Hvad skal fremtidens journalister kunne?

Sylvia Egli von Matt, der er leder af journalistuddannelsen i Schweiz kommer forbi København om en måneds tid for at diskutere, hvilke krav man bør stille til fremtidens journalistuddannelse. Selvfølgelig især set med online-briller.

 

Det er en diskussion, som også er aktuel på Lars K. Jensen, Kim Elmose og Amy Gahrans blogs.

 

Nedenstående er en hurtig brainstorming-liste. Jeg håber du vil deltage ud fra strøtanke-princippet: Har du en ide eller en kommentar du kan bidrage med?

 

Kernen: Journalistik

Uanset, hvad jeg nævner af krav til webjournalister, så er journalistikkens grundredskaber en forudsætning for det hele:

         Hvad er en god historie, kildekritik, interviewteknikker, målgrupper, mediehistorie, etik, jura, etc., etc., etc.)

         Journalistik er både et teoretisk og håndværksmæssigt fag. Så skriv, fotografer, publicer. Igen og igen. I dag er det vel naturligt at øve sig på web.

 

 

Mediets egenskaber

         (Hastighed, interaktivitet, multimedialitet, dybde, geografisk uafhængighed, tidsuafhængighed, …). Hver egenskab giver nogle muligheder (og evt. en markedsplads) der kan udnyttes til at lancere et unikt produkt.
(En udfordring, der vel ikke adresseres særligt godt i dag er, hvad forskellen er på at udsende et budskab og så være tovholder på en diskussion?)

 

Mediets platforme

        

Web, mobil, sms, det offentlige rum.
(Det kan lyde basalt, men det er sundt, hvis man tænker bredere end blot www.)

 

 

Mediets formkrav

         Usability i bred forstand.

         Brugernes vaner.

        

Udvikling i platforme og platformstyper.
(Der er formkrav til papirjournalistik, magasinjournalistik, tv-journalistik – og så selvfølgelig også til webjournalistik). Førhen var det en stor fordel for en redaktionssekretær, hvis man kunne lave layout i Quark Xpress eller CCI. I dag bliver stadigt flere aviser lavet i skabelon-layout. Det er altså mere en specialist-opgave i dag. Den bevægelse er også på vej på web. Nogle vil tage sig af design – andre vil fylde indhold i skabeloner. Men, i et pænt omfang er det altså en stor fordel for journalister, hvis man kender til grundbegreberne i web-usability.

 

 

Mediets værktøjer

        

CMS, blogs, photoshop, basale tekniske web-problematikker, udviklingstendenser i teknik.
(Webmediet er stadig så nyt, at der er stor risiko for at blive involveret i teknik-diskussioner. Desto flere relevante spørgsmål man kan stille, desto større chance for, at man kommer i luften – og bliver der). Jeg tror stadig, at det er sundt at vide en del om teknikken, selv om der i dag findes flere jobs, hvor man kan overleve som teknik-ignorant.

 

 

Mediets historik

         Teknisk, mediemæssig, samfundsmæssig og markedsmæssig udvikling, flops der fortæller en historie, etc.
(Netjournalistikken udvikler sig konstant – og mere end de fleste andre fagområder. Derfor er det helt afgørende, at man følger med i udviklingen – og bliver ved med det.

 

Mediets økonomi/markedsproblematikker

         Indtægtsmodeller

         Udgiftsniveauer i branchen

         Økonomistyring

 

 

Projektledelse, ledelse

         Medieudvikling og innovationsteknikker

         Se også afsnittet om økonomi/markedsproblematikker

(Listen er næsten uendelig, hvis man er på vej ud af ledelses-sporet).

 

 

Journalistikken står generelt over for store udfordringer. De store dyk i annonceindtægter på papiraviserne og de konstante fald i oplag gør det sværere og sværere at finansiere især den dyre af den undersøgende journalistik. Og selv om indtægterne fra online-verdenen stiger hurtigt, så falder indtægterne på papirsiden endnu hurtigere.

 

Så der er vel i den grad brug for produktudvikling. Hvad skal journalisterne bidrage med?

5 responses to “Hvad skal fremtidens journalister kunne?

  1. Pingback: Giv mig journalistik med Bøvl og Begejstring at Mediehack

  2. Jeg mener jo at journalisterne grundliggende skal bidrage med et åbent sind og deres basale nysgerrighed; det er jo den , vi lever af – og har fået os ind i faget : “Gad vide, hvad der er historien bag… ” eller “Hvorfor er det nu sådan ?”

    jeg synes at du rammer kravene spot on – viden om de basale journalistiske færdigheder med sprog, vinkling etc. , de værktøjsmæssige og de kommercielle – hvor det jo virkelig halter.

    Det halter i hvert fald for undertegnede😦 der kun kan hænge mit hat på, at jeg har erkendt, at det er der, at den halter – og det kan jeg jo gøre noget ved.

    Men meget vil være vundet, hvis vi som journalister og medier går til onlinemediet med en grundliggende positiv og nysgerrig attitude – sådan “Hey, damn, det er sjovt, det her – hvad skal vi lege ?”

    Og så kan vi som journalister generelt bidrage med evnen til at beskrive ting mere enkelt – ikke ved at udlade ting eller fordreje – men forklare dem mere let-forståeligt og forstå at fokusere på dét vigtigste – vinklen – fremfor at ville omfatte det hele i et produkt fra start.

    Man kan godt have det hele med – meeeen det hjælper på forståelsen hvis man starter et sted med at vikle garnnøglen op..

  3. Hanne Vittrup Graversen

    I forbindelse med vores masteropgave om webstrategi på IT-Universitet har vi udført en undersøgelse af, hvilke opgaver en webredaktør/journalist løser i danske virksomheder. Vi har fået offentlig en artikel, “Webkommunikatøren er en blæksprutte”, i Kommunikatøren, som kan læses på
    http://www.kommunikationsforening.dk/Menu/Viden+og+v%c3%a6rkt%c3%b8jer/Artikler/Web+uden+m%c3%a5l+og+strategi

  4. Spændende tanker. Jeg er enig i, at de klassiske journalistiske dyder – nysgerrighed, engagement, evnen til at formidle – naturligvis skal bevares. De skal bare leveres fra andre platforme og med langt, langt flere muligheder og udfordringer, end papiret giver.

    Hvilket bringer mig til mit ærinde: Fremtidens journalistuddannelse (der burde være nutidens). Tillad mig at gå ud fra, at fremtidens journalister såmænd nok i høj grad kommer til at arbejde med web. Hvorfor er det så, at internetdelen i dag er en slags reservat, man kan vælge til (i hvert fald på DjH)? Hvorfor er web ikke integreret fra allerførste dag, hvorfor er web ikke det medie, man hele tiden producerer til i stedet for stadig at gå ud fra, at man skriver til en omnibusavis? Min påstand er, at man som journalist har lettere ved at gå fra web til papir end omvendt. Blandt andet fordi traditionen er så umådeligt meget længere og bedre forankret i de gamle avishuse og fordi der er så mange flere muligheder at holde styr på, når man arbejder på web. Desuden er det meget få fortælleteknikker – om nogen – til det trykte medie, som man ikke kan lære ved at producere til web.

    Alligevel er (grund)uddannelsen stadig tilrettelagt på papirets præmisser. Set med mine øjne bør grunduddannelsen som noget helt selvfølgeligt ske til web. Så kan trykte medier være et tilvalg.

    Bedste hilsener,
    Susanne Sayers
    – der arbejder på et trykt medie og altid har gjort det

  5. Kristoffer Gravgaard

    @Susanne
    Du har ganske ret. Netjournalistik og forståelsen for at formidlet til både net, mobil og sms mm. er ikke godt nok prioriteret på journalistuddanneslerne.

    Men at vende rangordenen og uddanne alle ud fra netformidling er måske en kende voldsomt. Fremtidens journalistuddannelse burde ikke sætte et enkelt medie over de andre. Men fokusere på indhold og formidling til forskellige medier. Grunduddannelsen bør derfor vægte fornemmelsen for den gode historie, troværdighed og formidling til og fornemmelse for flere typer medier heriblandt nettet.
    vh
    Kristoffer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s