Er det slemt at der er flere nyheder?

Anker Brink Lund og Co. er ved at barsle med opsummeringen på deres seneste projekt: “Hvor kommer nyhederne fra“.

Pressemeddelelsen er allerede sendt ud, og har givet de første overskrifter, der kører over emnet “Vi drukner i nyheder” (Læs varianter hos: DR Nyheder, Politiken, og TV2). Antallet af ugentlige nyheder er steget fra 32.000 nyheder til 75.000 nyheder på 9 år. (En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 1999).

Anker Brink Lund konkluderer samtidigt, at det vist må være på tide, at medierne begynder at satse på kvalitet frem for kvantitet.

Artiklerne efterlader mig med et svært dilemma. Det er umuligt at gå ind i en diskussion, fordi det kun er Anker Brink Lund der har rapporten. Men, hvis man venter til bogen ankommer (jeg har bestilt), så er diskussionen kørt, glemt og begravet, når man har haft tid til at sætte sig ind i sagen.

Det efterlader mig med een eneste muligehed: Jeg kan stille spørgsmål.

Det kan være, at der er logiske svar på mine spørgsmål. Men det kan også være, at mine spørgsmål får nogle til at tøve med skarpe konklusioner, før de har læst rapporten.

Mit første spørgsmål er:
* Er der tale om hhv. 32.000 (i 1999) og 75.000 (i 2008) nyhedsenheder – eller er der tale om forskellige nyheder?

For, hvis der er tale om 75.000 nyhedsenheder, så er jeg slet ikke overrasket. Anker Brink Lund medregnede ikke internettet i sin 1999 undersøgelse, og en stor del af de nyheder som i 1999 kun fandtes på papir findes nu både på web og papir. Alene det bør næsten give en fordobling. Alle de store netaviser smider hver aften/nat et større antal kopi-nyheder automatisk på nettet. Dertil kommer, at der sker en løbende opdatering hen over dagen. Det er netmediernes natur.

Dertil kommer, at internettet ikke har den samme plads-begrænsning som papiret har. I papirudgaven bliver der sorteret pænt i strømmen af pressemeddelelser og ritzau-telegrammer, og der bliver forkortet og sorteret fra. På nettet er der nu bedre plads i undersektioner på nettet, og dermed når flere nyheder ud til brugerne.

Jeg kunne være fristet til at sige, at det ikke er det helt store problem.

Men for at finde ud af om det er et reelt problem, må vi lige nærlæse rapporten.

Mit næste spørgsmål er:
* Er det overhovedet al nyhedsproduktion, der er talt med?

Jeg har undervejs talt med en af de ph.d.-studerende, der har været involveret i undersøgelsen, og her forstod jeg, at det kun er netavisernes forsider, der er er gennemgået og medregnet i undersøgelsen. Nu vil det typisk være sådan at netaviserne tager de store fælles-historier som er vigtige for mange mennesker. De mere unikke nyheder vil måske ligge på undersider, hvor de rammer en mere snæver målgruppe, som passer til netop dette blad.

Hvis den antagelse passer, så vil undersøgelsen undervurdere mængden af nyheder på nettet – og især mængden af unikke nyheder på nettet.

Men, igen – det er ren spekulation, og jeg kan ikke tillade mig at konkludere noget endnu.

Mit tredje spørgsmål er: Har læsemønstrene ikke ændret sig radikalt?
Anker Brink Lund har åbenbart undersøgt, i hvor høj grad folk kan huske, hvad der er sket i den forløbne uge. Her er folks evne til at huske nyhederne åbenbart faldet, og Anker Brink Lund konkluderer, at der er flere “nå-nyheder”.

Der er i løbet af de 9 år sket et skifte på den måde at flere læsere nyheder på nettet, og her er et typisk læsemønster, at man læser flere forskellige medier. (Det er ret få der holder mange forskellige papiraviser). Det kan så godt betyde, at de mister evnen til at genkalde sig, hvad ugens vigtigste nyhed er, men – hvis årsagen er, at danskerne nu får deres nyheder fra flere forskellige kilder – er det så et stort problem?

—0— 

I 1999 ignorerede Anker Brink Lund fuldstændigt nettet. Som fuldtids-webjournalist oplevede jeg det dengang som mærkværdigt, men det var jo ikke så afgørende tænkte jeg.

Denne gang bliver undersøgelsen brugt til at spille mediepolitik på den hårde måde, og derfor er det afgørende, at der bliver stillet spørgsmål og undersøgt dybere, om konklusionerne holder.

Jeg vil vente pænt ved postkassen, og så håber jeg, at der bliver stillet mange spørgsmål i den kommende tid. Også gerne nogle spørgsmål der peger fremad og prøver at forestille sig, hvordan medieudviklingen bliver om 5 år.

2 responses to “Er det slemt at der er flere nyheder?

  1. Jeg var til et foredrag, hvor Anker Brink Lund fremlagde nogle af resultaterne, så jeg tror, jeg kan svare på dit første spørgsmål. Der er tale om nyhedsenheder, ikke nyheder.

    Så vidt jeg forstod, er en ny vinkel = en ny nyhed.

  2. Lisbeth Knudsen angiver nogle mere præcise tal fra undersøgelsen:
    “Resultatet viser mere end en fordobling af antallet af nyheder fra 32.000 til 75.000. Hvis man sorterer genbruget væk, så er tallet vokset fra 18.362 enheder til 26.727.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s