Hvor meget må man kopiere, citere og linke?

Hvor meget må man egentlig linke på nettet. Er dybe links (direkte til en artikel) forbudt, eller? Det spørgsmål cirkulerer jævnligt, og derfor er her en kort opsummering.

Hvis man gerne vil lave en nyhedsovervågning på ens firma- eller organisationshjemmeside, må man så det? Må man kopiere rubrikker, og manchetter, og må man linke til alt det, man finder derud? Sådan spurgte et DONA-medlem forleden på foreningens mailingliste.

Der er egentlig to hovedelementer i spørgsmålet.
1) Hvor meget må man kopiere af tekst og fotos?
2) Hvor meget må man linke? (Det er her de dybe links kommer ind)

FOTOS OG TEKST
1a) Du må ikke kopiere fotos.
Hvis du linker til en nyhedshistorie, må du ikke tage en kopi af billedet med i dit link. Det hjælper ikke, hvis du beskærer eller minimerer billedet. Undtagelsen er hvis billederne er frigivet med en Creative Commens licens, men det er det som udgangspunkt aldrig på netaviser.

 
1b) Når det kommer til tekst, er det lidt mere vanskeligt. Man kan finde en ret god opsummering i CFJE/Updates lovdatabase

Grundlæggende må man citere så meget, som det er nødvendigt for at formidle sammenhængen. Det vil typisk betyde, at desto mere du selv bidrager med i en analyse, desto mere kan du slippe fra at citere (for at vise din baggrund).

Men, må man kopiere manchetten på artikler, som du linker til? Her er man nok på vej ud på tynd is, især hvis det sker mere eller mindre systematisk. Det vil jeg fraråde, da I godt kan risikere at få en regning, om et år – og så er det måske blevet dyrt samlet set.

Løsningen er opsummere det vigtigste med egne ord; altså at lave et resume. Man kan også citere ordret fra artiklen direkte og så kommentere indholdet.
 

Jeg kender dog ikke til sager, hvor en forening har fået regninger for at kopiere fem linjer en gang imellem. Det kan godt være, at det er på kanten af citatretten, men det vil som regel havne under den bagatelgrænse, hvor mediet eller skribenten gider gøre noget ved sagen – især hvis det kun er nogle få tilfælde.

LINKS
2) Reglerne for links har ikke ændret sig. De fastlægges nemlig ikke af aviserne, men af paragraffer om ophavsret og retspraksis på området.


Den mest markante retssag, man kan henvise til, er Newsbooster-sagen, hvor dagbladene fik markeret, at systematisk, kommerciel linkning ikke er tilladt. Det vil sige, at man nok meget nemt risikerer at skulle svare på advokatbreve, hvis man udbyder en kommerciel medieovervågning, hvor man fast kopierer rubrikker og manchetter fra avisartikler.

Men – hvad så hvis en forening eller firma blot vil give overblik over samfundsdebatten inden for området?

Rent praktisk kan man f.eks. gøre det ved at bruge en service som Del.icio.us, hvor man bookmarker artikler – og så via Del.icio.us‘ rss-feed, indsætter en boks med de links på ens egen hjemmeside.


For nylig sendte en irsk avis-organisation regninger til foreninger, der på deres hjemmeside havde linket til dagbladsomtale af sager, de selv var involveret i. Og selv om de irske organisationer trak følehornene til sig, så har de danske dagbladene topbosser fornyligt udtalt, at de synes det er en interessant tanke, at få firmaer og organisationer til at betale for dybe links. Den tanke luftede de også for 10 år siden.

Hvis der blot er tale om links til artikler, som indgår i en forenings typiske fagområde, så er tanken om at kræve betaling for et link absurd. Den sag – og de udtalelser har jeg blogget lidt om her.

Jeg kender heller ikke nogle danske sager, hvor foreninger eller firmaer har fået besked på at betale for denne type links. Jeg hører gerne, hvis andre kender til sager inden for området.

Bemærk, at dagbladsbosserne omtalte det som “interessant” at kræve betaling for links. Hvis de mente, at de havde retspraksis og juridisk rygdækning til at kræve betaling nu og her – og de havde tænkt sig at gøre det, så havde de udtalt sig anderledes bastant.
Mit bud er derfor, at man godt kan slippe fra den type fokuseret medieovervågning, som indgår i en fag-sammenhæng.

Opsummeret:
* Ja, din forening kan godt linke direkte til artikler på netaviser.
* I kan sikkert slippe godt fra at medtage et par linjer fra artiklerne, hvis det sker sjældent – men hvis I istedet laver jeres egen opsummering, overholder i reglerne helt.
* Nej, I må ikke kopiere fotos (og det hjælper ikke at beskære dem eller gøre dem mindre)
* Nej, I bør ikke udbyde en systematisk, kommerciel linkservice, hvis du ikke har resurser til en længere retssag og regner med at kunne omstøde retspraksis.

7 responses to “Hvor meget må man kopiere, citere og linke?

  1. Glimrende opsummering. Tak for det.

    Men den gav også anledning til et par spørgsmål:
    Når du skriver fotos, omfatter det så andre og alle former for grafisk arbejde?

    Og spørgsmål nummer to: Hvis et medie inviterer eller beder søgemaskinernes robotter til at søge og indeksere deres sider, er det så ikke samtidig en accept af dybe links?

    Og som bonusspørgsmål: Hvis man ikke ønsker systematisk indeksering, kunne man så ikke bare frabede sig det i med en en no-follow/no-index i enten meta-tagget eller i robots.txt-filen?

  2. FOTOS OG GRAFIK
    Der er ikke forskel på fotos og andre grafiske elementer. Du må ikke kopiere fotos, grafik, m.v.

    Jeg har udvidet blogindlægget lidt for at specificere, at jeg her går ud fra en situation, hvor man gerne vil lave nyhedsovervågning på ens site, og derfor er jeg ikke gået ind på Creative Commons billeder. Typisk vil man jo linke til netaviser, og deres billeder er aldrig lagt ud til fri brug.

    Når man laver opslag på Facebook og Google+ får man ofte mulighed for at medtage billeder. Faktisk skal man som udgangspunkt fjerne et flueben for at undgå, at de kommer med. Det er egentlig ikke lovligt, men da hovedparten af delingen på Facebook sker privat, så kan ophavsretsejeren ikke se det, og det vil i de fleste tilfælde blive bedømt med mildere øjne.

    Men har man en offentlig Facebook-side, skal man passe på med bare at medtage billeder fra de sites man linker til.

    DYBE LINKS OG SØGEMASKINER
    Du spørger om ikke netaviserne har accepteret dybe links, når de accepterer søgemaskiner. Det er lidt kompliceret at svare på – og en gråzone.

    Formålet med en søgemaskine er at gøre det muligt at finde indhold på nettet, og derfor er søgemaskinerne ikke i direkte konkurrence med netaviserne, hvis formål er at give et nyhedsoverblik.

    Der hvor gråzonen er mest grå er når vi beskæftiger os med f.eks.. Google News, der giver nyhedsoverblik enten på verdensplan – eller i bestemte lande. Her mener aviserne, at Google laver en kommerciel ydelse der lukrerer på deres arbejde, og som fratager dem indtægter. Google argumenterer for, at de leverer ekstra trafik.

    Af samme grund kører der en række retssager, som jeg ikke vil gå ind i her.

    Men grundlæggende kan man ikke konkludere, at netaviserne tillader alle dybe links, hvis de ikke specifikt frabeder sig søgemaskiner.

    Når det kommer til almindelige links som indgår i en faglig sammenhæng, så kender jeg ikke til noget eksempel, hvor danske netaviser har frabedt sig links. Heller ikke selv om man hver dag trawler netaviserne for artikler inden for ens fagområde og linker til dem fast.

    Der hvor man kan løbe ind i problemer er, hvis man udbyder det som en service andre skal betale for, eller hvis man begynder at kopiere tekst og billeder fra netaviserne.

  3. Tak for et udførligt svar.

    Jeg er med så vidt, hvis man ikke selv har bedt om at få ens sider indekseret.

    Mit spørgsmål gik nu imidlertid på, hvad man skal stille op, når medierne selv inviterer. Flere dagblade har eksempelvis metatags hvor robotterne instrueres i at indeksere siderne (robots = index,follow). Det er vel et eksplicit ønske fra dagbladenes side om at blive medtaget i søgeresultaterne?

  4. Tak for posten. Jeg synes der gemmer sig nogle uhyre spændende diskussioner i dine bemærkninger om inklusion af billeder i poster på Facebook og Google+. De færreste private brugere har nok et overblik over, hvad denne standardfunktionalitet egentligt indebærer af mulige problemer.

    I tjenesternes hjemland findes der “fair use” undtagelser i forhold til kommentar, reportage, kritik og satire – hvilket nok meget godt dækker de motiver, der kan være for at skrive en post. Men vi europæere lever jo under et helt andet ophavsretligt regime end tjenesterne og mange af de med-brugere, som vi kommunikerer med på nettet. Nogle hævder at ovenfra-og-ned håndhævelse af brud på ophavsret indebærer en slags “de facto fair use” i Europa, men det er godt nok et mudret landskab.

    http://www.hoganlovells.com/fair-use-in-europe–not-yet-good-idea-but-one-that-might-justify-a-copyright-regulator-06-25-2012/

  5. Har netop modtaget en regning fra Politiken, da vi linker til en artikel, hvor vores produkt er omtalt. Undrer mig såre over at vi skal betale for at kunne linke til en offentlig artikel på deres side.
    Kan det virkelig passe?

  6. Pingback: Hvad Må Man Egentlig – Kongen#I'm the best

  7. Pingback: Spørgsmål omkring ophavsret – frk. Jørgensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s