Startup Weekend-team “Hiveeo” er nu officielt et firma

I går var jeg ude og tage portrætbilleder af Henrik Rewes og Sean Dong. Anledningen var, at de nu officielt har dannet et firma til driften af deres startup-projekt Hiveeo.

Sean Dong og Henrik Rewes arbejder på fuld kraft på Hiveeo.com og regner med at kunne lancere Hiveeo.com til august.

Sean Dong og Henrik Rewes arbejder på fuld kraft på Hiveeo og regner med at kunne lancere en bedre udlejningsservice på Hiveeo.com til august.

Som idemand/medarrangør til Startup Weekend Copenhagen Media er der intet, der kan gøre mig mere stolt. Før vi overhovedet bestemte os for, at det lige skulle være en Startup Weekend vi lavede, var grundideen, at vi ville hjælpe folk, der gerne ville starte noget medie-releateret. Det er åbenbart lykkedes med Hiveeo.

Hiveeo’s mål er at lave en langt bedre bolig-udlejning på nettet end de eksisterende. Blandt andet vil man sørge for langt større tryghed for både udlejere og lejere bl.a. ved hjælp af sociale medier.

Er Hiveeo så medie-relateret vil nogen spørge. Well – hvis du husker aviserne før 2000, så vil du også huske, at der dengang var noget der hed rubrikannoncer, som var med til at finansiere aviserne og som var et af de elementer der gjorde avisen til et afgørende forbindelsesled mellem byens borgere og handlende.

Den del tabte medierne på gulvet og andre løb afsted med kagen. Den Blå Avis blev en milliard-forretning og i dag er det Jobindex, der har købt en stribe computer-fagmedier. Medier – redaktionelle og kommercielle – skaber kontakt mellem mennesker og kunsten er så at få det til at være en forretning, så man også kan leve af det.

Det er det Sean og Henrik er i gang med, og i går var en særlig glædelige dag fordi de netop havde været hos advokaten og sørget for det officielle papirarbejde bag firmaet.

Een stemme for lidt
Jeg lagde mærke til Sean Dong første gang da vi netop var færdige med den første afstemningen på Startup Weekend. 12 projekter var blevet udvalgt til at blive arbejdet videre med. Da jeg gik og ryddede op i salen sad Sean tilbage med en makker og ærgrede sig: “… But it IS a great idea”, insisterede han.

Han havde imidlertid fået een stemme mindre end der skulle til for at gå videre med hans ide. Et alvorligt tilbageslag. Men han insisterede netop, og lod sig ikke slå ud, og det er afgørende, når man skal have noget nyt i luften. Sean kom også til at arbejde videre den weekend – fordi han insisterede.

Undervejs mødte han Henrik Rewes, som var en af de mentorer vi havde tilkaldt. Henrik er tidligere udviklingschef på Nordjyskes netmedier og tidl. chef på tv2.dk. (Og så har jeg lavet hovedopgave sammen med ham og arbejdet tæt sammen med ham på jp.dk). Jeg anser ham for en af de skarpeste hjerner den digitale branche har set.

Efter Startup Weekenden arbejdede Sean og Henrik videre på ideen. Sean er manden med den oprindelige ide, der også har kodet servicen. Henrik tilføjer en stor forståelse for mediebranchen, it-udvikling og forretningsforståelse. Lige nu er de nået så langt, at de regner med at kunne gå i luften til august. Hvis du vil følge de to, så kig forbi www.hiveeo.com, følg dem på Facebook: https://www.facebook.com/Hiveeo eller Twitter: https://twitter.com/hiveeo

Henrik Rewes og Sean Dong mødte hinanden til Startup Weekend Copenhagen Media. Sean medbragte den gode ide, og Henrik var mentor.

Henrik Rewes og Sean Dong mødte hinanden til Startup Weekend Copenhagen Media. Sean medbragte den gode ide, og Henrik var mentor.

Jeg ved, at jeg kommer til at krydse fingre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s