Flytter mediekrigen mon på nettet

Her søndag aften kom beskeden så om, at Nyhedsavisen stopper.

Avisen førte ved sin fremkomst til en vild og blodig aviskrig, hvor gratisaviserne føg om ørerne på en, når man ville med Metroen. Samtidigt fossede pengene ud af mediehusenes pengekasser. De undervurderede MetroXpress da den kom til landet, og den fejl ville de ikke begå igen.

Det kunne måske betegnes som ganske klogt, da de gamle mediehuse ellers ville være smidt helt ud af det marked, der nu er det nye omnibus-marked (gratisaviser og netmedierne). Det er ikke klogt at miste forbindelsen til den store brede skare af danskere.

Der er stadig et par gratisaviser tilbage, men det er lidt svært at forudse, om aviskrigen fortsætter. Mit gæt er, at de resterende huse sætter annoncepriserne op og nu fokuserer på sorte tal på bundlinien frem for høje oplagstal. Man ved jo aldrig helt med konjunkturerne.

Det mest spændende spørgsmål er om nogen flytter resurserne over på web. Her er der overskud på bundlinien, og der er masser af muligheder med fag-portaler, communities, lokalsites, dating og rubrikannoncer, mm.

Det kan godt være, at mediehusene lige vil slikke sårene efter gratisaviskrigen, og måske lige ser annoncekonjunkturerne lidt an – men mon ikke, at der kommer fornyet blus under webmarkedet i 2009?

Opdatering:
Jeg er ikke den eneste der gætter på en netkrig:
Ekspert: Dagblade bør blæse til net-krig (Mediawatch)

4 responses to “Flytter mediekrigen mon på nettet

  1. Hej Ernst,

    Der er utvivlsomt mange måder at anskue det på. Mit eget take er, at Nyhedsavisens undergang viser, at det dybest set er uholdbart at basere sin forretning på en model, hvor du baserer dig på annoncer (hvor prisen alt andet lige vil blive presset ned af konkurrencen), samtidig med at du har en forholdsvis høj omkostning. Den basale forretningsmodel for aviser i en tid, hvor vi færdes hjemmevant på nettet for alle vores nyhedsbehov, er sådan set ikke blevet bedre overnight. Jeg håber, de store mediehuse vil indse dette og finde ud af, de får så meget mere på nettet: Flere muligheder, færre omkostninger til distribution og bedre mulighed for at skabe givtige relationer til deres virkelige kunder – almindelige mennesker som du og jeg.

  2. Pingback: Nyhedsavisens dødedans at Mediehack

  3. Hej Ernst

    Hæ – jeg kunne ønske at mine arbejdsgivere i JP/Politiken koncernen ville gøre det – og ja, der sker da også noget løbende, men igen…jeg synes jo, at der sker for lidt.

    Det kunne være fedt at se om der kom en effekt af det.

    @MadsK: Enig i at mediebosserne forhåbentlig vågner op og investerer mere i nettet , men de er jo forsigtige mennesker, der gerne vil se de højere annoncepriser og dernæst indtægter før de sætter “full throttle” på den del af det.

    Forhåbentlig trækker man ikke følehornene for meget til sig – for at slikke sårene oven på aviskrigen. Den har kostet trecifrede millionbeløb .

  4. Jeg tror helt bestemt der kommer krig på netmarkedet i 2009….Allerede nu har jeg modtaget email korrespondance fra flere og flere marketing ansvarlige som ønsker at indhente priser på annoncering via mine forskellige sider.

    Jeg ser tiden and og venter spændt..
    Det bliver spændende når der kommer flere marketingskroner ført ud på nettet, da det er her vi kan hente pengene hjem🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s