Et hurtigt overblik: Hvad kan du bruge Twitter-lister til – og sådan gør du i praksis.
Sammen med Filip Wallberg har jeg netop launchet www.twitterjournalister.dk – en oversigt over 1500 danske journalister og tæt ved 400 medier på Twitter.
Sitet er baseret på min Twitter-liste over danske journalister. Men – hvad skal man med lister på Twitter – og hvordan bruger man dem helt konkret. Det får du svar på her.
Hvad skal jeg med lister
En af de større udfordringer på Twitter er at finde frem til de gode kilder at følge. Man må møjsommeligt trawle, søge og lede – og ganske langsomt få opbygget en god strøm.
Men der findes en genvej: Lister.
Twitter-lister er ganske simpelt navne samlet på én liste. Vælger man at abonnere på en liste, får man en strøm af tweets fra samtlige personer på listen.
I stedet for møjsommeligt at finde samtlige folketingsmedlemmer på Twitter kan du altså vælge at følge en liste. Dermed kan du også være heldig at slippe for opdateringsarbejdet, efterhånden som flere MF’ere kommer på.
Folketingsmedlemmer er i øvrigt et klassisk eksempel på en liste som det giver mening for især Christiansborg-journalister at følge. Ca. 50% af de folkevalgte har en konto en flere er ret aktive. Det giver jævnligt historier, når de fyrer en hurtig ord-fejde af fra deres mobiltelefoner.
Men – Twitterlister er brugbare uanset emne-område, så længe eksperter, ledere, organisationer eller medier inden for området bruger Twitter.
Lister kan også have midlertidig værdi. En liste over politi og beredskabsstyrelse kan man vælge at følge kortvarigt – fx. under en storm – og så afmelde sig umiddelbart efter.
Listerne giver især mening, hvis man kan få dem op på en stor skærm, så man på én gang kan se den almindelige strøm, direkte beskeder – og så en eller flere lister inden for ens fagområde.
Lad mig demonstrere:
Sådan gør du
Jeg bruger som hovedregel Tweetdeck på min computer, bl.a. fordi den giver et overblik. (På mobil/tablet plejer en del af listefunktionerne ikke at være i brug pga. skærmens størrelse, så her giver det mindre mening at bruge lister).
Hvis du gerne vil have en spalte på din skærm, hvor du kan følge med i, hvad danske journalister taler om, så skal du blot foretage disse tre klik i Tweetdeck.
![]() |
1) Vælg en profil (her @kaaresorensen) 2) Klik på lister (nederst) |
![]() |
3) Klik på den liste du er interesseret i 4) Klik på ”Add Column”-knappen (nederst til højre) |
![]() |
Slutresultatet er du nu har en spalte, hvor tweets fra Politikere strømmer ind. Ganske handy hvis dit arbejde går ud på at dække politik. |
Bemærk, at Tweetdeck er sådan indrettet, så du ikke automatisk abonnerer på spalten på tværs af programmer.
Vil du abonnere ”rigtigt” skal du forbi personens side på twitter:
1) Vælg en profil
2) Klik på lister (øverst til venstre)
3) Vælg den liste du er interesseret i
4) Klik på ”Abonner”-knappen øverst til venstre
<hr>
Her er flere lister for journalister
Jeg har samlet en del lister, som kunne være interessante for dig, hvis du er interesseret i at følge:
Listen over danske journalister er i øvrigt ret lang (ca. 1500), og derfor kan det være du hellere vil følge journalister fra et enkelt mediehus. Her er nogle lister over medarbejdere hos de større mediehuse (som regel samlet af mediehusenes egne Twitter-hajer):
Kombiner lister med hashtags
Lister gør det altså nemt at følge en samling af Twitter-konti fra fx. enkeltpersoner eller organisationer/firmaer.
Hvis du gerne vil følge et aktuelt emne, skal du i stedet følge et emneord – et hashtag: #. Det kan enten være brede emneord som #dkpol, #dkmedier – eller aktuelle emner som #kv13 (Kommunalvalg 2013).
Det kan du læse mere om i en artikel jeg skrev til Kforum sidste år.
2 Comments Tilføj dine