Aprils-nars-nyheder – åh nej, ikke i arkivet vel?

Så er klokken over midnat, og gårsdagens 1. april nyheder er stort set glemt. Og så alligevel ikke.

Flere steder optræder de stadig på listen over “mest læste”-artikler, for de var åbenbart mere interessante end dagens dramatiske togrøveri i Glostrup. Under alle omstændigheder gætter jeg på, at de fleste aprils-nars-nyheder blot ryger stille og roligt i avisernes webarkiver om et par dage. Men, hører de også hjemme der?

En god aprils-nar er lige på kanten af almindelig troværdighed. Den er designet til at overbevise, og gøre grin med læseren, der jo burde have vidst bedre. Ikke mindst fordi… (vågn nu op)… “det er jo 1. april i dag.”

Men, artiklerne i web-arkiverne ligger der jo også efter 1. april. Og læserne rammer dem sikkert fra Google-søgninger, etc. Og selv om der som regel er datostempel på de fleste nyhedsartikler, mener jeg egentlig ikke, at det er fair at forvente af læserne, at de holder øje resten af året. Hvis vi laver fup med nyhederne – så gør vi det kun 1. april.

De bedste aprils-historier er også karakteriseret ved, at de ikke går ud over nogen. Ikke ud over, at der bliver grint lidt i krogene. Men, der er undtagelser, som har konsekvenser, så…

Jeg er egentlig ikke den store tilhænger af at slette ting (med nogle få undtagelser). Det lugter alt for ofte af sletning af fortiden. Men en tydelig markering kan også gøre det. Det synes jeg vi skylder læserne.

Er jeg for snerpet?

                                             —o0o—

Her er min egen favoritliste over dagens morsomheder:

- Politiken: Heidi røg ud af X-factor ved SMS-fejl 
– P4 Sjælland: Storebæltsbroen skal forsynes med broklapper (grundet stigende vandstand)
– Journalisten: Se og Hør parat til at skifte stil (Vil ansætte læser-ombudsmand)
– Se og Hør: Henrik Qvortrup stopper på Se og Hør (og overlader styringen til Paula Larrain).

De fleste nyhedssites har lavet opsummeringer over dagens aprils-nars-historier. Det gælder både Børsen, Jyllands-Posten, Politiken og DR.

About these ads

2 responses to “Aprils-nars-nyheder – åh nej, ikke i arkivet vel?

  1. Hej Ernst

    Jeg er meget enig.

    Generelt synes jeg, medierne bør bedre til løbende at opdatere artiklerne.

    Hvis du for eksempel tager Madeleine-sagen ligger der masser af artikler derude med falske beskyldninger og halve leads til det ene og det andet.

    Og søgemaskinerne finder altså disse artikler.

    Så jeg synes måske, at det er en større problematik, der røer ved mere end blot aprisnarren.

    // Lars

  2. Ja, det er rigtigt, at der kan være store etiske problemer i de gamle artikler, der ligger på nettet rundt omkring. Især i de tilfælde, hvor navnet een gang er kommet ud.

    Ofte vil det være endnu mere vildledende, hvis man sletter gamle artikler. Men, en korrektion – eller et link til f.eks. en frifindelse, ville jo være meget passende.

    Aprils-naren var så blot et konkret eksempel, der var aktuelt lige i går. Her er det decideret fup-sandheder, der ligger på serverne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s