Fra Papirøen til Innovation Island CPH

Vil du være med til at arrangere en workshop-konference, hvis formål er at skabe et innovations-center i København. Så læs videre her.

Da vi sidste år lancerede Startup Weekend Copenhagen Media var et af vores hovedmål, at vi gerne ville afsætte et mere varigt aftryk, som satte fokus på innovation i mediebranchen.

Derfor har Johan Winbladh og undertegnede brainstormet videre, og da jeg sidste år fulgte det sidste skib levere papir til Papirøen midt i Københavns Havn slog det mig: Den her ø ville være det perfekte sted for startup-virksomheder. Stedets historien er rigtig, miljøet er rigtig og placeringen er perfekt. Jeg satte mig ned på havnekanten og ringede til Johan med det samme.

Men det er også en ambitiøs tanke, for det er nok Danmarks mest attraktive byggegrund, vi har kig på. Men det er også en byggegrund, hvor der først skal laves noget permanent fra 2017.

 

Sidste år var sidste gang der blev bragt papirruller til Papirøen. Nu er hallerne tømt.

Sidste år var sidste gang der blev bragt papirruller til Papirøen. Nu er hallerne tømt. (Se flere fotos)

Undervejs har Johan og jeg skrevet om, hvordan mediehuse i udlandet er begyndt at integrere startups i virksomheden og hvordan man i Norge og Sverige arbejder med nye innovations-centre.

Forleden dag fik jeg en opringning fra Johan, der besøgte “Egg” i Belgien – et udviklingscenter for medie- og kommunikationsbranchen. Meldingen fra Johan var klar: Her var eksemplet, der viser, at ideen kan lade sig gøre. Siden har vi brainstormet videre.

Samtidigt arbejder Johan for Danske Medier, hvor man er ved at stable en digital mediekonference på benene til efteråret. Og her er det nu lykkedes Johan (på rekord-tid) at få indarbejdet en pre-event, der skal udvikle ideen om et Innovations Center i København.

Hele ideen om et innovations-center er så ambitiøs, at det ligger i perfekt forlængelse af regeringens mediestrategi.

Johan er projektleder på Innovationsdagen, og har netop udsendt oplægget nedenfor, som jeg har været sproglig sparringspartner på. Hvis du har lyst til at bidrage, så ring endeligt til Johan – også hvis du blot vil høre mere før du lover at være en af drivkræfterne.

KICK OFF EVENT PÅ ET AMBITIØST INNOVATIONS CENTER I KØBENHAVN
Vil du være med til at støbe de ambitiøse kugler til et kæmpe iværksætter- og innovationscenter, som vil positionere København solidt på innovations-verdenskortet? Et fyrtårn hvor vi kan samle startups, innovationsforskere, virksomheder og brancheorganisationer.

Vi er ved at lægge program for en hel konferencedag – INNOVATION CENTER CPH den 5. november, hvor vi vil samle folk med interesse i emnet. Vil du bidrage til at få konferencen på benene, så meld dig allerede nu til arbejdsgruppen.
EVENT 5. NOV. WORKSHOP-KONFERENCE: INNOVATION CENTER CPH
Målet med INNOVATION CENTER CPH-konferencen er både at få skabt en vision for en konkret og ambitiøs innovationsby midt i København – og at samle kræfterne, som kan være med til siden at realisere dem.

Flere europæiske storbyer har etableret tværgående innovatonscentre for at øge momentum og sammenhængskraften mellem startups, virksomheder og forskningsverdenen. Men ingen har samme store format og så mange facetter som ’The Egg’ i Bruxelles. Dette sted udgør derfor hovedinspirationen til Innovations Center CPH. Et sted, der skal blive så kraftfuldt og markant, at det er med til at tegne billedet af København som innovationsby i international kaliber.

Konferencens placering på ”Papirøen” er derfor ikke tilfældig. Øen, der ligger midt mellem Operaen, Christianshavn og Skuespilhuset, var i 40 år det sted, hvor papirrullerne til en stor del af dansk dagspresse ankom. Den branche er om nogen blevet disruptet og øens 15.000 m2 er et symbolsk og velbeliggende samlingssted for startups, aktiviteter, rådgivning, events, synergi og base for flere interesse organisationer og aktører. Det skal være et univers, som emmer af dynamik, energi og kreativitet.

EVENT 6. NOV: ‘DIGITAL COPENHAGEN’ – the clashes of digital disruption and disruptors
DIGITAL COPENHAGEN bliver årets største danske konference med fokus på den digitale udvikling inden for medier, markedsføring, reklame, kommunikation og salg. Med andre ord, forretningscentrale aspekter som går på tværs af alle andre brancher.

På denne konference-dag bliver resultatet fra INNOVATION CENTER CPH-dagen præsenteret for hundredvis beslutningstagere, så projektet er sikret bred omtale.

Dagen bliver et digitalt inspiratorium for hele det kreative og merkantile Danmark på tværs af praktikere, eksperter og forskning og fokus er på de virksomheder og personer, som har potentialet til at ændre forbrugeradfærden inden for det næste år.

Der forventes mere end 500 deltagere, som kan træffe de nødvendige beslutninger for at etablere fremtidige partnerskaber og forretning. Konferencen udvikles i samarbejde med mellem brancheorganisationerne ’Huset Markedsføring’ og ’Danske Medier’.
VIL DU VÆRE MED I ARBEJDSGRUPPEN, SÅ MELD DIG NU!
Visionen med INNOVATION CENTER CPH har kun en chance for at vokse og overleve, hvis den udspringer af behovene, aktørerne og mulighederne i det danske marked.

Derfor efterlyser vi i første omgang deltagere, der vil bidrage til at gøre konferencen den 5. november til en succes. Din opgave i en arbejdsgruppe er at hjælpe med at sammensætte program, lave aftale med evt. speakers, bidrage til kommunikation og nå målet om stort fremmøde.

Konkret skal vi mødes den 16. august på Papirøen, men vi håber du også kan bidrage med viden og aktiviteter undervejs. Svar senest 10. juli til johanwinbladh@gmail.com eller på tlf. 21 91 56 12.

Læs mere på Johan Winblads blog.

 

One response to “Fra Papirøen til Innovation Island CPH

  1. Pingback: Step 2: Innovation Island Copenhagen (Papirøen) | Ernst Poulsens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s