Så kom strejkerne ud over det ganske land – i en mængde så det var ret svært lige at bevare overblikket som læser. I hvert fald var jeg ret forvirret da jeg i første omgang havde forsøgt at få overblikket på fagforeningernes hjemmesider. Det var jo en situation som skreg på kort og grafik.
Men, hvilket værktøj var så bedst til at give overblikket. “Old-style” flash-grafik, hvor man klikker sig ned gennem et kort. Eller Google-kort?
Ritzau leverede en Flash grafik som bl.a. Jyllands-Postens epn.dk leverede som popup-grafik.
Ekstra Bladets Nationen-site leverede et Google-kort.
Min egen arbejdsplads – DR – har et mindre flash kort indlejret på en tema-side om strejken.
Jeg er lettere kort-afhængig (har en fortid som orienteringsløber), så umiddelbart var jeg lige ved at erklære Google-løsningen for vinder på forhånd. Men… kortet har nogle ulemper med en lidt grov grafik og en loadtid der er lidt for langsom. Og så bliver opmærkningen aldrig helt præcis fordi det ikke er de enkelte børnehaver som er markeret. Når det ikke er muligt at markere helt præcise steder, (f.eks. hjemmehjælpen i en kommune), så er Google-kort måske slet ikke den rigtige løsning?
Ritzau-kortet er hurtigt at navigere i og ret overskueligt. Men, det navngiver ikke de konkrete institutioner, hvor der strejkes, og det er ærgerligt. Og så er der skåret nogle hjørner af, som gør oplysningerne forkerte i nogle tilfælde. Det er f.eks. rigtigt, at pædagogmedhjælperne strejker i Indre By i Københavns Kommune. Men, det gælder ikke pædagogmedhjælperne på de selvejende institutioner.
Hvad synes du? Hvilken løsning hjalp dig mest.










5 responses so far ↓
OK-08 strejke oversigter | Overskrifts underskrift // onsdag, april 16, 2008 at 11:46 am |
[...] medier laver oversigter over hvor og hvorledes strejkerne har indvirkning. Ernst Poulsen henviser bl.a. til kort-oversigter hos Ritzau og Ekstra [...]
Anders // lørdag, april 19, 2008 at 9:25 pm |
Flash er irriterende, jeg slår det altid fra fordi jeg hader blinkende hjemmesider.
Om de enkelte børnehaver er vist på google maps er vel et spørgsmål om man gider taste dem ind, så det er ikke googles skyld. Det er hastigheden jo nok mest.
Ingen tænkte på http://www.openstreetmap.org eller http://www.wikimapia.org – danske medier er fantasiløse
Cykler du også stadig?
ernstpoulsen // søndag, april 20, 2008 at 12:23 am |
Hej Anders,
Long Time – og du er flyttet ud af byen.
Når man har en lille på tre år, så bliver det ikke til ret lange cykelture. Men, lysten mangler ikke:
http://www.ernstpoulsen.com/html/ernst_poulsen_-_cycling_in_chi1.html
Jeg tror egentlig det største problem for de danske mediehuse er, at de mangler resurser til at udvikle nye services og nyt godt indhold. Du ved uden gode programmører (og gode journalister) ingen god præsentation.
GeoJournalistik » Kommentar: Medierne kan blive bedre til at håndtere data // fredag, april 25, 2008 at 11:41 am |
[...] Poulsen, der er nyhedsredaktør for nye medier i DRs chefredaktion, har på sin blog stillet spøgsmålet: Hvad fungerer bedst? Ekstra Bladets Google-kort eller kortene fra Ritzau og [...]
Jesper Ishøj // fredag, april 25, 2008 at 4:04 pm |
Hej Ernst,
Det er et meget relevant spøgsmål du stiller. Virker kortene? Og hvilke metoder er bedst?
Jeg hælder nok også mest til Ekstra Bladets kort i det akuelle eksempel, men dermed ikke sagt at Google bare overgår flash til hver en tid. Det tror jeg ikke. Det afhænger af opgaven.
Men dit indlæg har sat flere tanker igang hos mig og fået mig til skrive et længere kommentar om, hvad der er godt og skidt i de aktuelle kort og dækningen af strejkerne set fra en geo-vinkel.
Du kan læse det hele på mit websted – http://www.GeoJournalistik.dk.
Mange hilsner
Jesper Ishøj
Link til aktuel kommentar: http://www.geojournalistik.dk/2008/04/25/kommentar-medierne-kan-blive-bedre-til-at-handtere-data/#more-127