#UK-riots giver os demokratiske og medieetiske udfordringer

Jeg medvirker i dag som en blanding af researcher/kilde i Jakob Elkjærs artikel i Politken om #UKriots og sociale medier (Politiken, 2. sek. s6):

“Sociale medier flytter magten ud på gaden”.

Kan lige nu kun finde link til en e-pages udgave:
http://www.e-pages.dk/politiken/7099/20

Det nye i London er ikke den massive blanding af Twitter, Facebook, Web, Flickr samt TV og papiraviser. Det nye er egentlig heller ikke, at vi nu har et mediebillede, hvor journalister ikke længere er gate-keepere, men nærmere en slags opsamlere/analytikere/ordstyrere på den videre debat.

Det har vi vidst siden 1999, selv om det i London er blevet tydeligere end nogensinde før.

Borgere (kriminelle eller ej), medier, politiet – alle benytter de sig af alle de nye platforme til massekommunikation. Nogle rapporterer fra gaden. Nogle organiserer plyndringer. Nogle organiserer oprydning. Andre efterlyser mistænkte/kriminelle. Nogle får titusindvis af nye Twitter-followers, andre kommer i fængsel. Men det er de samme platforme vi benytter os af, og det er der ikke noget overraskende i. Papir kan bruges til godt og skidt, og det samme kan sociale medier. Samlet set er det en styrkelse at vi har flere og flere kommunikationsværktøjer.

Vi har pænt observeret udviklingen – senest i de arabiske lande, og nu også her i Nordvesteuropa.

Hvad kan vi så lære?
Det der måske er den vigtigste lære er, at vi står over for nogle nye udfordringer både demokratisk og medieetisk.

– Demokratiske-principper: Den britiske statsminister overvejer at forbyde sociale medier for nogle folk – blot hvis de er mistænkt for at misbruge de platforme. Det overrasker mig, at en statsminister i et vestligt land overvejer et så kraftigt indgreb i de værktøjer, som er afgørende for vores kommunikation og ytringsfrihed. Vi (eller vore ledere) bliver stadig forvirret over de nye platforme, og derfor skal vi igennem flere fundamentale diskussion om nye medier. Kan samfundet f.eks. fradømme folk retten til at bruge nettet og til at ytre sig på bestemte platforme?

– Guardian har brugt Google Docs til at offentliggøre lister med navn, alder og stilling på en del af dem der er tiltalt – også for mindre forbrydelser. I den danske medieverden har vi været vant til, at man kun blev nævnt med navns nævnelse, når man var dømt. Jeg har ikke kunnet finde artikler om Guardians etiske overvejelser eller om sædvaner i britisk presse, men emnet er i hvert fald en diskussion værd.
Det kan godt være, at vi ender i en verden, hvor alt er offentligt fordi alle kan rapportere og gør det, hvis de har en egen-interesse i det. Det har blot omfattende konsekvenser for de folk der bliver omtalt (skyldige – eller uskyldige) fordi nettet nogle gange har en meget lang hukommelse.

– Endeligt mener jeg også, at medierne måske skal justere deres efterlysninger af borger-indhold og gøre de etiske overvejelser tydeligere. Vi kommer ikke uden om, at medierne står langt stærkere, hvis de kan inddrage indhold fra de tusindvis af borgere der var på gaden og som alle havde en mobil med kamera. Intet mediehus kan være så mange steder – og derfor er det oplagt at inddrage indhold fra borgerne. Men det var i London ganske farligt at tage billeder på gaden, og det bør medierne gøre klart, når de efterlyser indhold fra borgerne.

– Jeg tror medierne er nødt til at italesætte alle de medieetiske overvejelser de gør sig undervejs. Både fordi det er sundt med en debat om emnet, fordi transparent journalistik er bedre – og så fordi det måske kunne smitte af på det andre gør. Når private borgere opretter sites, hvor man kan uploade billeder af folk, der måske har medvirket til tyveri, hærværk, vold – så er der en risiko for at hænge uskyldige ud og – hvis situationen var eskaleret – for at borgerværn og selvtægt havde fået fatale konsekvenser.

Læg mærke til, at jeg stort set ikke taler om, at vi skal forsøge at begrænse værktøjerne. Det tror jeg ikke er muligt. (Hvilket David Cameron nok finder ud af på et tidspunkt, når han har fået lidt demokratisk medierådgivning fra Mellemøsten).
Men medierne har mange års erfaring i hvilket ansvar det er man står med, når man står med de muligheder et massemedie giver. De erfaringer skal vi dele ud af.

Nuvel – alt overnfor er et udkast til debat. Jeg trænger også til at blive klogere, så jeg håber I vil bruge kommentarfeltet eller sende en mail: ernst.poulsen@gmail.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s