Apple vil stoppe gratis Ipad-apps til avis-abonnenter (Opdat. 4)

Ifølge flere hollandske aviser skærper Apple nu håndhævelse af deres regler for Ipad-programmer fra avis-husene, for at få andel i deres abonnements-indtægter.

Fra 1. april vil det ikke længere være tilladt for aviserne at give deres abonnenter  adgang til en gratis Ipad-udgave, som er en del af et betalt papirabonnement.

NRC.nl’s Internetchef Ernst-Jan Pfauth forklarer til denne blog: “Vi har fået besked fra Apple om, at de vil håndhæve artikel 11.2 i deres “developer terms of service”. Vi har frem til 31. marts til at leve op til reglerne. Hvis vi ikke lever op til reglerne vil vores app blive fjernet fra App-butikken efter 10 uger.”

Reglerne lyder således:
# 11.1 Apps that unlock or enable additional features or functionality with mechanisms other than the App Store will be rejected
# 11.2 Apps utilizing a system other than the In App Purchase API (IAP) to purchase content, functionality, or services in an app will be rejected.

“Reglerne har altid eksisteret. Apple har bare aldrig håndhævet dem, forklarer Ernst-Jan Pfauth,” der regner med, at datoen kan hænge sammen med lanceringen af en opdateret udgave af Ipad’en.

“Vi ved ikke hvilken procentsats Apple vil bede om for IAP (In App Purchases). Vi frygter, at det vil være 30%.” Indtil videre overvejer NRC, hvad det næste træk skal være.

Modellen med gratis adgang for papir-abonnenter, er ellers den model, som f.eks. Børsen har angivet, at de vil benytte fra marts måned. For aviserne giver modellen den fordel, at de undgår at aflevere 30% af abonnements-indtægterne på Ipad-udgaven til Apple. For Apple betyder det, at de leverer gratis infrastruktur til Ipad-aviser uden at få andel i abonnements-indtægterne.

Både Jyllands-Posten og Politiken tilbyder både en ren Ipad-udgave til 18-22 kr/dag og 249-275 kr/måned, samtidigt med at abonnenter på papiravisen får gratis adgang til Ipad-udgaven.

Ud fra den omtale regel-ændringen har fået indtil videre, står det ikke helt klart, om forbuddet mod gratis-apps kun gælder for de aviser, der slet ikke sælges på Ipad’en eller om de gælder enhver form for gratis ekstra-ydelse til papirabonnementet. Hvis det sidste er tilfældet, kan det ramme mange avisers forsøg på at sælge fastholde papirabonnenterne ved at tilbyde et dobbelt-produkt til samme pris.

Rammer ekstra hårdt i Danmark
I Danmark kan reglen ramme hårdere end i andre lande. Herhjemme opkræves der ikke moms på papiraviser, mens EU forlanger, at der skal opkræves moms på digitale abonnementer.

Det betyder helt konkret, at de danske mediehuse først skal aflevere 25% moms til staten og siden 30% til Apple for ethvert digitalt abonnement før de kan putte penge i egen kasse. Sælger de derimod et papirabonnement kan de beholde hele indtægten selv.

Det er endnu ikke klart, hvilke alternativer mediehusene vil spille ud med.

I Holland har adskillige aviser reageret med ærgrelse og nogle har fastfrosset deres udvikling af produkter til Ipad’en.

I forvejen er mange dagbladschefer utilfredse med Apples betingelser for abonnements-salg via Ipad’en. Det skyldes både, at Apple tager 30% af abonnements-indtægterne, men også at Apple overtager oplysningerne om kunderne, fordi handlen foregår via Itunes-butikken. Dermed mister aviserne en chance for salg af andre ydelser til det de opfatter som deres egne kunder.

Historien har fredag spredt sig fra de hollandske aviser til amerikanske nyhedsmedier. Det vækker dog undren, at ingen aviser i andre lande indtil videre har berettet om samme krav. Apple er normalt kendt for at have en relativt stram styring af information.

Jeg har bedt Apple bekræfte historien, men har endnu ikke modtaget svar.

Kilder
* Volkskrant: Apple wil meer geld voor iPad-kranten | (Google oversat til dansk)
* De tijd: Apple neemt met iPad uitgevers in de tang
* Appleinsider.com: Apple tells newspapers: no free iPad edition for print subscribers
* Mashable: Apple Vetoes Free iPad Editions for Print Subscribers

* Appadvice: Kommenterede regelsæt for Ipad-udviklere

Dette blogindlæg blev publiceret lørdag den 15. januar. Søndag blev indlægget opdateret søndag med dokumentation fra Apple’s regelsæt og tirsdag med udvidede citater fra Ernst-Jan Pfauth.

6 responses to “Apple vil stoppe gratis Ipad-apps til avis-abonnenter (Opdat. 4)

  1. Pingback: Tweets that mention Apple vil stoppe gratis Ipad-apps til avis-abonnenter | Ernst Poulsen’s Weblog -- Topsy.com

  2. Helt forståeligt, at Apple ikke vi tillade, at man distribuere sit indhold via deres (Bemærk ordet: deres) apps store – og samtidig tage betaling for ydelsen uden om dem.

    Det er jo det, der i praksis er setup’et som beskrevet ovenfor.
    Det er noget med at blæse og have mel i munden samtidig……

    /Frans Josef Meyer

  3. Tak for research’en, Ernst.

    Det er en interessant udvikling, men hvis Apple – som det ser ud til – serverer den som en del af pakken med forbedrede mekanismer til abonnementshåndtering, kan de godt få indholdsudbyderne til at sluge den. En af de helt store udfordringer er dog at App Store – og Android Market for den sags skyld – giver indholdsudbyderne ringe kår for at opbygge kundeloyalitet. Man kan se hvor mange der køber en given app, men man kan ikke se hvem det er, og man har ikke mulighed for at sende vedkommende et tilbud ved senere lejlighed.

    I princippet efterlader det udbyderne i en situation hvor der kun er to muligheder. Enten går du all-in på Apple’s præmisser, eller du vælger at optimere indhold direkte til browseren. Jeg tror sidstnævnte mulighed bliver langt mere relevant – også i takt med at markedet bliver stormet med en lang række Android tablets de kommende måneder.

  4. Who gives a shit. Der er alligevel ingen, der gider abonnere på aviser eller bøger til Ipad. Ipad er en stærkt overvurderet størrelse. Den er så forbandet svær at bruge, mens man kører bil, og mens man fedter rundt med morgenkrydderen med tandsmør, og det gør de fleste mennesker jo. Når det gælder avisabonnementer, så er det enten the real thing af papir, eller også er det nothing. Og så gør det ikke noget, at man lige bruger avisen bagefter i kattebakken. Det bliver lidt svært med Ipad’en.

  5. Det lyder lidt besynderligt, hvis Apple skulle stoppe gratis iPad-apps til aviser. Siden foråret 2010 har man hos iTunes kunnet downloade PressReader, som er en gratis app til Ipad, der giver adgang til pt. 1700 aviser i trykt version. Den er lige kommet i ny version i slutningen af december, og der er lanceret en android-version 11. januar i år.
    Af danske aviser er Berlingske Tidende, B.T. og Nordjyske tilgængelige fra Danmark, mens Børsen og Ekstra Bladet er det fra en udenlandsk IP-adresse. Et abonnement som giver fri adgang til alle aviser koster fra 199 kr. om måneden via outside24.dk.
    Ganske pudsigt er det, at det går fint at læse Ekstra Bladet inklusive side 9-pige på iPad via denne tjeneste. Derimod er Politiken ikke længere tilgængelig og snart heller ikke JP. Begge aviser satser på at sælge abonnementer individuelt til en væsentligt højere pris.
    Dermed går de modsat den almindelige udvikling, idet der hver måned føjes minimum 20 nye aviser til ordningen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s