Truslen fra Facebook. og Håbet.

Den næste trussel mod journalistikken kommer fra Facebook, som både kommer til at stjæle læsere, annoncører og fjerne samtalen fra medierne. Måske – men kun måske – kommer det næste håb fra Facebook.

Vi har alle læst statistikken: Mere end halvdelen af danskerne er på Facebook, og Facebook er det site, som  ubetinget sluger mest af vores tid på nettet. Facebook er større end Google, som ellers kan vise vej til alt andet indhold på nettet. Og vi bruger mere tid på Facebook, end vi gør på samtlige af de store danske netmedier – tilsammen.

En ny undersøgelse – Social Media Factbook 2011 – viser, at danske virksomheder er ved at teste mulighederne på de sociale medier. (Disclaimer: Jeg er co-redaktør på rapporten. Hent den gratis på linket ovenfor).

Og selv om de indtil videre ikke har investeret stor midler, så mener en stor del (30-50 %) af virksomhederne, at de allerede har udbytte af sociale midler til markedsføring, produktudvikling og til at øge trafikken på hjemmesiden.

Undersøgelsen viser også, at forventningerne er endnu større. Et par tal:

  • 91% har allerede udbytte – eller forventer udbytte til eksponering/branding af produkter.
  • 88% har allerede udbytte – eller forventer udbytte til udbredelse af egne budskaber.
  • 71% har allerede udbytte – eller forventer udbytte til forøget effektivitet i forb. lancering af kampagner.

Undersøgelsen viser også, at virksomhederne forventer udbytte omkring produktudvikling og i et vist omfang også inden for rekruttering.

Og – hvad har det så med medierne at gøre?

Rigtigt meget.

  • Når Thomas Helmig har 60.000 fans på nettet, og 1000 af dem deler det med deres venner, hver gang han annoncerer et ny koncertdato, så falder hans behov for at annoncere.
  • Når firmaer som Nokia – alene i Danmark – har 4.500 der følger deres support-side på Facebook, så er det et godt sted at starte med damage-control, hvis de får fornemmelsen af, at der er kritik af deres nye partnerskab med Microsoft. Så kan de bagefter ringe til medierne.
  • Efterhånden som de lokale handlende får Facebook eller Foursquare-skilte i udstillingsvinduet, så kan de lokale kunder modtage tilbud direkte på telefonen eller på Facebook. Hvorfor så annoncere lokalt? Når borgerforeninger, sportsklubber, brugsforeninger, mv. har en effektiv kanal til at tale med medlemmer og kunder, hvad skal de så bruge de lokale medier til?
  • Når Kræftens Bekæmpelse har 340.000 der følger deres “Støt Brysterne“-kampagne, så mindskes behovet for helsides-annoncer sikkert.
  • Når Novo Nordisk rekrutterer nye medarbejdere via deres blog, hvorfor så bruge penge – overhovedet – på job-annoncering.

 

 

Medier – der ikke er en del af debatten
Truslen mod medierne er altså både, at de risikerer at miste annoncører og at de ikke er centrum i samfunds-debatten længere. Samtalen kan lige så godt foregå direkte mellem virksomheder og kunder. Direkte mellem politikere og vælgere.

Nu har jeg nævnt Facebook og blogs ovenfor, men jeg kunne tilføje YouTube, Foursquare, LinkedIn, Twitter. Hver især har de deres egen stærke side, og deres egen måde at snige sig til at tage en del af tidsforbruget.

Men Facebook – og de andre sociale medier – kan også være en del af løsningen for mediehusene.

Tre eksempler:

  • Fællesskabet: Når danskerne samles om tv-skærmen for at følge de store live-events, så har de ofte en bærbar med, hvor de kommenterer og læser vennernes kommentarer på Facebook og Twitter. Mediernes rolle er at samle indhold, som man kan interagere med – afstemninger, live-tv-feed og feeds der samler de rigtige tags. Vi har set det til Euoropavalg, Superbowl og senest til Oscar-showet. Næste oplagte mulighed er det kommende folketingsvalg.
  • Enkelt-journalister: Også lokaljournalister – kan godt få flere tusinde fans. Det giver både en god mulighed for at promovere artikler i dagens avis, og få respons direkte fra læserne.
  • Enkelt-historier: Da DR lancerede historien om, at politikerne forsøger at styre medierne, og brugte Bertel Haarder som eksempel, så valgte DR samtidigt at lægge hele klippet ud. Det er muligt at “synes godt om” eller “dele” artikler på dr.dk og det gjorde 50.000. Samtidigt kom der 7.000 kommentarer direkte til artiklen. Dertil kom et betydeligt antal seere på YouTube, m.v. For DR blev de sociale medier et fortrinligt værktøj til at gøre historien til dagens mest omtalte historie.

Internettet har vi efterhånden 10-15 års erfaring med, mens vi kun har et par års erfaring med de store sociale platforme. Potentialet er imidlertid lige så tydeligt, som det var med nettet i sin tid.

Undersøgelsen fra Social Semantic viser også, at virksomhederne indtil nu famler rundt i blinde uden en egentlig strategi, investeringerne er under 10.000 kr, og det er ret få folk i virksomhederne, der arbejder med sociale medier.

Men – 93 % siger, at de vil investere mere i de kommende år.
Det svarer forhåbentlig til intentionerne hos danske mediehuse.


Læs mere:
Andre bloggere og medier har skrevet om Social Media Factbook 2011:



4 responses to “Truslen fra Facebook. og Håbet.

  1. Det bliver interessant at få hele rapporten læst.
    Jeg må erkende, at dine eksempler på – om ikke “løsningEN” – så i hvert fald en del af overlevelsen for de gamle medier – ikke mindt printmedia. Jeg Fulgte selv eksplosionen af Bertel Haarder indslaget på Youtube den formiddag, hvor DR besluttede sig for at lægge det ud. Og hvor var det dog klogt, at de gjorde det selv og derved var med til at erkende tilhørsforholdet og delagtigheden i nterviewet. Et andet – lokal eksempel – gjorde også stort indtryk for en måned siden. Som eksil-Bornholmer fulgte jeg af temmelig indlysende årsager mine ganmloe forældre skæbne i snehelvedet. Jeg gik til DR Bornholm. Men her var sidste video-klip et par måneder gammelt (Den regionale station har måttet nedlægge deres flermedielle forsøgsstatus. Endnu mere absurd var det hos TV B0rnholm (En fuldt indrettet og bestykket TV2, Regionalsttation med vel et halvt hundrede redaktionelle medarbejdere til 46.000 indbyggere. En helt unik medieressource på klippeøen) Jeg havde forventet at de vel nærmest kastede billedeindslagene ind på deres site. Men jeg. TV Bornholm var 100 pct. mentalt “indesneede” og anvendte den klassiske løsning: Se sidste nyhedsudsendelse! (streamet). Ingen links til youtube, twitter e.a. Intet – eller næsten intet brugerskabt indhold. – SÅ sprang jeg til Youtube. der er blev min alternative “Tv.kanal”! disse dage. Jeg talte i hvert fald en halv snes, brugerskabte reportager og billedserier fra øen i alarmberedskab.
    På Bornholm læner de to elektroniske hovedmedier, DER og TV2 Bornholm sig utvivlsomt op ad en markedsdominans så total, at det ikke mindst er selvsikkerheden oog dovenskaben, som resulterede i en så elendig indsats på sociale medier. – Men den selvfedme kan alle gamle medier jo ikke tillade sig at forfalde til…….

  2. Er helt enig i din tilgang – løsningen må findes – hvis den findes – men dine eksempler handler måske nok om at medierne kan bruge facebook etc. til at holde sig relevante – inddrage folk i debat etc. De handler mindre om hvordan medierne kan tjene penge – eller undgå at mist alle pengene til facebook etc – og det er vel ikke mindst problemet?

  3. @rune: God pointe. Indtil videre fokuserer de fleste nok på een – ret central – opgave: Nemlig at forblive central som formidler af nyheder. Det er heller ikke et dårligt udgangspunkt. For uden publikum…

    Men, jeg tog et hurtigt kig på nogle andre af mediernes forretningsområder. I nogle tilfælde er der særlig værdi at hente i sociale løsninger, men der er egentlig en del at hente på helt almindelig web 1.0:

    PRODUKTUDVIKLING
    * Kritik af artikler/journalister: Lige siden den klikbare byline blev “opfundet” har det haft den positive bivirkning, at journalister har måtte vænne sig til hurtig og kontant kritik, præciseringer, etc.
    * Forslag til nye vinkler: På samme måde resulterer den synlighed heldigvis også i konkrete forslag til nye artikler, vinkler og kilder.
    * Produktudvikling: Samtidigt har flere medier web-paneler som jævnligt bliver stillet spørgsmål om produkterne. Men jeg tror stadig, at det er på det overordnede produkt-udviklingsniveau, der er mest at hente.

    SERVICE
    Hvert telefonopkald der er sparet, er penge tjent.
    * (Sommerhus)flytninger: Det er ikke altid nemt at finde på et site, men burde være en simpel selvbetjeningsopgave.
    * Find medarbejder. Da vi skulle lancere rapporten skulle vi finde navne på journalister der arbejder med det rette stofområde. Mærkeligt nok findes der sjældent meget synlige medarbejderoversigter. Ærgerligt, for jeg tror, at hver gang man sætter en person forrest – så bliver kunderne lidt mere venlige end når de mødes af et firma-logo.
    * Web-service: Alle de store mediehuse har helt sikkert service-afdelinger, men ingen af dem har et online-forum, hvor man kan stille spørgsmål – og måske få svar af andre kunder, eller lede efter svar som tidligere er lagt ud.

    SALG/MARKETING
    Det svinger lidt med brugen af sitet til salg/markedsføring, men der findes positive eksempler.
    * Læserbutik/Plus-kunder: Berlingske har jævnligt annoncer for deres egen “læserbutik” http://www.lidtmere.dk.
    * Abonnements-salg: Som regel kan man også finde egen-annoncer for papir-abonnement, m.v. Men, jeg har bemærket, at priserne her nogle gange er dårligere end de tilbud man får af telefon-sælgerne.🙂
    * Indryk annonce: Annonce-produkterne og salgs-pris-systemerne er så omfattende og komplicerede, at man bliver ført ind i et vidt-forgrenet pdf-univers – sandsynligvis beregnet på stor-kunder. Måske er det derfor rubrikannoncer er flyttet andre steder hen.

    Man kunne fortsætte med at gennemgå andre forretningsmuligheder, men det bliver nok i en anden – og måske grundigere blog-posting. 🙂

  4. Pingback: Report: Facts on Danish companies use of social media – great expectations on a shoestring | Digitale tanker fra hverdagen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s