Her er 65 danske blogs om web-kommunikation

Jeg vil ikke gå ind i diskussionen om bloggen er død.

Jeg fik blot en bestilling fra folkene bag Overskrift.dk – og senere fra Kommunikationsforum: “Lav en liste over læsværdige blogs om web-kommunikation.”

Men – efter at have været ret mange blogs igennem, bliver det klart, at rigtigt mange af de oprindelige blog-evangelister har skruet ned for skrivetempoet. Faktisk har en del ikke skrevet en linje det sidste halve år.

Som bloggeren Dorte Toft i mandags – på vej ind i agurketiden – kommenterede: ” Endnu en gang tynd høst i min feed-reader. Hvor er det synd, at så mange gode DK-bloggere nu nøjes med Twitter.”

Og Dorte Tofts observation er ganske præcis. Dykker man længere ned, så kan de samme folk dog ikke holde fingrene fra tastaturet.

Twitter er nu stedet, hvor de hurtige og skarpte kommentarer bliver leveret på 140 tegn. Det samme gælder links til dagens læsværdige artikler og debatindlæg. Den gamle blog indeholder nu kun de lidt længere, mere tænksomme indlæg med egne holdninger og analyser, og dem går der lidt længere imellem.

Så – hvis du vil følge med i den danske samtale om sociale medier og webkommunikation, så må du kombinere din feed-reader med dit Twitter-værktøj.

Her er +60 danske blogs om webkommunikation – med de tilhørende twitter-feeds på folkene bag. En tredje-del af dem har jeg givet en subjektiv stjerne, fordi jeg synes de holder en konstant høj kvalitet.

(Hvis du ikke bruger din egen feedreader kan du blot besøge Overskrifts tema-side, der samler de seneste indlæg fra alle nedenstående blogs.)

O o o

  • Abelone Glahn
    Abelone Glahn (@abeloneglahn) skriver ugentligt om Online Netværk, small business, mm. Der er altid noget at lære, når Abelone Glahn beretter ud fra egne erfaringer og observationer. Har bevæget sig fra online journalistikken og netværksopbygning til opstart af egen virksomhed, m.m. og dækker det hele.
  • appoulsen
    Asbjørn Sørensen Poulsen (@appoulsen), skriver med store mellemrum om Web 2.0. Kommenterer trends og konkrete eksempler.
  • Askhybel
    Ask Hybel (@askhybel) skriver en gang om ugen om de praktiske elementer i livet som projektleder – usability standarder, m.v.
  • Astrids webtanker
    Journalist Astrid Marie Nielsen (@astridmn) skriver ugentligt om onlinejournalistik, bl.a. om forsøg med podcast og wiki for Roskilde Festivalen.
  • Bits.ekstrabladet.dk
    Drengene bag eb.dk; Lars K. Jensen (@larskjensen), Michael Friis (@friism), m.fl. skriver ugentligt om teknikken bag nyhedssitet. Her får du indsigt i de mere nørdede emner såsom facebook connect, loadtider, etc. Rigtigt brugbart, hvis du selv har fingrene nede i fadet.
  • Bizzen
    Dorte Toft (@dortetoft) skriver næsten dagligt om IT-firmaer, dansk erhvervsliv og online fænomener. Her får du rigtig journalistisk indhold – der stadigvæk udnytter bloggens muligheder fra en Cavling-nomineret journalist.
  • Bootstrapping.net
    Thomas Madsen-Mygdal (@mygdal) skriver (alt for) sjældent om nye medier. Manden bag bl.a. Reboot skriver ikke meget på bloggen mere, men når han gør, får du indblik i hans mange spændende webprojekter.
  • Bøvl og begejstring (hos Journalisten.dk)
    Kim Elmose (@kimelmose) skriver månedligt om dansk online journalistik. Som regel kommer DONA-formanden med en god håndfuld holdninger suppleret med entutiasme.
  • Chefredaktørens Blog
    Chefredaktør på Berlingske Lisbeth Knudsen (@lisbethknudsen) skriver ugentlig om dansk journalistik. Fokus er på alle platforme og holdningerne er ikke til at tage fejl af.
  • The Constant Beta Blog
    Morten Saxnæs (@mortensax) skriver ugentlig om blandingen af markedsføring og sociale medier. Bruger ofte bloggen til opsamling af eksempler.
  • Dblog.dk
    Thomas Andreasen (@ThomasAnd) skriver månedligt om digitalisering af den offentlige sektor.
  • Digitale Tanker
    Anna Ebbesen (@annaebbesen) og Astrid Haug (@astridhaug) skriver på deres fælles blog om alle aspekter af sociale medier – både hos medier og organisationer. Hvor andre skriver artikler, så har Anna og Astrid skrevet en bog om emnet.
  • Digit.alt!
    Mads Kristensen (@vadnu) skriver flere gange dagligt om online medier. En af de mest aktive bloggere, der hver morgen er klar med en håndfuld holdninger til dagens emner.
  • dSeneste på nettet
    Søren Storm Hansen (@dseneste) skriver flere gange om ugen om nye medier, e-handel, sociale medier, mv. Altid interessante observationer.
  • Elkjærs Indspark (hos Journalisten.dk)
    Redaktør Jakob Elkjær leverer et par gange i måneden nogle af de skarpeste kommentarer til dansk journalistik generelt – også online-medier.
  • Ernst Poulsens blog
    Ernst Poulsen (@ernstpoulsen) skriver en gang om måneden om online-journalistik, mediepolitik og sociale medier. Har åbenbart glemt at blogindlæg også kan være korte.
  • Geojournalistik
    Jesper Ishøj holder tilsyneladende pause fra bloggen. Men vil du vide noget om kombinationen af online journalistik og kort/data-visning, så er Jesper en af dem man skal følge.
  • Gonelive
    Rasmus Rudolf Christiansen (@rasmusrudolf) fra webbureauet 1508 skriver på Gonelive.dk om lanceringen af større danske sites. Du får en kort beskrivelse og et pip om hvilke bureau der står bag.
  • Henrik Moltkes blog
    Henrik Moltke (@moltke) skriver med stor uregelmæssighed – men meget engageret om copyright og creative commons.
  • Hovedetpaabloggen.dk
    Trine-Maria Kristensen skriver månedligt om sociale medier og kommunikation i virksomheder. Trine-Maria er en af de første blog-evangelister herhjemme og er altid god for en skarp analyse.
  • Ingvardsens Blog
    Jonas Ingvardsen (@ingvardsen) skriver et par gange om måneden om sociale medier – ofte med video-eksempler og foredrag.
  • Internet Revolutionen (hos Berlingske.dk)
    Lars Hvidberg skriver en gang om ugen om internettets påvirkning af vores samfund – lige fra demokrati og censur til Facebook.
  • Jon Lund
    Jon Lund (@jonlund) skriver ugentlig om nye medier. Mange andre blogger ud fra observationer og holdninger. Jon Lund starter næsten altid med nogle konkrete tal.
  • Journalist 2.0
    Peter From, Annegrethe Skovbjerg, m.fl. fra DMJX skriver om journalistik på nye medier – især lokaljournalistik, borgerjournalistik. Herligt med konkrete eksempler fra danske sites.
  • Klastrup’s Cataclysms
    Lisbeth Klastrup (@klastrup) skriver en gang om måneden om sociale medier og spil. Når Klastrup sætter sig til tastaturet bidrager hun ofte med reel ny viden.
  • Kurt Westh Nielsen ( hos Version2.dk)
    Kurt West Nielsen (@kwesth) skriver et par gange i måneden om teknologi og internettet. Kurt er en af danmarks første fuldtids webjournalister, og her får du ikke blot halvkvædede holdninger, men reel research og journalistik.
  • Kåre Business
    Kåre Mulvad (@dejliglama) skriver ugentlig og bruger den til at sprede gode tips og råd om webkommunikation og WordPress.
  • Manden fra Kommunen
    Rune Mejlvang (@mejlvang) skriver et par gange om måneden om offentlige hjemmesider. Ofte kommenteret med praktiske eksempler og egen erfaring.
  • Medieblogger
    Lars K. Jensen (@larskjensen) skriver desværre sjældnere end tidligere – måske en gang om måneden. Men, Lars giver altid konkrete råd og er en af de få, der mestrer både teknikken og journalistikken.
  • Mediebrokker
    19 af Jounalisthøjskolens (@dmjx) medarbejdere skriver her på en samlet blog. Bloggen huser mange kloge hoveder – såsom Oluf Jørgensen – men desværre bliver det samlet set kun til opdatering en gang om måneden. Det ville ellers være god reklame for skolen, og godt for journalistikken, hvis de lidt oftere benyttede chanchen til at kommentere faget og branchen frit.
  • Mediehack
    Kim Elmose (@kimelmose) skriver en gang om måneden om online-journalistik og har altid gode pointer. DONA-formanden har flere blogs, men dette er den oprindelige.
  • Microformats
    Søren Johannesen (@neogeografen) skriver en gang om ugen om alt inden for ”indhold-på-kort”. Kommunikation på kort er et af de områder, der udvikler sig hurtigst, og Sørens blog indeholder altid nye, lækre eksempler på, hvad man nu kan bruge kort til i sin formidling.
  • Mindjumpers
    Anne Herngaard, Steffen Skovhede, m.fl. giver næsten dagligt gode råd om sociale medier i mere kommerciel sammenhæng.
  • Mobiljournalistik.dk
    Annegrethe Skovbjerg, Søren Dalsgaard, Peter From Jacobsen (@fromjac) opdaterer bloggen med ujævne mellemrum. Bloggen handler ikke kun om journalistik på mobiltelefoner, men lige så meget om mobiltelefoner som journalistisk redskab.
  • mondofunza.com
    Journalist Henrik Føhns (@funzafunza) blogger desværre sjældent og uregelmæssigt. Men, når han gør, handler det om ny teknologi og nye medier – og hvad det gør ved os alle sammen – tilført et par indlæg om musik.
  • Morten Gade
    Morten Gade (@mortengade) skriver et par gange om måneden, og skifter mellem blogindlæg og link-lister. Emnerne rækker fra webkommunikation til politik.
  • Nettendenser
    Lars Damgaard Nielsen (@tafkal) skriver et par gange om måneden om sociale medier og ny teknologi. Formen er en blanding af kommentarer, anmeldelser og gode råd.
  • New Media Crew
    Christian Schade (@schade_chr) skriver et par gange om måneden om teknologi, spil, sociale medier og gør det indsigtsfuldt og med 15 års erfaring fra store danske netmedier.
  • Nodes
    Firmablog hvor Simon Willer, Daniel Bæk, m.fl. fra Nodes (@nodesdk) skriver ugentligt om sociale medier – især gode råd og eksempler på brug af Facebook.
  • Ny Journalistik
    Peter From Jacobsen (@fromjac) skriver flere gange ugentlig om journalistik på nye medier. Dejligt konkrete eksempler og interviews fra fx lokale mediehuse.
  • OMD Intouch
    Mediebureauet OMDs firmablog om både store og små tendenser i mediemarkedet og de medfølgende kommercielle muligheder.
  • Overskrifts underskrift
    Stefan Bøgh-Andersen (@nitoen) og Jens Ulrik Lange (@jensulrik) står bag blog-søgemaskinen Overskrift.dk. Derfor er det svært at finde nogen i landet, der har fingeren lige så meget på dansk blog-statistik, m.v. som de to.
  • Peter Svarre’s Blog
    Peter Svarre (@petersvarre) blogger desværre ikke særlig regelmæssigt. Men, hans indsigt i usability, markedsføring og sociale medier er altid værd at lytte til.
  • Podblog.dk
    Karin Høgh (@karinhoegh) blogger ca. en gang om ugen om podcast – når hun altså ikke podcaster.
  • Podii
    Christian Buch Iversen (@christianbuch) skriver om sociale medier en gang om måneden.
  • Scriptum.dk
    Didde Elnif (@elnif) skriver en gang om måneden om journalistik, fotografi og etik – på nye medier.
  • Side 404 (hos Journalisten.dk)
    Mads Kristensen (@vadnu) kommenterer månedligt om journalistik og nye medier.
  • Sipland
    Søren Ipland (@siplanddk) blogger et par gange om måneden om kommunikation og nye medier.
  • Solanasaurus
    Solana Larsen (@solanasaurus) blogger – ret sjældent – om nye medier, demokrati og hendes projekt – Global Voices.
  • Strøbech’s boks
    Kristian Strøbech (@kstrobech) blogger og deler ud af sin viden et par gange i måneden (med lidt pauser). Han dækker både sociale medier, journalistik – og så det at undervise i begge dele.
  • (Un)spun
    Brian Woodward (@WoodwardDK) holder muligvis pause fra bloggen, men når han skriver handler de tom PR, kommunikation og sociale medier.
  • Url.dk
    Signal Digitals firmablog hvor der en gang i ugen kommer kommentarer og videoer om aktuelle emner inden for markedsføring, teknologi og sociale medier.
  • Virkeligheden
    Anders Colding-Jørgensen (@anderscolding) blogger en håndfuld gange hver måned om sociale medier og psykologi – som er hans fag.
  • Virtuelle Wallberg (hos Journalisten.dk)
    Filip Wallberg (@fiwa) skriver månedligt om alle aspekter af journalistik på nettet.

Der mangler helt sikkert en del på listen. Send mig en mail, et tweet eller læg en kommentar, så kigger jeg på din blog.

Hvis du har læst med så langt, kan du åbenbart godt lidt lister. Her er et par mere:
* 208 danske medier på Twitter
* 264 danske journalister og radio/tv-værter på Twitter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s