Rubrikannoncer – endnu et skridt i retning af gratis

Markedet for nyheder har længe været præget af een grund-model: Nyhederne var gratis at læse for brugerne, og afsenderne har fået dækket deres indtægter ved hjælp af annoncesalg.

For rubrikannoncer har det været lidt anderledes. Den Blå Avis har med succes holdt fast i, at det kostede penge at se kontaktoplysningerne for sælgerne. Blot et par kroner – men et par afgørende kroner.

Et nyt dansk site, www.jomito.dk,  gør rubrikannoncerne gratis for både køber og sælger. (Læs kort artikel hos Politiken). For sælgerne er det lige meget. Men – for køberne er irritationen over de to kroner sikkert reel nok – og især besværet med at overføre pengene, for ikke at tale om de gange, man har overført 100 kr. for sidenhen kun at få brugt 12 kr.

I USA har Craigslist for længst skubbet til markedet, så der grundlæggende er tale om en gratismodel. Craigslist findes i princippet også på det danske marked, men har endnu ikke haft gennemslagskraft.

www.guloggratis.dk har dog en god markedsposition – også med et grundlæggende gratiskoncept, så på den måde er der ikke tale om en kæmperevolution.

Om Jomito får held til at tage sin del af kagen – well – det afhænger sikkert af udholdenhed og usability. Foreløbig har Jomito satset på at kunderne søger sig frem i stedet for at klikke på kategorier. Det er måske en farbar og nem model til at begynde med, men i længden?

Jomito har ikke offentliggjort nok til at man kan vurdere, om de har en farbar forretningsmodel i ærmet, men det afgørende er nok at få volumen nok – og sidenhen klistre en forretningsmodel på. Når det drejer sig om rubrikannoncer er der vel kun to veje at gå: Volumen i annoncer – eller de rette nicher (med volumen).

Anyway – Gul&Gratis (ejet af dagbladene), Den Blå Avis, Bilbasen, m.fl. har stor styrke rent brand-mæssigt. Spørgsmålet er, om det holder over for den brugervenlighed, der ligger i “helt gratis”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s