I løbet af det sidste år har de danske mediehuse lanceret mere end 200 Twitter-konti. Jeg har kigget dem igennem for at se, hvad vi kan lære af det første års eksperimenter.
Tydeligst er det, at selv om det kun er 10% af de mange konti, der går i dialog med brugerne, så er det dem, der vinder i kapløbet om at få flest followers. Enkeltpersoner er også stærkere end firma-brands. Alligevel er der nogle typer af automatiske feeds som kan betale sig.
Endelig lader det til, at branchen har glemt markedsføringen fuldstændigt, og kigger man i krogene, så flyder det med inaktive konti og glemte feeds. Det er på høje tide, at der bliver ryddet op.
Her er selve listen med de 200 danske medier på Twitter
Knapt ude af beta
Først er det afgørende at anerkende, at mediehusene har brugt det seneste år til at eksperimentere, og den attitude er langt vigtigere end alt andet. Det er vigtigt at bedømme de feeds, der findes derude som resultat disse eksperimenter. Twitter forandres nemlig undervejs.
Mange har forsøgt at smide et par hurtige varianter i luften uden at bruge alt for mange kræfter på at servicere nogle få brugere. Nu er det så tid til den første evaluering, justering og oprydning.
Giver Twitter overhovedet mening?
Det gør ondt på nogle at erkende, men… Brugertallene er ikke imponerende. En håndfuld af de mest populære konti ligger tæt på 2000 followers, og målt op mod normale oplagstal, så er det ikke ret meget. Især når man tænker på, at den eneste forretningsmodel lige nu går ud på at tiltrække trafik, som så kan generere lidt annonceindtægter.
“…nyheder er indhold, som
vi gerne taler med andre om.
Har du hørt at…, eller Jeg læste i går at…”
Selv hvis man kigger på vækstpotentialet, er markedet lige nu utroligt lille. Folkene bag søgemaskinen Overskrift.dk, der indekserer den danske blog- og Twitter-verden har fundet ca. 20.000 danske Twitter-brugere, hvoraf halvdelen stort set ikke er aktive. Tallet kan være højere (* se statistikafsnittet nederst), men det er stadigvæk relevant, at mediehusene doserer resurse-forbruget på Twitter.
Det kan også forklare, at en stor del af mediehusenes indhold på Twitter i dag stadig består af automatiske feeds, og at det kun er på 10% af de 200 konti, der bruges tid på at gå i dialog med brugerne.
Nyheder – det vi alle taler om – der hvor vi taler
Den egentlige logik i alle disse eksperimenter, handler om at mediehusene skal øve sig på dialogen, og skal øve sig i at bruge sociale medier.
Nyheder handler i stor stil om at skrive om noget, som har betydning for læserne. Det kan være noget, som vi har en faglig interesse i at sætte os ind i, eller det være noget, vi blot sluger som almindelig nyfigenhed. Men uanset hvad, så er det ofte indhold, som vi gerne taler med andre om: “Har du hørt at…”, eller “Jeg læste i går at….”. Det at dele er en væsentlig kerne i det at konsumere nyheder.
Derfor giver det også mening, at arbejde fokuseret med at lancere indholdet der, hvor danskerne taler sammen. Og det gør de i dag på Facebook og Twitter.
Og her kommer så måske det i øjeblikket kan være lige så interessant som antallet af læsere: Antallet af folk, der vil bidrage til samtalen. Gennem Facebook når du halvdelen af befolkningen, og gennem Twitter når man i øjeblikket en meget dedikeret målgruppe, der tillige har gode værktøjer til at sprede et budskab.
Autofeeds – giver det mening?
Twitter-brugerne opfatter imidlertid ikke værktøjet som en RSS-læser (som f.eks. iGoogle, m.fl). For dem er det et samtale-værktøj, hvor der skal være en mere dedikeret “stemme” i den anden ende. Giver det så overhovedet nogen mening med automatiske feeds med rubrikker?
Ja, i nogle sammenhænge.
Oversigten viser, at tre af de mest populære Twitter-konti tilbyder Breaking News (@DRBreaking, @TV2Breaking og @EBBreaking). Her kommer der kun nyheder, når der sker noget virkeligt vigtigt af almen interesse. Det sker så tilpas sjældent, og er så relevant, at mange er villige til at tage det med i samtalen.
Twitter er i nogle målgrupper kendt for at være et fantastisk redskab til at følge med fagligt. Derfor er flere feeds fra niche-sites åbenbart også relevante nok i emne-valg til, at folk godtager det i samtalestrømmen. Det gælder især for et par af IT/Tech-kontiene, så har pæne brugertal i forhold til målgruppens størrelse. Da det ofte er let at sætte disse feeds op, og da de ikke kræver særlig vedligeholdelse, så kan det godt betale sig at stille indholdet til rådighed. Har man ramt forkert, så er skaden ikke større end at man ikke får ret mange brugere.
Twitter behøver ikke være ren fagsnak. Der findes et par eksempler på, at generelle underholdnings-feeds som @Xfactordk og @DRP3 klarer sig rigtigt godt.
Populære samtaler
Men, kigger man listen med de 200 øvrige feeds igennem, så er der en lille håndfuld, der stikker ud. Alle dem, der klart og tydeligt har en levende person som gider gå i dialog, tiltrækker de fleste followers.
@Informeren har været en af de mest konsekvente, og derfor er det også den mest populære af de 200 konti i denne oversigt. Her får man et par rubrikker pr. dag, gerne med personlige kommentarer.
Dem der har fulgt med på job-markedet, har bemærket at huse som Berlingske, DR og TV2 har ansat journalister specifikt til at tage sig af sociale medier. Det betyder også, at der kommer flere konti, hvor der reelt sidder en person og udvælger, redigerer og svarer.
Samlet set er Twitter stadig en dyr affære for de fleste mediehuse. Der er ganske simpelt ikke økonomi i at servicere 200-2000 læsere – når der ikke følger særligt store (annonce)indtægter med. Men, Twitter-brugere har indtil videre vist sig at være meget dedikerede, og der kan være en værdi i at have en tæt kontakt til de mest dedikerede læsere, som gerne bidrager med viden.
Forvent at se flere af de personlige konti i løbet af 2010.
Personer – snarere end brands
Når Twitter handler om samtaler, så kunne man spørge om det overhovedet er interessant at se på medievirksomhederne. Hvorfor ikke kigge på de mest prominente værter og journalister.
Jeg har samlet en oversigt over 215 journalister på Twitter, og kigger man den grundigt igennem, så viser tallene, at flere enkeltpersoner er lige så stærke “brands” som deres firma-brands. Inden for IT/Tech-området har folk som Henrik Føhns (@funzafunza), Anders Høgh Nissen (@4nd3rs) og Nikolai Sonne (@nikolajsonne) lige så mange followers som velrenomrede brands som @computerworlddk og @harddisken.
Firmaet Overskrift.dk, der har specialiseret sig i at indeksere danske blogs og twitter-konti har lavet en oversigt over de mest populære Twitter-konti. Tager man et simpelt kig på den side, står det klart, at det er ansigter og ikke firmalogoer, der ligger i toppen af listen.
Derfor kan der være godt logik i at lade personerne stå frem – snarere end mediebrandet.
Større synlighed nødvendig
På et område kniber det rigtigt meget for medierne. De har med én undtagelse, slet ikke gjort nok for at markedsføre deres Twitter-service. Når der nu bruges mange timer på at opdatere Twitter, så er det tåbeligt ikke at bruge nogle minutter på at reklamere for servicen. Her er en oversigt over ting, som kan gøres gratis og hurtigt.
* Lav en Twitter-oversigt på hjemmesiden (Eksempel: www.berlingske.dk/twitter), hvor man kan finde lister med alle husets mediebrands og journalister. Integrer også gerne indholdet på relevante undersider – f.eks. korrespondenternes feeds på Udlands-siderne.
* Når man opretter en Twitter-konto, så lad den følge “husets” andre konti. Det gør kontiene synlige i højrespalten på Twitter.com, og på den måde bliver brugerne eksponeret for “hele familien”. Følg også gerne konkurrenterne, hvilket øger troværdigheden. De vil ofte returnere høfligheden ved at følge tilbage.
* Udfyld profil-teksten omhyggeligt. Brug alle de oplagte søgeord, og forklar hvad – og hvor meget man får på denne konto. Sørg også for, at man kan se, hvem der står bag. Der findes stadig en del falske-konti, og dem skulle I gerne skille jer ud fra.
* Lav et godt logo. Det er rasende nemt at genkende et lille i med en skæv rød plet i en oversigt. Den nyeste trend er et firma-navn under journalisternes ansigter. Journalisterne bliver alligevel opfattet som mediehusets officielle tals-personer, og så kan man lige så godt gøre en dyd ud af nødvendigheden. Lav også gerne en passende baggrunds-tapet på Twitter.com.
* Følg og bliv fulgt: Et billede er meget klart i Twitter-statistikken. Desto flere du følger på din konto, desto flere følger dig tilbage. Man kan diskutere om det er besværet værd, men det er i hvert fald en måde at få de første brugere i land – og hvis man ønsker dialog, så er der ingen vej uden om at følge andre.
Ét mediehus har styr på alle detaljerne ovenfor – Berlingske. Er du i tvivl, så gør som dem. (Med den undtagelse, at Berlingske-logoet altså er for gnidret i lille størrelse).
Her kommer mutter med kost og spand
Det er også på tide at få ryddet op.
Der findes døde event-konti, test-konti og konti, der aldrig er blevet aktiveret. Slet dem.
Problemet er, at de døde profiler faktisk tiltrækker followers, som ikke når frem til dit rigtige produkt. Tværtimod, så tror de, at de har tilmeldt sig, og derfor er de ekstra skuffede over aldrig at modtage noget. Mit råd er: Fortæl de nuværende abonnenter et par gange, at feedet er flyttet, og slet så kontoen.
Af frygt for domæne-squattere kan man selvfølgelig vælge at have en konto som ikke er aktiv, men min erfaringen er, at selv om man tydeligt skriver, at der er tale om en konto, der endnu ikke indeholder noget, så tiltrækker siderne alligevel 100-vis af brugere.
Domæne-squatters
Ligesom på den øvrige del af nettet, har Twitter været plaget af domæne-squatters, der overtager navne, og forsøger at få penge for dem. Jeg har været igennem processen et par gange, og det er som regel ikke noget problem at få Twitter til at overdrage et navn. Blot kan det tage lidt tid før de får svaret på henvendelser, og før man kommer igennem de forskellige skridt. Jeg har ventet fra 5 – 60 dage for at få det hele på plads. Et enkelt aktuelt eksempel: @nyhedsavisen.
Ikke kun en publicerings-kanal. Også et værktøj
I dette blogindlæg har jeg kun kigget på Twitter som en kanal mediehusene kan bruge til at publicere gennem.
Men, det er kun halvdelen af historien, for Twitter er jo lige præcist et tovejs-værktøj, hvor man kan “lytte” til – og kommunikere med udvalgte målgrupper. Det er en kanal, hvor man kan opbygge et fortrinligt netværk, der kan hjælpe med research og ideer til historier.
Det er også en kanal, hvor man kan være heldig at fange store begivenheder før de når ud til main stream medier. Her kan man lægge et øre til hele verden.
Læs Kristian Strøbech’s Twitter-guide for mediefolk, der både fortæller hvad Twitter kan bruges til – og hvordan man gør.
Flere – og flere gode råd
Jeg har stensikkert ikke fået alle med. Send mig et tweet (@ernstpoulsen) eller en mail, og jeg vil – et stykke tid endnu – forsøge at holde trit med udviklingen. Der her er jo også blot begyndelsen på en samtale. Tilføj gerne dine holdninger eller gode råd i kommentar-feltet.
— 0 —
Læs mere:
* Indlæg: Kim Elmose, DONA-fmd.: Er Twitter brugbart til dialog med medier
* Indlæg: Mads Kristensen, (MSN.dk): Forget Facebook
* Event: Copenhagen Twestival, Pumpehuset 25. marts
* Statistik
Twitter offentliggør ikke præcise tal for antallet af Twitter-brugere, men her er to aktuelle kilder:
Kilde 1: FDIM.dk – Foreningen af Danske Interaktive Medier, januar 2010: 170.000 danskere over 15 år besøgte Twitter.com på en måned. Til det tal skal lægges de Twitter-brugere, som ikke besøger Twitter.com, men som i stedet bruger Tweetdeck eller f.eks. en iPhone application. Til gengæld skal man fratrække de besøgende, som blot har fundet et link på Google, og som ikke er reelle Twitter-brugere. (Kilde Carsten Andreasen, @carstand)
Kilde 2: Overskrift.dk offentliggjorde 24. marts, 2010 en ny statistik, der viser, at antallet af danske Twitter-brugere lige har passeret 20.000 brugere. Tallet er baseret på de Twitter-konti deres søgemaskine har kunnet finde.
Kilde 3: I juni 2009 var det 1% af danske internetbrugere, der bruger Twitter. Tallet er bygget på et survey, med de usikkerheder, det medfører. Omregnet til tal vil det sige, at maksimalt er 40-50.000. Tallene stammer fra Jakob Linaa fra Projektet “Offentlighedens Nye Grænseflader”, Inst. for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet
Ernst Poulsens blog 
One Comment Tilføj dine