Twitter – hvad kan medierne bruge det til

Mikroblogging-værktøjet Twitter er vokset med 1000 % det seneste år, og får lige nu et par millioner nye brugere hver måned. Samtlige danske medier har haft artikler eller udsendelser om fænomenet den seneste måned.

Og nu følger mediehusene så trop ved at pløje deres eget indhold ud på ”kanalen”. Men, der er brug for en lille tænke-pause, for hvad er det egentlig medierne kan bruge Twitter til?

Twitters gennembrud i Europa

Men, lad os begynde med begyndelsen. Eller rettere genfødslen. For Twitter har levet et stille liv i Danmark de første par år.

Genfødslen indtrådte den 25. februar, da et fly fra Turkish Airlines styrtede ned ved Schiphol lufthavnen i Holland. Det gav et europæiske gennembrud til Twitter, hvor brugerne som sædvanligt var hurtigst til at rapportere nyheden og billeder, ligesom Twitter tidligere har været hurtigst ved flystyrtet på Hudson Floden og terrorangrebet i Mombai.

Flere udenlandske mediesites brugte Twitter aktivt den dag. Et par norske netaviser indlejrede Twitter-strømmen om Schiphol midt i deres artikler om emnet. En hollandsk radiostation brugte Twitter til at efterlyse vidner.

De danske mediehuse brugte ikke Twitter til noget særligt den dag i februar. Men, de begyndte at omtale Twitter. DR1, DR2, P1, Børsen, Berlingske – m.fl. skrev og snakkede løs. – Ja selv Den Store Danske Encyklopædi fik oprettet Twitter som et emneord.

Men, hvad med mediehusene selv? De har kæmpet for at finde ud af bruge Facebook konstruktivt. Hvad kan de egentlig bruge Twitter til.

Alle nyheder – en misforstålse

Indtil nu består mange af de danske Twitter-kanaler af et feed med alle nyheder. Det er et produkt, som kun eksisterer, fordi det er nemt at føde sit rss-feed ind i Twitter.

Men, Twitter er ikke en rss-læser. Det er et samtale-værktøj mellem venner og kollegaer, og for brugerne giver det ikke mening at blive forstyrret hver femte minut af endnu en web-artikel.

Er det så forkert at tilbyde den service. På ingen måde: Man ved aldrig hvad brugerne kan finde på af gode ting, eller hvad en eller anden genial programmør kan finde på. Og grundlæggende giver det blot mere eksponering.

Men, mit bud er, at det ikke bliver et produkt som tiltrækker ret mange brugere. Forhåbentlig er det ikke en sovepude, men en midlertidig lappeløsning.

Ting der virker I: Breaking News

Der er eet helt almindeligt nyhedsprodukt, der giver ganske god mening i Twitter-sammenhæng: Breaking News. De store overraskende begivenheder er faktisk noget vi snakker om ved kaffeautomaten, og som også passer ind i samtalen på Twitter, Facebook, etc.

De danske mediehuse (DR, TV2, Ekstra Bladet, Børsen) må indtil videre nøjes med nogle få hundrede ”følgere” på deres Breaking News, men CNN har rundet 600.000 brugere på @CNNbrk. Vækstraten ligger nogle gange på 30.000 nye brugere pr. dag, og her er både en mulighed for god branding, for at levere en service som folk kan bruge til noget.

Ting der virke II: Niche-news?
Jeg gætter på, at der også er et marked for meget specialiserede nyheder. Jeg vil personligt godt have en opdatering med dagens græspollen-tal midt i sæsonen. Jeg vil godt have en opdatering på min mobil kl. 7, hvis det har tænkt sig at regne på Amager i dag. Jeg vil måske gerne have de to vigtigste historier om web-journalistik. Men, jeg vil ikke have generel nyheds-spam i mine samtaler.

Ting der virker III: Superguides

Spørgsmålet er så om mediehusene, kan tilbyde noget, der overhovedet er specifikt nok til at det kan konkurrere med mine branche-kollegaer i ind- og udland. De holder mig opdateret med links til de vigtigste artikler, programmer og sites derude. For mig ligger Twitter-værdien i den utrolige mængde af viden, som kollegaer deler med mig.

Måske ligger potentialet i virkeligheden i, at mediehusene træder i baggrunden, og i stedet lader deres ansatte bryde ud som en slags superguides og personlige hjælpere, som konstant holder deres venner og superbrugere opdateret. Det er guides som lytter til mig – og til branchen, og giver mig det bedste tilbage. For personer og samtale er kernen i værktøjer som Twitter.

Ting der virker IV: Personer som mediebrands

Kigger man både på de danske og internationale statistikker, så stikker det i øjnene, at en lang række enkeltpersoner optræder som værende de mest populære. Ofte mere populære end mediehusenes gængse tilbud.

Tager man f.eks. et kig på TwitterGrader, finder man en lang række personnavne, som ligger højere end institutioner som BBC. På Twitter er der en markant anderledes magtfordeling mellem enkeltpersoner og mediehusene end man ser på nettet generelt.

Twitter er notorisk helt umulig at lave sikker statistik på, men umiddelbart har kendte personligheder som Morten Lund (Nyhedsavisens tidl. ejer) og Martin Thorborg (Spamfighter) nået at få 1-2000 følgere på meget kort tid, og de ligger ikke engang øverst blandt danske Twitter-brugere. Atter bliver institutioner som DR, TV2, Ekstra Bladet og Berlingske efterladt i støvet med blot et par hundrede følgere.

På Twitter er samtalen i fokus. Og samtale er noget der foregår mellem mennesker – ikke mellem organisationer og mennesker. Så mit bud er: Lad mig følge de skarpeste hjerner – ikke de største brands.

Opsummeret: Giv mig mennesket

Dermed er det måske også oplagt for mediehusene at satse på deres mest markante personligheder. De kan måske skabe det nærvær, som der kræves for at en samtale bliver interessant.

Det efterlader selvfølgelig mediehusene i et dilemma. Hvis personligheden skifter til konkurrenten, så følger læserne automatisk med. Men, hellere det end at tilbyde læserne noget, de ikke er interesseret i.

Der hører så blot en forpligtelse til: Det er ikke nok at opdatere sin statusbesked. Man må gå ind i samtalen: Lytte, svare og være opmærksom.

Twitter – et værktøj til at følge nettes stemme

Twitter er ikke kun en kanal, som mediehusene kan bruge til at publicere ude hos brugerne. Det er i endnu højere grad et værktøj, man kan bruge til at følge med i, hvad folk taler om lige nu.

Flystyrtet i Holland, Massakren i Mombai og flylandingen på Hudson har helt klart vist, at Twitter er lynhurtigt til at fange en begivenhed. Det er det værktøj som enkeltpersoner bruger, hvis de oplever noget exceptionelt. De skriver om det med det samme. De tager billeder. De leder efter flere oplysninger og videresender det vigtigste de har fundet. Det er crowdsourcing i særklasse, og hvis der er noget mediehusene har brug for, så er det at vide, hvad kunderne taler om, så man kan hjælpe ved at levere kvalificeret viden.

Etiske problemer

Det er selvfølgelig ikke uden problemer, hvis man tror man kan bygge sin mediedækning på Twitter-beskeder. Under VUC-evakueringen i Vognmagergade blev der omtalt, at der muligvis var gidsler. Under flystyrtet i Holland formodede en, at flyet var styrtet lige efter starten. På den måde var Twitter ikke en autoritativ kilde. Men selv den tyrkiske transportminister, der tidligt meldte ud, at ingen var omkommet, var jo heller ikke just den mest troværdige kilde den dag.

Twitter har et potentiale, vi ikke har set før: Det er nok noget af det nærmeste vi kommer en mulighed for at følge nettets nu-og-her-samtale. Kigger man på listerne over de mest brugte ord og emne-tags, så kan man bogstaveligt talt følge brugernes dagsorden rundt om jordkloden: Endnu en selvmordsbombe, en gaseksplosion – eller et par hundrede mediefolk, der er samlet til en konference et sted i verden lyser op på de forskellige overvågningsværktøjer.

For medierne er der ganske stort potentiale i at magte at følge og deltage i den samtale og udnytte den viden og aktivitet, der ligger derude. Det er ikke problemfrit, det kræver kildekritik og det koster resurser, men – der er muligheder i at beherske teknikken – eller i at giver læserne direkte adgang, som flere norske netaviser gjorde under flystyrtet ved Schiphol.

Kvidrer Twitter på bloggens gravsten?

Man kunne med rette spørge, om vi ikke har hørt det her før. For et par år siden var det bloggen, der blev fremhævet som det værktøj, der formidlede samtalen på nettet.

Bloggen er ikke død (selv om nogle mener noget andet), men den fremstår i dag som et foredrag, hvor der er afsat fem minutter til efterfølgende ros fra salen. Det er i sig selv et fint værktøj, men det kan godt suppleres af en mere levende samtale.

Tag bare denne artikel, som fremstår lang og firkantet i forhold til den værdi den kunne få, hvis læserne (dig) bidrager med deres viden og holdninger.

Sandheden er måske, at der er plads til begge værktøjer. På samme måde som der er plads til både foredrag og snak ved kaffemaskinen.

Slår Facebook mon Twitter ihjel?

Danmark er i løbet af blot et enkelt år blevet det ultimative Facebook land. Det taler både for og imod at Twitter bryder igennem herhjemme.

Vi har vænnet os til værdien af korte web-samtaler med vennekredsen. Vi har erkendt, at nettet har nogle fantastiske muligheder. Og det kan gøre, at vi kan se potentialet i Twitter. For ingen tvivl om, at samtalen trives bedst i hurtig form.

Men, Facebook redesigner løbende og fokuserer nu langt mere på samtalen. Det kan gøre, at Twitter i Danmark må nøjes med at bryde igennem hos trendsættere, mens hovedparten af danskerne bliver på Facebook, og holder samtalen kørende der.

Twitter har en hastighed og en nemhed over sig, som henter fordele fra messenger og mail. Er man først fanget ind, kan Twitter virke som Facebook på Speed. Og det kan man vel godt blive lidt afhængig af.

Om det er nok til at slå Facebooks kritiske masse… det må tiden vise.

—0—

FAKTA:

Twitter-konti: 8 mio. (februar 2009)
– Danske twitter brugere: 3-5.000 (anslået februar 2009)
– Twitters vækstrate 2008-2009: 900-1000%

Ernst Poulsen findes bl.a. på:

http://www.twitter.com/ernstpoulsen

(Denne artikel er tidligere publiceret på Kommunikationsforum.dk)

One response to “Twitter – hvad kan medierne bruge det til

  1. Hej Ernst,

    Fin og interessant post du har skrevet om Twitter.

    Jeg ser som dig også mange muligheder med Twitter. Men…

    Jeg tror Twitter får svært ved at hamle op med Faccebook, da hele Twitter universet er lidt svært at forstå.
    Man kan f.eks være på Twiter og aldrig bruge selve Twitter sitet til noget. Der er en hulens masse omkringliggende værktøjer man helst skal lære at kende – og ikke mindst hele det tekniske i at følge et emne, re-tweete osv.

    Jeg tror simpelthen Twitter i sin nuværende form er lidt for svært at forstå. Nogle få minutter på Facebook, og man kan “se meningen” med tjenesten.

    Personligt vil jeg håbe på en stor fremtid for Twitter. Men ville jeg kunne forklare min mor hvad Twitter er på 5 min. – Nej! Ville jeg på 5 min. kunne sætte min jævnaldrende nabo (der er murer) ind i Twitter og overtale ham til at oprette en konto? -Nej!

    Men det bliver spændende at se, hvad der sker..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s