Information-redaktør: Internetarkiver kræver nye etiske regelsæt

Dagens læseanbefaling går til Informations-redaktør Palle Weis’s indlæg i Danske Dagblades nyhedsbrev.

Information åbnede sidste år sine net-arkiver, så folk gratis kan læse artikler fra de sidste 10 år. Det er en rigtig god læser-service, men det giver også etiske udfordringer, konkluderer Weis.

Konkret har han oplevet 5-10 tilfælde, hvor folk har ringet og spurgt, om de ikke kunne få slettet artikler, fordi de nu dukker op, når folk Googler deres navn. Et par af de konkrete tilfælde:

- En mand medvirkede for fire år siden i en avis-artikel om ludomani. Han blev fornyligt fyret inden for prøvetiden fordi hans nye arbejdsgiver havde fundet den gamle Information-artikel.

- En anden mand troede at han skulle giftes, lige indtil hans kommende kone fandt ud af, at han havde været indblandet i en seks år gammel kriminalsag.

Efterhånden som Internet-arkiverne bliver mere og mere omfangsrige bliver problemet større, og Information har nu tænkt sig at formulere et regelsæt.

Hvordan løser vi lige den gordiske knude
Jeg er enig i Palle Weis’ bemærkninger, og tror jeg gennem tiden har prøvet at snige problematikken ind i en del oplæg på Journalisthøjskolens 1. semester.

Spørgsmålet er vel: Kan man være menneskelig – uden at man går med til at “redigere i fortiden”.

Internettet har en fantastisk hukommelse, og det lægger et vist pres på os alle for at opføre os pænere. Internettet husker det vi skrev på bloggen. Det vi skrev på Facebook. Det vi sagde til generalforsamligen. Og det vi blev dømt for. Og det vi sagde til journalisten.

Men, lægger det også et pres på kommende arbejdsgivere, kollegaer og koner om at være mere tilgivende, når nu alt er synligt og frisk i Google-hukommelsen?

Og så lægger det vel også et nyt pres på journalister: Skal vi skrive igen og igen om alt det gamle smuds man kan finde i arkiverne. Skal vi gen-publicere alt vi kan grave frem på nettet blot fordi folk endnu engang er kommet i mediernes søgelys.