DR tilmelder alle deres sociale medier til Pressenævnet

Som det første store mediehus i landet, har DR tilmeldt alle deres sociale medie-kanaler til Pressenævnet. Spørgsmålet er nu, om de andre mediehuse følger efter.

Hvis man mener et medie har forbrudt sig mod de presseetiske regler, kan man klage til Pressenævnet. Som udgangspunkt er alle TV- og radiostationer og dagblade nemlig underlagt reglerne i Medieansvarloven.

Som udgangspunkt er webmedier ikke underlagt de samme regler, men rigtigt mange medier på nettet har tilmeldt sig selv. Man kan se listen her på Pressenævnets hjemmeside.

DR Debatten har 39000 følgere på Facebook. Nu er indholdet også underlagt Pressenævnet.

DR Debatten har 39000 følgere på Facebook. Nu er indholdet også underlagt Pressenævnet.

Men – som jeg tidligere har blogget om – så er der stort set ingen, der har tilmeldt alle deres sociale medier. Det betyder at alt det medierne skriver på Facebook, Twitter, Snapchat, Youtube, m.v. kan man som udgangspunkt ikke klage over.  Derfor vil en klage til Pressenævnet som standard blive afvist – uden at indholdet af klagen bliver vurderet.

Stort set hvert eneste medie har en eller flere facebook-sider. Ja, på de store tv-stationer har man som regel en facebook-side for hvert eneste radio- eller tv-program. Selv Twitter, der er en lille platform, har mere en 500 danske mediekonti.

DR tilmeldt på Facebook, Snapchat, Twitter, Youtube og Instagram
Men – helt uden at gøre det store ud af det, har DR tilmeldt deres indhold på Facebook, Twitter, Snapchat, Youtube og Instagram til Pressenævnet.

Hvis man kigger på kommentarfeltet under mit oprindelige blogindlæg vil man se, at Jacob Mollerup, der er Lytternes- og seernes redaktør hos DR, har kommenteret og selv undret sig over tilstanden.

“Det er bedre at gøre det, før det bliver et problem,” var hans begrundelse, da jeg spurgte ham i en mail-korrespondence om det var realtisk – og fornuftigt, at DR anmeldte alle deres social-medie platforme. Han fortalte også, at han havde foreslået internt, at man tilmeldte alle platforme til Pressenævnet. (Og så bad han mig vente med at blogge til de havde haft tid til at tale om det internt). Det er tilsyneladende det, der er sket nu.

Rent praktisk har man valgt en løsning, hvor man hos Pressenævnet blot lister DRs sider sådan her:
* youtube.com/[DRs sider]

Dermed slipper DR og Pressenævnet for konstant at skulle opdatere listerne, hvilket kan være ekstremt besværligt i et mediehus med et hav af radio- og tv-programmer, som hver især fungerer uafhængigt.

Grundlæggende tror jeg det er et fornuftigt skridt DR har foretaget. Det ville være mærkeligt, hvis man godt kunne klage over indhold i Radioavisen, men ikke over P3’s indhold på Facebook. Efterhånden bliver der nemlig produceret mere og mere selvstændigt indhold på de sociale medier.

Men samtidigt skal man huske, at de normale regler om at dække begge sider af en sag, kan være meget svære at få med i fx et tweet på 140 tegn. På andre platforme bruger man de sociale medier mere som oplæg til debat end til egentlig journalistik. Selv om tonen nogle gange er anderledes på de sociale medier, tror jeg det er vigtigt, at man holder fast i de normale grundværdier om en upartisk presse, der hører begge sider.

Hvad gør de andre medier – og er Pressenævnet klar
For en ordens skyld skal det nævnes, at fagbladet Journalisten har tilmeldt deres tilstedeværelse på Twitter, Youtube og Facebook.

Det spændende er nu, hvad TV2, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, BT og alle de andre medier – også de små vælger at gøre.

Der er som sagt stadig 500 Twitter-konti, der ikke er tilmeldt. Der er 1000-vis af facebook-sider. Der er et utal af Youtube-kanaler, iPad-magasiner, Instagram-konti, Flickr-konti og måske en del blogs uden for de normale domænenavne. Hvad vil medierne gøre – og er Pressenævnet klar til at håndtere de mange tilmeldinger?

Er enkeltpersoner massemedier
Hvis man kigger godt efter på Pressenævnets liste, kan man se, at journalist Bo Elkjær har tilmeldt sin Tumblr-blog,sin Facebook-side og sin Twitter-kanal.

Det udløser tillægsspørgsmålet: Hvornår er enkeltpersoner massemedier?

Hele medieansvarsloven er bygget op omkring Massemedier, der periodisk udgiver nyheder. Ideen er selvfølgelig, at de folk, der har adgang til at nå ud til en stor menneskemængde, og dermed også kan skade andre betydeligt, hvis de ikke udfører deres arbejde godt nok, også skal kunne stilles til ansvar.

Men netmedier er som udgangspunkt helt anderledes demokratiske. Man opretter en kanal på sekunder, og kan samle følgere på minutter.

Tag et blik på vores liste over journalister og medier på Twitter: http://www.twitterejournalister.dk.

Her bliver det hurtigt klart, at dem med flest følgere ofte er enkeltpersoner. Anders Breinholt er et større brand og et større massemedie end Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske. Men hans udtalelser er ikke omfattet at Medieansvarsloven – mens de andre er.

Jeg har ikke et klart svar på, hvad der er den bedste løsning, men lovens paragraffer og den nye medievirkeligheden stritter ganske ofte i hver sin retning.

Forude venter forhåbentligt nogle kloge debatter, som gør, at vi kan få tingene til at mødes igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s