Så kom det etiske journalist-løfte

Syddansk Universitet har fremlagt deres bud på en journalistisk ed. (Se evt. Troels Myhlensbergs kronik i Berlingske)

Selve teksten er her.

»I mit virke som journalist lover jeg hermed, at jeg vedholdende og med åbent sind vil opsøge og formidle den bedst opnåelige version af sandheden.

Min journalistik er til for borgerne. Jeg er bevidst om mit demokratiske ansvar og min pligt til at overvåge magthaverne. Derfor vil jeg følge min samvittighed og være både kritisk og selvkritisk.

Min journalistik vil være uafhængig og fair, og jeg vil være åben om mine metoder. Jeg vil bestræbe mig på at fremstille stoffet med sans for proportioner, prioritere det væsentlige og gøre min formidling forståelig, interessant og relevant. Jeg ved, at jeg risikerer at begå fejl, men jeg vil erkende dem og lære af dem.

Endelig er det er min ambition at gå nye veje og bidrage til journalistfagets udvikling.«

Ved første skimning synes jeg der er mange gode elementer.

Men det kan måske være svært at være petit-journalist, gossip-journalist eller fortsat opfatte sig selv om “journalist”, hvis man er ansat hos et firma eller en interesse-organisation. På den måde er der nok lagt op til en skarpere skelnen mellem “rigtige” journalister og som de kommunikationsmedarbejdere, der arbejder journalistisk.

Hvad synes du? Skal der overhovedet være en ed? Mangler der noget?

 

2 responses to “Så kom det etiske journalist-løfte

  1. Hm, jeg ser egentlig ikke noget i det løfte, som overrasker mig… Jeg synes, det giver sig selv langt henne ad vejen.

    Du kan have ret i, at der skelnes mellem journalister og kommunikatører, men det ligger vel også i det at have et journalist-løfte?

    Jeg synes, at sætningen »jeg vil være åben om mine metoder« lyder interessant…

    // Lars

  2. Tjaa – sympatisk nok ved første øjekast, meeeen …jeg har det sådan, at det gerne skulle gennemsyre både de studerendes tid på uddannelsen i alle aspekter af det, de lærer. Jeg mener, jeg har nu altid fået at vide, at hvad jeg skrev skulle være den tilstræbt objektive sandhed – afbalanceret mellem de forskellige interesser, der kan være i en sag.

    Et løfte som du aflægger kan nemt blive en tom manifestation, hvis ikke du udlever det i hverdagen. Se blot advokater og læger – der er også brådne kar i mellem, der springer over hvor gærdet er lavest.

    Lærerne i folkeskolen aflægger heller ikke noget løfte, men søger blot efter bedste evne at forberede min børn på et kompliceret og mange-facetteret liv som samfundsborger og menneske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s