Ernst Poulsen’s Weblog

Det er ved at være tid til at udvikle videre på dr.dk-forsiden.

For et par måneder siden skiftede vi fra den meget portal-agtige forside til den supergrønne dr.dk-forside, som er langt mere redaktionel.

Vi har en del ideer og planer klar allerede, men jeg hører meget gerne fra dig:
- Hvad irriterer dig mest ved dr.dk-forsiden som den er nu?
- Hvad savner du?
- Hvad kan du bedst lide ved dr.dk-forsiden. Hvad er dens største fortrin?

Alle gode skud fra hoften er velkomne.

Hvis danskerne fik det benhårde valg mellem at opsige avis-abonnementet, sælge fjernsynet og klippe internetforbindelsen, så ville de fleste holde fast i fjernsynet og nogle ville beholde nettet. Men kun hver tiende ville holde fast i avis-abonnementet.Det viser en undersøgelse som magasinet Limited Edition har fået lavet.

Når kunderne åbenbart ikke køber ”du-bliver-klog”-præmissen, så har dagbladene måske brug for et helt nyt ”unikt selling point”.

Er det i virkeligheden den rigtige satsning, at være et ”kloge åge”-tilbud med lange analyserende artikler til alle danskerne, når danskerne ifølge samme undersøgelse synes at nyheder fra radio, tv og web både er mere troværdige og mere relevante.

Hvis undersøgelsen holder, så stopper dagbladenes heftige nedtur ikke lige foreløbig.

• Business.dk: DR det mest troværdige nyhedsmedie
• Mediawatch.dk: Nicheaviser er også truet
• Journalisten.dk: Man kan sagtens undvære dagbladene 

(Ja, dette blog indlæg indeholder to vinkler, så du må læse hele vejen ned).

Jeg vil lægge ud med at rose FDIM for at tage slæbet med at lave mediernes internetpris. For længe siden - da jeg var DONA-formand - diskuterede vi flere gange om vi skulle stable en prisoverrækkelse på benene, men vi fik det ikke gjort på grund af resurse-mangel. Så tak til FDIM. Mit håb er, at der måske i fremtiden kunne blive en fælles pris fra både organisationerne (FDIM) og webjournalisterne (DONA).

Og ja, jeg har indstillet et par af vore egne DR-produktioner (vores site fra Folketingsvalget og DR Update) og så 3F/Jesper Bergs site om Gentofte-sagen. Sidst-nævnte fordi det er et rigtigt godt stykke håndværk, og så fordi jeg synes konkurrencer er smukkest, når man indstiller konkurrenterne. Det er vel ideen med den slags - at fremhæve det bedste - og ikke kun ens eget.

Også ros til FDIM for at have et udvalg af kategorier.

Men, det slår mig endnu engang, at priser kommer til at pege i retning af tema-sites eller store sub-sites. Der er sjældent en ”rugbrøds-arbejde”-kategori for bedste daglige drift.

(En undtagelse var ejour-prisen forrige år, der gik til epn.dk generelt. Det lugtede lidt af respekt for et generelt produkt.)

Næste skridt i web-journalistikken: Variation og kraft i udtrykket

Da jeg løb ned over FDIM’s kategori-liste, overvejede jeg, om det var muligt at indstille den nye dr.dk-forside. Jeg kunne blot ikke finde en kategori, der passede.

Jeg synes egentlig, at holdet bag har fået skabt - og driver - en forside, som er nyskabende. Den er langt mere fleksibel i sit udtryk, end de fleste andre nyhedssites, hvor nyhederne stort præsenteres ens, uanset om svinepriserne er steget 5% eller der er sket et terror-angreb i en europæisk storby.

De fleste websites bliver passet af en meget lille bemanding, og derfor virker skabelon-publiceringen effektivt. Man kan på minutter nå at oprette, skrive og publicere en nyhed uden at bruge tid på layout og præsentation.

Men, det giver ikke meget plads til at signalere til brugerne om det er en stor nyhedsdag eller en kedelig lørdag. Det giver ikke megen plads til at signalere om det er en underholdende historie, et interview, en skarp kiosk-basker eller et underholdnings-show der optager danskerne lige nu.

Den fleksibilitet har den nye dr.dk-forside, som kan svinge fra standard-opsætning, til X-factor-fest, til chat-med-korrespondenten, til Bodil Udsen er død. Hver gang har forside-holdet givet siden forskellige udtryk og forskellige muligheder. Hver gang har de givet toppen af siden en omgang ”Tju-bang”.

Den udvikling - i retning af mere fleksibel, levende og kraftfuld præsentation - synes jeg er et vigtigt kvantespring for webjournalistikken, og derfor tror det kan gå hen og blive trendsættende.

(Derudover tillader forsiden også langt mere web-tv og den peger i retning af at brugerne kan gøre ting direkte i forsiden.)

Det kan godt være, at der ikke var en FDIM-kategori til forside-holdet denne gang, men så får de lidt pæne ord med i spalten her. Roserne går bl.a. til Charlotte Persøe, Jes Højen, Marie Ravn, Petter Åttingsberg, Per Bjerre og Claus Thor Nielsen.

(Som nævnt en gang tidligere i denne blog: Ovenstående lugter jo fælt af promovering af DR-produktet. Men nogle gange bliver historien mere nærværende, når det er noget fra min egen hverdag - og ikke noget fra den store verden. Og - det er jo en blog (ikke en artikel), så jeg håber I kan se principperne.

Så kom FDIMs store internetrapport med en masse tal på, hvordan danskerne surfer. Talgrundlaget er nok noget af det bedste der er set nogensinde, så her er 64 siders interessant læsning.

Fact 1: Danskerne bruger 36% af tiden på udenlandske sites.
Har kun haft tid til at skimme rapporten. Medierne har lavet en del af tygge-arbejdet, så her er nogle hovedkonklusioner:  

DR: Danskerne surfer dansk på internettet

Sylvia Egli von Matt, der er leder af journalistuddannelsen i Schweiz kommer forbi København om en måneds tid for at diskutere, hvilke krav man bør stille til fremtidens journalistuddannelse. Selvfølgelig især set med online-briller.

Det er en diskussion, som også er aktuel på Lars K. Jensen, Kim Elmose og Amy Gahrans blogs.

Nedenstående er en hurtig brainstorming-liste. Jeg håber du vil deltage ud fra strøtanke-princippet: Har du en ide eller en kommentar du kan bidrage med?

Kernen: Journalistik

Uanset, hvad jeg nævner af krav til webjournalister, så er journalistikkens grundredskaber en forudsætning for det hele:

-         Hvad er en god historie, kildekritik, interviewteknikker, målgrupper, mediehistorie, etik, jura, etc., etc., etc.)

-         Journalistik er både et teoretisk og håndværksmæssigt fag. Så skriv, fotografer, publicer. Igen og igen. I dag er det vel naturligt at øve sig på web.

Mediets egenskaber

-         (Hastighed, interaktivitet, multimedialitet, dybde, geografisk uafhængighed, tidsuafhængighed, …). Hver egenskab giver nogle muligheder (og evt. en markedsplads) der kan udnyttes til at lancere et unikt produkt.
(En udfordring, der vel ikke adresseres særligt godt i dag er, hvad forskellen er på at udsende et budskab og så være tovholder på en diskussion?)

Mediets platforme

-        

Mediets formkrav

-         Usability i bred forstand.

-         Brugernes vaner.

-        

Mediets værktøjer

-        

Mediets historik

-         Teknisk, mediemæssig, samfundsmæssig og markedsmæssig udvikling, flops der fortæller en historie, etc.
(Netjournalistikken udvikler sig konstant - og mere end de fleste andre fagområder. Derfor er det helt afgørende, at man følger med i udviklingen - og bliver ved med det.

Mediets økonomi/markedsproblematikker

-         Indtægtsmodeller

-         Udgiftsniveauer i branchen

-         Økonomistyring

Projektledelse, ledelse

-         Medieudvikling og innovationsteknikker

-         Se også afsnittet om økonomi/markedsproblematikker

(Listen er næsten uendelig, hvis man er på vej ud af ledelses-sporet).

Journalistikken står generelt over for store udfordringer. De store dyk i annonceindtægter på papiraviserne og de konstante fald i oplag gør det sværere og sværere at finansiere især den dyre af den undersøgende journalistik. Og selv om indtægterne fra online-verdenen stiger hurtigt, så falder indtægterne på papirsiden endnu hurtigere.

Så der er vel i den grad brug for produktudvikling. Hvad skal journalisterne bidrage med?

Søger man her søndag på “Nico Marquardt” +NASA giver Google 15.000 svar.

Skoleeleven der skrev en opgave om en asteroide, og måske - måske ikke sagde, at han havde korrigeret NASA, blev verdenskendt på få døgn.

Først kom korrektionen fra NASA, der aflivede historien.

Nu kommer de mere grundige gennemgange af, hvad der egentlig skete. Både Spiegel.de og ZDF’s “Heute”-magazin har en gennemgang af sagen.

Angiveligt er fejlkilden et interview med Bild Zeitung. Og ifølge ZDF, så har Nico Marquardt åbenbart selv været for vidtløftig.

Nu er det lidt farligt at konkludere alt for hårdt i en sag, hvor det er svært at få adgang til kilderne. (Jeg har stillet spørgsmål til Potzdamer Neueste Nachrichten, Nico’s skoleleder og AFP, men ingen har svaret).

Jeg ser fire ting man kan notere sig:

1) Kildekritik: Med Bild Zeitung som grundkilde, burde advarsels-lamperne vel have blinket på redaktionerne.

En knægt der går i 7. klasse er næppe heller så medievant, at han kan forventes at være dygtig til at styre journalister, der ser en typisk David vs. Goliath cliche-historie. Ja, måske har han været for vidtløftig i sin omtale af, hvem der har hjulpet ham med udregningerne.

Men, hvorfor slog den kritiske sans ikke lidt til. Hvor stor er sandsynligheden for, at en 7. klasse-elev har resurser til at beregne afvigelser i en asteroides baneforløb frem til 2036?

Eller ganske simpelt: Hvorfor bad ingen om dokumentation for, at NASA/ESA angiveligt gav knægten ret - før de sendte artiklen ud i verdenspressen? Uden den detalje var der jo ikke rigtig nogen historie.
2) Online-mediernes arkiv politik er endnu engang blevet udstillet som mangelfulde. Der findes hundredvis af websites, der stadig har den forkerte historie online.

Kun ganske få har sørget for at korrigere den oprindelige historie, eller at linke til en opdateret artikel, hvor NASA afkræfter historien.

(Politiken.dk er en positiv undtagelse: 1: Tysk skoledreng korrigerer NASA, 2) NASA: Vi har regnet rigtigt.

3) Man skal ikke lægge indhold på en server som man ikke ønsker publiceret. Her fire dage efter har BT stadig rubrikken “MÅ IKKE LÆGGES PÅ: NASAs brøler afsløret af 13-årig: Jorden nærmere udslettelse“
4) Klikbare bylines er en fortrinlig ting, hvis man gerne vil have rettet sine fejl i tide. (BT og Bild.de har en byline der ikke er klikbar, Potzdamer Neueste Nachrichten har slet ikke byline på historien).

(opdateret søndag)

Politiken har lige nu en historie om, at en 13-årig knægt har korrigeret NASA’s udregninger af risikoen for at en asteroide rammer jorden.

(Se senere opdateringer af denne artikel nedenfor).

Men, Politiken viser heldigvis også de blogindlæg, der linker til artiklen. Her benytter bloggeren Morten Gade muligheden for at påpege, at historien ikke er sand, og han kritiserer journalisterne for manglende kildekritik. Historien ligger i øvrigt som den mest læste artikel hos Politiken lige nu.

Hvis man tjekker NASAs hjemmeside, så har de decideret en pressemeddelelse, der afkræfter historien.

Historier af denne type breder sig ekstremt hurtigt, og lige nu er der stadig kapløb mellem de to udgaver af sandheden. To af de oprindelige kilder er sandsynligvis Potzdamer Neueste Nachrichten, Bild.de (”Ich hab den Weltuntergang ausgerechnet“) og Tagesspiegel.de. De tre aviser omtaler begge, at NASA har bekræftet Nico Marquardts beregninger, hvor det afgørende åbenbart er, at han har indregnet muligheden for, at asteroiden rammer en satellit ved en passage i 2029 og derfor får ændret sin rute, så den kan ramme jorden i 2036.

(Knægtens skole omtaler den pris han har fået i en lokal konkurrence for sin opgave, men her står ikke noget om, at NASA har bekræftet udregningerne.)

Da jeg søgte på NASA på Google News viste hver anden historie hen til en artikel der hhv. be- og afkræftede historien. AFP og et hav af nyhedsmedier har stadig den 13-årige som helt. Det inkluderer også et fagsite som Astronomibladet. Det internationale fagblad New Scientist har en meget grundig gennemgang, hvor historien afvises.

Newz.dk blander de to historier, men holder fast i vinklen med den 13-årige som helt.

Personligt tror jeg den mest passende grundregel for journalister og andre skribenter i dette tilfælde er: ”If-in-doubt-leave-it-out”.

En interessant aflægger er, at Morten Gade også kan linke til en artikel på BT.dk, der har den fascinerende rubrik: ”MÅ IKKE LÆGGES PÅ: NASAs brøler afsløret af 13-årig: Jorden nærmere udslettelse.” Gad vide, hvad der er sket for BT her? Hvis en historie ligger på serveren, så er den jo ligesom ude… (Internet Publisering 101)

Spændende at se om artiklerne bliver opdateret i morgen…

Jeg kan se et oplagt spørgsmål, og tre der kan svare:

Har Nico Marquardt (fremlagt) dokumentation for, at NASA i sin tid bekræftede hans beregninger. Det spørgsmål må journalisten på Potzdamer Neueste Nachrichten, journalisten på Bild.de eller Nico Marquardt kunne besvare.

Jeg ved ikke om Jakob Elkjær (redaktør på Journalisten.dk) stadig synes, at det er helt forkert, at lade brugerne blande sig?

OPDATERINGER
- Torsdag middag: Politiken har tilføjet en ny artikel, hvor NASA afviser historien
- Lørdag: ZDF Heute Magasin angiver også Tagesspiegel.de som en af de oprindelige kilder. (Tilføjet ovenfor). Også artiklen hos Tagesspiegel har fået en kommentar med fra en læser der henviser til NASA pressemeddelelse.

Så kom strejkerne ud over det ganske land - i en mængde så det var ret svært lige at bevare overblikket som læser. I hvert fald var jeg ret forvirret da jeg i første omgang havde forsøgt at få overblikket på fagforeningernes hjemmesider. Det var jo en situation som skreg på kort og grafik.

Men, hvilket værktøj var så bedst til at give overblikket. “Old-style” flash-grafik, hvor man klikker sig ned gennem et kort. Eller Google-kort?

Ritzau leverede en Flash grafik som bl.a. Jyllands-Postens epn.dk leverede som popup-grafik.

Ekstra Bladets Nationen-site leverede et Google-kort.

Min egen arbejdsplads - DR  - har et mindre flash kort indlejret på en tema-side om strejken.

Jeg er lettere kort-afhængig (har en fortid som orienteringsløber), så umiddelbart var jeg lige ved at erklære Google-løsningen for vinder på forhånd. Men… kortet har nogle ulemper med en lidt grov grafik og en loadtid der er lidt for langsom. Og så bliver opmærkningen aldrig helt præcis fordi det ikke er de enkelte børnehaver som er markeret. Når det ikke er muligt at markere helt præcise steder, (f.eks. hjemmehjælpen i en kommune), så er Google-kort måske slet ikke den rigtige løsning?

Ritzau-kortet er hurtigt at navigere i og ret overskueligt. Men, det navngiver ikke de konkrete institutioner, hvor der strejkes, og det er ærgerligt. Og så er der skåret nogle hjørner af, som gør oplysningerne forkerte i nogle tilfælde. Det er f.eks. rigtigt, at pædagogmedhjælperne strejker i Indre By i Københavns Kommune. Men, det gælder ikke pædagogmedhjælperne på de selvejende institutioner.

Hvad synes du? Hvilken løsning hjalp dig mest.

Dagens læseanbefaling må helt klart gå til fagbladet Journalisten.dk, som har taget fat i emnet borgerjournalistik. Og det er ikke læsning for sarte sjæle. Borgerjournalistikken resulterer ikke i reelle nyheder, men i billeder af kæledyr. Borgerjournalistikken henter ikke brugertal af betydning. Og – Borgerjournalistikken løber ikke rundt, konkluderer bladets redaktør i en leder. Mere om den senere.

Og resultatet er ifølge Journalisten.dk magert, hvis det skulle forestille at være borgerjournalistik og slutningen på journalisternes rolle som gatekeepere. Der er relativt få indlæg, og dem der er falder hovedsageligt inden for kategorierne ”Se mit kæledyr/solnedgang” eller ”Vejfesten var våd”.

 

»Jeg hverken tror eller håber på, at borgerjournalistikken er på vej frem. Hvis det er gammeldags, så tilslutter jeg mig gladeligt den klub. Vi skal kæmpe for, at det er journalisterne, der skriver nyhederne, museumsfolk, der vælger billederne, og ingeniører, der bygger broer,« siger han til Journalisten.dk.
 (Læs mere: http://www.journalisten.dk/du-er-pa)
 

Hvordan kan man ellers forklare, at selv erfarne mediehuse nu tillader, at borgere sviner hinanden til anonymt på deres sites? Hvordan kan det ellers være, at man tillader, at skillelinjerne mellem redaktionelt stof og annoncer brydes ned? Hvordan kan det ellers være, at man har sænket kravet til dokumentation på nettet?”
(Læs mere: http://www.journalisten.dk/stop-vrovlet-om-en-demokratisk-revolution)

Det har ikke taget mange timer, før de første svar er kommet. Mads Kristensen svarer i sin blog på Journalisten.dk. Han mener Jakob Elkjærs kritik bygger på en forkert præmis:

“Fordi lige så vel som Elkjær beskriver brugerinddragelse som noget sludder, lige så vel er store dele af hans indlæg det rene nonsens. Det er det, fordi det bygger på den præmis, at de danske mediehuse nogensinde for alvor - gentager: for alvor - har gennemtænkt tanken og virkelig satset på større inddragelse af ganske almindelige mennesker. En præmis der er fuldstændig forkert. For er der nogle, der sidder på bremsen, når det gælder brugerinddragelse, er det de store mediehuse.
(Læs mere: http://www.journalisten.dk/hovedet-ud-af-busken-elkjaer).

Hvis Jakob Elkjær regner med, at dette er aflysningen af borgerjournalistikken og tror, at Journalisterne fortsat kan sætte dagsordenen, så tager han nok lige så meget fejl som dem, der i en skåltale evt. har troet at de kunne lave en demokratisk revolution ved blot at smide en community-server på nettet.

FDIM - Foreningen af Danske Internet Medier har indstiftet en pris. Eller rettere ti forskellige priser (læs pressemeddelelsen)

Det måske lidt en tilsnigelse, når FDIM erklærer, at det er den første pris, der har fokus på Internet-indholdet. (FDIM har selv priser til de bedste internet-reklamer).

Herhjemme er der vel lige nu eJour-prisen, Reboot Award og New Media Days-priserne som er internet-specifikke. (Glemmer jeg nogen).

(Opdatering med priser folk har mindet mig om:
- Podcasterprisen, der er åben for nomineringer frem til 12. maj. (Tak til Karin Høgh)
- BedstPåNettet, der mest har været en tjekliste over features og overholdelse af standarder. Men fra 2008 uddeles også en formidlingspris og en innovationspris. (Tak til Ulla Baden)
- Intranetprisen, der uddeles af firmaet IntraTeam (Tak til Kurt Kragh Sørensen)
- Blogprisen, der blev indstiftet sidste år af Rasmus Rasmussen. 

Men - ideen er god nok, og det bliver lidt spændende at se om FDIM kan på prisen til at blive prisEN herhjemme.

Se omtale hos Mediawatch, Business.dk, Børsen, Mediahack, m.fl.