f.eks. at dele 50 millioner ud til 50 eksperimenter ville være fantastisk – problemer er at i ville forsøge at sidde på det og give 90% af midlerne til jeres eksisterende organisationer.

Og så er jeg ikke imod eksperimenter!!! Tværtimod: Eksperimenter er den eneste løsning. Det haster. Det nytter ikke at stikke hovedet i busken. Det kræver mod og handling. Og alt det der. Ansvaret er vores.

Det eneste punkt hvor vi er uenige er, at jeg siger “både og”: Vi skal BÅDE udvikle aviserne (og journalistikken) OG vi skal give de private medier nogle vilkår, der gør at de i den meget, meget svære periode, vi gennemgår, har en større chance for at overleve. Og nej, det vil IKKE skabe en falsk tryghed hos aviserne og forlede dem til ikke at udvikle sig. De er godt i gang, de har været i gang i årevis, og når det ikke er lykkedes endnu, så er det ikke deres skyld – men “revolutionens karakter”: Gamle mønstre bliver ødelagt før de nye er på plads.

Eller som Shirky svarer på sit eget retoriske spørgsmål om hvad avisernes redning er:

“I don’t know. Nobody knows. We’re collectively living through 1500, when it’s easier to see what’s broken than what will replace it. “

Og manden har jo et rant der går helt imod alle dine argumenter, f.eks:

“Any experiment, though, designed to provide new models for journalism is going to be an improvement over hiding from the real.”

Eksperimenter i stedet for at gemme jer for virkeligheden og pege fingre af andre.

At slanke sig og genopfinde sig er svært.

Radio er da nemt, har i prøvet at lave noget? Eller investeret i 2 drenge i en kælder der lavede noget originalt? Problemet er jo at i ikke prøver noget.

Tror vi undværer 24 måneder med msm media hvis det er det der skal til.

så har revolutioner det med at fjerne det bestående før noget nyt er bygget op. Og sådan er det også i avisbranchen: Vi kender simpelthen ikke de nye forretningsmodeller endnu – de er ikke opfundet. Netop derfor har aviserne jo travlt med at få det gjort – men de risikerer atså at dø inden det sker fordi der INGEN horisontale udvidelsesmuligheder er indenfor mediebranchen. Fx kan de ikke gå ind i radio, for det sidder DR tungt på markedet. TV2 (et andet statsfirma) sidder på TV (sammen med DR) og nu kobler begge store elektroniske statsmedier sig på nettet og begynder at suge det tomt for ilt. Det er ikke tilfredsstillende.

Men problemet er jo at hvis du kører på kunstigt åndedræt adopterer du ikke forandringen. I har været på kunstigt åndedræt i 10 år med en bobleøkonomi der har kunnet opretholde en forretningsmodel der var døende – og ingen vil vist hævde at de sidste 10 år har bragt nogen større genopfindelser.

Smid penge i nye eksperimentert – hvor de så end kommer fra – i stedet for at fastholde eksisterende strukturer.

Jeg mener personligt, at det danske mediemarked har svært ved at tjene penge fordi Staten er så voldsomt til stede med store, statsejede institutioner som DR og TV2.

Jeg kan heller ikke forstå HVORFOR Staten bør være til stede så massivt med institutioner. En ting er, at der kan være indhold, der er for smalt til at det kan overleve kommercielt. Fint nok med det – lad os støtte det på en eller anden måde. Men at bygge logikken for DR’s eksistens op på at “nu er det her jo – så ville det jo være underligt at DR ikke også fik lov til at være på nettet” er bagvendt.

Men det er min personlige, ideologisk baserede holdning.

Noget helt andet er, at avisernes krise grundlæggende skyldes helt andre faktorer end DR. Det er jeg helt enig i. Ja, det ville hjælpe lidt (lindre) hvis politikerne fik begrænset / slanket DR lidt. Men det er symptombehandling. De egentlige årsager er jo nogle helt andre – som vi alle nok er enige om.

Det ved aviserne også godt – og derfor bruger de faktisk også det allermeste af deres tid på at undersøge nye forretningsmodeller, nye organisationsformer og på at slanke deres produktioner.

Det er desværre ikke så effektivt fordi ingen ved hvad løsningen er. Jeg læste en glimrende redegørelse på http://www.shirky.com/weblog/2009/03/newspapers-and-thinking-the-unthinkable/ om dette.

Jeg er grundlæggende MEGET enig i hans holdninger. Også i at INGEN kender svaret/løsningen, da revolutioner har det med ødelægge det bestående inden noget nyt er bygget op.

Men hvis vi ønsker at give vores mediebranche en periode med kunstigt åndedræt indtil løsningen er fundet, så vil det altså hjælpe med mindre initiativer som fx at holde DR lidt tilbage på forskellige områder indtil bølgerne har lagt sig. Ellers risikerer vi altså at stå UDEN aviser og dermed uden den mængde af “public service” som aviserne leverer hver dag som som (stadig) er det første led i mediernes fødekæde og som netmedier, TV og radio lever af.

Anders

Om det så er 5% eller 20% er jo underordnet.

Brug energien på at genopfinde, slanke, innovere jer selv – i stedet for at pege fingre af andre.

At DR som organisation så burde splittes i atomer og blive til 50 investeringsfonde af 70 millioner kr. hver – med en fælles dr.dk portal til det producerede er en anden sag.

Det er pudsigt, at du kan høre en særlig DR-vrøvl og mangel på indsigt i mine indlæg. Jeg har ellers tilbragt halvdelen af min tid i branchen på dagbladene (JP, Politiken og JydskeVestkysten.)

Men, til nogle konkrete tal:

Hvis du vil sammenligne dr.dk med andre nyhedssites, skal du huske, at kun 22% af tidsforbruget / sidevisningerne på dr.dk kommer fra nyhedsområdet. En stor del af trafikken går til sider som web-tv, programoversigt eller børnesitet Oline.

Det betyder, at DR har omkring 23 mio. sidevisninger på en måned på nyhedsområdet. Hvis man tager et kig på, hvad dagbladene, tabloidbladene, gratisaviserne, regionalaviser og sportssiderne har af trafik samlet set (+500 millioner sider om måneden), så er det svært at vride DRs markedsandel meget højere end 5%.

Det er altså ikke en markedsandel, der truer nogen.

Du kan også anskue det på denne måde: Hvis man nedlagde HELE DRs nyhedsproduktion på nettet, og spredte den ud over branchen, ville de hver især kunne få en stigning i antallet af sidevisninger på under 5%.

Det er altså næppe den marginal, der redder branchen.

DR TRÆKKER OPMÆRKSOMHED – IKKE PENGE
Dertil kommer, at det er en meget snæver betratning at fokusere på, at dr.dk trækker opmærksomhed ud af markedet. Det afgørende for aviserne er vel annoncekroner, og her trækker DR præcist 0,- kr. ud af markedet. Annoncørerne kan jo ikke komme af med deres budskab hos DR, og pengene bliver derfor hos de kommercielle sites.

DE VIRKELIGE KONKURRENTER
Et eller andet sted er det efter min vurdering også snævert at se på tidsforbruget udelukkende på det danske marked. Hvis dr.dk ikke fandtes ville brugerne sikkert sprede tiden både på nyhedssites og andre store sites.

De virkeligt store spillere på markedet som i den grad henter tidsforbrug, sidevisninger og økonomi ud af markedet – dem vi i Danmark virkeligt er oppe imod – er Google og Facebook.

Alene Facebook har i Danmark 1.457.000.000 sidevisninger pr. måned – Det er 60 gange mere end DRs nyhedsproduktion kan præstere.

ET MODERNE DR
Jeg synes der er eet vigtigt element udeladt, når dagbladene vil have begrænset DRs nyheder på nettet.

Resultatet vil uværgerligt blive et DR, der betjener danskerne dårligere. Et DR som så skal ignorere at danskerne er på nettet i stor stil og som skulle ignorere nettets egenskaber.

Personligt har jeg det lidt svært ved at forestille mig et troværdigt DR, der ved udskrivning af valg – og andre store begivenheder skulle sige: “Det må vi ikke fortælle dig om før vi har stykket en radioavis eller en tv-avis sammen.”

Jeg kan heller ikke se det fornuftige i et DR, der ikke kunne udnytte nettets dybde/kapacitet og for eksempel give adgang til 12.000 kandidater ved forrige kommunalvalg. Eller et DR der ikke kunne udnytte interaktiviteten og lade borgerne komme med 900 kommentarer og spørgsmål under en krydsildsdebat op til Europavalget. (Sådan som vi netop har gjort). Skal vi tilbage til at at borgerne skal sende et brev før de kan få læst et spørgsmål op?

Der er ingen medieinstitution i Danmark som der er så mange ønsker og krav til som DR. Det er også helt fair. Sådan skal det være. Vi skal både betyde noget for de mange – og for de få.

Men, det vil vel være logisk at lade institutionen følge med tiden og danskernes behov.

ROS
Mit oprindelige hovedærinde med indlægget var at argumentere for, at det er en fejltagelse at tro, at økonomien kan reddes ved at sætte en hængelås på de generelle nyheder.

Jeg kan se, at du er enig i den betragtning, og det glæder mig.

Der er i den grad brug for god journalistik som et sundt element i demokratiet.

Det kræver innovation og skarpt fokus fra os alle, når teknologien og brugerne pludseligt stiller helt nye krav.