Min mælkekarton sagde undskyld

Nu skriver jeg egentlig mest om internetjournalistik. Det er min profession, der er min hobby.

Og når man taler om internettet, så har det en håndfuld herlige egenskaber. F.eks. er det et medie, der egner sig rigtigt godt til interaktivitet (f.eks. dialog). Du kan argumentere for, at der også er dialog i radioprogrammer og avisernes debatspalter, men nettet kan bare håndtere langt større mængder interaktivitet på langt flere måder. (Debat, blogs, afstemninger, etc).

Sådan har forskellige medier så forskellige evner. Men, jeg blev lidt overrasket, da en liter letmælk på spisebordet forleden afslørede sig som værende rimelig interaktiv.

Lørdag:
Datter: “Hvor er de nye skruelåg på mælkekartonerne irriterende. De er meget sværere at få op. Tænk på gamle damer med svage fingre.”

Søndag:
Mælkekarton: “Vores leverandør har midlertidigt problemer med skruelågene, så vi har erstattet dem med en anden type skruelåg”.

Teksten er forkortet udgave af en pressemeddelelse fra Arla.

Det kan godt være, at mange firmaer synes, at de allerede er i dialog med brugerne og bruger deres varer til at fortælle mig “historier” om dansende køer og landmænd med et særligt forhold til deres æbler og kartofler. Jeg tror stort set kun på historierne, når jeg har hentet marmeladen i en frugtkasse ved en vejbod ved Strandhuse syd for Ærøskøbing.

Men, det er nok en af de første gange, jeg har oplevet en vare være helt ærlig. Og det er i hvert fald første gang, jeg har hørt min mælkekarton sige undskyld.

 

One response to “Min mælkekarton sagde undskyld

  1. … efter de sidste ugers bøvl med hvad-man-næsten-kan-kalde- forskruede mælkekartoner – ser mine kolleger på Arla Forum frem til den tid, hvor den interaktive karton selv kan fortælle, hvad der er galt og hvor langt, vi er i processen med at få de gode gamle skruelåg tilbage. Tak for din tilbagemelding på den nuværende løsning. http://www.arla.dk/appl/HJ/HJ401/HJ401D01.nsf/O/fremtidig-emballage.html

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s