Tid til en debat om mediestøtte

Vi nærmer os hastigt det næste medieforlig, hvor der er 1,5 milliard kr. på spil.

Papiraviserne oplagstal er dalet langsomt men sikkert de sidste mange år. Dermed risikerer dagbladene, at logikken bag den nuværende mediestøttemodel forsvinder, for lige nu er der kun støttekroner til journalistik på papir.

Til gengæld har mange dagblade og helt nye netmedier fået fat i store og ofte nye målgrupper på nettet. Men, det er dyrt at udvikle nye produkter. Især produkter som kunderne vil betale for.

Det vigtigste spørgsmål lige nu er derfor: Trænger vi til en modernisering af mediestøtten, så gamle medier kan hjælpes på vej ind i den digitale tidsalder og en ny underskov kan vokse frem. Næste spørgsmål er: Hvilke principper skal den uddeles efter? Een ting er i hvert fald sikkert:

En række netmedier banker på døren, og udfordrer de gamle principper om kun at støtte papiraviser og avisbude.

Derfor har vi i DONA inviteret topbosserne fra dagblade og webmedier til et livligt opgør om mediestøtten:

COPENHAGEN CLASH
16. september, kl. 15 – 17
Hos Dagbladet Information, St. Kongensgade 40, Kbh.
Tilmelding her (100kr)

KOMBATTANTER
På den ene side i opgøret står to af landets mest erfarne avisbosser: Erik Bjerager og Bent Falbert. Erik Bjerager sidder i DDFs bestyrelse, er formand for Dagspressens Fond, bestyrelsesformand for Ritzau og ansvarshavende redaktør på Kristeligt Dagblad. Bent Falbert har i et par årtier været topboss på Ekstra Bladet og har en evne til at sige ting så direkte, at de bliver lysende klare.

På den anden side to onlinechefer, der længe har plæderet for en ny fordeling af mediemilliarderne: Christian Peytz er formand for Foreningen af Danske Internetmedier og direktør for onlinevirksomheden Peytz & Co., og Ulrik Krag, direktør for Mediaprovider A/S, der står bag onlinemedier som bl.a. Comon.dk.

DOMMERPANEL OG KAMPLEDER
Dommerpanelet består af to af landets mest indflydelsesrige mediepolitikere: Ellen Trane Nørby (V) og Mogens Jensen (S). De får selskab af professor i medieledelse Anker Brink Lund (CBS). Ordstyrer og kampdommer bliver Jakob Elkjær, redaktør på fagbladet Journalisten.

Salen vil forhåbentlig være fyldt med redaktører og journalister fra de mediehuse, for hvem der står så meget på spil.

BLIV KLOGERE
Vi vil op til arrangementet klæde dig grundigt på via Facebook og Twitter: Hvilke udspil er de forskellige mediechefer kommet med, og hvad har politikerne egentlig sagt indtil nu?

* Følg os på Twitter

* Følg Copenhagen Clash på Facebook:

DELTAG I DEBATTEN
Fordeling af mediestøtten er ikke noget simpelt emne, som klares med en to-timers debat. Hvordan opretholder man en god armslængde i mediestøtten, hvis den ikke længere knytter sig til neutrale ting som papir og avisbude? Hvordan skal man helt konkret gå til værks, for at sikre en fornuftig fordeling af støtten til fx. nye medier? Alt sammen svære, men relevante spørgsmål.

Det bedste der kunne ske er, at flere folk i branchen blander sig i debatten. Gerne så konkret og konstruktivt som muligt.

Fortæl os om dine holdninger, eller send et tip, hvis du er ved at skrive/blogger om emnet, så vi kan fortælle endnu flere om dit input til årets vigtigste mediedebat.

Ernst Poulsen og Helle Baagø
Mail: ernst@ernstpoulsen, Twitter: @ernstpoulsen
Mail: helle@tendens.net, Twitter:

One response to “Tid til en debat om mediestøtte

  1. Pingback: Join meet-up on Danish media subsidies | Mads Kristensen Unfiltered

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s