Tag Archives: nye medier

Manifest for Den Næste Generations Medier

“Vi bygger ikke fremtidens medier ved at finpudse på det bedste fra fortiden. Vi må i stedet fokusere på, hvordan vi bedst udnytter de nye værktøjer vi har fået til at skabe fantastiske produkter, som giver mening for mediebrugerne.”

Kap 1.

Internettet giver os bedre medier

Vi har netop være vidner til begyndelsen på en medierevolution, der kommer til at præge det kommende århundrede, og som giver den næste generation en helt ny medievirkelighed.Internettet har ikke bare ændret vores læsevaner. Vi har fået blivende værdier – som hurtigere nyheder og øjeblikkelig distribution på tværs af hele verden på en langt mere effektiv måde.

Vi har fået langt bedre dialogmuligheder og dermed bedre mulighed for demokratisk deltagelse. Vi har fået uendelige arkiver og dybde, som intet andet medie kan levere og dermed bedre muligheder for vidensdannelse.

Og så har vi især fået en demokratisering af medierne, hvor langt flere nu har adgang til at starte deres eget medie – og dermed adgang til et samfund hvor flere stemmer kan blive blive hørt.

Internettet har også forandret medielandskabet på rekordtid. Nogle platforme taber læsere – andre vinder. Nogle regeringer og mediemastodonter må pludseligt se sig overhalet og omgivet af andre, som erobrer dagsordenen og opmærksomheden.

I den sky af forandringer, kan det være svært at overskue, hvad der er op og ned – og hvad der er fremskridt og hvad der er tilbageskridt.

Derfor dette manifest. For at holde fast i de fantastiske muligheder vi har fået og som vi hellere må udnytte, hvis vi vil have det bedste ud af fremtiden.
– – –  0 – – –

Kap. 2:
Et medie med et nyt og bedre DNA

Da vi som nation steg på nettet svingede vi mellem eufori og skepsis. Det ene øjeblik ville nettet lukke alle andre medier på otte år, det næste øjeblik kom dot.com-crashet og mange mistede visionen af syne.Men – selv om investeringerne blev neddroslet, så fortsatte vi med at bruge nettet til mere og mere. Selv om finanskrisen ramte, så forblev nettet stærkt. Nettet blev ganske rigtigt et medie, som vi overvurderede på kort sigt, og undervurderede på lang sigt.

Nettet har givet os ekstremt mange nye muligheder og værktøjer som ikke bare er praktiske. De giver os reelt muligheder for at skabe bedre medier – og et bedre samfund.

Nettet har i sit DNA nogle egenskaber, som de andre medier ikke har. Man kan faktisk sige at nettet kan stort alt det andre medier kan – tilsammen. Vi har ikke set det alt sammen forløst endnu, men potentialet er derinde – i det inderste af det digitale DNA.

TV og Radio leveres allerede i dag digitalt, og efterhånden som båndbredden øges, vil vi knapt nok længere vide, hvordan signalet kom frem. Men vi ville vide, at den net-forbundne udgave kunne langt mere.

Aviser, magasiner og bøger konsumerer vi i stadigt større grad via skærme. Nogle skærme bliver større, andre mindre for at passe bedre til opgaven. Om nogle år er de alle trådløse og nogle er bøjelige som papir.

Papiret kommer til at overleve en del år endnu, for vaner tager lang tid at ændre. Og i nogle sammenhænge vil papir stadigt være billigt. Men det bliver i stadigt mindre omfang og af stadigt mindre betydning.

Lad os se på det grundlag af fordele, som nettets digitale kerne giver os:

Hastighed:
Det der har skabt væksten inden for netmedier de første 10 år er nettets fantastiske muligheder for at levere hurtigt. Skriv – Gem – og verden kan læse med. Ingen forsinkende mellemled eller fysisk distribution. Og ikke blot i tekst – men i alle former.

Multimedialitet:
Vi er efter nogle års venten nået så langt, at vi lystigt ser video/tv/film og lytter til podcast og musik på nettet. Vi læser tegneserier eller får kedelige tabeller serveret som   interaktive grafikker vi selv kan navigere rundt i.

Dialog/Interaktivitet:
Nettets interaktivitet er både let at forstå – og svær at forstå rækkevidden af. Mere basalt, så abonnerer vi ikke længere på en færdigsyet pakke. Vi vælger konstant til og fra og er blevet forvandlet fra tilbagelænede forbrugere til bevidste modtagere, der konstant må forholde os, sortere og vælge til og fra. Vi kan bidrage med et synspunkt eller en stump viden. Vi skaber digitale produkter, som andre kan arbede videre med og forædle og undervejs bliver vi klogere, når vi ser hvad andre gør. Vi udvælger det vigtigste, deler med andre og handler. Een grønthandlers død i Tunesien kan skabe nye netværk og overraskende oprør på tværs af hele Middelhavet.

Geografisk uafhængighed:
Medier er ikke længere afhængige af sendemastens rækkevidde eller avisbuddets rute. Alt kan opdateres fra alle steder – og læses fra alle steder. Nichemedier kan få et verdenspublikum. En enkelt person kan blive øjenvidne for resten af verden, hvis han løfter armen og tænder for kameraet i mobiltelefonen.

Dybde:
Mængden af indhold og viden er ufattelig. De største leksika. De største billeddatabaser. Alverdens aviser og fagtidsskrifter. Og kontakt til alverdens eksperter. Forbundet. Selv om det kan føles overvældende, så er det det den egenskab vi elsker mest ved nettet – at al information pludseligt er tilgængelig.

Hver især egenskaberne basis for fantastiske nye produkter. Når man kombinerer bare to bliver det ofte til produkter, som revolutionerer en hel branche.

Hvis man digitaliserer et leksikon, gør man det lynhurtigt at søge i. Men når man også gør det interaktivt, så andre kan bidrage, og gør det geografisk uafhængigt, så hele verden kan læse og deltage, så har man skabt et værk, som intet normalt forlag kan hamle op med.

— 0 —

I kommende kapitler, vil jeg skrive mere om, hvordan nettet giver os potentiale for et bedre demokrati, mere journalist-pr-krone og hvordan innovation er afgørende.

— 0 —

Mange har bidraget til de interessante samtaler gennem årene. Her dog en særlig tak til: Kim Elmose, Didde Elnif, Sofus Midtgaard, Filip Wallberg, Helle Baagø, Martin Brynskov, Kristian Strøbech, Nils Ulrich Pedersen og Ole Nørskov – samt Christian Schade, der har bidraget til teksten.

Jeg håber I alle fortsat vil bidrage til diskussionen.

Hvad skal netmedierne med støtte?

(Preambel: Der er netop indgået et medieforlig om radio og tv, (den del af medierne, der er betalt af licensen). Det næste medieforlig kommer sandsynligvis lige efter sommerferien, og kommer til at handle om trykte medier – og måske webmedier. Det er i den sammenhæng nedenstående indlæg skal ses).


Hvis man skulle give netmedierne andel i mediestøtten, hvad skulle pengene så gå til. Hvad skulle skatteyderne så forvente til gengæld?

Det er et fuldstændigt legitimt spørgsmål. Når vi betaler licens-girokortet, så forventer vi at få indhold fra DR, TV-2 regionerne – samt at der en pulje til  filmstøtte. Når dagbladene får distributionsstøtte, momsfritagelse og udviklingspuljer, så forventer vi at dagbladene holder en vis kvalitet og alsidighed.

Men, hvad med netmedierne – hvorfor skal de have støtte? Hvor er det, at de trænger til et løft?

I mediepolitisk sammenhæng er det mest presserende spørgsmål:

Hvad kunne/burde man fremme på nettet?
– Hvilke kriterier skal støtten gives efter?
– Hvordan kan man bevare en form for armslængde-princip, så politikerne ikke bestemmer hvad de enkelte medier tør skrive?


I dette indlæg vil jeg tage fat på det første spørgsmål.

Men, først en vision for en moderne mediestøtte:

Kernen i mediestøtten på nettet er grundlæggende ikke anderledes end på papir. Den skal understøtte en bred nyhedsformidling af væsentlige samfundsemner, herunder demokratiske, faglige og kulturelle emner som er af betydning for samfundet. Og så skal den ikke mindst understøtte en alsidighed i den demokratiske debat.

Men, hvis vi moderniserer mediestøtten, så den også kan gå til journalistik på nettet, så opnår vi en række særlige fordele og muligheder. På nettet kan støtten i langt større grad gå direkte til journalistikken, frem for til distributionsomkostninger (avisbude). På nettet kan vi understøtte teknologisk innovation, der er med til at fremtidssikre danske mediehuse. Og på nettet kan vi udnytte mediets særlige egenskaber, f.eks. interaktivitet (deltagelse, samtale), dybde, hastighed, netværksopbygning, etc.

Der er eet område, hvor net-journalistikken faktiske har gjort det godt: Hastighed. Vi får nu nyheder med det samme, og behøver ikke vente med at læse avisen i morgen for at få et hurtigt referat. Den del har skaffet netmedierne en fortræffelig rækkevidde rent læsermæssigt. Det er den rækkevidde, som gør det muligt at nå en læserskare med nye produkter – med endnu større værdi.

Men, på rigtigt mange andre områder halter kvaliteten af dansk netjournalistik. Ja, der vi ser glimt af dybdeborende, interaktiv journalistik. Men, det er kun glimt. Der findes lokale medier – men de har alt for få brugere.

Her er mine bud, på et på et par andre områder, hvor jeg både kan se et behov – og nogle muligheder for medierne. Når du har læst dem, håber jeg du vil bidrage til debatten.

* Dybdeborende journalistik, Database-journalistik, kort-journalistik
Den dybdeborende journalistik på dagbladene havde det betydeligt bedre for 10 år siden. Når de tykke søndagsaviser udkom, så havde de altid en tophistorie, som resten af nationen måtte diskutere de næste par dage. Der var betydningsfulde afsløringer, artikler der strakte sig over tre sider og faktabokse og grafik for alle pengene. Det kostede også dyrt, for der havde ofte været flere journalister på sagen i ugevis.

I dag hører det til sjældenhederne. Den slags så jeg gerne genopstå på nettet.

Inden for de seneste par år, har vi oplevet to afgørende gennembrud, der kan bane vejen for en ny, dybdeborende journalistik på nettet. Den ene er Tim Berners-Lee’s vision om det semantiske net; et net hvor alle data er opmærkede, og derfor kan trækkes på tværs af databaser og sites. Det andet gennembrud er, at Google grundlæggende har sænket markedsprisen på kort, så indhold kan formidles ud fra geografi – altså nærhed.

Dermed nærmer vi os muligheden for, at journalister nemmere kan grave i store talmængder, og nemmere kan præsentere indholdet, så det både fortæller historien om de store samfunds-trends, og gøre det muligt for den enkelte at læse om udviklingen i lige deres område – eller lige inden for det niche-område som de ved noget om.

Det er stadigvæk rasende dyrt i programmør og journalist-timer. Og der mangler stadig undervisning af journalister og værktøjer som gør det nemmere for ikke-programmører at få indholdet hele vejen ud på nettet.

Men mulighederne er enorme. Et enkelt eksempel: En medarbejder hos Danmarks Statistik gjorde mig for et par år siden opmærksom på, at de har 1½ milliard data liggende, der kan bruges gratis. Det er information der burde være i spil op til et kommunalvalg. Lige som alle mulige andre tal, der kan gøre os klogere.

Det er journalistik, der både kan trives på gamle medier (Hvilken kommune i landet har gjort mest for X-udvikling, og hvem har gjort det dårligst). Og så er det journalistik, hvor hver enkelt læser på nettet kan se detaljerne for ens egen region, kommune, by eller kvarter.

Det er journalistik, som ikke bare beretter, men også skaber overblik, perspektiv – og gør os klogere.


* Den nære journalistik, det nære community
De fleste af os bor et sted, som har betydning for os. Det betyder noget for os om kommunen vil bygge en omfartsvej. Om der er råd til pasningsgarantien. Om nye virksomhederne flytter til området – eller flygter fra egnen. Det betyder noget om der er en god sportsklub med frivillige ledere.

Indrømmet. Nogen mennesker opfatter sig selv som indbygger i en Metropolis, og tænker og identificerer sig måske mere med arbejdet. Men, de fleste danskere føler de har rod i deres stationsby, i deres købstad eller egn. Ja, selv storbymennesker begynder at blande sig, hvis der bygges i kvarteret, hvis der trafiksaneres – og allersenest når de får børn og opdager, at der er ventelister.

Men, hvor nogle trofast abonnerer på den lokale avis, så er det ikke mange, der er trofast læser den lokale netavis.

De lokale netaviser skraber kun lige overfladen af nyhedsflowet, og har slet ikke fået udviklet forretningsmodeller, der kan erstatte papiravisen. Så mens oplagstallet daler år for år, så kniber det med at flytte læsere og forretningen hurtigt nok på nettet. Her er virkelig brug for udvikling – både af indhold, platforme og betalingsmodeller.

Måske ligger fremtiden i at være centrum/kerne for både skarpe nyheder – og så for alle de små digitale oplysninger, der er rare at have. Vejarbejde. Bryllupper. Fodboldresultater. Lokalplaner. Udsalg. Debat. Koncerter. Det er oplysninger, der hver i sær kun rammer 100 personer, og derfor er det sin sag at bygge den “redaktionelle flade” som hjælper brugerne.

Og måske ligger modellen ikke kun i at samle indholdet og bygge fladen, men i at opbygge noget, der ligner et nyt lokalt community.

Lige nu ser vi kun nyhedsdelen dækket, og selv om nogle af nyhedshusene eksperimenterer med geografiske indgange til det lokale indhold, så er der lang vej endnu, før vi ser lokale sites der både er interessante af besøg og som kan skabe en god forretning.

* Innovationsprojekter, Betalingsmodeller
Alle medier forandres i disse år. Distributionskanalerne ændres. Nye platforme dukker op. Betalingsmodellerne er under pres. Og så flytter læserne opmærksomhed hurtigere end nogensinde før.

Da jeg begyndte i journalistbranchen for ca. 10 år siden var produktudvikling, den dag man ringede efter en grafiker, der lavede layoutet om. I dag er behovet for produktudvikling overhalet af et behov for en mere grundlæggende innovation. De helt store forandringer i mediebilledet er skabt af internettet, web-tv, mobiltelefoner og iPads. Ofte er det produkter, der ved at udnytte ny teknologi har opfyldt behov på nye måder.

De almindelige nyheder vil forblive gratis, og derfor er det andre produkter og andet indhold der skal udvikle,s før brugerne vil betale for det. Om det så er en ny applikation på iPhone, et nyt site der involverer brugerne, et nyt skarpt redaktionelt koncept eller en ny måde at betale for indholdet på.

Men, den type udvikling er også langt mere risikabel, og kræver også investeringer på et helt andet niveau.

Bedre fagblads-journalistik / bedre fagviden
Mens jeg skrev ovenstående, foreslog en af mine Twitter-læsere (@kimschulz), at kvaliteten af danske IT-journalistik burde løftes, så man ikke skulle nøjes med sites, der hovedsageligt består af pressemeddelelser. Den – meget relevante – kritik, kunne måske udbredes til et ønske om en bedre fagblads-journalistik på nettet. Fagbladene har en hel unik mulighed for at skabe netværk, som brugerne er 100% afhængige af for at skaffe sig både viden – og det næste job.

Men, igen – hvis det skal lykkes, så kræver det investeringer, som nogle af de små forlag har svært ved at løfte.


Hvad har det med mediestøtte at gøre?

Jeg har tidligere argumenteret for, at når medieforliget (den del der handler om dagbladene), skal genforhandles efter sommerferien, så bør politikere og mediebosser forsøge at finde modeller, der kan støtte produkt/innovationsudvikling af mediehusene. Ganske simpelt fordi det ikke nytter at køre videre med en mediestøtte, der er bundet til papir, sådan som tilfældet er lige nu.

Ovenstående er kun min 3-4 bud på, hvad man kunne støtte. Har jeg ramt rigtigt?

Eller, har jeg overset nogle endnu mere oplagte muligheder for at skabe ny og bedre journalistik på de nye medier.

Send en mail/tweet eller skrive en kommentar nedenfor.

Jeg sagde mediestøtte – ikke værftsstøtte

(Dette indlæg er også trykt som kronik i dagbladet Information)

Det kan undre, når den nuværende mediestøtte kun gives til papirmedier samtidig med, at vi er midt i en digital medierevolution, hvor medier bruges, ses, høres og læses på nettet og mobilen.

Af Kim Elmose og Ernst Poulsen
(Hhv. formand og stifter af DONA – foreningen for danske webjournalister)

Den nuværende mediestøtte stavnsbinder mediehusene til papirnyheder, og alt tyder på, at det næste medieforlig bliver en lappeløsning, som ikke rykker branchen for alvor.

Men, vi er midt i en digital revolution, og en fremtidsrettet mediestøtte bør tilskynde til innovation, hvis vi skal fremtidssikre medierne.

Vi er inde på opløbsstrækningen for det næste medieforlig. Mediebosser og politikere har været ude med markeringer, og selv i det nye regeringsgrundlag er medierne nævnt.

Men, markeringerne gør os lidt nervøse: Det eneste sikre, politikerne har meldt ud, er, at aviser skal støttes. Det kan undre, når den nuværende mediestøtte kun gives til papirmedier samtidigt med, at verden er midt i en digital medierevolution. Et medieforlig skal række fire – fem år ud i fremtiden, og vi kunne godt have fornemmelsen af, at vi får et medieforlig, der ville have passet bedre til 2000 end til 2010.

Har politikere og mediebosser glemt, hvor meget der reelt er sket på mediemarkedet? Har der manglet stemmer fra de nye medier i den hidtidige debat?

Nettet har flyttet læsere, har givet helt nye medievaner hos brugerne og har flyttet milliarder på annoncemarkedet. Ja, selv forståelsen af, hvad et medie kan og er, er anderledes i dag. Lad os opsummere nogle basale ting:

92 pct. af danskerne er på nettet, og de holder sig nu opdateret nyhedsmæssigt via netaviserne.

Kigger man kun på de syv store netaviser, har de hver især et sted mellem 400.000 og 1,2 mio. brugere pr. uge. Brugere klikker sig igennem – hold nu fast – en halv milliard sider pr. uge.

Og så har vi slet ikke medregnet nicheaviser, regionalaviser og fagblade. (Børsen, Fyens Stiftstidende, Computerworld etc.) Det er på nettet, at danskerne følger med, både i almene nyheder og inden for deres eget fagområde.

Demokratisk samtale

Danskerne har for længst fået bredbåndsforbindelse, bærbare computere og trådløst netværk. Lige nu er mobiltelefonerne ved at flytte nyhederne helt ind i jakkelommen. Læg mærke til, at hver gang, der opstår en kort pause i en gruppesamtale, vil en af deltagerne automatisk række ud efter sin telefon/iPhone.

Annoncemarkedet er også blevet revolutioneret: Job-, bolig- og bilmarkeder er rykket på nettet sammen med læserne. Samlet set har omsætningen på netmedierne nu rundet tre milliarder kroner, og dermed sidder netmedierne på en større del af lagkagen end for eksempel landsdækkende dagblade og tv.

Spørger man internet-brugere, hvad de synes nettets største fordel er, lyder svaret ofte: »At man kan finde så megen information«.

Og dybden er netop en af nettets store fordele. Fagspecialister henter viden fra hele verden, og vi andre nyder godt at store encyklopædier, detaljerede kort – eller noget så vigtigt som en komplet oversigt over alle 9.000 kandidater til kommunalvalget. Det findes netop på nettet, fordi nettet ikke løber tør for plads. Og, nettet kan meget mere end det.

Nettet er det medie, som bedst evner den demokratiske samtale.

Et af de flotteste eksempler så vi i Berlingskes Cavling-belønnede artikelserie om politireformen. En vigtig del af det arbejde var web-delen, hvor de fire journalister kom i kontakt med borgere og kilder til nye historier. Journalistik er ikke længere en præsentation af viden, men en samtale mellem journalister, eksperter og borgere. Nogle gange kan nettet også noget, som intet andet medie formår.

Sitet Wikileaks.org har til formål at huse indhold, som magthavere ønsker at skjule.

Julian Assange, der er talsmand for projektet forklarer:

»Det svære er ikke at publicere indhold. Det svære er at sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige«. Den opgave løses nu på nettet.

Eller tjek BBC’s nye samarbejde med Global Voices Online, hvor 200 udvalgte bloggere fra hele verden supplerer nyhedsbilledet med detaljeret indsigt og alternative stemmer fra hele verden. Nettet fjerner geografisk afstand bedre end flyselskaber.

Og så er det endda kun at kradse i overfladen af mulighederne. Nettet rummer samtlige andre medietyper, og danskerne ser mere og mere net-tv og henter radioudsendelser som podcast, så de kan høre udsendelserne, når det passer dem.

Vi er også kun et par skridt inde i Facebook-revolutionen, hvor halvdelen af danskerne er bundet op i et elektronisk netværk, hvor der livlig small-talkes, udveksles feriebilleder – og diskuteres nyheder.

For netmedierne er den næste udfordring at blive en del af det univers og den diskussion, for det er her, at danskerne bruger timer.

Ærgerlig støtteordning

Men, selv om nettet har så mange fordele, og selv om amerikanerne nu oftere læser deres nyheder på nettet end i dagblade, så løber de danske avishuse ind i problemer, hver gang de vil flytte fokus fra papir til nye medier.

De nuværende støtteordninger kan nemlig kun gives til papiraviser. Hvis en dansk avis f.eks. i et letsindigt øjeblik overvejer at lokke læserne over på iPad’s og e-læsere, så løber sparen den godt nok distribution, men løber ind i nye problemer.

Hvis avisen sælger et onlineabonnent, skal den pludseligt aflevere de første 20 pct. til staten, fordi online- abonnementer ikke er momsfritaget.

Dernæst går avisen glip af distributionsstøtte, der samlet set udgør 400 millioner kroner. Og utroligt nok så uddeles der kun udviklingsstøtte, hvis det er et papirprodukt, der skal udvikles.

Den nuværende støtte er ikke blot ærgerlig, fordi den ikke understøtter brugernes nye vaner med at læse på digitale platforme.

Den har været decideret skadelig de seneste 10 år, fordi den fastholder støtte til den papirplatform, som har mistet læsere hvert eneste år i det forløbne tiår.

De danske mediehuse har haft svært ved at have tiltro til digitale medier, og derfor også svært ved at fastholde et udviklingsfokus.

Først var der ingen tiltro til, at folk ville læse nyheder på nettet. »Hvem kan holde ud at læse lange artikler på en skærm,« lød kritikken?

I dag er det omvendt: Eyetrack-undersøgelser fra USA viser, at hvis man beder folk om at læse nyheder på papir og web – så læser de en større del af teksten, når de sidder foran en computer.

Dernæst gik kritikken på, at der ingen penge er på nettet. Og det er rigtigt, at mikrobetaling aldrig løftede sig ud over småtingsafdelingen, og at vi blev ramt af dotcom-crashet, men i dag er annonceomsætningen på nettet alligevel større end på dagbladene.

Følg nu med tiden

Vi skriver nu 2010 – og i dag lyder bortforklaringen så: Det er dagbladene, der graver alle historier op, og det er her den støtteværdige journalistik findes.

Det er en hastigt smuldrende skrøne: Der kommer hele tiden mere og bedre netjournalistik. I dag arbejder mange journalister enten for begge platforme – eller specifikt for websitet. Hvis nettet endnu ikke har opnået samme kvalitet som papiraviserne, så kan det jo skyldes, at støtten kun er gået til papiraviser.

Både læsere og annoncekroner er flyttet på nettet. Og selv om kvaliteten af netjournalistik stadig varierer fra det overfladiske til det fantastiske, så ser vi allerede tusindvis af eksempler på nyskabende og demokratiskabende webjournalistik.

Hvis ikke dagbladene skal låses fast i gamle papirvaner, så skal mediestøtten følge med tiden, med teknikken og især med læserne.

Sker det ikke, så risikerer vi, at danske mediehuse bliver løbet over ende af udenlandske huse, som har knoklet med udvikling, og som kan rulle deres model ud over endnu et sprogområde. Vi ved alle, at medier ikke længere er noget, der stopper ved landegrænserne.

Tager vi skiftet nu, så kan danske mediehuse tage det afgørende træk, så de både kan holde fast i de nuværende læsere, og måske tillige skabe internationale succeser eller sælger løsninger til udlandet.

Men det kræver, at vi skifter fra langsom produktudvikling til konstant innovation, og at vi skifter fra at tænke i støtte til resterne af dansk papirjournalistik til også at tænke på det som erhvervsstøtte til innovation af digital journalistik.

Læs også:
* Forbundet Kommunikation og Sprog: Mediestøtte skal være fremadrettet

* Jakob Elkjær: Giv de unge en chance (leder i fagbladet Journalisten)