Ernst Poulsen’s Weblog

Tager jeg fejl, hvis jeg påstår, at der ikke er sket vanvittigt meget på avis-layout fronten de sidste 10-20 år? Er det på tide, at avis-designerne opdager, at deres læsere har helt ny vaner, som gør, at de må begynde forfra?

Jeg forsøger ofte at drille mine online-kollegaer, ved at fremhæve, at vi stadig kan stjæle gode ideer fra avisernes evne til at redigere/prioritere og deres evne til at præsentere historier forskelligt alt efter, om det er et portræt, en nyhed eller en baggrundsartikel. Det må jeg ofte høre en del for, men avis-folkene har altså 100 års erfaring at trække på, så lidt er der vel faldet af som er fornuftigt.

Men, hvis jeg skal drille lidt den anden vej (hvilket er en kende forudsigeligt for en online-mand som undertegnede), så kunne jeg spørge, om papiraviserne egentlig er fuldt med tiden.

Vore medievaner er helt anderledes
Der er jo sket ekstremt meget med folks medievaner de sidste ti år. Folk har vænnet sig til, at de har et hav af tv-kanaler at zappe imellem. De har flere radiokanaler end de kan overskue på DAB-radioen.

Og de tager i hvert fald rundturen mellem 5-10 forskellige web-nyhedsmedier, magasin-sites og blogs hver dag - for sådan lige at orientere sig. Og skulle der være et off-line sekund, så har alle en mobil, som de lige tjekker for mail, sms’er og nyheder. Vi er “på” i langt større grad end førhen.

Det er helt anderledes end de medievaner vi havde for 15 år siden, hvor det gik højt, hvis man både læse Stiften, en landsdækkende avis og så TV-Avisen om aftenen.  Nå - ja. Og så fik man måske hørt radioavisen kl. 12 eller 18.

Jeg tror, at nogle af vore brugsmønstre fra nettet smitter af på den måde vi bruger andre medier på. 

* Folk har højere hastighed, når de bruger medier. Vi skanner mere for at lede efter “must know”-viden. Udbuddet er større og derfor behøver vi ikke at læse nær så mange artikler, med mindre vi virkeligt er interesserede.

* Jeg tror nettets klik-dig-til-overblik-på-tværs har ændret folks vaner på tværs af medieplatforme. Jeg gætter på, at vi oftere skifter radiokanal, og at vi zapper gennem flere tv-udsendelser. Og jeg gætter på, at den rastløshed også præger vores avisbrug.

Men, har avis-designet ændret sig, så det tager højde for de vaner.

Er det muligt at scanne din avis, og få fat i hovedpointerne endnu hurtigere end for 15 år siden?

Ja, jeg kan skimme et opslag for rubrikker. Men, kan jeg også nemt suge hovedessensen ud af artiklerne og dermed bestemme mig for, hvilke artikler, der virkeligt er værd at dykke ned i?

Jeg nævnte forleden Jyllands-Postens nye punkt-opstillede manchetter som et positivt eksempel. (Selv om kvaliteten af dem varierer). Men, hvad med flere punkt-opstillinger inde i artiklerne. Hvad med endnu skarpere indledninger. Hvad med flere fakta-bokse.

Og hvad med længere og mere opsummerende rubrikker, som ganske vist fylder mere af den kostbare plads, men som også giver mig flere oplysninger. Problemet med mange avis-rubrikker i dag er vel, at de er konstrueret til at lokke, men ikke til at give mig reel viden, hvis jeg blot scanner. (Og langt de fleste rubrikker scanner jeg kun).

Forestil jeg, at avisen her i 2008 ikke var opfundet endnu, eller at det først nu var rentabelt at distribuere et papirmedie. (Ja, fnis - men for eksperimentets skyld - så prøv at følge tankegangen).

Som udgangspunkt ville læserne kun kende nettet, radio og tv, og det ville være her, at de havde alle deres medievaner fra. De havde vænnet sig til at sammensætte deres “verdensbillede” ud fra en rundtur på de store omnibus-sites, et par fagsites, et underholdningssite, et par af vennernes blogs og et socialt site (i stil med Facebook, eller)…

Investorerne, der skulle opbygge redaktionen ville hente hente nogle af de bedste webfolk over og krydre med et par folk fra andre faggrupper for at få den rigtige viden med fra starten: Usability-eksperter, annonce- og reklamefolk, designere, etc.

Hvordan ville papiravisen så se ud?

For et par dage siden skrev jeg en note om, at Jyllands-Postens erhvervs-sektion har nogle nye manchetter (punktopstillede), der klart må være inspireret af webdesign.

For et par dage siden kørte TV2 News en liste over tidligere begivenheder i en sag.

Det var selvfølgelig opstillet i punktform, hvilket ikke kan undre. Men i linien ovenover stod datoen, og dermed lignede det samlede udtryk præcist en kopi af den måde som netaviserne typisk opstiller deres “relaterede artikler”.

Der er ikke noget så underholdende, som når et buzz-word bliver gjort lidt til grin. Wulff & Morgenthaler har i dag taget begrebet “hyper lokale nyheder” under behandling.

Der mangler selvfølgelig et par ting:
* Manden i tegneserien har ikke modtaget en breaking-news sms: “Water Boiling”.
* Hans køleskab har åbenbart overset nyheden, og har ikke skiftet til et andet XML-feed inden for kattefoder.
* Han burde allerede have åbnet den bærbare for at tjekke sit lokale “WaterBoilingCommunity” for at få gode råd om det næste skridt i processen.

Tak til Jens Poder for tippet.

Er vi på vej ind i en ny tidsalder, hvor de nye spændende produkter bliver lanceret på nettet, og hvor der måske kommer en papir eller tv kopi bagefter?

To friske eksempler fra det virkelige liv:

For nylig gik DR Update fra at være et nyhedskanal på nettet til at være en fuld digitalt distribueret tv-kanal som en stor del af befolkningen kan se. Nu spekuleres der på, om dr.dk/bonanza-projektet kan gøres til en tv-station. Men - de begyndte altså begge som web-produkter.

Og jeg tænker: Måske er vi her ved at sætte en ny standard for, hvad der er originalen og hvad der bare er en kopi.

I de første ti år har hovedreglen været, at de fleste succesrige webprodukter har været spin-offs eller kopier af papiraviser, tv-stationer, telefonbøger eller services der i forvejen fandtes. (Netaviserne, fagbladene, tv-stationerne, etc).

Der har været undtagelser (Jubii, Eon, Opasia, Google), men en stor del forsvandt da dot-com boblen brast. Andre var service-sites, som ikke truer de gængse netmedier i samme stil. Og der har været eksempler på sites, der er blevet til papirprodukter. Men - hele tv-stationer - hvem havde turde foreslå det i 2002.

Det giver i øvrigt god mening at teste produkt-launches på nettet, fordi der er langt lavere produktions- og distributionsudgifter. Selv om mange medieprodukter går gennem et grundigt udviklingsforløb, så sker der tit justeringer, når man først mærker responsen fra kunderne. Måske ville det være logisk at lægge denne test-forløb på nettet, så man ikke spildte trykke- og distributionsudgifter på produkter, der ikke har 100% skarpe endnu? 

Næste gang en islænding kommer forbi Danmark, vil han så lancere en papiravis eller vil han brænde 400 millioner kroner af på at lave et website der sparker røv?

Jeg glæder mig allerede til at se resultatet.

Lad mig se: Man skal bruge et CMS, en serverpark, en røvfuld journalister og annoncesælgere. Hvad mere?

I det forrige indlæg talte jeg for, at netmedierne en gang imellem burde stjæle nogle gode vaner fra papiraviserne.

Men, det sker heldigvis også, at de gamle medier finder ud af, at netmediernes nye måder at gøre det på, også kan virke på papir.

Jyllands-Postens “Erhverv & Økonomi” er gået i tabloidformat, og jeg gætter på, at de har “snupset” i hvert fald en enkelt ide fra nettet. Manchetterne er punkt-opstillet med to hovedpointer fra artiklen.

Det virker umiddelbart bedre og gør det hurtigere at hente det vigtigste ud af artiklerne end de gamle manchet-tekster, som fyldte det samme, men var formuleret som en opsummerende tekst.

Jeg løb dagens sektion igennem, og fandt både gode og dårlige eksempler. Så måske er det ikke et universalmiddel til alle artikler, men denne rubrik/manchet-kombination virker efter min mening godt:

Stagnation i lufthavnen

• Københavns Lufthavne forventer kun en vækst på 2-4% pct. i 2008 - knap halvdelen af gennemsnittet.
• Krisen hos SAS er den direkte årsag til den lave vækst.

Det er ren og skær Jakob Nielsen (Useit), der for rigtig lang tid siden lærte os, at læserne kan huske meget mere, hvis vi bruger punkt-opstilling.

Er der andre, der lige kan komme på gode eksempler på baglæns form-afsmitning, hvor gamle medier har lært/stjålet fra de nye medier?

Flere danske net-aviser er lige nu ved at lancere en service, hvor de linker tilbage til blog-artikler, der handler om de pågældende artikler. Det lyder rigtigt positivt og rigtigt 2.0-agtigt.

Jeg forudser, at vi går en tid i møde med spam-blogindlæg og links til bloggere med lidt for megen fritid.

Der er nemlig noget riv- rav- ruskende galt med debatten på internettet. Debatten på nettet tager nemlig alt for meget hensyn til afsenderen. De flittige skribenter med mange nemme meninger får alt for mange af de gode pixels.

Så kunne jeg jo bevise min pointe ved at linke til en håndfuld ikke-relevante artikler hos Information og Ekstra Bladet, men - skidt - så nøjes jeg med et link til en enkelt relevant artikel på Politiken.

Usenet - debatfora - blogs 
Vi har efterhånden været igennem i hvert fald tre generationer af web-debat. Først var der Usenet-debatten, hvor man i begyndelsen kunne få svar på alt af verdens mest hjælpsomme mennesker. Siden blev det et helvede, hvor ens mailadresse blev høstet af spamrobotter.

Siden fik vi de almindelige net-debatter med tråde og undertråde med stribevis af svar. Det gode var, at debatten blev fokuseret omkring konkrete emner, men det sandede til i alt for mange indlæg med hurtige, overfladiske holdninger. Der var en grund til, at de blev lukket ned på de store omnibus-aviser omkring 2002.

Lige nu er vi igang med tredje-generation: Blog-debatten. Det gode er her, at den enkelte bloggers ry og rygte ofte er på spil. Det giver ofte en højere kvalitet, men det kræver, at man som læser selv gør arbejdet med at finde de gode indlæg og de gode skribenter. Det kan være fantastisk belønnende, men også tidsrøvende. På andre sites - som avisen.dk - er det ikke meget bedre end tidligere tiders debat-fora. Blogs som værktøj er altså ikke garanti for en bedre kvalitet.

Når vi nu får links tilbage til alle mulige blogs, så gætter jeg på, at vi hurtigt får vi en masse “lad-mig-lige-blive-synlig”-links. 

Vi har brug for debat-løsninger (uanset værktøjet) som tager udgangspunkt i læsernes behov. Om det så kræver mere redigering, bedre rating-værktøjer, bedre brugerpaneler eller mere 2.0-intelligens på dagens medie-sites ved jeg ikke.

Men, jeg savner nogle principper fra avis-verdenen, som faktisk virker:
* Der er nogen, der prioriterer og udvælger det bedste.
* Som skribent kommer du kun til orde et vist antal gange. Så prioriter!
* Har du indflydelse på eller viden om en sag (som politiker eller ekspert), så lyttes der mere til dig.
* Du har større chance for at blive synlig, hvis du bringer nye informationer eller nye argumenter på bane og hvis du formulerer dig sagligt, forståeligt og høfligt. (Well - så bare forståeligt da).

Jeg taler ikke for et ekspertvælde eller et topstyret samfund. Det modvirker nettets eksitens ret godt.

Men, det har hidtil været sådan, at den samfundsbærende debat har foregået på avisernes holdnings-sider. Sådan bliver det ikke ved med at være. Papiravisernes rolle som bærende for samfundsdebatten holder ikke nødvendigvis mere end fem år frem i tiden.

Det skyldes både, at nettet er hurtigere, og at nettet er bedre som interaktivt medie. Det er allerede sådan, at nogle dagsordener, ikke når at blive debatteret på papiravisernes debatsider, fordi netaviserne sammen med tv og radio sætter et så højt tempo, at nyhederne både er bragt, kommenteret, debatteret og afsluttet inden for 48 timer.

Men, hvis nettet skal overtage rollen som den styrende debatplatform, så kræver det altså bedre værktøjer og sikkert også flere resurser som kan sikre, at de bedste indlæg, den vigtigste personer, de mest interessante holdninger - også får mest opmærksomhed.

Det glæder jeg mig til. Så kan jeg læse artiklerne på nettet, og i højrespalten sikkert læse kommentarer fra kilderne, eksperterne og den relevante minister, som ikke blot har korrigeret og suppleret journalisten - blot ved at skrive i deres egne blogs.

Det kræver bare bedre værktøjer, end dem vi ser i dag. For lige om hjørnet venter spam-blogs og bloggere med lidt for megen fritid.

(Ups - jeg må vist hellere stoppe her).

Ved de Olympiske Lege i Athen 2004 var det forbudt for deltagerne at blogge. Det lader nu til at den Olympiske kommitte har ændret holdning, og vil tillade en smule ytringsfrihed fra atleterne i Kina.

De må nu godt blogge, men de skal huske de olympiske restriktioner. Deres blog må ifølge Berlingske Tidendes omtale kun handle om deres personlige oplevelser. De må ikke kommentere andres udtalelser eller kritisere noget. Bloggen må heller ikke indeholde video og billeder fra stadions. Alt sammen for, at de ikke skal ligne den journalistik som TV-stationerne betaler dyrt for at transmittere. Reglerne gælder otte dage før og fem dage efter legene. (Jeg har ledt efter det præcise regelsæt, men har ikke kunnet finde det på www.olymic.org, og det ville selvfølgelig være rart at nærlæse regelsættet.) 

Det er selvfølgelig forståeligt, at atleterne ikke må tage videokameraet op og begynde at sende live. Sport handler om penge og tv-rettigheder, så i den forstand vil der altid være nogle restriktioner.

Men, at bestemme hvad atleterne må og ikke må sige lyder som en “op-ad-bakke-opgave”. Det kan vist kun lade sig gøre, fordi de Olympiske Lege er verdens største sportsbegivenhed og atleterne derfor ikke har noget reelt alternativ.

Nu skal dette egentlig ikke være en lancerings-blog for dr.dk. (Det var i hvert fald ikke ideen for et par uger siden).

Men, min kollega Bo Abrahamsen har netop lanceret et nyt satire-spil, som fortjener et link: Kaptajn Khader og den synkendende skude.

Den ligger i fin forlængelse af Dash’n Crash spillet og vore to valgspil Spinn Meister og Overbudsbold.

Herligt hvis dr.dk kan være med til at forny og bygge videre på DRs gode traditioner for politisk satire.

Så kom den nye dr.dk-forside i luften.

Forud gik 1½ uge, hvor sitet kunne ses i en beta-udgave. Den første uge havde vi en intern beta-lancering, hvor den nye udgave kunne ses, hvis man sad på en DR-maskine. Derefter havde vi en helt åben beta. (Fra fredag til tirsdag). Onsdag middag skiftede vi så for alvor.

Det pudsige er, at hovedparten af kommentarerne i den korte beta-perioden var meget positive. Flere skrev, at de skulle vænne sig til den grønne forside, men både mail-henvendelser og blog-indlæg var positive over for sidens arkitektur og retning.

Nu hvor siden så er i luften, er der kommet 55 kommentarer på Claus Thor Nielsens blog, og denne gang er der mange flere negative - og ret kontant formulerede kommentarer.

Jeg kan ikke helt afgøre om det er fordi:
* Når det ikke er en beta, så føler læserne sig uden for indflydelse, og så kan de kun påvirke med et negativt sprogbrug.
* Når folk blogger på deres eget site, begrænser de sprogbrugen og opfører sig mere høfligt, end når de blot lægger en kommentar på et andet site.

Men, forskellen viser i hvert fald, at man kan få helt forskellige respons på det samme projekt alt efter, hvordan man håndterer kommunikationen.

Det bliver lidt ekstra spændende at komme på arbejde i de kommende dage. DR lancerer nemlig en sprit-ny dr.dk-forside, hvor rigtigt meget vil være forandret. Min gode kollega, forsideredaktør Claus Thor Nielsen, er virkeligt gået til den.

Tag et kig:
http://beta.dr.dk

Et par hovedprincipper de 3 spalter:
- 1. Venstre-navigationen er tilbage på dr.dk. (Vi var næsten de eneste uden).
- 2. Venstrespalten er til almindelige nyheder og nyheder, der stammer fra aktuelle DR programmer.
- 3. Højrespalten er mediespalten, hvor du kan se DR Update, du kan se DR1 og DR2 live, DRs programmer fra de sidste 30 dage og du kan høre webredio. Programoversigten - som er meget benyttet - er også flyttet ud på forsiden.

De redaktionelle principper er - større fokus på:
- Aktualitet - hvad sker der nu.
- Fleksibilitet - tilpasning til dagens nyhedsindhold.
- Variation og overraskelse: Du kan finde tingene - men siden er ikke stivnet i faste boxe.
- Visuelt: Større variation, mere kraftfuld, flottere og med mere vovemod

Færre egen-reklamer - mere indhold
DR har haft en tendens til at præsentere sine radio/tv-programmer i noget, der næsten ligner reklame-spots. Nu vil vi forsøge at fortælle om de spændende historier i programmerne.

Det bliver også en længere forside. I de brugertests vi har kørt, har vi ofte hørt, at folk bliver overrasket over, hvor meget indhold der ligger rundt om på dr.dk. Nu kommer mere af det frem på forsiden.

En sund beta
Det er også nyt for DR at lancere forsiden som beta, og på den måde tage endnu flere med på råd. Sitet har været synligt internt i hele DR i godt en uge, og er nu synlig uden for DR Byen. De første reaktioner er mest positive, og det er ikke overraskende den grønne farve som flest hader eller elsker.

Men generelt tror jeg, at det er sundt for DR at åbne endnu mere for dialog - også i en udviklingsfase. Jeg har tidligere arbejdet for Politiken Computer (den berømte, men nu hedengangne torsdags sektion). Og når man mødte torsdag morgen var det ikke så meget kommentarerne fra chefen, man ventede på. Det første man gjorde, var at tjekke mailbox og debatfora, for det var læserne, der “ejede” en, og som kom med kontante tilbagemeldinger. DR “ejes” jo egentlig også af (næsten) alle danskere, og derfor forventer de også at blive hørt. Vi lægger os ikke fladt på ryggen for hvert et stød - men vi lytter.

Smid en kommentar
Jeg er kun ansvarlig for nyhedsindholdet (venstrespalten), men skriv dine kommentarer nedenfor. Du kan også skrive på Claus Thor’s blog:

Intet tyder lige nu på, at vi kan finde på, at gå tilbage til den gamle forside (http://www.dr.dk), så jeg vil hellere høre:
- Nævn to ting vi kan gøre bedre…
- Nævn to ting som du synes er en forbedring
- Vil du stadig huske at tjekke nyheder på www.dr.dk/nyheder?