Offentlige million-besparelser rammer lokale aviser

Tre kommuner ønsker at slippe for lovens krav om, at de skal annoncere lokalplaner i de lokale dagblade og ugeaviser.  Det vil spare kommunerne for millioner, men vil samtidigt koste de lokale dagblade og ugeaviser et tilsvarende tab. Borgerne skal i stedet lære at bruge kommunens hjemmeside.


De lokale dagblade og ugeaviser risikerer at skulle skære dybt i budgetterne i de kommende år, hvis kommunerne får lov til at føre en ny spareplan ud i livet.

Tre kommuner – Aalborg, Viborg og Hedensted – har søgt om tilladelse til at slippe for at annoncere bl.a. lokalplaner i de lokale aviser og ugeblade. Hidtil har kommunerne haft pligt til at annoncere så borgerne har en chance for at opdage, hvis kommunen planlægger f.eks. en omfartsvej i nærheden af, hvor de bor. Men, nu vil kommunerne spare penge.

Kommunerne offentliggør i forvejen planerne på deres egen hjemmeside, og de har derfor søgt om tilladelse til at slippe for annonceringspligten. Det er den såkaldte ”udfordringsret”, som regeringen har indført, der gør det muligt for kommunerne at ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om andre måder at udføre den offentlige service på.

Kommunerne har endnu ikke fået den endelige tilladelse, men By- og landskabsstyrelsen har indstillet, at kommunerne får lov. I de 1½ år forsøget skal løbe, skal kommunerne dog stadig placere en mindre henvisningsannonce i avisen, som fortæller, hvor borgerne kan henvende sig for at få mere at vide. Næste skridt i sagen er, at en særlig ”Arbejdsgruppe for udfordringsretten” skal tage stilling til de tre ansøgninger.

Millioner på spil
Samlet set regner de tre kommuner med at kunne spare mellem 850.000,- kr. og 1.100.000,- kr. om året. Der findes ikke præcise opgørelser over de 98 kommuners annonceringsbudget, men TNS Gallup har tidligere estimeret, at der minimum er tale om  20-44 mio. kr. om året. Beløbet er ifølge medieforsker Anker Brink Lund betydeligt højere. Samlet set kan der blive tale om så store indtægtstab for ugeaviser og dagblade, at det vil koste journalistiske stillinger.

Internettets vækst har tidligere kostet dagbladene betydelige beløb. I første omgang mistede de store annonceindtægter da store indtægtskilder som job- og boligannoncer flyttede på nettet. Samtidigt er mange læsere begyndt at hente de korte nyheder på nettets mange nyhedssider, og det har medvirket til at dagbladenes abonnementstal er dalet kontinuerligt gennem de sidste ti år.


Demokrati på spil

Hos de lokale ugeaviser er man alt andet end begejstret for ideen.

“Vi omfatter det som en som en del af en større demokratisk problem. Det er svært for journalister at få aktindsigt, det koster nu penge at få retslister, og det er et problem, at man nu igen sætter barrierer for den almindelige borgers muligheder for at holde sig orienteret om udviklingen i lokalsamfundet,” siger sekretariatschef for Ugeaviserne Marianne Bugge Zederkof, der vil holde øje med testforløbet.

Giver ikke håb for web-aviser
Reglerne om, at lokalplaner skal annonceres på papir er tidligere blevet kritiseret af Bjarne Hansen, der er redaktør på internetavisen Bornholm.nu. Han mener at det burde være frit for kommunerne at vælge om de nåede længst ud med deres budskab ved at annoncere i lokale papiraviser eller lokale webaviser. Men, under det kommende forsøg, vil der ikke komme nogen ligestilling mellem papiraviser og netaviser.

“Jeg er slet ikke bekymret for dem der bruger nettet. De skal nok finde oplysningerne på kommunens hjemmeside og abonnere på kommunens nyhedsbreve,” siger Sanne Kjær, der er kontorchef i By- og Landskabsstyrelsen.  Hun henviser også til, at ingen af de tre kommuner har foreslået at lade annoncering på netaviser indgå i forsøget. På længere sigt, kan hun dog godt se potentialet.

“Der er ingen tvivl om, at hvis vi skulle lave en lovændring, så skulle den være fremadrettet,” siger Sanne Kjær, der mener at det så også ville være relevant at se på, hvor stor læserskare de forskellige medier kan dokumentere at de har.

Hos salgsorganisationen “De Lokale Ugeaviser” mener direktør Kim Winther ikke, at netaviserne har gennemslagskraft nok: “Ugeaviserne har en dækning på 80%. Det finder man ikke hos andre medier. Hvis man tager portalerne og ugeavisernes hjemmesider, så har de ikke nok brugere til at løfte oplysningspligten.”


Læs mere


(Bemærk: Denne artiklen må citeres/kopieres gratis i fuld længde eller forkortet. Jeg regner dog med, at I henviser til kilden og inkluderer et link til “Ernst Poulsens blog”)

Artiklen blev publiceret torsdag d. 17. juni, og er siden udvidet med upload af dokumentation og yderligere citater fra Marianne Bugge Zederkof og Lars Winther.


3 responses to “Offentlige million-besparelser rammer lokale aviser

  1. Pingback: Tweets that mention Offentlige million-besparelser rammer lokale aviser « Ernst Poulsen’s Weblog -- Topsy.com

  2. Ernst!
    Super godt set og helt rigtigt en demokratisk udfordring. Det har også været oppe at vende i Furesø Kommune, hvor jeg sidder i byrådet.
    Som mediemand ser jeg sagen fra to sider.
    * Kommunerne skal passe alvorligt på med at monopolisere information til borgerne
    * Lokalaviserne skal være vakse ved havelågen og sætte fuld tryk på innovationen. Deres online versioner og services står alvorligt tilbage og udfordres af nye platforme, der bare ikke lægger vægt på den uafhængige journalistik, som er krumtappen også i det lokale demokrati.

    Den her debat er væsentlig for både medier, politikere, demokrater og alle andre iøvrigt.

  3. Pingback: Kan man citere fra en blog? Og linke til den? Njaaa… | Ernst Poulsen’s Weblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s