Et glimt af Twitter i Danmark: #vognmagergade

Politiet afspærrer Vognmagergade i det indre København, mens de evakuerer VUC-centeret efter trusler mod skolens elever og lærere. Foto: Aaron Bateman.

Fredag, kl. 15.25: Politiet afspærrer Vognmagergade i det indre København, mens de evakuerer VUC-centeret efter trusler mod skolens elever og lærere. Foto: Aaron Bateman.

Fredag eftermiddag så vi et godt lille glimt på dansk jord af, hvad Twitter kan bruges til.

En ung mand havde, såvidt vides på nuværende tidspunkt, sendt mordtrusler til elever og lærerer på VUC-centeret i Vognmagergade mellem Rundetårn og Kongens Have i København.

Det resulterede i en evakuering af skolen, sandsynligvis grundet de uheldige erfaringer, der har været med skyderier på skoler i udlandet, senest i Tyskland.

I sig selv ændrede historien ikke ved den normale rollefordeling for medierne. Men, den viste noget af det potentiale der ligger i Twitter. Især hvis Twitter fortsætter den helt enorme vækstkurve servicen er inde i.

Hvordan blev historien dækket
To af de første til at reagere var Twitter-brugerne Aaron Bateman og Chris Calvert. Aaron Batemann er tekstforfatter, og han byggede ikke sine Tweets på, hvad andre fortalte, men blot på, hvad han selv så, forklarede han mig i en email: (Han har også skrevet et kort blog-indlæg)

No sources, I work in a nearby building and heard the police sirens and then watched the police set up their cordons. I then went down to the street and started tweeting.

Her går det så løs:

Kl. 14.53: @Aaron78 på Twitter: “Loads of police surrounding cinemateket building.”

Kl. 15.08: @chriscalvert på Twitter: “Apparently there is a gunman causing a ruckus in the school next to Cinemateket:police warning everyone to stay at least half a km back”.

Kl. 15.10: TV2 offentliggør historien på web. (4 minutter senere på Twitter).

Kl. 15.12: @chriscalvert på Twitter: “#Vognmagergade Just heard that there are hostages involved…”

Kl. 15.12: Ekstra Bladet offentliggør historien på web. (2 minutter senere på Twitter og 4 minutter senere på sms).

Kl. 15.24@chriscalvert lægger et foto op på Twitpic, der viser politiets afspærring af Vognmagergade.

Flere brugere havde bemærket @Aaran78 og @Chriscalvert og genbrugte #vognmagergade – opmærkningen. (Både @Marks og @nitoen brugte f.eks. opmærkningen). Den afgørende forskel er, at det gør det nemt for brugere at følge hinandens kommentarer: Klikker man på #vognmagergade henter Twitters søgefunktion alle indlæg med det ord. (Andre indlæg kunne dog kun findes ved at søge på VUC eller Cinemateket).

Kort efter sendte @DRBreaking og sendte også nyheden ud med et par håndholdte Twitterbeskeder, der inkluderede emneordet: #Vognmagergade.

Parallelt med det hele dækkede de forskellige internetmedier historien på vanlig vis. (Se et par eksempler nederst), og der kom flere beskeder på Twitter.

Brugernes bidrag
Både @Aaron78 og @ChrisCalvert uploadede hurtigt billeder til Twitpic.com, der viste politiafspærringen. En anden bruger sendte et link til et Google-kort, der viste hvor skolen lå.

Når man læser @chriscalvert’s Twitter-besked ovenfor, vil man også bemærke, at den indeholdt forkerte oplysninger om, at det var en bevæbnet mand, og at der var gidsler involveret. Det gjorde historien langt værre, end den reelt viste sig at være.

Både som journalist og almindelig læser skal man være opmærksom på, at hurtige mundtlige beskeder og hurtige 140 tegn på Twitter kan være lige så fejlfyldte som korrekte. Når man skal udtrykke sig kort, er der også en vis risiko for, at forbeholdene kan ryge i svinget. Men, der var flere forskellige kilder og billeder på historien som gjorde det klart, at der foregik noget væsentligt i Vognmagergade. Og historien rullede før de gængse medier begyndte at dække den.

Lyt til nu-og-her-samtalen
Brugerne havde nemlig en kanal at udkomme på – og en kanal, hvor de kunne høre hinanden med få minutters forsinkelse.

Det giver til gengæld medierne en helt ny mulighed for at følge med i, hvad der sker “derude”.

I det konkrete tilfælde blev mediernes dækning sandsynligvis ikke ændret af Twitter. Men, havde historien fundet sted længere væk fra redaktionerne eller været mere uoverskuelig, kunne det have været essentielt at lytte til, hvad danskerne skrev til hinanden nu-og-her.

Skal pressen tie – eller skal pressen oplyse
En interessant sidevinkel på historien er det rent presse-etiske.

Normalt nedtones historier om bombetrusler i pressen. Nogle gange ligger effekten for gerningsmanden simpelthen i at få pressen til at blæse historien op. Andre gange frygter man, at det kan inspirere andre til lignende trusler.

Men, hvis vi er på vej mod et medielandskab, hvor brugerne i forvejen er på sociale netværk, eller decideret åbner for Twitter for at få oplysninger, så virker grundforudsætningen om, at man kan tie denne slags historier ihjel ikke længere.

Rygterne – og de forkerte oplysninger – florerer og spredes vanvittigt hurtigt. I dette tilfælde var det rygter om, at der var taget gidsler.

Her kan pressen måske være med til at lægge en dæmper på rygtestrømmen. Det er nemlig typisk journalister der tager kontakt til politiet, og som igennem den kilde prøver at få verificeret, hvad der reelt er sket.

Det vil dog være forkert at konkludere, at en kilde som Twitter altid vil være mere forkert en de troværdige medier og institutioner. Hvem husker ikke en tyrkisk transportminister, der fastslog, at der ingen var omkommet ved Tyrkish Airlines-flystyrtet i Schiphol.

Men, det ændrer måske den tidligere ide om, at denne type af historie blot skal ties ihjel. I et samfund hvor alle har deres egne mediekanaler (Twitter, Facebook, Twitpic, Flickr, WordPress), og hvor søgemaskiner gør det muligt at følge med med få minutters forsinkelse, så er pressen ikke længere gatekeeper på en historie – højest guide. Og det er en markant anderledes rolle.

Mediernes dækning af VUC-evakueringen:
* TV2: Skole evakueret efter mord-trussel
* Ekstra Bladet: VUC evakueret grundet mordtrusler
* DR: Politiet har evakueret VUC-bygning i København
* Politiken: Mordtrussel lukker københavnsk skole

… … …

Berlingske Tidende: Skal vi Twitte? (artikel der bl.a. omhandler overfaldet på to betjente og drabet på en psykisk syg mand i Kronborggade – og den medfølgende Twitter-dækning.)
… … …

Denne historie er blevet opdateret, udvidet og rettet siden den første publicering fredag eftermiddag. Det inkluderer rettelser i, hvem der først satte #-tag på historien. (Se Stefan Bøghs kommentar nedenfor).

3 responses to “Et glimt af Twitter i Danmark: #vognmagergade

  1. For en god ordens skyld, var jeg (@nitoen) faktisk ikke først med at sætte #vognmagergade på emnet.

    Jeg blev først opmærksom på sagen da jeg følger @mark, som havde re-twittet (RT) @chriscalvert som vist var først med at anvende vognmagergade med “#” tegn.

    På twitters søgeside kan man bagefter følge sporet hele vejen tilbage til de første “tweets” om denne historie, se
    http://search.twitter.com/search?q=vognmagergade

  2. One thing that seems to be missing from this discussion (according to a Google translation of this page, at least) is the recognition of Twitter’s main premise – that of establishing a conversation – two-way communication.

    What was absent from the #vognmagergade timeline was any attempt to hone the coverage and improve accuracy by establishing a larger body of information from different sources. Involvement seemed rather passive, and most of the return traffic from my twittering was in the form of the re-posting of my tweets rather than requests for further information or by challenges to the accuracy of my reports. Very little that could be recognised as a conversation.

    It is also important to factor in the language barrier. I do not speak Danish and therefore any information I gleaned was from scraps of hearsay, which was why I was careful to classify my tweets as such with phrases like ‘apparently’ and ‘I’ve heard’.

    I think the issue here is that, due to of the speed and democratic nature of Twitter, there is a perception that is implies some kind of inherent truth. Perhaps one that cannot be garnered from professional news networks who may or may not be operating according to a particular manifesto, or at the very least, a commercial interest.

    My personal opinion is that this is exaggerated. There is no more reason to believe anything you read on Twitter than there is to believe rumours one might hear in a casual conversation with a stranger in the street. All Twitter does is provide a larger mass of data for us to analyse and correlate, and this means that the onus is on the reader to take genuine responsibility for their interpretation of the facts.

    Of course this trend will effect the way we consume news in that we will be forced to formulate our own judgement of what constitutes the truth, rather than developing a propensity for believing what we hear through traditional, ‘trusted’ channels.

  3. Pingback: Twitter - hvad kan medierne bruge det til? « Ernst Poulsen’s Weblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s