Hvad skal netmedierne med støtte?

(Preambel: Der er netop indgået et medieforlig om radio og tv, (den del af medierne, der er betalt af licensen). Det næste medieforlig kommer sandsynligvis lige efter sommerferien, og kommer til at handle om trykte medier – og måske webmedier. Det er i den sammenhæng nedenstående indlæg skal ses).


Hvis man skulle give netmedierne andel i mediestøtten, hvad skulle pengene så gå til. Hvad skulle skatteyderne så forvente til gengæld?

Det er et fuldstændigt legitimt spørgsmål. Når vi betaler licens-girokortet, så forventer vi at få indhold fra DR, TV-2 regionerne – samt at der en pulje til  filmstøtte. Når dagbladene får distributionsstøtte, momsfritagelse og udviklingspuljer, så forventer vi at dagbladene holder en vis kvalitet og alsidighed.

Men, hvad med netmedierne – hvorfor skal de have støtte? Hvor er det, at de trænger til et løft?

I mediepolitisk sammenhæng er det mest presserende spørgsmål:

Hvad kunne/burde man fremme på nettet?
– Hvilke kriterier skal støtten gives efter?
– Hvordan kan man bevare en form for armslængde-princip, så politikerne ikke bestemmer hvad de enkelte medier tør skrive?


I dette indlæg vil jeg tage fat på det første spørgsmål.

Men, først en vision for en moderne mediestøtte:

Kernen i mediestøtten på nettet er grundlæggende ikke anderledes end på papir. Den skal understøtte en bred nyhedsformidling af væsentlige samfundsemner, herunder demokratiske, faglige og kulturelle emner som er af betydning for samfundet. Og så skal den ikke mindst understøtte en alsidighed i den demokratiske debat.

Men, hvis vi moderniserer mediestøtten, så den også kan gå til journalistik på nettet, så opnår vi en række særlige fordele og muligheder. På nettet kan støtten i langt større grad gå direkte til journalistikken, frem for til distributionsomkostninger (avisbude). På nettet kan vi understøtte teknologisk innovation, der er med til at fremtidssikre danske mediehuse. Og på nettet kan vi udnytte mediets særlige egenskaber, f.eks. interaktivitet (deltagelse, samtale), dybde, hastighed, netværksopbygning, etc.

Der er eet område, hvor net-journalistikken faktiske har gjort det godt: Hastighed. Vi får nu nyheder med det samme, og behøver ikke vente med at læse avisen i morgen for at få et hurtigt referat. Den del har skaffet netmedierne en fortræffelig rækkevidde rent læsermæssigt. Det er den rækkevidde, som gør det muligt at nå en læserskare med nye produkter – med endnu større værdi.

Men, på rigtigt mange andre områder halter kvaliteten af dansk netjournalistik. Ja, der vi ser glimt af dybdeborende, interaktiv journalistik. Men, det er kun glimt. Der findes lokale medier – men de har alt for få brugere.

Her er mine bud, på et på et par andre områder, hvor jeg både kan se et behov – og nogle muligheder for medierne. Når du har læst dem, håber jeg du vil bidrage til debatten.

* Dybdeborende journalistik, Database-journalistik, kort-journalistik
Den dybdeborende journalistik på dagbladene havde det betydeligt bedre for 10 år siden. Når de tykke søndagsaviser udkom, så havde de altid en tophistorie, som resten af nationen måtte diskutere de næste par dage. Der var betydningsfulde afsløringer, artikler der strakte sig over tre sider og faktabokse og grafik for alle pengene. Det kostede også dyrt, for der havde ofte været flere journalister på sagen i ugevis.

I dag hører det til sjældenhederne. Den slags så jeg gerne genopstå på nettet.

Inden for de seneste par år, har vi oplevet to afgørende gennembrud, der kan bane vejen for en ny, dybdeborende journalistik på nettet. Den ene er Tim Berners-Lee’s vision om det semantiske net; et net hvor alle data er opmærkede, og derfor kan trækkes på tværs af databaser og sites. Det andet gennembrud er, at Google grundlæggende har sænket markedsprisen på kort, så indhold kan formidles ud fra geografi – altså nærhed.

Dermed nærmer vi os muligheden for, at journalister nemmere kan grave i store talmængder, og nemmere kan præsentere indholdet, så det både fortæller historien om de store samfunds-trends, og gøre det muligt for den enkelte at læse om udviklingen i lige deres område – eller lige inden for det niche-område som de ved noget om.

Det er stadigvæk rasende dyrt i programmør og journalist-timer. Og der mangler stadig undervisning af journalister og værktøjer som gør det nemmere for ikke-programmører at få indholdet hele vejen ud på nettet.

Men mulighederne er enorme. Et enkelt eksempel: En medarbejder hos Danmarks Statistik gjorde mig for et par år siden opmærksom på, at de har 1½ milliard data liggende, der kan bruges gratis. Det er information der burde være i spil op til et kommunalvalg. Lige som alle mulige andre tal, der kan gøre os klogere.

Det er journalistik, der både kan trives på gamle medier (Hvilken kommune i landet har gjort mest for X-udvikling, og hvem har gjort det dårligst). Og så er det journalistik, hvor hver enkelt læser på nettet kan se detaljerne for ens egen region, kommune, by eller kvarter.

Det er journalistik, som ikke bare beretter, men også skaber overblik, perspektiv – og gør os klogere.


* Den nære journalistik, det nære community
De fleste af os bor et sted, som har betydning for os. Det betyder noget for os om kommunen vil bygge en omfartsvej. Om der er råd til pasningsgarantien. Om nye virksomhederne flytter til området – eller flygter fra egnen. Det betyder noget om der er en god sportsklub med frivillige ledere.

Indrømmet. Nogen mennesker opfatter sig selv som indbygger i en Metropolis, og tænker og identificerer sig måske mere med arbejdet. Men, de fleste danskere føler de har rod i deres stationsby, i deres købstad eller egn. Ja, selv storbymennesker begynder at blande sig, hvis der bygges i kvarteret, hvis der trafiksaneres – og allersenest når de får børn og opdager, at der er ventelister.

Men, hvor nogle trofast abonnerer på den lokale avis, så er det ikke mange, der er trofast læser den lokale netavis.

De lokale netaviser skraber kun lige overfladen af nyhedsflowet, og har slet ikke fået udviklet forretningsmodeller, der kan erstatte papiravisen. Så mens oplagstallet daler år for år, så kniber det med at flytte læsere og forretningen hurtigt nok på nettet. Her er virkelig brug for udvikling – både af indhold, platforme og betalingsmodeller.

Måske ligger fremtiden i at være centrum/kerne for både skarpe nyheder – og så for alle de små digitale oplysninger, der er rare at have. Vejarbejde. Bryllupper. Fodboldresultater. Lokalplaner. Udsalg. Debat. Koncerter. Det er oplysninger, der hver i sær kun rammer 100 personer, og derfor er det sin sag at bygge den “redaktionelle flade” som hjælper brugerne.

Og måske ligger modellen ikke kun i at samle indholdet og bygge fladen, men i at opbygge noget, der ligner et nyt lokalt community.

Lige nu ser vi kun nyhedsdelen dækket, og selv om nogle af nyhedshusene eksperimenterer med geografiske indgange til det lokale indhold, så er der lang vej endnu, før vi ser lokale sites der både er interessante af besøg og som kan skabe en god forretning.

* Innovationsprojekter, Betalingsmodeller
Alle medier forandres i disse år. Distributionskanalerne ændres. Nye platforme dukker op. Betalingsmodellerne er under pres. Og så flytter læserne opmærksomhed hurtigere end nogensinde før.

Da jeg begyndte i journalistbranchen for ca. 10 år siden var produktudvikling, den dag man ringede efter en grafiker, der lavede layoutet om. I dag er behovet for produktudvikling overhalet af et behov for en mere grundlæggende innovation. De helt store forandringer i mediebilledet er skabt af internettet, web-tv, mobiltelefoner og iPads. Ofte er det produkter, der ved at udnytte ny teknologi har opfyldt behov på nye måder.

De almindelige nyheder vil forblive gratis, og derfor er det andre produkter og andet indhold der skal udvikle,s før brugerne vil betale for det. Om det så er en ny applikation på iPhone, et nyt site der involverer brugerne, et nyt skarpt redaktionelt koncept eller en ny måde at betale for indholdet på.

Men, den type udvikling er også langt mere risikabel, og kræver også investeringer på et helt andet niveau.

Bedre fagblads-journalistik / bedre fagviden
Mens jeg skrev ovenstående, foreslog en af mine Twitter-læsere (@kimschulz), at kvaliteten af danske IT-journalistik burde løftes, så man ikke skulle nøjes med sites, der hovedsageligt består af pressemeddelelser. Den – meget relevante – kritik, kunne måske udbredes til et ønske om en bedre fagblads-journalistik på nettet. Fagbladene har en hel unik mulighed for at skabe netværk, som brugerne er 100% afhængige af for at skaffe sig både viden – og det næste job.

Men, igen – hvis det skal lykkes, så kræver det investeringer, som nogle af de små forlag har svært ved at løfte.


Hvad har det med mediestøtte at gøre?

Jeg har tidligere argumenteret for, at når medieforliget (den del der handler om dagbladene), skal genforhandles efter sommerferien, så bør politikere og mediebosser forsøge at finde modeller, der kan støtte produkt/innovationsudvikling af mediehusene. Ganske simpelt fordi det ikke nytter at køre videre med en mediestøtte, der er bundet til papir, sådan som tilfældet er lige nu.

Ovenstående er kun min 3-4 bud på, hvad man kunne støtte. Har jeg ramt rigtigt?

Eller, har jeg overset nogle endnu mere oplagte muligheder for at skabe ny og bedre journalistik på de nye medier.

Send en mail/tweet eller skrive en kommentar nedenfor.

6 responses to “Hvad skal netmedierne med støtte?

  1. Pingback: Sådan kan netjournalistikken støttes | Digit.alt!

  2. Gode tanker, Ernst. Og et rigtig godt billede på, at der findes en del måder at give støtte til netmedier på, der både giver mening og samtidig værner om de journalistiske dyder.

    Jeg har selv givet mit besyv med her: http://mads-k.com/medier/sadan-kan-netjournalistikken-st%c3%b8ttes/

  3. Ernst. Det her er en rigtig vigtig diskussion at få i gang og spredt til politikere. Jeg synes både Mads og Ernst har nogle rigtig gode bud på, hvad der bør støttes, hvorfor og hvordan.
    Som lærer på online medier på 7. semester på Journalisthøjskolen kan jeg se, at de studerende kan lave webmedier og have brugerinddragelse på et plan, som måske kan vokse sig til levedygtige medier.
    Jeg kan også fra mit virke som redaktør i Kaas & Mulvad se, at det er rigtig svært at få økonomi i undersøgende journalistik på nettet og brug af data til hurtigere og langt mere fokuseret journalistik, for eksempel de hyperlokale medier.
    Og jeg kan se et enormt behov for at lave ordentlige medie-applikationer til Iphones og andre smartphones.
    Jeg tror, at ny mediestøtte er en af vejene frem. Omvendt skal vi også passe på med at få opsat et system, som kommer til at være et permanent og tungt system. Statsstøtte er jo ikke altid svaret på problemer med at starte nyt. Blandt andet fordi det senere kan blive stopklodsen for at starte noget nyt oven på det nye.
    Jeg er derfor tilhænger af at få løftet kriterierne lidt højere op i begrebsverdenen og så få en af staten uafhængig komité til at fordele midlerne, efter hvad der er behov for aktuelt.
    Vi har en lignende konstruktion i en række andre sammenhænge, hvor undersøgende journalistik bliver støttet, og det er faktisk ikke så svært at finde de folk, der kan udvælge projekter til støtte.
    Fra Foreningen for Undersøgende Journalistiks side bliver der arbejdet en del for, at der særskilt sættes penge af til undersøgende journalistik. Den mest elegante løsning vil formentlig være, at udvide det område til også at dreje sig om nye online medier og metoder – og også beløbet.
    Der vil selvfølgelig være et problem i, at mange af de gammeldags undersøgende journalister ikke prioriteret netmedier, men det er ved at ændres hastigt, især i USA men også herhjemme, og hvor Berlingskes graver-redaktion er det bedste eksempel på det.
    Kort sagt mener jeg, at der overordnet er behov for en stor pulje til kvalitets-journalistik og nye medieformer/medier, og at der skal være en anerkendt gruppe af folk, der fordeler disse midler.

  4. Pingback: Mediestøtte til kvalitetsjournalistik på nettet

  5. Kære Ernst Poulsen

    Du beskriver nogle spændende perspektiver på database- og kortjournalistik, som jeg også er ret optaget af. Vi har allerede initiativet Offentlige Data I Spil (ODIS), men vi overvejer hele tiden nye muligheder.

    I Storbritannien har man allerede en officiel strategi for adgang til offentlige data, og det var faktisk netop mediebranchen – nærmere bestemt avisen The Guardian – som fik de britiske politikere til at åbne op for data. Adgang til datamateriale kan – som du skriver – styrke transparens, oplysning, demokrati og inddragelse, ligesom det kan medvirke til at skabe digital innovation, forretning og vækst – både i mediebranchen og andre brancher. Derfor er jeg som minister ret optaget af, hvordan vi gør det lettere at få adgang til at bruge offentlige data. I denne sammenhæng vil vi meget gerne samarbejde med både journalistuddannelserne, universiteterne, andre uddannelsesinstitutioner og forskellige medier.

    Storbritannien, USA og andre lande har allerede udviklet strategier for adgang til offentlige data. I Danmark kunne vi også med fordel lægge en plan for, hvordan vi kan udnytte offentlige data som råstof til at styrke:

    – innovation, forretning og vækst
    – information, transparens, demokrati og inddragelse
    – bedre offentlig information og service

    Det skal naturligvis lige tænkes igennem, hvordan vi gør det mest hensigtsmæssigt. Men omvendt er det jo også vigtigt at rykke på tingene. Jeg har derfor besluttet at vi på mit område tager vores egen medicin ved at gå foran og i løbet af i år at åbne op for og udstille alle vores datasæt, som ikke er omfattet af fortroligheds- eller privacymæssige begrænsninger.

    Vi er desuden i gang med at udarbejde vejledninger og anbefalinger til andre offentlige myndigheder, så de – ligesom VTU – kan stille deres data til rådighed. Jeg vil benytte lejligheden til at invitere alle, som har interesse for området, til at bidrage med idéer og deltage i debatten om offentlige data på Digitaliser.dk (http://digitaliser.dk/group/237756).

    Med venlig hilsen

    Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen

  6. Sprogpolitik/Mediepolitik
    Jeg stiller forslag om at alle medier der fremover tildeles offentlig mediestøtte skal udarbejde og implementere en sprogpolitik for det danske sprog, således at mediestøtte automatisk også er en aktiv sprogpolitik for dansk.

    Med venlig hilsen
    Jørgen Christian Wind Nielsen
    Formand for Modersmål-Selskabet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s