Når presseetikken kører på auto-pilot

Mandag fik vi en lille, hurtig lektion i, hvor svært det er at holde fast i en redaktionel eller etisk linje på en online-redaktion.

1) Vi begynder med Berlingske, som mandag den 15. februar nøjes med at  indikere, at en kendt politiker har angrebet en kendt professor (*1) på Facebook. Men Berlingske vil ikke bringe navnene, fordi Pressenævnet tidl. har givet pressen et rap over fingrene for at citere fra lukkede Facebook-profiler.

2) JP har ikke samme forbehold, og skriver nyheden til morgendagens avis. Den bliver lagt på websitet om aftenen: JP fortæller, at det er Søren Pind, der angriber jura-professor Claus Hagen Petersen foran sine 4000 “venner”. Tonen er ganske kontant.

Ritzau vælger at citere historien, og sender den ud som net-telegram. Dermed ryger den også automatisk ud til ritzau’s kunder – blandt andet:

3) Berlingske.dk, der nu pludseligt bringer ritzaus JP-artikel inkl. de navne og detaljer, som man tidligere holdt tilbage.

Således kom historien alligevel på B.dk.

Konkurrenterne styrer din presseetik
Så vidt jeg lige kan gennemskue, så er Berlingskes sidste artikel blevet lagt på pr. automatik. Den er nemlig publiceret på samme minuttal, som tilsvarende udgaver hos Fyens.dk og Nordjydske.dk. Alternativt kan der være tale om, at det er et andet hold af medarbejdere, som har aftenvagten.

Det er de færreste webredaktioner, der har råd til natte-bemanding, og derfor  kører de med automatisk pålægning af artikler fra ritzau – især ud på aftenen/natten. På den måde sikrer de sig, at sitet også er opdateret, hvis der sker noget vigtigt.

Det er dog ikke sådan, at eet medie kan auto-publicere på andre medier, uden at der er et redaktionelt filter. Ritzaus net-artikler har været gennem hænderne på en ritzau-journalist før de bliver sendt videre.

Konsekvensen er dog stadig, at presseetikken er deponeret hos … leverandører og delvist hos konkurrenter.

Det er den benhårde virkelighed, fordi der på de store sites publiceres et så stort antal artikler fra så mange leverandører, at det ikke er muligt at tjekke alt, før det går i luften. Ikke med den nuværende online-økonomi.

Fløjlshandsker ikke nødvendige
Min egen vurdering? Jeg mener ikke, at Berlingske behøvede at være så forsigtig i den første artikel.

Der er forskel på den sag Pressenævnet oprindeligt afgjorde, og den aktuelle sag. I den forrige sag refererede Ekstra Bladet, at statsminister Lars Løkkes bror havde angrebet flere socialdemokratiske politikere med grove udtalelser. Der var imidlertid tale om en lukket profil med 400 venner. Det er et højt, men dog nogenlunde normalt antal venner på Facebook. Det har sikkert medvirket til, at Pressenævnet vurderede Facebook-profilen som reelt værende privat.

I dette tilfælde, er der imidlertid tale om en minister, som må forvente ekstrem opmærksomhed på alt, hvad han siger. Hans Facebook-konto har 4000 “venner”, og det gør en forskel. 4000 mennesker er ikke en vennekreds, det er en forsamling eller lytterskare. Endeligt har ministeren foretaget et benhårdt angreb på professoren i en sag, der åbenlyst handler om politik.

Alternativet ville være, at man – selv som minister – ville kunne foretage heftige personangreb foran flere tusinde mennesker – uden at den angrebne part kunne komme til orde eller at pressen kunne løfte diskussionen ud i det offentlige rum.

Som minister kan man ikke foretage så hårde angreb i så stort et forum og så påberåbe sig, at det er foregået i et privat/lukket rum. Det er værd at bemærke, at ministeren heller ikke har gjort noget lignende. Han er nemlig på ferie, og vi ved derfor ikke om han har noget imod at blive citeret.

Indtil videre er det altså kun Berlingske, der har vurderet, at ministeren skulle tages med fløjlshandsker. Det var nok ikke nødvendigt.

Skulle det modsatte ske, så får vi sikkert en sag hos Pressenævnet. Det vil være godt, fordi vi så får præciseret grænserne. Facebook-indhold vil ofte være privat og dermed være off-limits for pressen. Men det er næppe alle, der kan forvente, at alt hvad de skriver forbliver privat – uanset om det så er en åben eller lukket profil.

Opdatering (*1): Berlingske valgte næste morgen af afpublisere ritzau-telegrammet. Berlingske har via Twitter beklaget, at de kørte på autopilot.

Opdatering II: Ifølge Information er det OK med Søren Pind, at hans Facebook-side bliver citeret.

Præcisering: Har præciseret, at det ikke var JP, der udsendte historien via Ritzaus citat-service, men Ritzau selv, der valgte at citere historien.

(Tak til @KimElmose som i første omgang gjorde opmærksom på historien)

2 responses to “Når presseetikken kører på auto-pilot

  1. Jeg er helt enig i din anskuelse.

    Sagen er afgørende anderledes i kraft af Pinds 4000 “venner” på Facebook. Og du strejfer selv i de sidste linjer af dit indlæg en problemstilling, jeg kan frygte vil skabe uheldige fremtidige domme i sager om webkultur, ytringsfrihed og privatliv: At sager som den du refererer til (med Lars Løkkes bror) får lov at danne præcedens i en www-verden hvor normer, standarder, best-practice osv. ændrer sig hurtigere end vel i nogen anden sammenhæng jeg kan komme i tanke om.

    Hvad der for 5 år siden var normalt er forældet i dag. Tænk blot på MySpace, Facebook og YouTube (født i henholdsvis 2003, 2004 og 2005) som ikke fandtes for 10 år siden – og se hvor meget der er sket i forhold til webkulturen, i form af konventionsbrud, for så vidt privacy, gennemsigtighed, hastighed og rækkevidde angår.

    Det er farligt at etablere præcedens – en ellers retslig standardprocedure – for en del af samfundsstrukturen der til stadighed hastigt udvikler sig. Her må eksperter løbende tages til indtægt i høj grad, hvis ikke retssystemet skal midste fodfæste med virkeligheden.

  2. Kære Ernst
    Jeg har fået nys om din blog via DONA og Kim Elmose. Håber at jeg på min blog http://retorik-tv.dk må følge dig fremadrettet!
    Den diskussion du rejser er ret væsentlig fordi den handler om mediernes rolle i forhold til sagers signifikans, herunder politikeres ditto. Det handler også om mediernes valg og vilje (og ikke mindst uvilje i andre situationer) til at bringe viden de har, når de har den!
    Jeg har selv skrevet om dette så sent som i Politiken i lørdags (Debat, side 2: “Beskytter TV2 regeringen i lækagesagen?”) og på følgende link: http://retorik-tv.dk/tv2s-moralske-medansvar-i-l%C3%A6kagesagen/.
    Søren Pind gør INTET der ikke er overvejet i så henseender som du her hentyder til. Det kan jeg sige fordi jeg selv er politiker (valgt i Lyngby), og fordi jeg ved, at man ganske nøje overvejer, hvad og hvor man oploader noget som helst. Det sker efter den uskrevne devise om, at alt hvad der lægges på nettet, herunder på de sociale medier, må betragtes som, og forventes som, offentlige ytringer, jf. ikke mindst Okman-doktrinen.
    Det handler derfor ikke kun og udelukkende om at Berlingske (B.dk) kører på autopilot om natten, men også om den signifikans de som medie vælge at tildele en sag ved at bringe den til start, herunder det moralske medansvar for den kommunikationssituation, der følger med publiceringen.
    Herligt at du bidrager til en oplyst og nuanceret debat, hvor der naturligvis er mange vinkler.
    Mange hilsner, og tak for indlæg, fra Trine.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s