Podcast? Blog? RSS? Hvad taler du om?

Forleden dag gik jeg i marken for at møde nogle brugere.

Helt konkret tog jeg forbi Amagerbrogade og stoppede 10-12 tilfældigt forbipasserende som gik med høretelefoner.

Jeg spurgte dem, hvad de lyttede til, og om de en gang imellem hentede podcasts. Jeg spurgte også, om de vidste, hvad podcast er for noget.

Langt hovedparten anede ikke, hvad podcast er. 2-3 stykker kendte ordet, og 1-2 havde hentet noget eller overvejet at gøre det. Resten lyttede bare til musik. Hovedparten af dem jeg talte med lå i spændet 20-40 år, og der var en ligelig fordeling mænd/kvinder.

Min pointe er ikke, hvor få eller mange der henter deres radioudsendelser som podcast.

Min pointe handler ikke kun om podcast. Jeg kunne også have spurgt om, hvor mange der kan få deres mobil til at finde frem til mediehusenes mobil-sites.

Min pointe er, at vi en gang imellem overvurderer brugernes viden om ny teknologi, nogle gange overvurderer vi deres vilje til at sætte sig ind i ny teknologi – og nogle gange undervurderer vi, hvor meget der skal til før teknikken er moden og hvor meget der skal til for at få spredt viden om ny mediers muligheder og fordele.

Podcast er bare et tilfældigt eksempel. Vi taler om On Demand tv, beta-lanceringer, rss og blogs. Og det er altså ikke sikkert, det giver mening. Vi går ud fra, at folk både GIDER gå på nettet på mobilen – og kan få det til at virke. Men folk har deres egen dagsorden:

* Som den +50-årige herre, sagde: Hvorfor skal I bruge alle de ord? (Han lyttede i øvrigt til P4 København i mobilen, så man kan ikke beskylde ham for at være specielt teknologi-forskrækket.

* Eller som min søster, der måske godt kan teknologi-forskrækket. Hun har endnu ikke har pakket sin ipod – som hun fik som julegave – ud endnu, for… “… … al den teknologi”.

* Eller som den pensionsrådgiver jeg talte med forleden, som godt kendte podcast, men synes at det tog alt for lang tid at besøge dr.dk på mobiltelefonen. Han anede ikke, at DR havde et særligt mobilsite.

Målet må være, at vi kan omtale de nye muligheder, og blive forstået med det samme. Også på Amagerbrogade. Noget tyder på, at vi har et pænt stykke arbejde foran os.

Og tag nu podcast. Kunne man finde et bedre ord eller en helt anden måde at beskrive produktet. Eller skal vi blot undervise danskerne et par år?

(Skrevet via mobiltelefonen. Ydrk for besværligt. Siden lettere rettet.)

 

5 responses to “Podcast? Blog? RSS? Hvad taler du om?

  1. Godt spørgsmål. Podcast er ikke et godt ord. iPodcast ville være bedre, fordi alle ved, hvad en iPod er.

    Radioabonnement er heller ikke så godt efter min mening. Det har ikke noget med radio at gøre og vel heller ikke med abonnement, for man kan godt downloade en podcast uden at abonnere på et feed.

    Jeg tror, man skal undgå ordet abonnement om noget, der er gratis, fordi abonnementer traditionel koster penge. Copyblogger påstår, at hans RSS-feed fik betragteligt flere læsere, da han fjernede ordet subscribe: How to Increase Your Blog Subscription Rate by 254%.

    I øvrigt er RSS også en dårlig betegnelse, der formodentlig holder mange tilbage.

    Man kunne tage udgangspunkt i det velkendte begreb e-mail. Så kan podcast blive til e-lyd og RSS til e-nyheder.

  2. Uha, den diskussion har kørt i flere år nu, ja, siden ordet dukkede op. Dengang gav det god mening, for var det ikke at broadcaste til iPods, men det er jo så meget mere, så det holder ikke.

    Men jeg tror ikke, at det vil skabe andet end forvirring, hvis vi prøver at finde nye ord – jeg tror, det er udbuddet af podcasts og brugervenligheden, der er problemet – det skal vi, der publicerer podcasts, gøre noget ved.

    Netcast er det ord, som Leo Laporte har forsøgt at slå an – men han har også opgivet – podcast hænger ved.

    Omend den årlige EXPO i USA; som jeg har deltaget i i flere år, nu hedder New Media EXPO i stedet for Podcasting EXPO.

    Selv om jeg bruger meget af min tid på at forklare, hvad podcast og podcasting er – det ligger ligesom i min titel “podcasting-konsulent” – så bruger jeg nu helst tid på at hjælpe flere i gang med at podcaste og bakke op om dem, der gør det godt.

    Tjek for eksempel http://www.podcasterprisen.dk ud – der er faktisk rigtig gode danske podcastere.

    Foruden de mange podcasts, som DR distribuerer – også som podcast.

  3. Måske har I ret i, at Podcast er blevet “ordet”. Vi har blot et pænt stykke vej at gå, når 70% af dem, der har en ipod/mp3-afspiller ikke kender ordet podcast.

    Det pudsige er, at når man skal optage TV-programmer, så taler man om, at optage dem på sin harddisk-optager. Det er en helt anden tilgang. (Man kan ikke sammenligne helt, men…)

    Jeg kan i øvrigt se, at selv om jeg egentlig gik efter det brede emne, teknologi-snak, så fik jeg lavet en rubrik der kun handlede om Podcast. Den rubrik har jeg lavet om nu.

    Men, spørgsmålet – og jeres svar – er stadig relevante.

  4. Så vil jeg da kommentere lidt på en anden del end den med podcast🙂.

    Jeg synes det er interessant det du skriver om at under-/overbrugerne. Jeg er selv temmelig med på beatet, om jeg så må sige. Derfor synes jeg rigtig godt om de forskellige “nye” initiativer som DR blandt andre tager. På den anden side er jeg ikke overrasket over at der er forholdsvis få mennesker der er opmærksomme på det.

    Jeg tror det må være en kæmpe udfordring at lancere sådanne nye ting i et land som Danmark – i hvertfald når der gøres på dansk.

    Når an ser på store engelsk-sprogede sites, så er deres publikum mange gange større (hele verden). Og dermed selvfølgelig også den del som hopper på disse nye trends (“twitter-segmentet” måske?).

  5. Jeg luftede emnet på min Poynter-blog for at se responsen fra den lidt større verden:
    http://www.poynter.org/column.asp?id=31&aid=145520

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s