Klik lige en gang mere – så får du resten af artiklen

Så gik JP.dk over til at klippe lange artikler over i to, tre sider.

Formålet er klart: På den måde kan man få vist flere annoncer pr. bruger. Og en af de helt store udfordringer på nettet har været, at få annoncekroner nok ud af hver enkelt bruger.

Det var ikke så aktuelt tidligere, hvor der sikkert var masser af ledig annonceplads på avisernes sites. Men, nu hvor annoncørerne vælter over på nettet, så giver det mening at fokusere på at servere fleste mulige annoncer for hver enkelt læser.

Avishusene har problemer nok med faldende oplagstal og en lurende annoncekrise, så alt i alt er det jo fornuftigt nok, konstant at udvikle produktet, så man tjener flere penge. Kun på den måde kan man hyre flere journalister og lave mere godt indhold til brugerne.

Tidligere har især JP lanceret det der tidligere var undersektioner som (sub)sites på egne domæner. Det giver sikkert mulighed for at hente bedre annoncepriser fordi det er en mere præcis målgruppe. Samtidigt kan man lancere sine subsites i en mere direkte konkurrence mod nicheportaler. (F.eks. spn.dk mod bold.dk).

Trenden er international (før set på computersites og amerikanske nyhedsmedier).

Men, er det en fordel for brugerne at få artiklen klippet over i tre sektioner?

Ikke hvis du spørger mig. Det er langt lettere at overskue tingene ved at scrolle end ved at klikke.

Tag f.eks. denne artikel om valget i USA, hvor der deles lige før en forklaring.

Normalt vinder brugerne altid på nettet fordi det er nemmere at gå et andet sted hen. Men, spørgsmålet er, om netaviserne ikke slipper godt fra denne manøvre selv om den ikke er til fordel for brugerne.

 

 

 

3 responses to “Klik lige en gang mere – så får du resten af artiklen

  1. Jeg er vanvittig enig.

    Artikler delt ud over flere sider er umulige at læse, fordi jeg mister tråden.

    Derfor er det også glædeligt, at jeg på flere US-sites kan vælge “Single page view”.

    Jeg har faktisk aldrig tænkt på det som en annonce-ting, troede det var noget, der blev gjort for læsevenlighedens skyld…

    // Lars

  2. Ifølge Jakob Nielsen må en webside jo ikke være for lang, og lange artikler bør deles op. Men at stole blindt på den gode Jakob er vist ikke en fantastisk ide.

    Jeg er helt enig med jer to. Det er en tåbelig ide.

    Hvis det virkelig skyldes annoncer, så kan man vel egentlig sige, at man burde kunne vise lige så mange annoncer på en ensides annonce, som er tre gang så lang som hver enkel side i en tre-siders annonce.

  3. @Søren: Jakob Nielsen har mange gode pointer, og kunsten er nogle gange at fortolke ham rigtigt i forhold til den konkrete situation.

    Det er som regel fornuftigt at holde teksterne relativt korte. Men, det er de fleste nyhedshistorier også. Her skriver man een historie ad gangen.

    Hvis historien er ved at blive lidt lang vil de fleste dele historien op i flere elementer: Kerne-nyheden, fakta-boxen, tidslinien, portrættet. Hver især er de overskuelige enheder som efter min vurdering også fungerer fint på nettet. Det gode ved den opdeling er også, at man nemt (uafhængigt) kan genbruge fakta-boxen næste gang der sker en udvikling i sagen.

    Men, det giver ikke nogen mening at autoopdele en nyhed (med een vinkel) efter XXX anslag.

    Men, jeg kan jo tage fejl. Det er jo mine gode gamle kollegaer fra JP.dk, som står bag designet. Jeg gætter blot på, at det er et økonomisk incitament, der udløser designændringen og ikke en brugervenligheds-betragtning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s