Hov, demokratiet er flyttet

Alle ved, at danskerne har flyttet deres nyhedslæsning fra dagbladene til nettet. Men i al ubemærkethed er den offentlige debat også flyttet ud på de interaktive medier. Dermed forsvinder endnu en begrundelse for at give mediestøtten 100 % til dagbladene.

Af Ernst Poulsen
ernst@ernstpoulsen.com

Der er to hovedgrunde til, at dagbladene får mediestøtte: De leverer nyheder til danskerne. Dermed hjælper de med til at skabe et oplyst samfund. Og – så har dagbladene i stor stil været holdeplads for den offentlige debat, som er afgørende i et demokrati.

“Læserbrevet” har været en vigtig institution i demokratiet. Det var her, der var hul igennem, hvis man ikke kunne få myndigheder til at lytte eller en journalist til at skrive om en sag. Læserbrevet kunne bruges som trussel og for aviserne har det været en kilde til nyheder og en måling af, om de skrev om sager, som medførte et “brøl” fra folket i form af flere læserbreve.

Men efterhånden som papiravisernes oplag er dalet, er der ikke længere den samme gennemslagskraft i et læserbrev. Ikke engang i den ellers så attråværdige kronik, som var det ypperste, man kunne opnå af få på tryk som borger. Ja, læserbrevene eksisterer endnu, men har mistet deres betydning som afgørende for demokratiet. I dag er der afstemninger og kommentarer overalt på nettet og den personlige blog er blevet et massefænomen. Debatten foregår i et helt andet tempo og meget mere spredt end før.

Men, var netdebatter på de store sites ikke fyldt med ligegyldige indlæg fra nogle få sure folk med for meget tid, vil du måske spørge. Jo, det var de, men der er sket meget. Lad mig forklare med et tilbageblik hentet fra bl.a. mine egne erfaringer.

MUDDERKASTNING
Selv om nettet i ti år stormede frem som nyhedsmedie, så kneb det med debatten på nettet.

Jeg har haft fornøjelsen af at redigere web-debat på en af landets store netaviser. For at sige det mildt, så var det hårdt arbejde. Hvis man måler værdien af et indlæg på, om det bringer nye argumenter eller ny viden frem, så var gennemsnitskvaliteten ikke imponerende. Dertil kom, at vi konstant måtte slette indlæg, som ikke holdt sig inden for grænserne af bl.a. racismeparagraffen.

Problemet var dels dårlige værktøjer, og en forkert tilgang, der bundede i en papirtankegang. Debatten lå eet centralt sted på sitet, på samme måde som man har samlet debatten i en avis eet sted. Problemet er, at det tiltrækker folk, der kommer til sitet med det formål at diskutere generelt. Deres mål er at markere sig – ikke at bidrage med viden om en konkret sag.

De værktøjer vi som redaktionssekretærer havde til rådighed til at slette, redigere og prioritere, var også dårlige til at klare opgaven. De gode indlæg druknede i mængden af ligegyldige eller dårlige udgydelser, og derfor valgte flere af netaviserne at lukke eller nedskalere deres webdebat. Det blev ganske simpelt for dyrt i redigering i forhold til den værdi, det gav sitet og de øvrige brugere. Det samme skete på flere store sites og selv så sent som i 2006-7 havde sites som Avisen.dk og dr.dk problemer med at holde en rimelig kvalitet i deres webdebat.

IKKE ALT GIK GALT
Det var imidlertid mest hos de store netaviser, at det gik galt. På en lang række fagsites, såsom Computerworld.dk og Ing.dk var kvaliteten af indlæggene langt højere. Når debatten var bedst, var der mere viden at hente i debatindlæggene end i artiklerne. Det var en udkrystallisering af det gamle motto: “Dine læsere ved mere end dig.”

For journalister er den kontakt og debat livsvigtig, og kravene til journalister blev helt automatisk skærpet. Man kan være ret sikker på, at læserne påpeger fejl lynhurtigt. Heldigvis bidrager de også med ny viden, som kan blive til nye vinkler og nye historier. Hvis man plejer sine læsere, kan man ende med en skare af folk, der fast følger med i ens skriverier. Spørg blot Dorte Toft, der er en af dem, der mestrer genren på hendes “Bizzen”-blog hos Berlingske.dk. Det var bl.a. kommentarerne på bloggen, der gav hende vigtige elementer i arbejdet med Stein Bagger-sagen.

Sidenhen er der sket en simpel, men afgørende omlægning i store dele af webdebatten. Nu er debatten placeret umiddelbart efter artiklerne, og det har højnet kvaliteten. Selv om der stadig er problemer, så har kvaliteten på nogle områder overhalet papirdebatten.

Og for at det ikke alt sammen skal blive historier fra dengang-far-var-ung, så tog jeg en snak med Holger Madsen, der er chef på JydskeVestkystens hjemmeside.

TRE GANGE MERE DEBAT PÅ WEB
Hos JydskeVestkysten modtager man cirka 100 nye debatindlæg på nettet hver dag. Det er 3 gange flere end avisen bringer på papir – inklusive de syv lokale sektioner. Og kvaliteten af indlæggene er relativt høj.

“Vi har haft 23.000 indlæg på nettet siden 1. februar,” fortæller Holger Madsen, der er chef for JydskeVestkystens website, jv.dk. Til sammenligning regner han med, at der er ca. 35-40 indlæg i papirudgaverne.

Avisen kræver fuldt navn, adresse og telefonnummer af alle skribenter, og de har haft en politik om at slette, hvis reglerne ikke blev overholdt, fortæller Holger Madsen, der ofte tjekker adresser og ringer til skribenterne. 

LOKAL FACEBOOK-DEBAT
Debatten på nettet kan både rumme den sædvanlige debat om de hårde, politiske emner, og en ny type debat, der har mere til fælles med en lokal udgave af Facebook.

“Når vi har et trafikdrab, så er der en utrolig medfølelse på nettet. Vi har endda oplevet, at familien senere blander sig i debatten og takker for de mange tilkendegivelser, som hjælper dem med at komme videre. Vi er rykket tættere på hinanden. Der er socialt nærvær og plads til at sige nogle ting, vi ikke sagde førhen.”

I andre tilfælde får JydskeVestkysten direkte adgang til øjenvidner: “Vi havde et trafikuheld, hvor en af skribenterne, havde kørt lige bag ved den forulykkede bil. Det giver et helt andet nærvær, og fjerner det filter, der ofte er i journalistikken, når oplysningerne først har været igennem en betjent og senere vagthavende hos politiet, der ikke selv så det ske.”

DEBAT KOSTER
Debatten på jv.dk giver i sig selv ikke ekstra sidevisninger, og samlet set koster det redaktionerne en del kræfter at køre en god webdebat. En uovervåget webdebat kører før eller siden af sporet på samme måde som et politisk møde uden dirigent. Debat på nettet er altså stadig en udgiftspost.

Debat hører bare naturligt hjemme på nettet. Nettet er født interaktivt, om det så blot er en hurtig afstemning, brugernes billeder, spørgsmål fra læserne, øjenvidneberetninger, blogs, eller klassisk debat. Nettet har ganske simpelt den korteste afstand fra bruger til bruger og den største kapacitet til at håndtere indlæg fra tusindvis af brugere.

Men, det koster også kræfter at holde en debat kørende på et højt niveau. De første mange års webdebat viste, at det ikke kan gøres med venstre hånd, men kræver både teknik og redaktionel indsats.

Og det er så her, at vi kommer tilbage til årsagen til, at Helle Baagø og undertegnede arrangerer debatmødet “Copenhagen Clash” for DONA. På det møde håber vi at skabe debat om det faktum, at al mediestøtte går til papiraviser.

Det virker ganske simpelt… skal vi sige… gammeldags, at holde fast i, at det kun er papiraviserne, der skal støttes for deres rolle i demokratiet.

— 0 —
TILMELD DIG HER
DONA arrangerer som optakt til medieforliget debatmødet “Copenhagen Clash”

Det er nu du skal tilmelde dig. (Kun 100,- kr).
http://dona.dk/dona-event/copenhagen-clash-2010/

2 responses to “Hov, demokratiet er flyttet

  1. Jeg synes det her var en meget interessent tekst at læse. Som ung journalist, og også studerende indenfor kommunikation virker nogle af de tanker “gamle” journalister præsenterer om papir-aviserne nogen gang virkelig… 90-aktige. Jeg læse for nogle uger siden en lang artikel i den svenske avis Sydsvenskan om hvordan de været på studiebesøg på Huffington Post i USA, for at prøve at gøre sin web mere som deres hjemmeside. Det var meget interessent læsning, også det, for der er virkelig en netavis som forstået lige det du skriver om her over – synes jeg.

  2. Interessant, dog er jeg ikke helt enig med dig. For vist er debatten flyttet ud på nettet – bare ikke i Danmark. Og da slet ikke i relation til nyhedsmedierne, hvilket jeg synes ikke bare er lidt pinligt for de større medier men også uheldigt for demokratiet idet de store medier jo netop allerede har platformene til befolkningen. Læs gerne dette indlæg om samme sag:
    Kvæler de danske nyhedskoncerner ytringsfriheden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s