Gratis-modellen – er den skurken?

I nogen tid har medierne skrevet om nye betalingsmodeller for netmedier. Diskussionen har cirklet rundt om emnet: Kan man tage betaling for niche-nyheder på nettet eller for alle nyheder.

En del af snakken har handlet om DRs rolle på nettet. Den har jeg forsøgt at svare på ovre på min DR-blog, med den officielle kasket på. (Er dr.dk dominerende på netnyhederSkal DR overhovedet levere nyheder på nettet).

Og for en ordens skyld: Her skriver jeg for egen regning (og ikke for den arbejdsgiver, der lige nu betaler min løn). Jeg skriver ganske simpelt som web-entutiast, der stort set ikke har haft snuden væk fra skærmen i 10 år. Jeg har skrevet, redigeret, undervist, lavet strategi for/på websitet på nettet. Jeg har været med til at stable en forening på benene om emnet. Så, hvis nogen vil citere mig – så bid venligst mærke i, at det er med den baggrund.

Jeg har altid troet fuldt og fast på web-journalistikken – men jeg tror ikke på, at overlevelsen for generelle nyheder findes bag et betalingshegn.

Når det overhovedet er værd at gå ind i den diskussion, så er det fordi den er sendt af sted af Rupert Murdoch og skubbet videre af Lisbeth Knudsen og Lars Munch, der er de øverste chefer hos hhv. Berlingske Medier og JP/Politiken.

Holder præmissen
Men – tilbage til historien: Vinklen i en del af medieomtalen har været, at det jo vil være svært for andre mediehuse, at tage betaling for generelle nyheder, hvis DR stadigt lagde nyheder ud på nettet. I nogle artikler er det blevet omtalt som ”et vink med en vognstang til politikerne” – hvilket oversat til dansk betyder: ”tag dog og luk for DRs nyheder på nettet.”

Ingen har talt om det tydeligt før, men der er tale om en 1½ år lang kampagne fra dagbladene – ganske smukt orkestreret med skiftende afsendere og skiftende emner, og det her ligner så finalen med de øverste topchefer i forreste række.

Men, holder præmissen så? Er det afgørende for dagbladenes muligheder på nettet, at få lukket helt for DRs nyheder på nettet?

Præmis nr. 1) må være, at det er muligt at skabe et dansk marked, hvor ingen stiller generelle nyheder til rådighed på nettet.

Præmis nr. 2) må være, at man kan få brugerne til at betale for generelle nyheder – og få dem til at betale i et omfang, så det kan erstatte det fald, der vil komme i annonce-indtægterne.

Et marked uden gratis nyheder – er det muligt?
Man kan sikkert godt forestille sig, at de to store mediehuse vil sætte hængelås på næsten alle deres webnyheder. I tilfældet med dagbladene skal der kun to chefer til, før store dele af markedet er dækket.

Men, det betyder ikke, at markedet er ryddet for øvrige udbydere. TV2 har ganske gode brugertal på deres website, men til forskel fra dagbladene har de ikke et blad-produkter der skal beskyttes, og derfor har de langt mindre grund til at kræve betaling.

Man må heller ikke overse en udbyder som Avisen.dk, der har en helt anden ejerkreds, der ligeledes ikke har et papirprodukt at beskytte. Skulle de øvrige udbydere lukke af for generelle nyheder, ville Avisen.dk nok stå til at få den største procentuelle vækst.

Det samme gælder sikkert for gratisaviserne MetroXpress, Urban og 24timer. Her ville det virke helt absurd hvis papirudgaven som koster en formue at producere og distribuere skulle være gratis, mens webnyhederne kom bag en abonnements-mur. Det giver ikke megen mening.

Skulle betalingsmuren sænke sig over alle landets netaviser, vil en eller to udenlandske koncerner sikkert ikke betænke sig ret længe før de gik ind på det danske marked. En netavis koster ikke nær det samme at lancere som en papirudgave.

Så for at afrunde diskussionen om præmis 1) Er det muligt at skabe et marked hvor ingen stiller gratis nyheder til rådighed. Næppe. Den sidste der skulle ”slukke” for de gratis nyheder, ville stå med en utrolig fordel ved i stedet at satse på det enorme annoncemarked, der er rundt om de gratis nyheder.

Det er altså ikke DR, der er problemet. Det er almindelige markedskræfter, som gør det usandsynligt, at markedet sænker betalingshegn ned over de generelle nyheder.

Vil folk betale for generelle nyheder
Lige siden de første netaviser så skærmens lys, har diskussionen raset: Skulle man ikke hellere bede brugerne om at betale. Der har også været masser af forsøg.

Der har været PDF-artikel-pakker med særligt indhold. Der er forsøg med e-papir og med at sælge arkiv-indhold. Og, der har ikke mindst været stor-stilede forsøg med mikrobetaling, med de nu herostratisk berygtede Valus-system, som 50 medier angiveligt støttede, men som næsten ingen implementerede.

Det er ikke fordi der ikke kan hentes betaling på abonnements-pakker. Det kan der inden for niche-områder, som Børsen f.eks. gør det på erhvervsindhold, der er den store undtagelse. Her er der penge på spil, firmaer bærer udgiften, og derfor er der betalingsvillighed.

Der kan også tjenes lidt på arkiv-indhold. Det gør aviserne allerede gennem Infomedia. Jeg ved ikke om de tjener på e-papir. Og selv om ingen (åbenbart) tjente noget på Valus, så kan der godt tjenes på mikrobetaling. Det er gennem tiderne lykkedes for f.eks. Den Blå Avis.

Men, når det kommer til de almindelige nyheder, så er der alt for mange konkurrenter. Alt for mange kilder til at brugerne er villige til at betale. Der er radioaviser, tv-aviser, tekst-tv, gratisaviser, netaviser, nichesites og blogs. Og der er som bekendt ingen der har copyright på en nyhed – kun på formuleringerne. De korte, præcise gengivelser ligger inden for citatretten.

Det er ganske simpelt derfor, at den bedste forretningsmodel for de generelle nyheder på nettet har været at give dem væk gratis, men i stedet omgive dem med annoncer, og så med andre produkter som kan give en ekstra skilling.

Det er derfor præmis 2) heller ikke holder. Når det ikke er muligt at få brugerne til at betale for generelle nyheder på nettet, så tager DR heller ikke en indtægtsmulighed fra dagbladene.

Nå ja, og så tager DR heller ikke så meget som en eneste ti-øre ud af annoncemarkedet, da dr.dk ikke har annoncer.

En hård kamp
Omkring 2001 havde vi en anden krise – dot.com-crashet. Dengang lagde aviserne stort set deres netredaktioner på is, og de satte udviklingen i stå i næsten fem år. Den går ikke denne gang, og derfor går det ikke at sænke betalingshegnet ned over alle nyheder.

Det handler om at udforske så mange modeller som muligt. Betaling for erhvers- og nichenyheder er en klar mulighed. Service-ydelser og rubrikmarkeder er en anden. Måske kan der hentes penge ud af iPhone-kunder med særlige services? Der er mange forsøg, der skal gøres.

Netaviser er heller ikke notoriske underskudsforretninger. Norske Schibsted har ifølge deres egen 2008 årsrapport et tre-cifret millionoverskud på netaviser. Og selv herhjemme er der nu flere annoncekroner i netmarkedet end i alle andre markeder.

Til afslutning – et par citater fra andre folk i webbranchen, der også har tænkt over problemet.

—0—

Steve Outing: (om betaling for generelle nyheder)
Kilde: Klumme i Editor&Publisher

Newspapers can probably make a few bucks charging directly for news on other platforms. The Web? Forget about it. Charging on the Web won’t work for general-news publishers

—0—

Clay Shirky (om mikrobetaling)
Kilde: Shirky.com

The threat from micropayments isn’t that they will come to pass. The threat is that talking about them will waste our time, and now is not the time to be wasting time.

—0—

Eric Schmidt, CEO Google, om betaling for generelle nyheder
Kilde: Financial Times
For average news even the best quality, but common news – what is the President doing, what happened in the Senate – it’s highly unlikely, I think, that the people will pay extra for that because there will be so many free versions.

—0—

Lars K. Jensen, Blogger/webjournalist
Kilde: Medieblogger.dk

Og tag et kig på det danske marked for nyheder på nettet. Der er på ingen måde nok diversitet til, at en betalingsmodel som den, der snakkes om, kan gennemføres. Dertil er de forskellige netmedier ganske enkelt for ens. Begynder det ene netmedie at forlange betaling, ja så smutter læserne over til et af de andre, som i stedet kan sælge flere annoncer og øge indtjeningen der.

—0—

Kim Elmose, Blogger, DONA-formand
Kilde: Kommentar hos Medieblogger.dk

“…Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har svært ved at pege på særligt mange medier i landet, hvis indhold jeg gad at betale for – selv nicheindhold.”

—0—


Relaterede indlæg:

Medier, lad ikke drømmebilleder trække jer ned
Kim Elmose, Fmd. DONA- Danish Online News Association

Betaling for nyheder bliver en dyrt købt lektie
(Michael Winther-Rasmussen, Onlineredaktør Folketidende.dk)

Skal vi nu til at betale for nyheder på nettet
Lars K. Jensen, Blogger/webjournalist

14 responses to “Gratis-modellen – er den skurken?

  1. Hej Ernst,

    Din argumentation er besnærende – men desværre ikke rigtig.

    Du har efter min mening ret i at det ikke kan lade sig gøre at tage betaling for generelle nyheder.

    Men der kan bestemt tjenes penge på annonceringen omkring disse. Indtægterne er bestemt af de antal sidevisninger, et givent medie har. Det der sker er, at DR simpelthen trækker sidevisninger ud af det kommercielle marked og dermed fratager de kommercielle spillere en mulighed for at skabe indtægter på disse sider. Fuldstændig ligesom DR-radio trækker minutter væk fra det kommercielle radiomarked og dermed gør det umuligt at skabe et kommercielt radiomarked.

    Så i betragtning af at du har fulgt med i dette marked i ti år, så er din indsigt i de kommercielle mekanismer ret begrænset..

    MVH

    Anders Lassen
    Formand, Digitale Publicister

  2. Kære Anders Lassen,

    Hvis du ser på dr.dk’s andel af sidevisningerne på danske netmedier, så har vi en share på 1-2%.

    Det truer næppe det kommercielle marked.

    FDIM-statistik om sidevisninger:
    http://www.fdim.dk/?pageid=86&list=publishers&sorttype=pageviews&dir=desc&usertype=total&periodtype=month&period=3-2009&s_publishers=1&s_users=1&s_visits=1&s_pageviews=1&s_cookies=1

  3. Kære Ernst,

    Du bliver ved med at vrøvle på den særlige DR-måde…🙂

    Det første man skal gøre for at undersøge om der er en urimelig konkurrence er at definere markedet. Så når du tager alle danske internet-sites med i din beregning, så sammenligner du æbler og pærer.

    Du skal selvfølgelig sammenligne DR’s trafik med det direkte sammenlignelige mediemarked: Berlingske Media, JP/POL, TV2, først og fremmest. Og hvis du indsnævrer markedet, så har DR en markedsandel der er væsentlig større – helt op mod 20%. Ikke så slemt som på radioområdet – men alligevel.

    Anders

  4. Vi vil gerne have kvalitetsjournalistik, men det koster kassen at betale en journalist de dage, som en stor velresearchet artikel tager.

    Hidtil har et kostbart distributionssystem (rotationstryk og avisbude) sikret, at de store spillere har kunnet finansiere kvalitetsjournalistik ved at få deres produkter ud og solgt samtidig med reklameindtægter. Det er sket i sammenhæng med at staten har givet området massiv støtte.

    Der er kommet Internettet som ny distributionsform til, og dette meget billige medie får generelt ingen støtte til sin udgivelse. Men brugerne forventer, at alt er gratis, som Ernst fint har beskrevet (det gælder i øvrigt også for specialviden) og dette er med til at kannibalisere det danske avismarked, der er tilbage efter islændingenes gratisavis eventyr har drænet milliarder ud af kasserne.

    Der er dog nogle undtagelser med at det offentlige ikke giver støtte; nogle meget store undtagelser. DR.dk er et af dem, da det ligger i forlængelse af aktiviteterne hos TV og radio. De største ligger dog andre steder, men indgår ikke i FDIH’s statistik, da de ikke er kommercielle eller på anden måde har brug for at dokumentere deres høje besøgstal af en uafhængig instans. Det er de efterhånden enorme hjemmesider for universiteter, ministerier, styrelser og statslige/statsstøttede institutioner. Et kvalificeret bud er, at denne sektor efterhånden nærmer sig ½ mia. i volumen; måske allerede mere.

    Mange af disse aktiviteter er i konkurrence med private initiativer på kryds og tværs. Selv er jeg lidt bitter over, at ”min” http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk ikke får samme økonomiske betingelser som http://www.videnskab.dk som årligt får 4 mio. kr. og jeg kom endda først.

    Jeg har ikke noget umiddelbart bud på en løsning, som forhindrer at folk bliver bitre og udkonkurrerede. Blot kan jeg konstatere, at der ikke er nogen forskningsinstitutioner i landet, der har et overblik over hele området, hvilket ville have været smart som basis for en diskussion. Men vi ender nok ved en løsning, hvor det offentlige bliver nødt til at støtte det private for at vi fortsat får kvalitetsjournalistik. Altså lidt i stil som de veje vi alle kører rundt på. De fleste er offentlige, men bygget af private entreprenører.

    Jørgen

  5. Kære Anders Lassen,

    Det er pudsigt, at du kan høre en særlig DR-vrøvl og mangel på indsigt i mine indlæg. Jeg har ellers tilbragt halvdelen af min tid i branchen på dagbladene (JP, Politiken og JydskeVestkysten.) 😉

    Men, til nogle konkrete tal:

    Hvis du vil sammenligne dr.dk med andre nyhedssites, skal du huske, at kun 22% af tidsforbruget / sidevisningerne på dr.dk kommer fra nyhedsområdet. En stor del af trafikken går til sider som web-tv, programoversigt eller børnesitet Oline.

    Det betyder, at DR har omkring 23 mio. sidevisninger på en måned på nyhedsområdet. Hvis man tager et kig på, hvad dagbladene, tabloidbladene, gratisaviserne, regionalaviser og sportssiderne har af trafik samlet set (+500 millioner sider om måneden), så er det svært at vride DRs markedsandel meget højere end 5%.

    Det er altså ikke en markedsandel, der truer nogen.

    Du kan også anskue det på denne måde: Hvis man nedlagde HELE DRs nyhedsproduktion på nettet, og spredte den ud over branchen, ville de hver især kunne få en stigning i antallet af sidevisninger på under 5%.

    Det er altså næppe den marginal, der redder branchen.

    DR TRÆKKER OPMÆRKSOMHED – IKKE PENGE
    Dertil kommer, at det er en meget snæver betratning at fokusere på, at dr.dk trækker opmærksomhed ud af markedet. Det afgørende for aviserne er vel annoncekroner, og her trækker DR præcist 0,- kr. ud af markedet. Annoncørerne kan jo ikke komme af med deres budskab hos DR, og pengene bliver derfor hos de kommercielle sites.

    DE VIRKELIGE KONKURRENTER
    Et eller andet sted er det efter min vurdering også snævert at se på tidsforbruget udelukkende på det danske marked. Hvis dr.dk ikke fandtes ville brugerne sikkert sprede tiden både på nyhedssites og andre store sites.

    De virkeligt store spillere på markedet som i den grad henter tidsforbrug, sidevisninger og økonomi ud af markedet – dem vi i Danmark virkeligt er oppe imod – er Google og Facebook.

    Alene Facebook har i Danmark 1.457.000.000 sidevisninger pr. måned – Det er 60 gange mere end DRs nyhedsproduktion kan præstere.

    ET MODERNE DR
    Jeg synes der er eet vigtigt element udeladt, når dagbladene vil have begrænset DRs nyheder på nettet.

    Resultatet vil uværgerligt blive et DR, der betjener danskerne dårligere. Et DR som så skal ignorere at danskerne er på nettet i stor stil og som skulle ignorere nettets egenskaber.

    Personligt har jeg det lidt svært ved at forestille mig et troværdigt DR, der ved udskrivning af valg – og andre store begivenheder skulle sige: “Det må vi ikke fortælle dig om før vi har stykket en radioavis eller en tv-avis sammen.”

    Jeg kan heller ikke se det fornuftige i et DR, der ikke kunne udnytte nettets dybde/kapacitet og for eksempel give adgang til 12.000 kandidater ved forrige kommunalvalg. Eller et DR der ikke kunne udnytte interaktiviteten og lade borgerne komme med 900 kommentarer og spørgsmål under en krydsildsdebat op til Europavalget. (Sådan som vi netop har gjort). Skal vi tilbage til at at borgerne skal sende et brev før de kan få læst et spørgsmål op?

    Der er ingen medieinstitution i Danmark som der er så mange ønsker og krav til som DR. Det er også helt fair. Sådan skal det være. Vi skal både betyde noget for de mange – og for de få.

    Men, det vil vel være logisk at lade institutionen følge med tiden og danskernes behov.

    ROS
    Mit oprindelige hovedærinde med indlægget var at argumentere for, at det er en fejltagelse at tro, at økonomien kan reddes ved at sætte en hængelås på de generelle nyheder.

    Jeg kan se, at du er enig i den betragtning, og det glæder mig.

    Der er i den grad brug for god journalistik som et sundt element i demokratiet.

    Det kræver innovation og skarpt fokus fra os alle, når teknologien og brugerne pludseligt stiller helt nye krav.

  6. Må tilslutte mig Ernst.

    Om det så er 5% eller 20% er jo underordnet.

    Brug energien på at genopfinde, slanke, innovere jer selv – i stedet for at pege fingre af andre.

    At DR som organisation så burde splittes i atomer og blive til 50 investeringsfonde af 70 millioner kr. hver – med en fælles dr.dk portal til det producerede er en anden sag.

  7. Vi er nok ikke SÅ uenige…

    Jeg mener personligt, at det danske mediemarked har svært ved at tjene penge fordi Staten er så voldsomt til stede med store, statsejede institutioner som DR og TV2.

    Jeg kan heller ikke forstå HVORFOR Staten bør være til stede så massivt med institutioner. En ting er, at der kan være indhold, der er for smalt til at det kan overleve kommercielt. Fint nok med det – lad os støtte det på en eller anden måde. Men at bygge logikken for DR’s eksistens op på at “nu er det her jo – så ville det jo være underligt at DR ikke også fik lov til at være på nettet” er bagvendt.

    Men det er min personlige, ideologisk baserede holdning.

    Noget helt andet er, at avisernes krise grundlæggende skyldes helt andre faktorer end DR. Det er jeg helt enig i. Ja, det ville hjælpe lidt (lindre) hvis politikerne fik begrænset / slanket DR lidt. Men det er symptombehandling. De egentlige årsager er jo nogle helt andre – som vi alle nok er enige om.

    Det ved aviserne også godt – og derfor bruger de faktisk også det allermeste af deres tid på at undersøge nye forretningsmodeller, nye organisationsformer og på at slanke deres produktioner.

    Det er desværre ikke så effektivt fordi ingen ved hvad løsningen er. Jeg læste en glimrende redegørelse på http://www.shirky.com/weblog/2009/03/newspapers-and-thinking-the-unthinkable/ om dette.

    Jeg er grundlæggende MEGET enig i hans holdninger. Også i at INGEN kender svaret/løsningen, da revolutioner har det med ødelægge det bestående inden noget nyt er bygget op.

    Men hvis vi ønsker at give vores mediebranche en periode med kunstigt åndedræt indtil løsningen er fundet, så vil det altså hjælpe med mindre initiativer som fx at holde DR lidt tilbage på forskellige områder indtil bølgerne har lagt sig. Ellers risikerer vi altså at stå UDEN aviser og dermed uden den mængde af “public service” som aviserne leverer hver dag som som (stadig) er det første led i mediernes fødekæde og som netmedier, TV og radio lever af.

    Anders

  8. “Men hvis vi ønsker at give vores mediebranche en periode med kunstigt åndedræt indtil løsningen er fundet, så vil det altså hjælpe med mindre initiativer som fx at holde DR lidt tilbage på forskellige områder indtil bølgerne har lagt sig. Ellers risikerer vi altså at stå UDEN aviser og dermed uden den mængde af “public service” som aviserne leverer hver dag som som (stadig) er det første led i mediernes fødekæde og som netmedier, TV og radio lever af.”

    Men problemet er jo at hvis du kører på kunstigt åndedræt adopterer du ikke forandringen. I har været på kunstigt åndedræt i 10 år med en bobleøkonomi der har kunnet opretholde en forretningsmodel der var døende – og ingen vil vist hævde at de sidste 10 år har bragt nogen større genopfindelser.

    Smid penge i nye eksperimentert – hvor de så end kommer fra – i stedet for at fastholde eksisterende strukturer.

  9. Ikke enig. Som Clay Shirky skiver i denne glimrende post http://www.shirky.com/weblog/2009/03/newspapers-and-thinking-the-unthinkable/

    så har revolutioner det med at fjerne det bestående før noget nyt er bygget op. Og sådan er det også i avisbranchen: Vi kender simpelthen ikke de nye forretningsmodeller endnu – de er ikke opfundet. Netop derfor har aviserne jo travlt med at få det gjort – men de risikerer atså at dø inden det sker fordi der INGEN horisontale udvidelsesmuligheder er indenfor mediebranchen. Fx kan de ikke gå ind i radio, for det sidder DR tungt på markedet. TV2 (et andet statsfirma) sidder på TV (sammen med DR) og nu kobler begge store elektroniske statsmedier sig på nettet og begynder at suge det tomt for ilt. Det er ikke tilfredsstillende.

  10. Forretningsmodeller er simple.

    At slanke sig og genopfinde sig er svært.

    Radio er da nemt, har i prøvet at lave noget? Eller investeret i 2 drenge i en kælder der lavede noget originalt? Problemet er jo at i ikke prøver noget.

    Tror vi undværer 24 måneder med msm media hvis det er det der skal til.

  11. Og det er vel lige præcist Shirky’s argument.

    Og manden har jo et rant der går helt imod alle dine argumenter, f.eks:

    “Any experiment, though, designed to provide new models for journalism is going to be an improvement over hiding from the real.”

    Eksperimenter i stedet for at gemme jer for virkeligheden og pege fingre af andre.

  12. Dagbladene har rigtig mange radioer. De lider alle sammen i konkurrencen med et DR, der breder sig og som oven i købet planker deres nyheder…

    Og så er jeg ikke imod eksperimenter!!! Tværtimod: Eksperimenter er den eneste løsning. Det haster. Det nytter ikke at stikke hovedet i busken. Det kræver mod og handling. Og alt det der. Ansvaret er vores.

    Det eneste punkt hvor vi er uenige er, at jeg siger “både og”: Vi skal BÅDE udvikle aviserne (og journalistikken) OG vi skal give de private medier nogle vilkår, der gør at de i den meget, meget svære periode, vi gennemgår, har en større chance for at overleve. Og nej, det vil IKKE skabe en falsk tryghed hos aviserne og forlede dem til ikke at udvikle sig. De er godt i gang, de har været i gang i årevis, og når det ikke er lykkedes endnu, så er det ikke deres skyld – men “revolutionens karakter”: Gamle mønstre bliver ødelagt før de nye er på plads.

    Eller som Shirky svarer på sit eget retoriske spørgsmål om hvad avisernes redning er:

    “I don’t know. Nobody knows. We’re collectively living through 1500, when it’s easier to see what’s broken than what will replace it. “

  13. problemet er jo at hvad er “private medier”. i interesserer jer for jer selv og ikke for sagen.

    f.eks. at dele 50 millioner ud til 50 eksperimenter ville være fantastisk – problemer er at i ville forsøge at sidde på det og give 90% af midlerne til jeres eksisterende organisationer.

  14. Nu er det vist dig, der er konspirationsteoretiker😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s