Forslag: “Links-for-citat”-aftalen

Hvis der er et område, hvor journalister kan blive irriteret på kollegaer, er det når en historie bliver citeret, brugt eller planket – uden at den oprindelige kilde bliver krediteret.

Citatreglerne fastlægger reglerne for, i hvilket omfang man må gentage formuleringer, som andre medier har bragt. Men citatreglerne er lavet før nettets fremkomst, og tager derfor ikke højde for de muligheder nettet giver for at kreditere den oprindelige kilde med et link.

Jeg synes, at vi inden for net-journalistik bør højne standarden. Links højner troværdigheden, fordi vi giver læserne mulighed for at tjekke den oprindelige kilde. Samtidigt øger vi muligheden for, at de medier der har researchet og skabt en historie også får mulighed for drage økonomisk fordel heraf.

Jeg foreslår derfor, at danske netaviser frivilligt tilslutter sig en “Citat-for-links”-aftale. Medierne behøver ikke at lave gensidige aftaler, men kan blot tilslutte sig princippet i aftalen som redaktionelt princip.

I første omgang vil jeg blot høre, hvad I synes om ideen. Nedenfor er mit første udkast, som I meget gerne må kommentere.

Hvis der er opbakning finder vi en måde så det bliver nemt at tilslutte sig aftalen.

UDKAST

LINKS-FOR-CITAT AFTALEN
Artikler hvis indhold hovedsageligt baseres på en eller nogle få hovedkilder, bør kreditere kilden i teksten og bør forsynes med links tilbage til kilden/kilderne. Det gælder navnligt artikler, hvor der har været et betydeligt arbejde med at researche historien eller skabe det oprindelige værk.

Det gælder især artikler der, baserer sig på andre medier, men kan også udstrækkes til at omfatte andre kilder – f.eks. rapporter og pressemeddelelser fra offentlige myndigheder eller private firmaer.

Links til kilderne øger mediernes troværdighed, og øger muligheden for at de medier, der har leveret arbejdet med at skabe en unik historie, også kan få synlighed og evt. drage kommerciel fordel heraf.

Links der går til indhold, der altid kræver en form for abonnement kan med fordel forsynes med et efterfølgende “(abo)” så læserne bedre kan afgøre om de ønsker at følge linket.

Redaktioner er ikke forpligtet til at linke til kildemateriale på alle historier, men afvejer selv hvor det giver størst redaktionel mening. Redaktioner der tilslutter sig denne aftale lover dog at være lydhør over for kilde-medier som mener sig berettiget til et link.

Aftalen betyder ikke, at man kan stille krav om links, og aftalen indeholder ikke nogen sanktionsmuligheder.

Links-for-citat-Aftalen omhandler kun indhold på nettet og omfatter ikke systematisk, kommerciel linkning.

*** 0 ***

6 responses to “Forslag: “Links-for-citat”-aftalen

  1. Tænk, der er gået 5 år siden Link-manifestet, og der er sket forbløffende lidt siden da.

    Noget er der dog sket – betalingsmure – og de harmonerer dårligt med links, så de skal nok nedlægges igen, før der sker noget.

    I mine øjne er links til kildene en selvfølge, og hvis journalistik blev opfundet i dag, ville det være første lektion på journalistuddannelserne.

  2. Link-manifestet var fortrinligt, og jeg er ret sikker på, at man ude på journalisthøjskolerne lærer de studerende at linke til kilderne – og meget mere.

    Når man så når ud i selve produktionsmiljøet, er det desværre sådan, at virkeligheden består af rigtigt mange opgaver – og konstante deadlines. Det nytter fx ikke at tro, at der kan blive linket til alle kilder på alle historier. Det er der ganske simpelt ikke tid til, når en netavis smækker 100 artikler i luften på en dag.

    Noget af det handler også om, at produktionssystemerne ikke er bygget til at opbevare links fra starten. Hvis ritzau-artikler og avisernes produktionssystemer indeholdt felter eller værktøjer til links, så ville links være en lige så naturlig del af en historie som en rubrik og en manchet. Den slags tager endnu længere tid.

    Noget af det handler om, at redaktørerne ikke sender tydelige signaler. Vil vi linke til eksterne sites – eller ej. Tror vi på, at linket er vigtigt på nettet – for troværdigheden og fordi et link nu engang er nettets natur. (Det udtryk misbruges ofte – men her må det vel for pokker passe).

    Hvis det her skal have effekt, så skal det følges op – og følges helt ud til netavisernes chefer. Det er dét jeg godt kunne tænke mig. Jeg hjælper gerne – men gør det kun, hvis jeg hører, at der er opbakning.

    Men – før det er muligt, så hører jeg gerne nogle kommentarer. Er der noget der skal skærpes eller nogle formuleringer, der skal ændres?

    Og – hvis der sidder en netredaktør eller to derude, og synes, at den her link-aftale vil I gerne tilslutte jer. Så skriv blot det i kommentarfeltet. “Netavis xxx.dk tilslutter sig Links-for-citater – aftalen”.

  3. Jeg har det faktisk med i mit udkast til en disclosure:
    http://digital-identitet.dk/abenhedserklaering-for-bloggere-journalister-eksperter/?lang=en
    Det kunne evt udvides.
    Der er debat omd et i dag kl 16 hos dona-formanden. Kommer du ikke
    Kh pernille

  4. Det er et godt element omkring links/kreditering du har med i Åbenhedserklæringen.

    Mit mål er dog at nå redaktørerne på de større netmedier, fordi de sætter tonen for mange andre.

    Jeg kigger sandsynligvis forbi i eftermiddag.

  5. Selvom vi er en af de mindre netaviser, så tilslutter Netudgaven sig gerne Links-for-citater-aftalen.

    Godt initiativ.

  6. Pingback: Milepæls-status 2: Danske Medier kan (måske) lide dybe links | Ernst Poulsens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s