Er bloggerne billigt til salg – eller trænger journalisterne til et statistikkursus

Børsen er hoppet på analysefirmaet Cisions historie om, at et flertal af bloggere vil blogge for penge. Men, er det en korrekt analyse, eller er det bare Cisions ønskedrøm, der er sluppet gennem Børsens redaktionelle filter?

I dagens udgave af Børsen (24. september) skriver Michael Solgaard artiklen “Bloggere er klar til at tjene penge på pr”. (Her i Mediawatch’s citatudgave)

Ifølge artiklen er “flertallet af bloggere parat til at samarbejde med pr-branchen.”

Børsen

Grafik: Børsen

– 62% af bloggerne har sagt “ja” til, at de vil skrive om et produkt eller emne, der ligger inden for det område, de typisk skriver om.

– 55% af bloggerne har svaret “ja” til, at pr-bureauerne betaler eller på anden vis kompencerer bloggerne for at skrive om pr-bureauets kunder.

– 27% af bloggerne har svaret “ja” til, at det er i orden at reklamere på sin blog uden at gøre opmærksom på, at man er blevet betalt.

Med meget småt står der så, at kilden er medieanalysevirksomheden “Cision”: “Interview med 72 af landets 500 største bloggere, 2008”.

Sådan som jeg forstår den sætning betyder det, at 428 bloggere (86%) har ignoreret “interviewet” (der nok snarere er et spørgeskema).

Det betyder vel egentlig, at det ikke er 55% – men kun er 8% af bloggerne, der har svaret “ja” til, at pr-bureauerne betaler eller på anden vis kompencerer for at skrive om pr-bureauets kunder. Resten har ignoreret undersøgelsen. 

(Såsom undertegnede, der tænkte at hvis man svarede på denne undersøgelse, så fik man nok en masse henvendelser fra pr/reklame-branchen). Min påstand er altså, at dem der ikke har svaret, nok ville have en større tendens til at svare “nej” til blogging-for-penge.

Børsen

Grafik: Børsen

“Cision” og Børsen har sprunget over den mellemregning, og dermed lykkes det for dem at få 8% til blive til et “flertal af bloggere, der er parat til at samarbejde med pr-branchen”.

Selvfølgelig er det svært/umuligt at få alle til at svare. Men, når 85% ikke svarer, så stiger risikoen for skævvridning af resultatet. Jeg kan godt forstå, at Cision gerne vil ud med resultatet alligevel, men burde Børsen ikke have skærpet kildekritikken?

En anden pudsighed er så, hvordan “Cision” har fundet frem til de 500 største bloggere i Danmark. Jeg kender ikke nogen statistik, der giver det overblik over trafikken på landets blogsites, men jeg ville da gerne se den.

Men, tak til Kim Elmose og Trine-Maria Kristensen for at nuancere artiklen med deres udtalelser. Trine-Maria opsummerer det meget godt sidst i Børsen-artiklen: “Jeg tror, der er rigtigt mange bloggere, der ikke gad deltage i undersøgelsen. Så den er næppe repræsentativ”.

—0—

OPDATERING
Cision har efterfølgende oplyst, at:
* Man har ikke har kontaktet 500 bloggere, sådan som der stod i Børsen, men kun 220. Det påvirker selvfølgelig svarprocenter, mm. (Det har Cision og undertegnede kommenteret længere nede).
* Definitionen på “største bloggere” er ikke de bloggere, der har mest trafik,  men de bloggere som der er flest links til (undersøgt af Twingly.com)

DOKUMENTATION
Lars K. Jensen har en kopi af hele spørgeskemaet på sin blog.
Cisions rapport findes hos Cision og Søren Hugger Møller

BLOGINDLÆG OM EMNET
* Trine-Maria Kristensen: Ballets dronning bliver ikke hende der sender sin sekretær
* Trine-Maria Kristensen: 86% af danske bloggere er ligeglade med PR-branchen🙂
* Christoffer Grann: Jeg har besvaret Cisions blogundersøgelse – Aaargh!!!
* Kristian Levring Madsen: De fromme bloggere
* Thomas Telving, Kristine Fjord Tolborg: Bestik en blogger (hos Kommunikationsforum)
* Mads Kristensen: A useless Survey
* Lars K. Jensen: Er Cisions blogundersøgelse spredt som spam
* Søren Hugger Møller: Bloggeres holdning til PR
* Morten Gade: At blogge for penge – et storm i et glas vand
* Katrine Emme Thielke: Betalt blogging – geschmalt schglogging
* Søren Storm Hansen: Derfor skal virksomheder tage blogs alvorligt

16 responses to “Er bloggerne billigt til salg – eller trænger journalisterne til et statistikkursus

  1. Der var et vældigt oprør da CISION sendte den mail ud, de blev bl.a. stemplet som spammere, se fx her: http://clausd.jaiku.com/presence/41322402 det er helt sikkert også en af årsagerne til at så mange ikke har svaret.

    Man kan undre sig over at CISION vælger at offentliggøre sådan noget ligegyldigt juks, men det siger vel bare noget om firmaets seriøsitet…

  2. Mit bud vil være, at hvis man kiggede nærmere efter de store dagblades redaktionelle praksis, ville man kunne konstatere et eklatant fald i (minimums)kvaliteten af de meningsmålinger som tages for gode varer – over de seneste 10 år.

    Dette fald hænger sammen med opblomstringen af en stor række halv-seriøse internet-meningsmålingsbureauer – men disse firmaers eksistens er ikke en undskyldning for at kaste alle kildekritiske hæmninger overbord.

  3. Pingback: hovedetpaabloggen.dk » Blog Archive » 86% af alle danske bloggere er ligeglade med PR-branchen :-)

  4. Pingback: A useless survey — Vad NU!

  5. Kristine Tolborg - Cision

    Jeg kan godt forstå, at du når frem til den konklusion, men beregningerne er nu ikke helt korrekte. Det er rigtigt, at vi har taget udgangspunkt i en liste over de 500 mest linkede til danske blogs, men ud af dem henvendte vi os til 220, hvilket giver en svarprocent meget tæt på en tredjedel.

    Vi har ikke nogen fordel af at forsøge at fordreje resultaterne og har derfor også taget en række forbehold i vores undersøgelse. Herunder, som du nævner, at en del af dem, som valgte ikke at svare, sandsynligvis har været mindre positivt stemte.

    De forbehold valgte Børsen ikke at bringe, og det er de selvfølgelig i deres gode ret til. Men jeg håber hermed at have fået understreget, at vi er fuldt bevidste om, at der ikke er tale om en stor videnskabelig undersøgelse. Ikke desto mindre synes vi, resultaterne er interessante.

  6. Her er et link til en PDF, som jeg fik tilsendt fordi jeg sagde ja tak til at få tilsendt resultater: http://drop.io/spiridk/asset/danskebloggeresholdningtilpr

    Her tages forbehold for at negativt stemte bloggere måske ikke har svaret, men der nævnes ikke noget om at det kun er en tredjedel af de adspurgte der har svaret (så vidt jeg lige så, har kun skimmet).

  7. Pingback: Bloggere holdning til PR — spiri.dk — Søren Hugger Møllers blog

  8. Kristine Tolborg fra Cision har heldigvis kommenteret mit indlæg. Det glæder mig meget.

    Men, den er altså stadig rimelig gal med dokumentationen.

    * Børsen skriver, at undersøgelsen er baseret på 500 bloggere. Kristine Tolborg skriver ovenfor, at Cision reelt kun har skrevet til 220 bloggere. Det giver som minimum Børsen et forklaringsproblem.

    * Cisions rapport (Se Spiri.dk) nævner intet om antallet af bloggere, hverken 220 eller 500. Hvorfor ikke – det er dog relevant for at kunne bedømme validiteten.

    * Det lader til, at listen med 500 blogger-navne slet ikke har været brugt til noget som helst. Hvorfor så overhovedet nævne det?

    * Hvordan er udvælgelsen reelt sket. Hvordan har Twingly udvalgt bloggere. Og – efter hvilke kritierier er den listen med 500 bloggernavne blevet kogt ned til 220 bloggere. De kriterier er jo relevante, hvis man skal bedømme validiteten af undersøgelsen.

    Kristine Tolborg anfører, at Cision har taget forbehold. Spørgsmålet er blot om det er nok. Hvis en stor andel (66% – 86%) vælger ikke at svare på spørgsmål – måske på grund af deres holdning, kan man så som analysebureau blot vælge alligevel at konkludere noget, der meget vel kan være stik modsat sandheden: “flertal af bloggere, der er parat til at samarbejde med pr-branchen”.

    Ernst

  9. Pingback: At blogge for penge - en storm i et glas vand | Morten Gade

  10. Kristine Tolborg - Cision

    Jeg kan se, at jeg ikke helt har formået at aflive håbet om, at der gemmer sig en skandalehistorie her.🙂

    Så lad mig forsøge at forklare lidt nærmere: Twingly identificerede de 500 mest linkede til danske blogs, og på baggrund af den liste henvendte vi os til 220. Når vi ikke henvendte os til alle 500, skyldes det ganske enkelt, at der er en stor del anonyme bloggere.

    Det er klart, at vi ikke kan sige noget om alle danske bloggere (ligesom Gallup ikke kan sige noget om alle danskere, på trods af at deres statistiske grundlag er noget bedre end vores). Så det må vel altid være underforstået i den her type analyser, at det er xx % af de, der deltog i undersøgelsen, der mener, at bl.a., bl.a., bl.a.. Det giver bare sådan en lang og bøvlet overskrift til en artikel!🙂

    Spørgsmålet er, om det så er bedre slet ikke at undersøge noget og udelukkende basere sig på gisninger og mavefornemmelser (sådan som jeg mener, det ofte er tilfældet, når man taler om tendenser og forhold i den danske blogosfære) end at gøre et forsøg – og tage de nødvendige forbehold?

    Søren: Jo, det står faktisk (og ikke med særligt småt) i undersøgelsen, at en tredjedel af henvendelserne blev besvaret.

  11. Ok, nu er jeg en lille smule forvirret eller måske bare sprogperfid….

    De 500 største bloggere. (som så ikke var 500 alligevel)
    Som så viser sig at være de 500 mest linkede.

    Men det siger jo ikke nødvendigvis noget som helst om fx. hvor mange besøgende en blog har….
    Faktiskt læser jeg en hel del blogs som har et meget højt besøgstal – men som hverken jeg selv eller ret mange andre linker til…
    Ligesom jeg af servicehensyn til egne læsere godt kan finde på at linke til blogs jeg ikke selv læser..

  12. Pingback: granns.net » Blog Archive » Jeg har besvaret Cisions blogundersøgelse - Aaargh!!!…

  13. Og en tanke… Gallup kan ganske vist ikke sige noget om hvad alle danskere synes. Men de kan oplyse hvor mange danskere der findes totalt.

    (og hvad er en dansk blog egentlig? En blog skrevet af en dansker? En blog skrevet på dansk? En blog…)

  14. Jeg vil sige så meget at, jeg ikke rigtigt kan forstå det punkt der med at man ligesom går hen og offentliggør en undersøgelse som har været så mangelfuld? ligeledes hvordan kan man som ejeren af denne blog se hvilke bloggere i DK der er størst, det kunne jo være meget relevant at de også droppede lidt kilde information omkring hvor de havde fundet frem til dem etc.

    Rigtig god post🙂

  15. Spændende læsning Ernst! Jeg fandt din post fra linket på Det Levende Ord og var slet ikke klar over, at så mange andre også havde blogget om historien i denne uge.

    Man taler meget om at journalister elsker at skrive om journalister. Elsker bloggere at skrive om bloggere? Denne uge kunne tyde på noget i den retning.

    Mvh
    Jesper

  16. Jesper: jeg tror det er en veldig riktig observasjon. Bloggposter om blogging og bloggesfæren slår ofte veldig godt an, og mange av memene/ blogfires etc som virkelig har blitt diskutert bredt og dratt mye trafikk handlet om konflikter bloggere i mellom eller hvordan MSM behandler bloggere:-)

    Når det er sagt, interessant å gå Cisions undersøkelse nærmere i sømmene. Jeg er Cisions behov for å etablere seg som en leder når det gjelder å overvåke sosiale medier også, men de har et godt stykke og gå der og imponerte meg heller ikke som overvåker av tradisjonelle medier da de het Observer. Mange av overvåkningtjenestene de tilbyr er i dag fullt mulig å gjøre gratis slev vi RSS og keyword søk – på mange måter synes jeg nesten PR-avdelingene bør gjøre dette selv for å sitte nærmere det som sies om dem og kunne handle på dette (hoppe in i kommentarfelt osv) umiddelbart. Da gjestår for Cisions vedkommende å gi noe mer enn bar overvåkning i tillegg, som analyse osv, problemet er at de ofte stiller feil spm, til tider kan de virke som om de lar sine forretningsbehov styre de spørsmålene de stiller, og for mange bloggere oppleves det hele som tidligere nevnt bare som spam…

    Et par tidlige samtaler rundt dette her:
    http://kristinelowe.blogs.com/kristine_lowe/2007/05/monetising_blog.html

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s