Rygsæks-broadcasting: Sådan live-sender du på 5 minutter

For et par uger siden satte jeg en lille live-stream op fra Kulturstyrelsens informationsmøde om mediestøtte. Bagefter spurgte et par folk, om jeg kunne give et par tips til, hvordan man gør. Selvfølgelig – den kommer her:

Men lad mig lige slå fast: Målet er at lave et ekstremt simpelt setup, som alle kan kopiere uden store investeringer og uden særlig teknisk viden.

Du kan til enhver tid opgradere med bedre kamera, tripod, flere mikrofoner, efter-redigering af indholdet, etc. Men – ideen her er rygsæks-broadcasting.


HVAD KOSTER DET / HVAD SKAL JEG BRUGE

  • Bærbar computer (Jeg bruger en PC/Win 7)
  • Ekstern USB-mikrofon (1200 kr) (Jeg købte hos Karin Høgh)
  • Et alm. webcam (800 kr) (Købt hos Computercity)
  • For at sikre en god forbindelse slæber jeg et netkabel med samt strømstik, så jeg ikke løber tør for strøm.
  • Du skal have oprettet en Google Plus-konto og en tilkoblet YouTube-kanal i forvejen.

Du får betydeligt bedre lyd og billede ved at investere nogle få tusinde i eksternt kamera og mikrofon. Og undervurder endelig ikke lyden – den er ofte vigtigere end billedet.


DET TAGER KUN FEM MINUTTER

  • I med strøm, netkabel, webcam og mikrofon.
  • Åben Google Plus, Start-menu -> vælg Hangout On Air -> Start Hangout on Air
  • Der er et par klik du skal igennem, men det er ret overkommeligt.
  • Tjek i indstillinger, at Google har detekteret den rigtige mikrofon og det rigtige webcam.
  • Send live.
  • Efter begivenheden har du med det samme en video på din YouTube-kanal som du kan linke til.

TIP 1: FÅ TILLADELSE

  • Sørg for tilladelse fra dem der står for arrangementet, fra oplægsholderne og fra det fysiske sted I skal være.

TIP2: BESTIL BORD / WEB

  • Jeg ringede til DGI Byen og sikrede mig, at jeg kunne sætte et netkabel i (i dette tilfælde uden password) og at jeg kunne få et cafebord at stille kameraet på.

TIP3: TEST DAGEN FØR OG KOM EN HALV TIME FØR

  • Lav en test i forvejen, så du ved at tingene virker og hvor du skal klikke.
  • Du kan sætte tingene op på fem minutter, men kom en halv time før, så du kan nå at sætte dit bord op, og trække ledninger før publikum kommer. Ellers skal du til at flytte rundt på folk, og det er ikke nødvendigvis populært. Kunsten er både at få et optimalt billede til dit publikum, en god lyd – og ikke være i vejen for andre. Samtidigt skal du kunne stå og dreje på kamera og mikrofoner.

REKLAME, REKLAME OG REKLAME

  • Det er ret vigtigt at kunne forberede og sprede budskabet, hvis man skal skabe trafik. Lav en webside der fortæller, at der vil blive streamet (så man har et sted at linke hen til og andre kan sprede det link), tweet om det i forvejen, skriv om det på Facebook, bed andre om at sprede budskabet.

(Jeg holdt ret lav profil, fordi jeg ikke havde mulighed for at teste før i sidste øjeblik).


FORBEDRINGSMULIGHED 1: BEDRE LYD

  • Mit nuværende setup har kun en ekstern mikrofon, og hvis deltagerne vandrer rundt giver det problemer. Jeg mangler et setup, så jeg kan køre med to USB-mikrofoner, der enten kan pege i forskellige retninger – eller endnu bedre: At dem der holder oplæg, også har min mikrofon på. Det har jeg endnu ikke fundet den tekniske løsning på, men det skal nok komme.

FORBEDRINGSMULIGHED 2: START PRÆCIST TIL TIDEN

  • Jeg tændte for live-udsendelsen 10 minutter før, for at det bedre kunne sprede sig, at her var en live-udsendelse, men det giver også en udsendelse på YouTube der starter med 10 minutters ingenting. Det kan man linke sig uden om, men det er ikke helt så elegant.

Næste gang sender jeg først lige til tiden – og så laver jeg en simpel side, hvor jeg fortæller om live-udsendelsen.


HVORNÅR ER RYGSÆKS-BROADCASTING EN GOD IDE
Dette setup virker bedst, hvis det du skal filme ikke farter for meget rundt og hvis lyden er nogenlunde til at styre. De to cases jeg har testet indtil nu er:

  • Interview
  • Foredrag/paneldebatJeg har også testet live-streaming fra en Startup Weekend, hvor der var 100 personer i lokalet og gang i mange aktiviteter. Her blev lyden for dårlig og forløbet for kaotisk til, at det helt gav mening.

VIS MIG ET EKSEMPEL ELLER TO
Her er live-streaming fra Kulturstyrelsens informationsmøde om mediestøtte:
Og her er et interview med Anders Høgh-Nissen om hans bog “Selvmåler”.



HVAD SÅ NU

Det hele er stadigvæk på eksperiment-niveauet, så smid gerne en kommentar eller et forslag eller en ide, så vi alle kan blive klogere.

 

 

One response to “Rygsæks-broadcasting: Sådan live-sender du på 5 minutter

  1. Kære Ernst,

    Det virker som et fint setup. Vi har på it-torvet benyttet bambuser – både den hurtige version med en telefon og den lidt mere omfattende med et godt webcam, en bærbar, mikrofon og browserversionen af softwaren. Især den hurtige mobilversion er bambuser ret effektiv og så er kommentar og debatmulighederne under selve livesendingen ret velfungerende…

    /Malte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s