Gratis-modellen – er den skurken?

I nogen tid har medierne skrevet om nye betalingsmodeller for netmedier. Diskussionen har cirklet rundt om emnet: Kan man tage betaling for niche-nyheder på nettet eller for alle nyheder.

En del af snakken har handlet om DRs rolle på nettet. Den har jeg forsøgt at svare på ovre på min DR-blog, med den officielle kasket på. (Er dr.dk dominerende på netnyheder – Skal DR overhovedet levere nyheder på nettet).

Og for en ordens skyld: Her skriver jeg for egen regning (og ikke for den arbejdsgiver, der lige nu betaler min løn). Jeg skriver ganske simpelt som web-entutiast, der stort set ikke har haft snuden væk fra skærmen i 10 år. Jeg har skrevet, redigeret, undervist, lavet strategi for/på websitet på nettet. Jeg har været med til at stable en forening på benene om emnet. Så, hvis nogen vil citere mig – så bid venligst mærke i, at det er med den baggrund.

Jeg har altid troet fuldt og fast på web-journalistikken – men jeg tror ikke på, at overlevelsen for generelle nyheder findes bag et betalingshegn.

Når det overhovedet er værd at gå ind i den diskussion, så er det fordi den er sendt af sted af Rupert Murdoch og skubbet videre af Lisbeth Knudsen og Lars Munch, der er de øverste chefer hos hhv. Berlingske Medier og JP/Politiken.

Holder præmissen
Men – tilbage til historien: Vinklen i en del af medieomtalen har været, at det jo vil være svært for andre mediehuse, at tage betaling for generelle nyheder, hvis DR stadigt lagde nyheder ud på nettet. I nogle artikler er det blevet omtalt som ”et vink med en vognstang til politikerne” – hvilket oversat til dansk betyder: ”tag dog og luk for DRs nyheder på nettet.”

Ingen har talt om det tydeligt før, men der er tale om en 1½ år lang kampagne fra dagbladene – ganske smukt orkestreret med skiftende afsendere og skiftende emner, og det her ligner så finalen med de øverste topchefer i forreste række.

Men, holder præmissen så? Er det afgørende for dagbladenes muligheder på nettet, at få lukket helt for DRs nyheder på nettet?

Præmis nr. 1) må være, at det er muligt at skabe et dansk marked, hvor ingen stiller generelle nyheder til rådighed på nettet.

Præmis nr. 2) må være, at man kan få brugerne til at betale for generelle nyheder – og få dem til at betale i et omfang, så det kan erstatte det fald, der vil komme i annonce-indtægterne.

Et marked uden gratis nyheder – er det muligt?
Man kan sikkert godt forestille sig, at de to store mediehuse vil sætte hængelås på næsten alle deres webnyheder. I tilfældet med dagbladene skal der kun to chefer til, før store dele af markedet er dækket.

Men, det betyder ikke, at markedet er ryddet for øvrige udbydere. TV2 har ganske gode brugertal på deres website, men til forskel fra dagbladene har de ikke et blad-produkter der skal beskyttes, og derfor har de langt mindre grund til at kræve betaling.

Man må heller ikke overse en udbyder som Avisen.dk, der har en helt anden ejerkreds, der ligeledes ikke har et papirprodukt at beskytte. Skulle de øvrige udbydere lukke af for generelle nyheder, ville Avisen.dk nok stå til at få den største procentuelle vækst.

Det samme gælder sikkert for gratisaviserne MetroXpress, Urban og 24timer. Her ville det virke helt absurd hvis papirudgaven som koster en formue at producere og distribuere skulle være gratis, mens webnyhederne kom bag en abonnements-mur. Det giver ikke megen mening.

Skulle betalingsmuren sænke sig over alle landets netaviser, vil en eller to udenlandske koncerner sikkert ikke betænke sig ret længe før de gik ind på det danske marked. En netavis koster ikke nær det samme at lancere som en papirudgave.

Så for at afrunde diskussionen om præmis 1) Er det muligt at skabe et marked hvor ingen stiller gratis nyheder til rådighed. Næppe. Den sidste der skulle ”slukke” for de gratis nyheder, ville stå med en utrolig fordel ved i stedet at satse på det enorme annoncemarked, der er rundt om de gratis nyheder.

Det er altså ikke DR, der er problemet. Det er almindelige markedskræfter, som gør det usandsynligt, at markedet sænker betalingshegn ned over de generelle nyheder.

Vil folk betale for generelle nyheder
Lige siden de første netaviser så skærmens lys, har diskussionen raset: Skulle man ikke hellere bede brugerne om at betale. Der har også været masser af forsøg.

Der har været PDF-artikel-pakker med særligt indhold. Der er forsøg med e-papir og med at sælge arkiv-indhold. Og, der har ikke mindst været stor-stilede forsøg med mikrobetaling, med de nu herostratisk berygtede Valus-system, som 50 medier angiveligt støttede, men som næsten ingen implementerede.

Det er ikke fordi der ikke kan hentes betaling på abonnements-pakker. Det kan der inden for niche-områder, som Børsen f.eks. gør det på erhvervsindhold, der er den store undtagelse. Her er der penge på spil, firmaer bærer udgiften, og derfor er der betalingsvillighed.

Der kan også tjenes lidt på arkiv-indhold. Det gør aviserne allerede gennem Infomedia. Jeg ved ikke om de tjener på e-papir. Og selv om ingen (åbenbart) tjente noget på Valus, så kan der godt tjenes på mikrobetaling. Det er gennem tiderne lykkedes for f.eks. Den Blå Avis.

Men, når det kommer til de almindelige nyheder, så er der alt for mange konkurrenter. Alt for mange kilder til at brugerne er villige til at betale. Der er radioaviser, tv-aviser, tekst-tv, gratisaviser, netaviser, nichesites og blogs. Og der er som bekendt ingen der har copyright på en nyhed – kun på formuleringerne. De korte, præcise gengivelser ligger inden for citatretten.

Det er ganske simpelt derfor, at den bedste forretningsmodel for de generelle nyheder på nettet har været at give dem væk gratis, men i stedet omgive dem med annoncer, og så med andre produkter som kan give en ekstra skilling.

Det er derfor præmis 2) heller ikke holder. Når det ikke er muligt at få brugerne til at betale for generelle nyheder på nettet, så tager DR heller ikke en indtægtsmulighed fra dagbladene.

Nå ja, og så tager DR heller ikke så meget som en eneste ti-øre ud af annoncemarkedet, da dr.dk ikke har annoncer.

En hård kamp
Omkring 2001 havde vi en anden krise – dot.com-crashet. Dengang lagde aviserne stort set deres netredaktioner på is, og de satte udviklingen i stå i næsten fem år. Den går ikke denne gang, og derfor går det ikke at sænke betalingshegnet ned over alle nyheder.

Det handler om at udforske så mange modeller som muligt. Betaling for erhvers- og nichenyheder er en klar mulighed. Service-ydelser og rubrikmarkeder er en anden. Måske kan der hentes penge ud af iPhone-kunder med særlige services? Der er mange forsøg, der skal gøres.

Netaviser er heller ikke notoriske underskudsforretninger. Norske Schibsted har ifølge deres egen 2008 årsrapport et tre-cifret millionoverskud på netaviser. Og selv herhjemme er der nu flere annoncekroner i netmarkedet end i alle andre markeder.

Til afslutning – et par citater fra andre folk i webbranchen, der også har tænkt over problemet.

—0—

Steve Outing: (om betaling for generelle nyheder)
Kilde: Klumme i Editor&Publisher

Newspapers can probably make a few bucks charging directly for news on other platforms. The Web? Forget about it. Charging on the Web won’t work for general-news publishers

—0—

Clay Shirky (om mikrobetaling)
Kilde: Shirky.com

The threat from micropayments isn’t that they will come to pass. The threat is that talking about them will waste our time, and now is not the time to be wasting time.

—0—

Eric Schmidt, CEO Google, om betaling for generelle nyheder
Kilde: Financial Times
For average news even the best quality, but common news – what is the President doing, what happened in the Senate – it’s highly unlikely, I think, that the people will pay extra for that because there will be so many free versions.

—0—

Lars K. Jensen, Blogger/webjournalist
Kilde: Medieblogger.dk

Og tag et kig på det danske marked for nyheder på nettet. Der er på ingen måde nok diversitet til, at en betalingsmodel som den, der snakkes om, kan gennemføres. Dertil er de forskellige netmedier ganske enkelt for ens. Begynder det ene netmedie at forlange betaling, ja så smutter læserne over til et af de andre, som i stedet kan sælge flere annoncer og øge indtjeningen der.

—0—

Kim Elmose, Blogger, DONA-formand
Kilde: Kommentar hos Medieblogger.dk

“…Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har svært ved at pege på særligt mange medier i landet, hvis indhold jeg gad at betale for – selv nicheindhold.”

—0—

Relaterede indlæg:
Medier, lad ikke drømmebilleder trække jer ned
Kim Elmose, Fmd. DONA- Danish Online News Association

Betaling for nyheder bliver en dyrt købt lektie
(Michael Winther-Rasmussen, Onlineredaktør Folketidende.dk)

Skal vi nu til at betale for nyheder på nettet
Lars K. Jensen, Blogger/webjournalist

Twitter – hvad kan medierne bruge det til

Mikroblogging-værktøjet Twitter er vokset med 1000 % det seneste år, og får lige nu et par millioner nye brugere hver måned. Samtlige danske medier har haft artikler eller udsendelser om fænomenet den seneste måned.

Og nu følger mediehusene så trop ved at pløje deres eget indhold ud på ”kanalen”. Men, der er brug for en lille tænke-pause, for hvad er det egentlig medierne kan bruge Twitter til?

Twitters gennembrud i Europa

Men, lad os begynde med begyndelsen. Eller rettere genfødslen. For Twitter har levet et stille liv i Danmark de første par år.

Genfødslen indtrådte den 25. februar, da et fly fra Turkish Airlines styrtede ned ved Schiphol lufthavnen i Holland. Det gav et europæiske gennembrud til Twitter, hvor brugerne som sædvanligt var hurtigst til at rapportere nyheden og billeder, ligesom Twitter tidligere har været hurtigst ved flystyrtet på Hudson Floden og terrorangrebet i Mombai.

Flere udenlandske mediesites brugte Twitter aktivt den dag. Et par norske netaviser indlejrede Twitter-strømmen om Schiphol midt i deres artikler om emnet. En hollandsk radiostation brugte Twitter til at efterlyse vidner.

De danske mediehuse brugte ikke Twitter til noget særligt den dag i februar. Men, de begyndte at omtale Twitter. DR1, DR2, P1, Børsen, Berlingske – m.fl. skrev og snakkede løs. – Ja selv Den Store Danske Encyklopædi fik oprettet Twitter som et emneord.

Men, hvad med mediehusene selv? De har kæmpet for at finde ud af bruge Facebook konstruktivt. Hvad kan de egentlig bruge Twitter til.

Alle nyheder – en misforstålse

Indtil nu består mange af de danske Twitter-kanaler af et feed med alle nyheder. Det er et produkt, som kun eksisterer, fordi det er nemt at føde sit rss-feed ind i Twitter.

Men, Twitter er ikke en rss-læser. Det er et samtale-værktøj mellem venner og kollegaer, og for brugerne giver det ikke mening at blive forstyrret hver femte minut af endnu en web-artikel.

Er det så forkert at tilbyde den service. På ingen måde: Man ved aldrig hvad brugerne kan finde på af gode ting, eller hvad en eller anden genial programmør kan finde på. Og grundlæggende giver det blot mere eksponering.

Men, mit bud er, at det ikke bliver et produkt som tiltrækker ret mange brugere. Forhåbentlig er det ikke en sovepude, men en midlertidig lappeløsning.

Ting der virker I: Breaking News

Der er eet helt almindeligt nyhedsprodukt, der giver ganske god mening i Twitter-sammenhæng: Breaking News. De store overraskende begivenheder er faktisk noget vi snakker om ved kaffeautomaten, og som også passer ind i samtalen på Twitter, Facebook, etc.

De danske mediehuse (DR, TV2, Ekstra Bladet, Børsen) må indtil videre nøjes med nogle få hundrede ”følgere” på deres Breaking News, men CNN har rundet 600.000 brugere på @CNNbrk. Vækstraten ligger nogle gange på 30.000 nye brugere pr. dag, og her er både en mulighed for god branding, for at levere en service som folk kan bruge til noget.

Ting der virke II: Niche-news?
Jeg gætter på, at der også er et marked for meget specialiserede nyheder. Jeg vil personligt godt have en opdatering med dagens græspollen-tal midt i sæsonen. Jeg vil godt have en opdatering på min mobil kl. 7, hvis det har tænkt sig at regne på Amager i dag. Jeg vil måske gerne have de to vigtigste historier om web-journalistik. Men, jeg vil ikke have generel nyheds-spam i mine samtaler.

Ting der virker III: Superguides

Spørgsmålet er så om mediehusene, kan tilbyde noget, der overhovedet er specifikt nok til at det kan konkurrere med mine branche-kollegaer i ind- og udland. De holder mig opdateret med links til de vigtigste artikler, programmer og sites derude. For mig ligger Twitter-værdien i den utrolige mængde af viden, som kollegaer deler med mig.

Måske ligger potentialet i virkeligheden i, at mediehusene træder i baggrunden, og i stedet lader deres ansatte bryde ud som en slags superguides og personlige hjælpere, som konstant holder deres venner og superbrugere opdateret. Det er guides som lytter til mig – og til branchen, og giver mig det bedste tilbage. For personer og samtale er kernen i værktøjer som Twitter.

Ting der virker IV: Personer som mediebrands

Kigger man både på de danske og internationale statistikker, så stikker det i øjnene, at en lang række enkeltpersoner optræder som værende de mest populære. Ofte mere populære end mediehusenes gængse tilbud.

Tager man f.eks. et kig på TwitterGrader, finder man en lang række personnavne, som ligger højere end institutioner som BBC. På Twitter er der en markant anderledes magtfordeling mellem enkeltpersoner og mediehusene end man ser på nettet generelt.

Twitter er notorisk helt umulig at lave sikker statistik på, men umiddelbart har kendte personligheder som Morten Lund (Nyhedsavisens tidl. ejer) og Martin Thorborg (Spamfighter) nået at få 1-2000 følgere på meget kort tid, og de ligger ikke engang øverst blandt danske Twitter-brugere. Atter bliver institutioner som DR, TV2, Ekstra Bladet og Berlingske efterladt i støvet med blot et par hundrede følgere.

På Twitter er samtalen i fokus. Og samtale er noget der foregår mellem mennesker – ikke mellem organisationer og mennesker. Så mit bud er: Lad mig følge de skarpeste hjerner – ikke de største brands.

Opsummeret: Giv mig mennesket

Dermed er det måske også oplagt for mediehusene at satse på deres mest markante personligheder. De kan måske skabe det nærvær, som der kræves for at en samtale bliver interessant.

Det efterlader selvfølgelig mediehusene i et dilemma. Hvis personligheden skifter til konkurrenten, så følger læserne automatisk med. Men, hellere det end at tilbyde læserne noget, de ikke er interesseret i.

Der hører så blot en forpligtelse til: Det er ikke nok at opdatere sin statusbesked. Man må gå ind i samtalen: Lytte, svare og være opmærksom.

Twitter – et værktøj til at følge nettes stemme

Twitter er ikke kun en kanal, som mediehusene kan bruge til at publicere ude hos brugerne. Det er i endnu højere grad et værktøj, man kan bruge til at følge med i, hvad folk taler om lige nu.

Flystyrtet i Holland, Massakren i Mombai og flylandingen på Hudson har helt klart vist, at Twitter er lynhurtigt til at fange en begivenhed. Det er det værktøj som enkeltpersoner bruger, hvis de oplever noget exceptionelt. De skriver om det med det samme. De tager billeder. De leder efter flere oplysninger og videresender det vigtigste de har fundet. Det er crowdsourcing i særklasse, og hvis der er noget mediehusene har brug for, så er det at vide, hvad kunderne taler om, så man kan hjælpe ved at levere kvalificeret viden.

Etiske problemer

Det er selvfølgelig ikke uden problemer, hvis man tror man kan bygge sin mediedækning på Twitter-beskeder. Under VUC-evakueringen i Vognmagergade blev der omtalt, at der muligvis var gidsler. Under flystyrtet i Holland formodede en, at flyet var styrtet lige efter starten. På den måde var Twitter ikke en autoritativ kilde. Men selv den tyrkiske transportminister, der tidligt meldte ud, at ingen var omkommet, var jo heller ikke just den mest troværdige kilde den dag.

Twitter har et potentiale, vi ikke har set før: Det er nok noget af det nærmeste vi kommer en mulighed for at følge nettets nu-og-her-samtale. Kigger man på listerne over de mest brugte ord og emne-tags, så kan man bogstaveligt talt følge brugernes dagsorden rundt om jordkloden: Endnu en selvmordsbombe, en gaseksplosion – eller et par hundrede mediefolk, der er samlet til en konference et sted i verden lyser op på de forskellige overvågningsværktøjer.

For medierne er der ganske stort potentiale i at magte at følge og deltage i den samtale og udnytte den viden og aktivitet, der ligger derude. Det er ikke problemfrit, det kræver kildekritik og det koster resurser, men – der er muligheder i at beherske teknikken – eller i at giver læserne direkte adgang, som flere norske netaviser gjorde under flystyrtet ved Schiphol.

Kvidrer Twitter på bloggens gravsten?

Man kunne med rette spørge, om vi ikke har hørt det her før. For et par år siden var det bloggen, der blev fremhævet som det værktøj, der formidlede samtalen på nettet.

Bloggen er ikke død (selv om nogle mener noget andet), men den fremstår i dag som et foredrag, hvor der er afsat fem minutter til efterfølgende ros fra salen. Det er i sig selv et fint værktøj, men det kan godt suppleres af en mere levende samtale.

Tag bare denne artikel, som fremstår lang og firkantet i forhold til den værdi den kunne få, hvis læserne (dig) bidrager med deres viden og holdninger.

Sandheden er måske, at der er plads til begge værktøjer. På samme måde som der er plads til både foredrag og snak ved kaffemaskinen.

Slår Facebook mon Twitter ihjel?

Danmark er i løbet af blot et enkelt år blevet det ultimative Facebook land. Det taler både for og imod at Twitter bryder igennem herhjemme.

Vi har vænnet os til værdien af korte web-samtaler med vennekredsen. Vi har erkendt, at nettet har nogle fantastiske muligheder. Og det kan gøre, at vi kan se potentialet i Twitter. For ingen tvivl om, at samtalen trives bedst i hurtig form.

Men, Facebook redesigner løbende og fokuserer nu langt mere på samtalen. Det kan gøre, at Twitter i Danmark må nøjes med at bryde igennem hos trendsættere, mens hovedparten af danskerne bliver på Facebook, og holder samtalen kørende der.

Twitter har en hastighed og en nemhed over sig, som henter fordele fra messenger og mail. Er man først fanget ind, kan Twitter virke som Facebook på Speed. Og det kan man vel godt blive lidt afhængig af.

Om det er nok til at slå Facebooks kritiske masse… det må tiden vise.

—0—

FAKTA:

- Twitter-konti: 8 mio. (februar 2009)
- Danske twitter brugere: 3-5.000 (anslået februar 2009)
- Twitters vækstrate 2008-2009: 900-1000%

Ernst Poulsen findes bl.a. på:

http://www.twitter.com/ernstpoulsen

(Denne artikel er tidligere publiceret på Kommunikationsforum.dk)

Et glimt af Twitter i Danmark: #vognmagergade

Fredag, kl. 15.25: Politiet afspærrer Vognmagergade i det indre København, mens de evakuerer VUC-centeret efter trusler mod skolens elever og lærere. Foto: Aaron Bateman.

Fredag eftermiddag så vi et godt lille glimt på dansk jord af, hvad Twitter kan bruges til.

En ung mand havde, såvidt vides på nuværende tidspunkt, sendt mordtrusler til elever og lærerer på VUC-centeret i Vognmagergade mellem Rundetårn og Kongens Have i København.

Det resulterede i en evakuering af skolen, sandsynligvis grundet de uheldige erfaringer, der har været med skyderier på skoler i udlandet, senest i Tyskland.

I sig selv ændrede historien ikke ved den normale rollefordeling for medierne. Men, den viste noget af det potentiale der ligger i Twitter. Især hvis Twitter fortsætter den helt enorme vækstkurve servicen er inde i.

Hvordan blev historien dækket
To af de første til at reagere var Twitter-brugerne Aaron Bateman og Chris Calvert. Aaron Batemann er tekstforfatter, og han byggede ikke sine Tweets på, hvad andre fortalte, men blot på, hvad han selv så, forklarede han mig i en email: (Han har også skrevet et kort blog-indlæg)

No sources, I work in a nearby building and heard the police sirens and then watched the police set up their cordons. I then went down to the street and started tweeting.

Her går det så løs:

Kl. 14.53: @Aaron78 på Twitter: “Loads of police surrounding cinemateket building.”

Kl. 15.08: @chriscalvert på Twitter: “Apparently there is a gunman causing a ruckus in the school next to Cinemateket:police warning everyone to stay at least half a km back”.

Kl. 15.10: TV2 offentliggør historien på web. (4 minutter senere på Twitter).

Kl. 15.12: @chriscalvert på Twitter: “#Vognmagergade Just heard that there are hostages involved…”

Kl. 15.12: Ekstra Bladet offentliggør historien på web. (2 minutter senere på Twitter og 4 minutter senere på sms).

Kl. 15.24@chriscalvert lægger et foto op på Twitpic, der viser politiets afspærring af Vognmagergade.

Flere brugere havde bemærket @Aaran78 og @Chriscalvert og genbrugte #vognmagergade – opmærkningen. (Både @Marks og @nitoen brugte f.eks. opmærkningen). Den afgørende forskel er, at det gør det nemt for brugere at følge hinandens kommentarer: Klikker man på #vognmagergade henter Twitters søgefunktion alle indlæg med det ord. (Andre indlæg kunne dog kun findes ved at søge på VUC eller Cinemateket).

Kort efter sendte @DRBreaking og sendte også nyheden ud med et par håndholdte Twitterbeskeder, der inkluderede emneordet: #Vognmagergade.

Parallelt med det hele dækkede de forskellige internetmedier historien på vanlig vis. (Se et par eksempler nederst), og der kom flere beskeder på Twitter.

Brugernes bidrag
Både @Aaron78 og @ChrisCalvert uploadede hurtigt billeder til Twitpic.com, der viste politiafspærringen. En anden bruger sendte et link til et Google-kort, der viste hvor skolen lå.

Når man læser @chriscalvert’s Twitter-besked ovenfor, vil man også bemærke, at den indeholdt forkerte oplysninger om, at det var en bevæbnet mand, og at der var gidsler involveret. Det gjorde historien langt værre, end den reelt viste sig at være.

Både som journalist og almindelig læser skal man være opmærksom på, at hurtige mundtlige beskeder og hurtige 140 tegn på Twitter kan være lige så fejlfyldte som korrekte. Når man skal udtrykke sig kort, er der også en vis risiko for, at forbeholdene kan ryge i svinget. Men, der var flere forskellige kilder og billeder på historien som gjorde det klart, at der foregik noget væsentligt i Vognmagergade. Og historien rullede før de gængse medier begyndte at dække den.

Lyt til nu-og-her-samtalen
Brugerne havde nemlig en kanal at udkomme på – og en kanal, hvor de kunne høre hinanden med få minutters forsinkelse.

Det giver til gengæld medierne en helt ny mulighed for at følge med i, hvad der sker “derude”.

I det konkrete tilfælde blev mediernes dækning sandsynligvis ikke ændret af Twitter. Men, havde historien fundet sted længere væk fra redaktionerne eller været mere uoverskuelig, kunne det have været essentielt at lytte til, hvad danskerne skrev til hinanden nu-og-her.

Skal pressen tie – eller skal pressen oplyse
En interessant sidevinkel på historien er det rent presse-etiske.

Normalt nedtones historier om bombetrusler i pressen. Nogle gange ligger effekten for gerningsmanden simpelthen i at få pressen til at blæse historien op. Andre gange frygter man, at det kan inspirere andre til lignende trusler.

Men, hvis vi er på vej mod et medielandskab, hvor brugerne i forvejen er på sociale netværk, eller decideret åbner for Twitter for at få oplysninger, så virker grundforudsætningen om, at man kan tie denne slags historier ihjel ikke længere.

Rygterne – og de forkerte oplysninger – florerer og spredes vanvittigt hurtigt. I dette tilfælde var det rygter om, at der var taget gidsler.

Her kan pressen måske være med til at lægge en dæmper på rygtestrømmen. Det er nemlig typisk journalister der tager kontakt til politiet, og som igennem den kilde prøver at få verificeret, hvad der reelt er sket.

Det vil dog være forkert at konkludere, at en kilde som Twitter altid vil være mere forkert en de troværdige medier og institutioner. Hvem husker ikke en tyrkisk transportminister, der fastslog, at der ingen var omkommet ved Tyrkish Airlines-flystyrtet i Schiphol.

Men, det ændrer måske den tidligere ide om, at denne type af historie blot skal ties ihjel. I et samfund hvor alle har deres egne mediekanaler (Twitter, Facebook, Twitpic, Flickr, WordPress), og hvor søgemaskiner gør det muligt at følge med med få minutters forsinkelse, så er pressen ikke længere gatekeeper på en historie – højest guide. Og det er en markant anderledes rolle.

…

Mediernes dækning af VUC-evakueringen:
* TV2: Skole evakueret efter mord-trussel
* Ekstra Bladet: VUC evakueret grundet mordtrusler
* DR: Politiet har evakueret VUC-bygning i København
* Politiken: Mordtrussel lukker københavnsk skole

… … …

Berlingske Tidende: Skal vi Twitte? (artikel der bl.a. omhandler overfaldet på to betjente og drabet på en psykisk syg mand i Kronborggade – og den medfølgende Twitter-dækning.)
… … …

Denne historie er blevet opdateret, udvidet og rettet siden den første publicering fredag eftermiddag. Det inkluderer rettelser i, hvem der først satte #-tag på historien. (Se Stefan Bøghs kommentar nedenfor).

Danske medier på Twitter (opdateret igen)

Opdatering: I disse uger myldrer det frem med nye danske medie-kanaler på Twitter. Nogle er blot rss-feeds forbundet til Twitter, mens andre er meget mere personlige og håndholdte.

Samtalen om de store nyheder
Twitter handler om samtale, og hvis der er noget mange taler om, så er det de store begivenheder. Det hedder på “godt” dansk Breaking News, og ved at følge en Breaking News-kanal får man ganske simpelt en besked i ens feed, når der sker noget overraskende eller afgørende nyt.

Der er en håndfuld at vælge imellem. Heldigvis kan man lige skimme de tidligere udsendte nyheder, så man kan vurdere om indholdet passer med ens personlige preferencer:

Danske Breaking-News kilder:
@DRBreaking | @EbBreaking | @TV2Breaking | @BorsenBreaking

Et par internationale Breaking-News kilder
@CNNBrk | @BBCBreaking | @GoogleNews

For de mediehuse der spekulerer på om det kan betale sig, er svaret sikkert: Ikke lige nu. Men CNN leverer perspektivet – de har foreløbig 1.000.000 Twitter-brugere, der følger med i deres Breaking News. Heraf er halvdelen kommet til inden for de seneste par måneder. Det er en fantastisk mulighed for at hente trafik til websitet og for at positionere sig som førende inden for hurtige nyheder.

Almindelige nyhedsfeeds
Det nemmeste for mediehusene at sætte op er et almindeligt nyhedsfeed med alle nyheder (via rss). Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke helt kan se ideen at abonnere på alle nyheder fra de store mediehuse. Hvert mediehus sender +100 om dagen, så man skal virkeligt være nyhedsjunkie for, at det giver mening. @jpdk benytter dog en mellemting, hvor de sender en (top)nyhed i timen.

Hvis man benytter nogle af de bedre værktøjer kan man selvfølgelig flytte de personlige samtaler til særlige mapper, og dermed kan man skille nyheder og samtaler fra hinanden.

Det varierer meget, hvor mange abonnenter der er, men samlet set er et par hundrede hoppet ombord. Så måske nogen af dem kan fortælle mig, hvad det er jeg har overset.

Aviser
@Berlingske Berlingske Tidende
@jpdk – Jyllands-Posten
@Kristeligt – Kristeligt Dagblad
@bt_dk – BT
@informeren – Information (se også længere nede)
@nyhederpaadansk – Nyhederpaadansk.dk
@politikenonline – Politiken, nyheder på engelsk

TV
@DRUpdate – DR Update
@tv2danmark – TV2 Nyheder
@tvmidtvest – TV2 Midt&Vest
@tv2east – TV2 Øst

Radio
@inputP3 DR P3 – Input
@P1radio DR P1
@DRP3 – DR P3
@cphvoice – Copenhagen Voice

Erhvervs/fagmedier
@Borsen – Børsen
@borsendk – Børsen
@BorsenVirk – Børsen – virksomheder
@business_dk – Business.dk
@erhvervsbladet – Erhvervsbladet
@EPNSenesteNyt – EPN.dk
@Computerworlddk – Computerworld.dk
@tv2beep – TV2 Beep
@newzdk</A – Newz.dk

Sportsmedier
@bolddknyheder – Bold.dk
@drsporten – DR Sporten
@tv2sportfodbold – TV2 Sport Fodbold
@tipsbladet – Tipsbladet

Kulturmedier, øvrige
@soundvenue – SoundVenue
@pleasuredk – Pleasure.dk
@Xfactordk – DR X-factor (uofficiel)
@politikenblogs – Politiken Blogs
@nyhedsspillet – Politikens Nyhedsspil

Værter/personligheder (udvalg)
@funzafunza – Henrik Føhns, DR Harddisken
@4nd3rd – Anders Høeg Nissen, DR Harddisken
@Kanonkongen – P3 Kanonkongen

Der findes også et par mediekanaler, der er i dvale/ikke-igang endnu:
@Politiken – Politiken
@kigind – Kig Ind
@DR2Udland DR2 Udland
@harddisken DR P1 Harddisken
@orientering – DR P1 Orientering

Jeg har stensikkert overset nogen, men send en mail eller en Tweet-besked til @ernstpoulsen, så lover jeg at udvide listen. (Tak til dem der allerede har bidraget).

Personaliserede nyheder
For de fleste Twitter-brugere er værktøjet et personligt kommunikations-værktøj, et sted mellem chat, facebook, sms og mail. I den sammenhæng skal indholdet som regel være ret præcist målrettet for at det ikke skaber støj i ens personlige samtaler. Derfor burde der være et marked for meget præcise services: Vejret i min by. Fodbold-resultater fra min klub. Pollental for lige præcist bynke.

Ulempen for mediehuse er selvfølgelig, at der kan være ret meget arbejde i at sætte så mange services op, og at der endnu ikke er skyggen af forretningsmodel i at flytte brugerne ud på Twitter. (Ud over, at konkurrenterne ellers løber med kunderne).

Et enkelt eksempel falder måske i denne kategori: Politiken har oprettet et feed, så man får besked, når der er nye “aktier” i deres nyhedsspil.

@Nyhedsspillet – Politikens nyhedsspil

Samtalen
Der hvor Twitter på sigt kan give rigtigt stor mening er, hvis man kan skabe et meningsfyldt rum for samtale.

Det kunne være mellem en radiovært og et dedikeret publikum. Mellem en journalist og hans kernelæsere. Eller mellem et mediehus og en stor skare, der følger husets Breaking News og måske er lige der hvor det sker – eller som gerne vil hjælpe med research, viden og holdninger.

Det eneste medie herhjemme der eksperimenterer lidt i den retning lige nu, er @Informeren, som sender en udvalgt håndfuld historier om dagen (desværre mest i en bunke), men som f.eks. lige har taget sig tid til at ønske god weekend. Tak i lige måde. Britiske @Channel4News er et interessant eksempel, hvor det ikke så meget er nyheder, men en løbende snak man kan følge med i.

Lad os se om ikke flere andre er drejet i den retning om 3, 6 eller 12 måneder.

@informeren Information

Twitter – nettets puls
Det interessante alternativ til at følge de store mediehuses Breaking News-services er at lytte til nettets egen puls. Det vil ofte være mindst lige så hurtigt – omend mere støjfyldt.

Fordi der efterhånden er så mange på Twitter, har mediet vist sin evne til hurtigt at fange de ting som mange taler om. Da flyet fra Turkish Airlines faldt ned ved Schiphol-lufthavnen i Holland, kom der mindst tre tweets inden der var gået ti minutter fra nødlandingen. Andre videresendte beskederne og dermed nåede tag’et #schiphol hurtigt at blive et stort emneord – sammen med ordet Amsterdam som også gik igen.

Jeg bruger Tweetdeck og kigger en gang imellem fascineret på Twitscoop og @Trending, der viser hvilke emneord folk opmærker deres tweets med, og hvilke ord der ofte optræder i deres tweets. (Der findes flere andre lignende services).

Hvis man sammenligner Breaking News med Twitters “egen” puls vil de gammeldags mediehuse sjældent være meget langsommere end Twitter-pulsen, og man slipper tillige for en hel del støj. Men, der er altså noget fascinerende og umiddelbart ved at fornemme nettets stemme i real-time.

Ting der ofte slår lynhurtigt igennem er konferencer om nye medier (de tweeter alle løs i salen), store sportsbegivenheder, kendte tv-serier, nyheder om kjendisser – og altså større ulykker/katastrofer. Så forvent en del irrelevant støj.

@Trending | @Twitscoop

…

Og ja, det var i denne måned, Twitter fik sit lidt mere folkelige gennembrud:
- TV-Avisen
- Børsen.

Der har også været omtale i:
- (DR2 Udland og på DR P1 (med @klast)

…

Og for dem som synes, at alt dette Twitteri er lidt for meget… Så vid blot, at I har ret:

Jon Stewart – The Daily Show om Twitter

Twitter – her er lidt brugerstatistik

Medieinteressen for Twitter er stigende, og statistikkerne viser også en ret ekstrem vækst på verdensplan. De forskellige statistikker opgøres dog på forskellig måde, og der er ikke tale om tal, der er valideret lige så godt som de danske FDIM-sites, så man skal holde tungen lige i munden før man sammenligner. Mens væksten i udlandet er stor, tyder tallene på, at der kun er nogle få tusinde brugere i Danmark.
 

Twitter – nr. 3 efter Facebook og Myspace?
Ifølge Compete.com er Twitter i USA rykket frem til at være det 3. største community på nettet med lige under 6 millioner unikke besøgende i januar 2009. Myspace har 58 millioner og Facebook har 68 millioner unikke besøgende, så Twitter vil være “lillebror” et godt stykke tid endnu. Her er en graf der inkluderer februar, hvor Twitter angiveligt er vokset til 8 millioner brugere – alene i USA.

Nu kan man regne størrelsen af et community på rigtig mange måder (antal oprettede brugere, antal sidevisninger, antal unikke besøg eller antal brugere), og der kan være stor forskel på, hvilke sites der ligger øverst – alt efter om man måler daglig, ugentlig eller månedlig brug. (Eksempel: Hvis man f.eks. ser på store danske mediesites og måler antal unikke cookies på månedsbasis, så vil det tal nemt ligge 30% over det reelle antal brugere, fordi mange besøger sites fra flere forskellige computere).

Ifølge Hitwise.com som følger amerikanske sites er Twitter “blot” nr. 13 i community-gruppen. Hvis man indregner, at Twitter har en stor del usynlig trafik kan der dog godt være, at Twitter ville se bedre ud, men mange andre sites opdateres også via 3. parts værktøjer og dermed bliver lige den sammenligning lidt svær.

Kilder:
http://news.cnet.com/8301-17939_109-10160850-2.html
http://www.hitwise.com/datacenter/main/dashboard-10133.html
http://siteanalytics.compete.com/twitter.com/?metric=uv#

1.500.000 aktive Twitter-brugere
DeWitt Clinton der ifølge hans egen blog er ansat som programmør hos Google, har forsøgt at regne på, hvor mange konti der er – og hvor mange der er aktive. Det har han gjort ved at køre et script, der tager stikprøver ud fra ID-numrene på en Twitter-konto. Han kom i januar 2009 frem til, at der er oprettet 5.o – 5.5 millioner konti, og at lidt over 1.5 million er aktive. Til sammenligning så regnede Compete.com med, at der på dette tidspunkt var ca. 4-6 mio. unikke brugere pr. måned.

Kilde: http://blog.unto.net/twitter/sampling-twitter/

Overslag: 3.000 danskere på Twitter
Det relativt nystartede danske site Tweetr.dk forsøger med en kombination af robotværktøjer og manuelt tjek at opspore danske Twitter-brugere. 16. februar 2009 fulgte de 890 danske Twitter-brugere. Den 7. marts er de nået til 1.541 Twitter brugere.

Der er ikke nogen nem måde at tracke danske Twitter-brugere, så der er sikkert tale om en ren pæn underrepræsentation, men – det er ikke til at sige hvor meget de mangler at finde. Selv vurderer folkene bag Tweetr.dk, at der p.t. findes ca. 3.000 danskere brugere påTwitter. Det antal er kun interessant, hvis man vækstraterne fortsætter. 

Kilde: http://www.tweetr.dk/public

Twitter: Trafikken er steget 900% på et år
Twitter har så vidt jeg kan opspore ikke offentliggjort lister over antallet af brugere. Men, de har offenliggjort andre tal:
- Antallet af aktive brugere er steget 900% på et år (13. februar, 2009). Compete.com angiver ca. samme stigningstakt.
- Trafikken på Twitter udgør kun 1/3 af den samlede trafik. 2/3-dele læser Twitter gennem 3.parts programmer som Tweetdeck, Twitterfall, etc.

Kilde: http://blog.twitter.com/

Trafikken på Twitter i Storbritannien steg 1000% på et år
PCAdvisor.co.uk citerer statistik-sitet Hitwise.com for, at trafiktallene til Twitter fra januar 2008 til januar 2009 er steget 974%.  Det trak Twitter op fra en placering som nr. 2953 til nr. 291 over de mest besøgte websites.

Stigningen er ganske vist drastisk, men der kan være tale om en undervurdering. De højfrekvente Twitter-brugere skifter hurtigt til et dedikeret Twitter-værktøj som Tweetdeck, og så tæller deres besøg ikke længere med i trafikken på Twitter.com

Kilde: Twitters trafiktal i UK stiger næsten 1000%

 

Andre kilder:
Der findes flere andre statistikker derude, som giver tal, der kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv. Kigger på man på web-strategist.com vil man se, at Twitter er meget mindre end andre community-sites.

Kilder (uprioriteret rækkefølge):

• http://blog.nielsen.com/nielsenwire/online_mobile/leading-social-networking-sites-still-growing/
• http://www.web-strategist.com/blog/2009/01/11/a-collection-of-soical-network-stats-for-2009/

 
Generelt er der grund til at være varsom med statistikkerne. Facebook har vist interesse for at købe Twitter, og i den sammenhæng er antallet af brugere, og især stigningen i antallet af brugere altafgørende for, hvor meget Twitter er værd.

Statistik på dit eget Twitter-forbrug
www.tweetstats.com leverer statistik på din egen brug af Twitter.
 

Credits
Tak til Mark Jensen for hjælp med statistik-research.

Twitter – Værktøjer til at fange “Nu&Her”-samtalen

Meget tyder på, at Twitter kan gå hen og blive det værktøj, der bliver brugt til den “løbende samtale” på nettet. Her er nogle værktøjer der kan hjælpe, hvis du vil bruge Twitter mere.

Hvad skal vi med Twitter
Tidligere har man talt om, at bloggen var det værktøj som kunne gribe den hurtige samtale. Bloggen blev både brugt til korte statements og længere – mere analyserende indlæg. Det var også stedet, hvor man samlede gode links og lagde billeder op.

Men, siden har en lang række andre værktøjer suppleret bloggen: Facebook (netværk), Twitter (status-beskeder), Del.icio.us (links) og Flickr (fotos). Hver især specialiserede værktøjer som er gode til een enkelt ting.

For journalister er det interessant i tre sammenhænge:

1)  Ved store begivenheder er det flere gange sket, at det først er blevet offentliggjort på Twitter. Den efterfølgende samtale gør det også muligt hurtigt at finde øjenvidner, flere kilder, fotos, kort, etc. 

2) Twitter kan også være en fremragende dialog-kanal for mediehuse, hvor man kan man stille spørgsmål til andre, der er med i en begivenhed.

3) Endeligt er Twitter også et fortrinligt værktøj til at rapportere i mikro-format fra live-situationer.

Få mere ud af Twitter
Men Twitter har også mangler.  Twitters egen hjemmeside er f.eks. lige så simpel som hele grundprincippet i de hurtige beskeder. Lige så snart tingene går hurtigt eller der er meget information derude, er der brug for bedre værktøjer.

Her er nogle få. Foreslå gerne flere i kommentar-feltet eller på Twitter-adressen: @ernstpoulsen.

Search.Twitter
Twitter’s hovedside fokuserer på samtalen. Men – Twitter har også en søgefunktion - http://search.twitter.com - hvor du kan søge i alle samtaler og se de mest hotte emne-ord. Vigtig detalje: I højre spalte kan man vælge kun at følge tweets, der er skrevet på dansk. Det er også muligt at få et rss-feed for en søgestreng, så man kan flytte overvågning af et emne med over i andre værktøjer (f.eks. iGoogle, Feedreader, Tweetdeck, etc). Mens jeg skriver dette ligger genvejen til søgefunktionen nederst på siden, men Twitter skriver, at de er ved at flytte servicen op i topnavigationen, så den bliver nemmere at finde).

Husk at du også kan søge i Twitter-beskeder på Overskrift.dk

Tweetdeck
Ved at installere Tweetdeck kan man dele de forskellige dele at ens Twitter-diskussion op, så overblikket ligger i venstre spalte og samtalerne (direkte og @-tweets) ligger i de to højrespalter. Tweetdeck forandre Twitter til at være mere end samtale fordi samtalerne bliver langt mere overskuelige. Ved at tilføje nogle af nedenstående værktøjer kan man både overvåge de hotte emner og ens egne diskussioner.

Twitterfall
Ved første øjensyn vælter alle verdens Tweets ned over skærmen når man går ind på http://www.twitterfall.com. Men – Twitterfall har rigtigt gode værktøjer til at sortere efter geografi og populære emneord. Det gør det pludseligt muligt at holde øje med alle, der taler om een bestemt ting. Det er brugbart. Desværre kan man (endnu) ikke søge på dansk-sprogede Tweets. (OBS: Min computer låser fast, når jeg har Twitterfall åben, så… sørg for at starte på en maskine med rigeligt med fri hukommelse.)

Retweetradar
Retweetradar holder øje med de Tweets der bliver videresendt (retweeted – forkortet RT), og viser hvilke ord, emner og links der oftest optræder i netop disse Tweets.

Twitterurly
Twitterurly holder øje med hvilke sider, der linkes til i Twitter-samtaler lige nu.

Twitter/trending
Man kan abonnere på Tweets med hotte emne-ord på www.twitter.com/trending

Twitscoop
Twitscoop holder øje med, hvilke emne-ord (#-tags), der er populære lige nu og leverer en grafik der viser om ordet stiger eller falder i popularitet.

Twitterlocal
Ved at installere Twitterlocal kan du i et lille vindue følge tweets fra et bestemt geografisk sted. Husk at gøre den geografiske rækkevidde større end standard-indstillingen.

Tweetr.dk
Det nystartede danske site Tweetr.dk forsøger at skabe overblik over danske Twitter-brugere. På “Public”-siden målet er, at man kan se alle danske Tweets.

Twitpic
Twitpic gør det nemt for brugerne at sende fotos fra deres mobil – direkte til deres Twitter-status. Derfor sender en del brugere deres billeder den vej på nettet. Hvis du leder efter friske nyhedsfotos, så husk også at checke www.Flickr.com, som også har værktøjer til hurtigt at sende fotos på nettet fra mobilen.

Endnu flere Twitter-værktøjer
Hvis du har brugt Twitter længe – og meget – er listen ovenfor ikke nok. Kig videre her:
* Paul Bradshaw: Twitter tools
* Mashable: Twitter toolbox

Hvad skriver andre om Twitter:
* Trine-Maria Kristsen: Hvad er twitter for noget
* Karin Høgh: Sig det med maks. 140 anslag
* Twitter co-founder Evan Williams: TED speach (How Twitter’s spectacular growth is being driven by unexpected uses)
* Steve Outing: Find the Nuggets in Twitter – Friendfeed
* Steve Outing: OK – Now do you get why Twitter is important

Twitter-statistik
Jeg har læst lidt på statistikkerne, og snakket med folk der følger den danske del af Twitter. De anslår at:
*  der findes 3-5.000 danskere på Twitter.
* Internationalt svinger tallene fra 3-6.000.000 brugere. (Et enkelt estimat siger, at kun 1,5 million er aktive.)
* Twitter har angivet væksten sidste år til at ligge på 900%.
 

Djævlens advokat
Mens jeg så hyper Twitter, er det måske passende med lidt anti-hype. Så djævlens advokat får det sidste ord: Der findes ikke officielle brugertal for Twitter i Danmark, og derfor er det ikke til at sige, om Twitter slår an. En ting der taler imod er, at Facebook er vanvittig stærk i netop Danmark, og dermed måske har grebet markedet for “nu&her”-opdateringer. Den almindelige brugerne orker måske ikke et værktøj mere.

…

Denne artikel er i beta. Hjælp med at tilføje dine favoritværktøjer i kommentarfeltet. Tak til @spiri (Søren Hugger Møller), Mark Jensen, Paul Bradshaw, Karin Høgh, m.fl.

Twitters europæiske gennembrud som live-kilde

Onsdag formiddag styrtede et fly fra Turkish Airlines tæt ved Schiphol lufthavnen i Amsterdam. For journalister gav Twitter mulighed for at finde øjenvidner og yderligere kildemateriale lynhurtigt.

Først en lyn-introduktion for dem, der ikke kender Twitter.

Twitter er grundlæggende et “hvad-laver-jeg-lige-nu” status-værktøj. De fleste kender den samme funktion fra deres Facebook-status. Det er den type værktøj som folk tyer til at opdatere, hvis de har været vidne til noget helt unikt. Som – et flystyrt. Det var dét, der skete da flyet styrtede ned kort før landingsbanen i Amsterdam.

Mombai og Hudson
Det er ikke første gang, at Twitter dukker op som fænomen i nyhedsdækningen. Både terror-angrebene i Mombai, flystyrtet i Hudson-floden, jordskælvet i Chengdu og Skovbrandene i San Diego gav genlyd på Twitter. Tidligere har en passagerer fra et flystyrt i Colorado Tweet’et i samme øjeblik han var ude af flyet, og en amerikansk journalist bloggede et øjeblik før han blev arresteret i Egypten – hvilket var medvirkende til, at han blev frigivet kort efter. (Se links i kommentar-feltet).

Ved første øjeblik virker Twitter uoverskuelig og kaotisk. Grundlæggende er Twitter sat op til at man kan følge med i, hvad ens venner taler om. Men ved at bruge søgeværktøjer samt overvågningssites som Twitterfall - og ved at følge de #’-tags (i dette tilfælde #schiphol) som folk ofte benytter, så kan man pludseligt høste den kollektive viden, som rigtigt mange mennesker er i stand til at generere.

Øjenvidner og kildemateriale
I dette tilfælde var Twitter lynhurtigt til at fortælle om styrtet, lokalisere øjenvidner, finde billeder, video og lyd fra kontroltårnet samt Google-kort.

De første Twitter-beskeder/fotos jeg kan lokalisere kom fra @Laradio, @lrs og @nipp, der 6-8 minutter efter styrtet skrev og lagde fotos op:

@nipp: Airplane crash @ Schiphol Airport Amsterdam!!

@lrs: http://twitpic.com/1ol2n

Da den tyrkiske transport-minister meget hurtigt meldte ud, at der ikke var nogen omkomne, så kunne man som bruger og journalist holde det op mod Twitter-brugere som havde været få hundrede meter fra flyet og som vurderede, at der måtte være omkomne. Lidt senere meldte et Twitter-vidne, der havde været inde i flyet for at hjælpe til, at der var “+/- 10 omkomne.” 

@ansgarjohan skrev blandt andet:

Saw the plane go down and entered plane to help until emergency services arrived Amsterdam Schiphol crash , lot of back injuries +/- 10 dead

og senere en forklaring om hvad han så:

I was driving from Amsterdam to Haarlem when I saw the plane stall and the nose go down. The plane dissapeared behind trees #schiphol

Der opstår løbende nye værktøjer rundt om Twitter – f.eks. Twitterfall og Twitscoop.com, der konstant overvåger Twitter og leder efter hotte #-emne-ord og andre ord der bliver omtalt meget.

Som i alle andre journalistiske sammenhænge skal man selvfølgelig være kildekritisk og åben om ens kilder, så læserne kan vurdere troværdigheden.

Det vi taler om
Under indsættelsen af USAs præsident Obama, lancerede CNN en kombination af Live-tv og Facebook-updates. Ideen var at vise den mediebegivenhed som alle taler om, og kombinere den med samtale-værktøjer som gør de nye samtale-værktøjer tydelige. 

Flere norske medier fangede den idé, og kombinerede deres nyhedsartikler med indlejrede Twitter-updates (via Cover it Live-værktøjet). For de mange brugere, der endnu ikke er på Twitter var det en ny mulighed for få indblik i den samtale som fandt sted rundt om i verden.

Hvad kunne man finde via Twitter
Her er hvad jeg har fundet ved at skimme blot nogle få af de mange Twitter-beskeder, der strømmede hen over skærmen i de første 1-5 timer efter styrtet.

Sidenhen er der helt sikkert kommet mere viden til, men ideen med nedenstående liste er at vise, hvad jeg nåede at fange, mens man endnu ventede på de officielle pressemøder.

Generelt feed: (Twitter-tag: #schiphol og Amsterdam)
1) http://search.twitter.com/search?q=%23schiphol
2) http://search.twitter.com/search?q=Amsterdam

Øjenvidner
1) www.twitter.com/@nipp
2) http://twitter.com/ansgarjohn

Eksempel på øjenvidner brugt af medier:
Channel 4

Radio-optagelse fra lufthavnstårnet efter crash
1a) Archive-server.liveatc.net (arkiv med klip)
1b) www.liveatc.net (live indgang)
2) Aftenposten (integreret med kort)

Video
* http://www.youtube.com/watch?v=OLN4TIbK1iA 

Fotos
1) Digital Frog (fotos til salg)
2) ANP-photo
3) Twitpic.com/1ol2n
4) Geenstijl.nl (stort)
5) Flickr søgning 

Kort med position for styrtet
* Google Kort
* Kots.nu (virker ikke på min computer)

Hollands web-tv
1) tvnewsradio.com (Holland) (overblik)
2) RTL: RTL
3) TV + Twitter: Twitstream.net/schiphol/

Tweet-monitor – antal af Tweets om emnet
* http://www.twitscoop.com/twits/search?q=schiphol

Turkish Airlines – official site (partly down)
1) http://www.thy.com/en-INT/
2) http://www.thy.com/DarkSiteEN/index.aspx  (Emergency site – with passenger list)
2a) Nieuws.be (belgisk kopi)

Mediedækning med Twitter integreret
* Nrk.no 
* Dagbladet.no 
* Tv2nyhetene.no

Antallet af omkomne
De forskellige Twitter-læsere citerer forskellige kilder, som fortæller om alt fra 0 – 9 døde. Twitter-kilden @nipp var hurtigt ude og skrive, at der måtte være omkomne, og at han ikke troede på de officielle udtalelser. Twitter-kilden @ansgarjohn, der havde været tæt ved flyet vurderede +/- ti omkomne.

Og som en lille slut-service links til danske og internationale medier:

Danske Twitter-kanaler (Breaking News)
- http://www.twitter.com/DRBreaking (@DRBreaking)
- http://www.twitter.com/TV2Breaking (@TV2Breaking)
- http://www.twitter.com/EBBreaking  (@EBBreaking)

Danske mediers dækning
DR: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/02/25/110308_1.htm
TV2: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-20678128.html?forside
EB: http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1131196.ece
JP: http://jp.dk/udland/europa/article1613544.ece
Pol: http://politiken.dk/udland/article656895.ece

Internationale medier
http://news.google.com/news?hl=en&ned=&q=schiphol&btnG=Search+News

Timeline (hvem rapporterede først?)
http://delicious.com/arnov/schiphol

Blog-indlæg om nyhedsdækningen af Schiphol-styrtet
1) http://nedrelid.com/2009/02/sosiale-medier-og-schipol-ulykken/) 
2) http://larssays.wordpress.com/2009/02/25/nyhetsdekningen-av-schiphol-ulykken/

Andres blog-indlæg om Twitter som nyhedsmedie
Kim Elmose: Hvordan Twitter kan bruges til nyhedsovervågning
Christian Bogh: Nyhederne Live på Twitter
Steve Outing: Finding the nuggets in Twitter/Friendfeed
Steve Outing: OK – Now do you get why Twitter is important news

 (Denne artikel er blevet opdateret et dusin gange hen over dagen med nye links og udbygning af den indledende opsummering).

Statsministeren: Netmedier har ikke brug for støtte

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet interviewet af Fagbladet Journalisten om hans holdninger til de kommende forhandlinger om mediestøtte.

Kort opsummeret, så mener statsministeren, at dagbladene står for den vigtige opsøgende journalistik, som er støtteværdig. Netmedierne derimod nyder godt af gratis distribution, og har derfor ikke behov for støtte.

Statsministeren har valgt at komme med sin udmelding før vi får resultatet af den undersøgelse der netop er igang omkring de forskellige mediers rolle i fødekæden. Og man kan derfor spørge sig selv om, han tager udgangspunkt i en forældet opfattelse af mediebilledet. Det er sket rigtigt meget inden for netjournalistikken de sidste to år.

Derudover får udmeldingen får et par spørgsmål til at rumle i mit lille hovede:

* Statsministerens udgangspunkt lyder ret defensivt. Handler det kun om at få papiraviser til at overleve. Det interessante er vel, hvilket fremtidigt mediebillede statsministeren tror vi har om fem år – og hvilke støtteordninger der kan have værdi til den tid?

* Kan det vitterligt passe, at vi har støtteordninger der binder sig til bestemte tekniske platforme og ikke til nogle mere overordnede mål?

* Hvis du skulle designe fremtidens mediestøtte, hvad skulle målet så være. Hvad ville du fremme. Og hvilke typer af medier eller journalistik skulle støttes?

En magisk blå kube er landet

DR-Byens koncerthus’ blå facade belyses her aftenen før galla-åbningen på to af siderne af mønstre og video i et groft grafisk udtryk, der giver huset en hel ny dimension.

Pludseligt løfter den bombastiske blå boks sig og bliver til en magisk kube, der næsten tilhører en anden verden. Den ser ud til at udstråle en magi, som simpelthen drager øjnene og publikum mod sig. Let flimrende, svagt gloende, stadig køligt.

Resten af Vest-amagers grå glas- og betonkasser forsvinder i et kort, men herligt øjeblik.

Set udefra en magisk is-terning, hvor man kan ane konturer bag. Indenfor i vestibulen en blanding af grå, brune flader der både kan virke afsvedne og skræmmende, men som i den indre koncertbelysning med musik-temaer helt skifter karakter til noget langt mere indbydende.

Inderst inde fire helt forskellige koncertsale, hvor den største – studie 1 – fremstår varm, hyggelig, behagelig og imponernde. Let symetrisk og alligevel asymmetrisk, så øjnene hele tiden kan finde nye mønstre. Et rum der både er bygget over rette vinkler og svagt bølgende kurver med variationer i et univers af rødbrunt fløjl og træsorter der varierer fra det lyse til det varme.

Det er ikke et bygningsværk, der forsøger at imponere med store søjler, rette linier og germansk grandiositet. Det er et bygningsVÆRK, man får lyst til at gå på opdagelse i. Med variationer og overraskelser.

Når man tænker over, hvor få klicheer som 95% af alt byggeri blot er varieret over, så er det inspirerende at se en ny dimension og en ny kompleksitet.

Tilbage til fremtiden: Morgenavisen om eftermiddagen

Er det overhovedet logisk for aviserne at udkomme om morgenen længere? Har internet, gratisaviser og fjernsyn ikke ændret så meget på vore medievaner, at avisens rolle er en helt anden end at klæde os på til dagen der kommer?

Det var i 1993, at Fyens Stiftstidende satsede og blev til en morgenavis. For en regionalavis var det et voldsomt spring, men begrundelsen var, at TV2 nu ville stjæle folks tid, når de kom hjem fra arbejde.

Daværende redaktør Egon Tøttrup skiftede et stabilt korps af skoleelever ud med nye bude og holdt vejret – for hvad ville annoncører og abonnenter sige?

Men skiftet kom - uden at det ændrede ret meget på hverken abonnementstal eller annoncekronerne. Dengang lød det særligt fornuftigt, fordi man kunne bruge nattetimerne til trykning og distribution.

Det var logisk dengang, men er verden ikke ændret så meget, at det i dag ikke længere er logisk for et dagblad at udkomme om morgenen?

Det kan godt være, at jeg tager helt fejl på den her ide, men tillad mig et par spørgsmål:

* Og hvor mange aviser bliver reelt læst om morgenen? Hvem har tiden?
* Er det overhovedet muligt at få en stabil leverance med natte-bude?

Masser af nyhedstilbud
Et par ting har ændret sig kraftigt siden Fyens Stiftstidende skiftede til morgenlevering. Lad og tage et kig på de vigtigste:

* Dengang eksisterede der kun to kilder til nyheder om morgenen: Radioavisen og Morgenaviserne.

Dengang eksisterede internetaviserne ikke, der fandtes ikke danske nyhedskanaler på tv. Der var ikke nogen gratis-aviser som ramte en på vej gennem byen. Og der blev ikke sendt morgen-tv, og dermed var der ikke grund til at tænde for tekst-tv før morgenkaffen. Det har alt sammen ændret sig siden.

* Dengang var det tilladt for børn at levere aviser, og der var høj arbejdsløshed. Man skulle kende nogen for at blive avisbud.

Hvor nemt er det lige at få folk til at arbejde om natten

Dengang blev lokalavisen bragt til døren af nogle børn, som gik i klasse med dine egne børn. De skulle sgu’ nok sørge for, at avisen blev leveret hver dag – ellers risikerede de, at hele kvarteret vidste, at de ikke var pålidelige.

Nu er arbejdsløsheden i bund og EU har bestemt, at børn under 13 år ikke må arbejde. Det er svært at skaffe et avisbud, og især et bud, der kan og vil løbe rundt i byen midt om natten. 

De sidste manglende meter
* De sidste meter er også blevet mere besværlige: Dengang brugte postbudddet brevsprækken i døren. Nu står postkassen nede ved skellet eller nede i opgangen.  

Den forskel betød ikke noget for Post Danmarks daværende monopol-produkt. Men, det betyder vel en del for aviserne.

Grundæggende betyder det, at avis-abonnenterne ikke får avisen i hånden. I hvert fald ikke før de kommer hjem fra arbejde.

Jeg kender godt nogle folk, der når at læse avis om morgenen. Eller rettere – nogle få folk.

Avis for A-mennesker

For, hvis avisen reelt når frem til bopælen – og helt frem til morgenbordet; hvor stor en procentdel har så tid til at læse avisen, inden de lige får sat vand over til kaffe, får børnene i tøjet og får smurt madpakkerne.

Jeg går ud fra, at der er nogle avis-folk der kender svaret. Nogle der kender det helt præcise procent-tal, for antallet af avisabonnenter, der rent faktisk bladrer i avisen, før de går ud af døren. Jeg håber, at en eller anden vil bidrage med sin erfaring i kommentar-feltet.

Nyheder fra i går
For, hvis læserne først får tid til avisen, når de kommer hjem, så er der tale om nyheder, der er tæt ved 20 timer gamle, og det går vel ikke som produkt, nu hvor der er flere TV-Aviser end man kan tælle og gratis internet-nyheder på alle skærme.

Jeg hører ofte avis-redaktører, der forsøger at formulere avisens nye rolle. Det er ofte noget med at sætte tingene i perspektiv. Noget med mere baggrund. Men, det er vel heller ikke et typisk morgenprodukt?

Jeg ved, at nyhedskonkurrencen er meget hårdere i dag end i 1980′erne.  Og jeg ved, at der ikke er noget optimalt tidspunkt for avislevering. Og måske er morgenlevering stadig logisk for de store landsdækkende aviser. Men, hvad er fordelene for en regional avis?

En natte-distribueret avis, som konstant har leveringsproblemer fordi der mangler bude, og som ikke bliver læst før 20 timer efter deadline er vel et godt udgangspunkt for at ændre på logistikken.

Derfor kunne det være på tide at omgøre det store satsning i 80′erne. Er det på tide at genindføre middags-deadline, og eftermiddagslevering?