Før medieforliget: Værftsstøtte eller innovationsstøtte

Avislæsning

Avislæsning på cafe. I dag ofte erstattet af et hurtigt kig på ens iPhone. Foto: Jason L. Parks/Flickr.

Den nuværende mediestøtteform var forældet allerede i 2002. Den binder mediehusene til papirnyheder, hvor en fremtidsrettet mediestøtte vel burde tilskynde innovation. Især når vi er midt i en digital medierevolution. Vi er på vej mod en lappeløsning som kommer ti år for sent og som ikke rykker branchen for alvor.

* (Læs også: Morten Saxnæs: Innovativ mediestøtte)
* (Læs også: Mads Kristensen: For en papirrulles webjournalistik)

Vi er inde på opløbsstrækningen for det næste medieforlig. Mediebosser og politikere har været ude med markeringer, og selv i det nye regeringsgrundlag er medierne nævnt.

Men, markeringer gør mig lidt nervøs. Statsministeren er ikke særlig konkret i sit spritnye oplæg – bortset fra, at de trykte aviser skal støttes. Det kan undre, når vi er midt i en digital medierevolution.  Et medieforlig skal række 4-5 år ud i fremtiden, og jeg kunne godt have fornemmelsen af, at vi får et medieforlig, der ville have passet bedre til 2002.

Det bliver måske noget med, at netmedierne kan søge – sammen med andre – i en udviklingspulje på 10-20 millioner, mens staten bevarer 400 millioner til distribution af papiraviser.

Har vi glemt, hvor meget der reelt er sket på mediemarkedet? Har der manglet stemmer fra de nye medier i den hidtidige debat om mediestøtte?

Nettet har faktisk betydet en revolution i læsertal, brugernes vaner, annoncemarkeder – og i forståelsen af, hvad et medie kan. Lad os lige opsummere, nogle basale ting:

En ny nation af læsere
92% af danskerne er på nettet, og de holder sig nu opdateret nyhedsmæssigt via netmedierne. Kigger man kun på de syv store netaviser, har de hver især et sted mellem 400.000 og 1.200.000 brugere pr. uge. De brugere læser – hold nu fast – en halv milliard sider. Og så har jeg endda ikke medregnet nicheaviser og regionalaviser (Børsen, Information, Fyens Stiftstidende, etc. etc.) Det er på nettet, at danskerne ”følger med”.
Ny teknologi – nye vaner
Det tal er vokset støt efterhånden som danskerne har skiftet modemet ud med en ADSL, og har efterhånden som den stationære computer har fået selskab af et par bærbare og trådløst netværk i hjemmet. Lige nu er mobil-telefonerne ved at flytte nyhederne helt ind på kroppen, så vi har dem tilgængeligt uanset hvor vi er – og i hvert fald hver gang vi har et par minutter til overs.

Læg mærke til, at hver gang der opstår en kort pause i en gruppesamtale, vil en af deltagerne automatisk række ud efter sin telefon/iPhone. Kig på et lyskryds i byen, og lur mig om der ikke er en eller to på cykelstien, der lige skal tjekke, sms’e, maile hvis der er rødt lys. Pauser på over 30 sekunder er en kill-time zone, som læserne har vænnet sig til at slå ihjel med sociale medier, nyheder og underholdning.


Nettet – det største annoncemarked
Annoncemarkedet er også blevet revolutioneret, og job, bolig og bilmarkeder er rykket på nettet sammen med læserne. Samlet set har omsætningen på netmedierne nu rundet 3 millarder kroner, og dermed sidder netmedierne på en større del af lagkagen end hhv. tv, landsdækkende dagblade, de regionale dagblade eller magasinerne.


Nettet: Lynhurtigt, interaktivt, globalt, dybt…
Vi er også midt i en forandring i opfattelsen af, hvad et medie kan. Nogle ting tager vi allerede for givet – andre ændringer er først ved at snige sig ind på os.

Hvis man ser bort fra nogle få store visuelle begivenheder – hvor tv-medierne stadig dominerer, så sidder de nye medier solidt på alt, hvad der hedder ”hurtig nyhedsopdatering”.

Men, nettet er også blevet kernen i en fantastisk interaktivitet. Det er ikke længere ”vi har en lytter igennem på telefonen”. Nettet syder af brugere, der kommenterer artikler, tipper journalisterne og bidrager med deres egen viden. Hundredvis af kommentarer og brugeranmeldelser og tusindvis af afstemninger.

Nettet har også en dybde som de andre medier ikke kan matche. Ved seneste valg kunne man søge i samtlige 9000 kandidat-navne og deres holdninger. Nettet er det medie der er mindst bundet geografisk. Brugerne kan deltage/læse på tværs af jordkloden, og når der er uroligheder i København sender eb.dk live – via en almindelig rygsæk, mens brugerne længerne nede af gaden følger med på deres mobil.

Og så er nettet multimedialt – og giver mulighed for tidsforskydning. Vi har lagt CD’erne på loftet, og kombinerer nu podcast med sociale radiostationer som last.fm – alt imens forbruget af net-tv stiger og stiger fordi vi kan se tingene lige når det passer os.

You Ain’t Seen Nothing Yet
Forude venter endnu bedre mobiltelefoner, e-læsere og skærme i det offentlige rum, som vil øge surfning i kill-time tidslommer. Nettet bliver hele tiden hurtigere og tillader tungere sider og mere web-tv/radio. Og så er det kun 2-3 år siden at vi virkeligt tog hul på de sociale medier.

Dertil kommer et stort efterslæb i læservaner. Teknologien tillader allerede mange ting, som folk først er ved at vende sig til – f.eks. at se web-tv, læse længere tekster, læse nyheder på mobilen. Der er – heldigvis – mange fede produkter forude, som vil øge brugen af nye medier.
Værftstøtte eller innovationsstøtte
Lad det være helt klart: Jeg har ikke nogen mission om at tage noget fra nogen. Jeg er ikke ansat af nogen, og har ikke nogen holdning til, hvilke mediehuse der fortjener hvilken støtte.

Jeg har heller ikke noget imod, at man støtter ting, der har stor værdi for fællesskabet. Og papiraviser har stadig den historiske baggrund, at de hænger sammen med nogle betalingsmodeller som financierer en del journalistik. Den journalistik ser jeg gerne bevaret eller styrket.

Men, i en forandringstid synes jeg det er afgørende, at vi ikke ender med at få en støtteform, som trækker unødigt i retning af at bevare gamle strukturer. Det kan i værste tilfælde risikere at blive en form for værftsstøtte.

Det er en gammeldags tankegang, at dybdeborende journalistik og unikke nyheder kun kan leveres på papir. Det er kun et spørgsmål om at flytte eller tilføre økonomi, så følger kvaliteten også med over på nettet.

Som Ole Nørgaard påpegede i sin klumme, så mangler papiraviserne en stor del af motivationen for at flytte flere læsere over på web og nye platforme (som iPad’en) fordi de så mister distributionsstøtte og momsfritagelse på samlet set 1,5 milliard kroner. Den nuværende støtte låser mediehusene til papir, hvor den burde tilskynde til at flytte med læserne.

Mit formål med denne tekst er at understrege, at mediestøtten har været forældet i fem-ti år. Læserne og annoncekronerne ér flyttet, og det er vigtigt at vi ikke sætter et hæfteplaster på i et hjørne, og så tror, at nu har vi fremtidssikret medierne. Medieforliget skal være mere fremadrettet end det.

Om et par dage skriver jeg videre. Indtil da håber jeg at andre vil ytre sig. Hvordan skal fremtidens mediestøtte se ud for at være med til at skabe fremtiden?

(Denne tekst kan frit citeres eller kopieres med alm. kildeangivelse)

3 responses to “Før medieforliget: Værftsstøtte eller innovationsstøtte

  1. Pingback: For en papirrulles webjournalistik, tak | Digit.alt!

  2. Hej Ernst,

    Tak for et godt og tankevækkende indlæg. Jeg er meget enig i dine pointer og har tilladt mig at tage stafetten op. Har skrevet en post om innovativ mediestøtte og hvordan den kunne se ud.

    http://mortensaxnaes.wordpress.com/2010/03/01/innovative-mediest%C3%B8tte/

  3. Pingback: Et par tanker til et digitalt intellektuelt medieforlig | Digit.alt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s