Byttelejlighed på Christianshavn / Holmen / Amager

Jeg er desværre nødt til at sælge min lejlighed på Arsenaløen på Christianshavn/Holmen. Hvis du har den rette byttelejlighed kan du komme til at bo helt fantastisk.

Søges: Min datter går på Christianshavns Skole, og derfor søger jeg en lejlighed på 60 – 90 m2 inden for gå/cykelafstand af Christianshavn – f.eks. på Bryggen, Nord-amager eller allerbedst: Christianshavn. Det kan både være en andel-, leje eller ejerlejlighed.

Haves: 95 m2, 4 vær. andelslejlighed på Arsenaløen. Fantastisk sydvendt stue/køkken med stor kæmpealtan. Utroligt fredeligt beliggenhed – men inden for gå/cykel-afstand af Københavns Centrum og Christianshavns stemningsfyldte gader og cafeer.

plantegning

Lejligheden indeholder tre værelser (en med skydedør) og et stort køkken-alrum, samt bad/toilet med plads til vaskemaskine samt en dobbelt-entre. Altanen stor nok til både et spisebord og en lille altanhave.

Hvordan ser lejligheden ud?
Bemærk: Jeg opdaterer senere med billeder, men du kan få et ret godt indtryk af området på Krak eller på boligforeningens hjemmeside.

Fakta om lejligheden
Adresse: Halvtolv 18, 1. tv
Boligforening: Andelsboligforening med ca. 150 lejemål. Byggeår: 2002.
Husleje inkl. forbrug ca. 10.500,- kr/md.
Andelspris: 1.609.000 kr. (*)
Størrelse: 95 m2, 4. værelser.
Plantegning: Se boligforeningens hjemmeside

(*) Andelsprisen reguleres på først-kommende generalforsamling ud fra den offentlige vurdering.

krak_gadefoto

Lejligheden på 1. sal har store vinduespartier mod sydøst og sydvest, og fra den store altanen er der udsigt til Frelserkirken. (Krak gadefoto)

 

 

 

 

 

 

 

Fælleskajakker, legeplads, fodboldbane
Boligforeningen har et større fælleshus med to gæsteværelser, som er perfekt til familiefester. I den anden ende har vi et historisk dobbelt-bådhus. Det ene bliver brugt af vores bådlaug, hvor man har adgang til kajakker og inriggere. Her arrangeres der hver tirsdag i sommerhalvåret kajak-undervisning for børn. Det andet bådhus bruges til fællesarrangementer som bryllupper og børnefødselsdage, men også til fælles grill-aftener hver torsdag.

Halvtolv 2012, Anders Evald 015

Andelsforeningen har 150 lejligheder, og forskellige udvalg arrangerer jævnligt arrangementer som cykelture, byvandringer, sangkor, halloween, etc.

For enden af Halvtolv-vejen, der er fartdæmpet flere steder, ligger en større legeplads til børn. Lejligheden ligger direkte ud til boldbanerne på Arsenaløen.

Kæmpe-altan med udsigt til Frelserkirken
Lejligheden er på 4-værelser, og den fælles køkken-alrum har udgang til en altan, der er så stor, at I kan bænke fire personer og spise udendørs. Selv bruger vi den ene halvdel af altanen til mini-have med jordbærkasser, blomster og et par kasser med grøntsager.

Altanen er syd-vest-vendt med udsigt til Frelsertårnet, men selv om man kan se tårnene i Københavns Centrum, er der utroligt fredeligt og næsten ingen trafikstøj. Perfekt til aftensmad i sommerhalvåret.

Udover det store køkken-alrum, hvor vi bruger det meste af tiden på grund af det dejlige lys, har lejligheden 3 værelser og toilet/bad, hvor der er plads til vaskemaskine. Det ene værelse er forbundet med køkken-alrummet med en skydedør, og egner sig til tv-stue/bibliotek eller soveværelse. De to andre værelser er nordvendte og egner sig fint til soveværelser, børneværelser eller arbejdsværelser.

Centralt – men fredeligt
Bus 9A kører 200 meter herfra hver 7-10 minut, og på cykel tager det blot et kvarter at køre til Hovedbanegården. Du kan også gå til Metro-stationen på Christianshavns Torv på 10-14 minutter – eller til Christiansborg på 25 minutter.

Der er kun 200 meter til nærmeste Netto-butik og Fitness World.

Er det nu også en drømmebolig?
Der er 150 lejemål i andelsboligforeningen – men meget få bliver udbudt, og dem der gør – bliver solgt meget hurtigt. Hvis jeg havde et job med en lidt federe løn-check (og ikke en freelance-indtægt), så blev jeg selv boende. ;-)

Hvad søger jeg som byttelejlighed
Jeg prioriterer at bliver boende så tæt på min 8-årige datters skole (Christianshavns Skole), at hun kan gå/cykle hertil.

Vi håber at finde en 3 værelseslejlighed på min. 60-80 m2. Det kan være andel-, leje- eller ejerlejlighed.

Mine lunger værdsætter, hvis den forrige ejer ikke har holdt kat. :-)

Selv om du ikke skulle have brug for min lejlighed, så bliver jeg glad, hvis du kan hjælpe mig med at finde en passende lejlighed.

Processen
I første omgang udbyder jeg lejligheden som bytte-lejlighed. Hvis det rigtige match ikke dukker op, så kommer lejligheden først ud til den interne venteliste, dernæst på den eksterne venteliste og til sidst i frit salg.


Sådan tipper du mig
Ernst Poulsen
Ring: 53 53 73 74
Mail: ernst@ernstpoulsen.com

Rygsæks-broadcasting: Sådan live-sender du på 5 minutter

For et par uger siden satte jeg en lille live-stream op fra Kulturstyrelsens informationsmøde om mediestøtte. Bagefter spurgte et par folk, om jeg kunne give et par tips til, hvordan man gør. Selvfølgelig – den kommer her:

Men lad mig lige slå fast: Målet er at lave et ekstremt simpelt setup, som alle kan kopiere uden store investeringer og uden særlig teknisk viden.

Du kan til enhver tid opgradere med bedre kamera, tripod, flere mikrofoner, efter-redigering af indholdet, etc. Men – ideen her er rygsæks-broadcasting.


HVAD KOSTER DET / HVAD SKAL JEG BRUGE

  • Bærbar computer (Jeg bruger en PC/Win 7)
  • Ekstern USB-mikrofon (1200 kr) (Jeg købte hos Karin Høgh)
  • Et alm. webcam (800 kr) (Købt hos Computercity)
  • For at sikre en god forbindelse slæber jeg et netkabel med samt strømstik, så jeg ikke løber tør for strøm.
  • Du skal have oprettet en Google Plus-konto og en tilkoblet YouTube-kanal i forvejen.

Du får betydeligt bedre lyd og billede ved at investere nogle få tusinde i eksternt kamera og mikrofon. Og undervurder endelig ikke lyden – den er ofte vigtigere end billedet.


DET TAGER KUN FEM MINUTTER

  • I med strøm, netkabel, webcam og mikrofon.
  • Åben Google Plus, Start-menu -> vælg Hangout On Air -> Start Hangout on Air
  • Der er et par klik du skal igennem, men det er ret overkommeligt.
  • Tjek i indstillinger, at Google har detekteret den rigtige mikrofon og det rigtige webcam.
  • Send live.
  • Efter begivenheden har du med det samme en video på din YouTube-kanal som du kan linke til.

TIP 1: FÅ TILLADELSE

  • Sørg for tilladelse fra dem der står for arrangementet, fra oplægsholderne og fra det fysiske sted I skal være.

TIP2: BESTIL BORD / WEB

  • Jeg ringede til DGI Byen og sikrede mig, at jeg kunne sætte et netkabel i (i dette tilfælde uden password) og at jeg kunne få et cafebord at stille kameraet på.

TIP3: TEST DAGEN FØR OG KOM EN HALV TIME FØR

  • Lav en test i forvejen, så du ved at tingene virker og hvor du skal klikke.
  • Du kan sætte tingene op på fem minutter, men kom en halv time før, så du kan nå at sætte dit bord op, og trække ledninger før publikum kommer. Ellers skal du til at flytte rundt på folk, og det er ikke nødvendigvis populært. Kunsten er både at få et optimalt billede til dit publikum, en god lyd – og ikke være i vejen for andre. Samtidigt skal du kunne stå og dreje på kamera og mikrofoner.

REKLAME, REKLAME OG REKLAME

  • Det er ret vigtigt at kunne forberede og sprede budskabet, hvis man skal skabe trafik. Lav en webside der fortæller, at der vil blive streamet (så man har et sted at linke hen til og andre kan sprede det link), tweet om det i forvejen, skriv om det på Facebook, bed andre om at sprede budskabet.

(Jeg holdt ret lav profil, fordi jeg ikke havde mulighed for at teste før i sidste øjeblik).


FORBEDRINGSMULIGHED 1: BEDRE LYD

  • Mit nuværende setup har kun en ekstern mikrofon, og hvis deltagerne vandrer rundt giver det problemer. Jeg mangler et setup, så jeg kan køre med to USB-mikrofoner, der enten kan pege i forskellige retninger – eller endnu bedre: At dem der holder oplæg, også har min mikrofon på. Det har jeg endnu ikke fundet den tekniske løsning på, men det skal nok komme.

FORBEDRINGSMULIGHED 2: START PRÆCIST TIL TIDEN

  • Jeg tændte for live-udsendelsen 10 minutter før, for at det bedre kunne sprede sig, at her var en live-udsendelse, men det giver også en udsendelse på YouTube der starter med 10 minutters ingenting. Det kan man linke sig uden om, men det er ikke helt så elegant.

Næste gang sender jeg først lige til tiden – og så laver jeg en simpel side, hvor jeg fortæller om live-udsendelsen.


HVORNÅR ER RYGSÆKS-BROADCASTING EN GOD IDE
Dette setup virker bedst, hvis det du skal filme ikke farter for meget rundt og hvis lyden er nogenlunde til at styre. De to cases jeg har testet indtil nu er:

  • Interview
  • Foredrag/paneldebatJeg har også testet live-streaming fra en Startup Weekend, hvor der var 100 personer i lokalet og gang i mange aktiviteter. Her blev lyden for dårlig og forløbet for kaotisk til, at det helt gav mening.

VIS MIG ET EKSEMPEL ELLER TO
Her er live-streaming fra Kulturstyrelsens informationsmøde om mediestøtte:
Og her er et interview med Anders Høgh-Nissen om hans bog “Selvmåler”.



HVAD SÅ NU

Det hele er stadigvæk på eksperiment-niveauet, så smid gerne en kommentar eller et forslag eller en ide, så vi alle kan blive klogere.

 

 

Video: Kulturstyrelsens møde om Mediestøtte

Jeg tog forbi Kulturstyrelsens informationsmøde om mediestøtten 2014 og satte en live-stream op. Se mødet her:

Bemærk, at der er tale om “rygsæks-journalistik”: En pc, et web-cam og en enkelt mikrofon – og et helt almindelig Google Hangout. Forvent ikke HD-kvalitet eller lyd af høj kvalitet.

Den interessante del starter ved minuttal 15:00. Spol frem, hvis det ikke sker automatisk, når du trykker på “play”.

Kulturstyrelsens medarbejdere ønskede ikke, at der blev filmet fra den del af programmet, der handlede om innovationsstøtte. Derfor stopper videoen før det punkt.

Du kan læse mere om Mediestøtten på Kulturstyrelsens hjemmeside.

En lille smule… historiekorrektion om dr.dk

Har det været muligt at bringe dødsannoncer på dr.dk? Forsøgte dr.dk at konkurrere med den blå avis? Og udvidede DR sit site med 98 kommunale sites. Påstanden kom forleden fra Ellen Trane Nørby i DR P1′s “Mennesker og Medier”. Her kommer den mindre farverige sandhed.

Jeg har netop – med nogle 3-4 ugers forsinkelse hørt DR P1′s program “Mennesker & Medier” fra den 20. december, hvor Lasse Jensen taler med Mogens Jensen og Ellen Trane Nørby om medieforlig – og også om Dagbladenes utilfredshed med DR.

I udsendelsen udveksler Ellen Trane Nørby og Lasse Jensen følgende:
(Minuttal: 30.15)

Ellen Trane Nørby:
“Danmarks Radio havde en periode, hvor de lavede lavede websites, hvor man kunne have dødsannoncer, de lavede websites, hvor man kunne have auktioner, som man ellers normalt havde på Den Blå Avis. De lavede kommune-baserede…”

Lasse Jensen:
“Det er de jo holdt op med”

Egentlig er udsendelsen flere uger gammel, og dermed kunne jeg lade det være “Water Under the Bridge”. De omtalte ting foregik på 4-5 år siden.

Men på den anden side: Så var jeg nyhedsredaktør i dr.dk chefredaktionen og dermed ansvarlig for DRs nyheder på nye medier på det pågældende tidspunkt, og da Ellen Trane Nørby bruger oplysningerne til at påvirke medieforhandlingerne her i 2013-14, så bør jeg vel sætte tingene ind i deres rette sammenhæng. Især fordi det billede hun giver, er misvisende.

Grundlæggende benytter Ellen Trane Nørby de pågældende eksempler til at vise, at DR har haft netaktiviteter, som var unfair over for dagbladene, og at DR ikke ændrer adfærd, før de får vredet armen om på ryggen via et politisk diktat.
(Det fremgår af den øvrige del af samtalen i programmet).

Men – lad os gå de tre påstande igennem een ad gangen:


1. “DR havde websites, hvor man kunne lave dødsannoncer”

Det er forkert. Man kunne ikke lave dødsannoncer på dr.dk.

Vi bragte på nogle af vores regionale sider et feed af gratis tilgængeligt indhold fra http://www.afdoede.dk, som er et website bestyret af landets bedemænd.

Der var tale om en tør navneliste, men navnestof har altid været interessant stof i et lokalområde – især for P4 segmentet, der er lidt ældre end for fx P3.

Den overordnede strategi jeg lagde, tog udgangspunkt i, at nettet har gjort det muligt for alle andre end mediehusene at publicere. Kommuner, firmaer og organisationer lægger selv nyheder og pressemeddelelser ud. Fodboldklubber laver resultatlister, politiet lægger noter fra døgnrapporten på nettet og …. bedemændene lægger navnelister på nettet.

Min strategi var ganske simpelt, at DR kunne hjælpe brugerne ved at samle de vigtigste kilder fra regionen – og give overblik. Derfor eksperimenterede vi med at finde relevante, vigtige kilder som vi kunne videreformidle via feeds. Som politiets døgnrapport, navne på døde. Vi forhandlede også med Kristeligt Dagblad, der gerne ville forsyne os med lister over gudstjenester.

Rent praktisk var vi nok lidt for tidligt ude. I hvert fald viste det sig svært at få bygget et fyldigt indhold op i 2006-2009. Men strategien er efter min mening stadig rigtig og kigger man på små regionale sites i dag, så er de begyndt at forfølge samme strategi.

Men, der var altså ikke tale om, at DR lavede et marked, som kunne tage penge fra dagbladene.

Strategien var at var udnytte nettets teknologiske muligheder ved at bringe indhold, der allerede eksisterede gratis andre steder på nettet. På den måde kunne vi give DR.dk’s brugere overblik over, hvad der skete i deres kommune, og give de små lokale sites mulighed for at komme ud til flere brugere.


2. “…de lavede websites, hvor man kunne have auktioner, som man ellers normalt havde på Den Blå Avis”

Det er forkert. Der var ingen auktioner.

Vi havde på det daværende tidspunkt et radioprogram i nogle af P4-regionerne, hvor lytterne kunne forære ting væk til andre lyttere, der havde brug for gamle 78′ere, manglede nogle halmballer … og nå ja, så blev der også efterlyst soldaterkammerater i formiddagsprogrammet.

Strategien var at lave et webtilbud, der understøttede radioprogrammet. Derfor havde vi et debatlignende modul, hvor lyttere/læsere kunne skrive en kort tekst og forære ting væk – på samme måde som i radioen. Det var tydeligt understreget, at man ikke måtte sætte ting til salg, og vi slettede hele tiden indlæg, hvis folk satte en pris på noget de ville af med. Generelt var der sjældent mere end 5-10 “annoncer” ad gangen på det site.

Det er misvisende, når man indikerer, at 5-10 annoncer for gratis-ting udgør en konkurrence-forvridning over for dagbladene. Tværtimod: Som redaktør understregede jeg, at vi løbende skulle slette annoncer for ting, der kostede penge – netop for at beskytte dagbladene.

Strategien var at lave webaktiviteter, der understøttede et radioprogram på P4, hvor folk kunne hjælpe hinanden uden kommercielle interesser. Det er vel public service.


3. “De lavede kommune-baserede…”
Her kan jeg jo ikke vide præcist, hvordan Ellen Trane Nørby ville have fuldendt sætningen, før Lasse Jensen afbrød. Jeg gætter på, at hun ville have fuldendt sætningen med “De lavede kommune-baserede nyhedssites.”

Dermed indikerer Ellen Trane Nørby, at DR søsatte store kommunale nyhedssatsninger. Påstanden er selvfølgelig kun interessant, hvis DR såsatte store redaktionelle satsninger, som udkonkurrerede de lokale dagblade.

Den virkelige sandhed er, at DR leverede de samme antal regionale nyheder pr. region/dag da jeg ankom i 2004, som da jeg forlod DR ved årsskiftet 2009/2010. Antallet af nyheder var 15 / dag / distrikt (som der var 10 af). De nyheder var stort set de samme man kunne høre i radioen, læse på tekst-tv – og så læse på nettet.

Det var i øvrigt det antal, vi var forpligtet til at levere ifølge public service-aftalen, som er regeringens aftale med DR. Jeg har faktisk haft fornøjelsen af at have en gråklædt, ældre herre på besøg fra Statsrevisionen, som gerne ville have dokumenteret, at vi også leverede det antal nyheder, som vi havde lovet at levere for licensen. (Han besøgte mig selvfølgelig netop som DR.dk’s servere var crashet, men han fik sin dokumentation – senere.)

Det lykkedes i perioden at løfte den sproglige kvalitet af de regionale nyheder, at få bedre billeddækning – og så få gjort nyhederne mere synlige. Vi fik gradvist DR Nyheder-redaktionen til at bringe flere nyheder ude fra regionerne. Man kunne sige, at vi fik gjort DR.dk/nyheder mere landsdækkende.

Da jeg ankom blev nyhederne fra vore regioner tagget med nogle fagområder: Erhverv, kultur eller politik. Jeg valgte at prioritere geografien, ud fra en ide om, at det er vigtigere for folk, om noget sker i deres egen by/kommune – end om det er en erhvervshistorie fra den anden ende af regionen. DR udsendte en lidt hypet pressemeddelelse om 98 lokale sites, men antallet af nyheder var det samme.

Når Ellen Trane Nørby (formodentlig) siger, at vi byggede kommunale nyhedssites, så var den eneste reelle ændring altså, at vi satte kommune-navne på vores regionale nyheder. Når folk besøgte sitet for at få et hurtigt nyhedsoverblik over regionen, kunne de også lige få et overblik over de seneste nyheder fra deres egen kommune – fx. Nyborg eller Middelfart.

Men dagbladene angreb servicen, og det er den anklage som Ellen Trane Nørby gentager fem år senere.

Danske Dagblades Forening (som organisationen Danske Medier hed dengang) kørte allerede dengang en vedholdende kampagne mod DRs nyheder på nettet, og ikke uden resultat.

Der skete faktisk det, at jeg i 2009 fik et pålæg om at fjerne kommunenavnene – med det samme. 

Det krav var reelt udstukket af dagbladene, blev derefter accepteret af DRs betyrelsesformand – og gennem et par led fik jeg så besked om at udføre ordren, hvilket blev udført inden for et par timer.

INGEN førte på noget tidspunkt en dialog med undertegnede, og ingen satte sig ind i, hvad det strategiske mål var på de konkrete sider.

Mængden af nyheder blev ikke ændret (vi skulle jo overholde public service-aftalen), men navigationen på de lokale sites blev ødelagt og for licensbetalerne betød det, at det stort set blev umuligt at finde nyheder fra deres egen by.

Der er ikke nogen tvivl om, at de regionale dagblade er vigtige for demokratiet. Jeg var selv i praktik på JydskeVestkysten i Aabenraa/Esbjerg, hvor vi havde som grundregel, at alle skulle kunne komme til orde.

Men det er altid godt at have flere stemmer i et lokalt mediemarked, og her udgør DRs regional-stationer et godt supplement.

Men for at opsummere:
* DR havde ikke websites, hvor man kunne lave dødsannoncer
Vi eksperimenterede med at give brugerne overblik over deres region ved at samle indhold, der allerede fandtes gratis på nettet andre steder.

* DR havde ikke noget der lignede Den Blå Avis
Vi havde et lille forum, der understøttede et P4-radioprogram, hvor lyttere kunne forære ting væk. Annoncer for varer der kostede penge blev systematisk slettet.

* DR lavede kommune-baserede… (nyhedssites)?
DR leverede i de fem år jeg var ansat det samme antal nyheder i hele perioden, sådan som vi var forpligtet til. Vi blev bedre til at udnytte de nyheder, så folk der læste nyheder på dr.dk/nyheder, ikke bare fik nyheder fra Christiansborg. Vi blev også bedre til at give folk et nyhedsoverblik fra deres egen kommune – ved at bruge simple tags.

En public service strategi
Strategien gik ud på at:
* Øge kvaliteten af DRs nyheder og øge synligheden af de nyheder, som DRs regioner allerede producerer.

* Give brugerne af DR.dk/nyheder et mere landsdækkende nyhedsbillede, så DRs nyheder ikke kun handlede om Christiansborg-universet

* Gradvist at udnytte nettets muligheder bedre, ved at øge synligheden af de (nyheds)kilder, var var i et lokalområde – fx. lokale foreninger, myndigheder og firmaer, mm.

* Give brugerne et nyhedsoverblik over den kommune, hvor de boede.

 

Milepæls-status 2: Danske Medier kan (måske) lide dybe links

Mediawatch bragte i dag en artikel, der egentlig handlede om, at Danske Mediers organisation er ved at aftale nogle skærpede citatregler internt.

Det er en historie, der egentlig fortjener særskilt analyse og diskussion, for det er ikke uproblematisk, hvis muligheden for at omtale andres nyheder skal begrænses. Man kunne også godt frygte, at der mest af alt er tale om endnu et led i kampen mod DR.

Men – lad os tage den positive kasket på, og hæfte os ved denne sætning fra artiklen:
“Forslaget lægger op til, at det er en god idé at bruge dybe links, hvis den citerede artikel er tilgængelig,” siger Christian Kierkegaard.

Artiklen nævner også, at der ikke var intern enighed, og at en allerede eksisterende citataftale mellem JP og Børsen ikke indeholder afsnittet om dybe links. Ikke desto mindre er det glædeligt, at der lægges op til, at Danske Mediers redaktionsudvalg nu vil tage diskussionen – og dermed måske vil afslutte tæt ved et årtis indædt kamp mod dybe links fra Danske Mediers (tidl. Danske Dagblades Forening) side.

Jeg har i dag spurgt efter – men desværre fået afslag på at se “Citat-anbefalings-forslaget”, fordi det først skal behandles internt. Jeg synes egentlig, det var en bredere debat værd, fordi der jo findes andre medier end dem, der er medlem af Danske Medier.

Det interessante er imidlertid, at det måske lugter lidt af, at vi måske får en “Links-for-citat”-aftale, sådan som jeg har foreslået tidligere på bloggen:http://ernstpoulsen.wordpress.com/2013/10/06/forslag-links-for-citat-aftalen/. Jeg skal også huske at nævne, at Elmose og Lars K. Jensen tidligere har foreslået det samme som en del af et større web-manifest.

Min opfordring skal lyde til, at Danske Medier åbner lidt op for processen. Der findes mange andre medier – uden for organisationen – som er ganske interesserede i, hvad de store medier beslutter skal være “gældende” link-praksis.

Har man adgang til Mediawatch, kan man læse artiklen her:
http://mediawatch.dk/secure/Medienyt/article6385896.ece

Milepæl 1: Endelig også mediestøtte til netmedier

I går var lidt af en milepæl for danske netmedier. Det blev nemlig muligt at søge mediestøtte – også for netmedier.

Det har været en lang kamp. Min egen andel har bestået i blogindlægen og en kronik sammen med Kim Elmose - og ikke mindst en DONA-paneldebat (Copenhagen Clash) sammen med Helle Baagø. Mange andre har bidraget til at ændre og dermed modernisere støtten. Tak til dem alle.

Der er stadig ret mange regler, der skal opfyldes – og de fleste af dem, beskytter de gamle medier. Men lad os tage den positive kasket på et kort øjeblik.

Jeg håber, at nogle af de nye netmedier benytter lejligheden til et kvalitets-løft. Her er linket, hvor man kan læse mere – og søge inden d. 3. februar. Har du tænkt dig at søge, eller har du spørgsmål om mulighederne, så smid gerne en kommentar.
http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/mediestoette/

Twitter i praksis: Sådan bruger du lister

Et hurtigt overblik: Hvad kan du bruge Twitter-lister til – og sådan gør du i praksis.

Sammen med Filip Wallberg har jeg netop launchet www.twitterjournalister.dk – en oversigt over 1500 danske journalister og tæt ved 400 medier på Twitter.

Sitet er baseret på min Twitter-liste over danske journalister. Men – hvad skal man med lister på Twitter – og hvordan bruger man dem helt konkret. Det får du svar på her.

Hvad skal jeg med lister
En af de større udfordringer på Twitter er at finde frem til de gode kilder at følge. Man må møjsommeligt trawle, søge og lede – og ganske langsomt få opbygget en god strøm.

Men der findes en genvej: Lister.

Twitter-lister er ganske simpelt navne samlet på én liste. Vælger man at abonnere på en liste, får man en strøm af tweets fra samtlige personer på listen.
I stedet for møjsommeligt at finde samtlige folketingsmedlemmer på Twitter kan du altså vælge at følge en liste. Dermed kan du også være heldig at slippe for opdateringsarbejdet, efterhånden som flere MF’ere kommer på.

Folketingsmedlemmer er i øvrigt et klassisk eksempel på en liste som det giver mening for især Christiansborg-journalister at følge. Ca. 50% af de folkevalgte har en konto en flere er ret aktive. Det giver jævnligt historier, når de fyrer en hurtig ord-fejde af fra deres mobiltelefoner.

Men – Twitterlister er brugbare uanset emne-område, så længe eksperter, ledere, organisationer eller medier inden for området bruger Twitter.

Lister kan også have midlertidig værdi. En liste over politi og beredskabsstyrelse kan man vælge at følge kortvarigt – fx. under en storm – og så afmelde sig umiddelbart efter.

Listerne giver især mening, hvis man kan få dem op på en stor skærm, så man på én gang kan se den almindelige strøm, direkte beskeder – og så en eller flere lister inden for ens fagområde.

Lad mig demonstrere:

Sådan gør du
Jeg bruger som hovedregel Tweetdeck på min computer, bl.a. fordi den giver et overblik. (På mobil/tablet plejer en del af listefunktionerne ikke at være i brug pga. skærmens størrelse, så her giver det mindre mening at bruge lister).

Hvis du gerne vil have en spalte på din skærm, hvor du kan følge med i, hvad danske journalister taler om, så skal du blot foretage disse tre klik i Tweetdeck.

listeabo300_1 1) Vælg en profil
(her @kaaresorensen)
2) Klik på lister (nederst)
listeabo300_2 3) Klik på den liste du er interesseret i
4) Klik på ”Add Column”-knappen (nederst til højre)
listeabo300_3 Slutresultatet er du nu har en spalte, hvor tweets fra Politikere strømmer ind. Ganske handy hvis dit arbejde går ud på at dække politik.

Bemærk, at Tweetdeck er sådan indrettet, så du ikke automatisk abonnerer på spalten på tværs af programmer.

Vil du abonnere ”rigtigt” skal du forbi personens side på twitter:

1) Vælg en profil
2) Klik på lister (øverst til venstre)
3) Vælg den liste du er interesseret i
4) Klik på ”Abonner”-knappen øverst til venstre

<hr>
Her er flere lister for journalister
Jeg har samlet en del lister, som kunne være interessante for dig, hvis du er interesseret i at følge:

Listen over danske journalister er i øvrigt ret lang (ca. 1500), og derfor kan det være du hellere vil følge journalister fra et enkelt mediehus. Her er nogle lister over medarbejdere hos de større mediehuse (som regel samlet af mediehusenes egne Twitter-hajer):


Kombiner lister med hashtags
Lister gør det altså nemt at følge en samling af Twitter-konti fra fx. enkeltpersoner eller organisationer/firmaer.

Hvis du gerne vil følge et aktuelt emne, skal du i stedet følge et emneord – et hashtag: #. Det kan enten være brede emneord som #dkpol, #dkmedier – eller aktuelle emner som #kv13 (Kommunalvalg 2013).

Det kan du læse mere om i en artikel jeg skrev til Kforum sidste år.