Tag Archives: Twitter

Må vi præsentere: Twitterpolitikere.dk

I et godt stykke tid har Filip Wallberg og undertegnede drevet sitet: Twitterjournalister.dk. Nu åbner vi for søster-sitet: Twitterpolitikere.dk – så du kan følge magt-elitens samtaler et sted.
I dag kan du på Ugebreveta4.dk finde en analyse af, hvilke politikere der taler med hinanden på Twitter. Artiklerne er skrevet af folkene på Ugebrevet A4 – som vi gav adgang til vores statistik op mod lanceringen.

Du kan også se de spændende grafer over, hvem der taler med hvem, hvis du blot klikker på “Døgnets Tweets” i vores topnavigationen. Statistikken opdateres løbende, og kan dermed give et hidtil uset indblik i hvordan samtalen foregår blandt mere end 400 toppolitikerne.

Hvem taler Margrethe Vestager med på Twitter. Det kan du se på Twitterpolitikere.dk

Hvem taler Margrethe Vestager med på Twitter. Det kan du se på Twitterpolitikere.dk

Magtens samtalerum
Det er nu sådan, at 80 % af de danske medlemmer af Europa-parlamentet er på Twitter. 60 % af Folketingsmedlemmerne er på. Og 25% af de danske borgmestre har en Twitterkonto.

Det er selvfølgelig ikke dem alle, der benytter den løbende – men tallet vokser, og politikerne er nu bevidste om, at de både har mulighed for at opbygge et direkte publikum – og har en rimelig direkte kanal ud til landets journalister.

Derfor bliver Twitter nu løbende brugt til at udsende politiske meldinger og til at aftale interviews og stille spørgsmål. Ofte kan du på Twitter se de politiske udmeldinger og diskussioner – som bliver til interviews i dagblade, radio og tv senere på dagen.

Vi ser også en klar tendens til, at direktører og kommunikationschefer i interesseorganistioner, fagforeninger, erhvervsorganisationer og firmaer også begynder at bruge Twitter. De halter stadig efter journalister og politikere (og flere andre grupper) – men tendensen er klar:

Twitter gør det nu muligt for politikere og journalister at have en direkte samtalekanal – som i et pænt omfang er offentlig. Twitter erstatter ikke de gængse medier, men supplerer og udgør i stadigt større omfang et unikt samtalerum som flere og flere toppolitikere udnytter.

Kandidater til Europa-Parlamentsvalg med
Vi fortsætter støt og roligt med at udbygge Twitterpolitikere.dk og Twitterjournalister.dk, og håber du vil tage et kig forbi og se, hvad politikere og journalister taler om i dag.

For politikernes vedkommende medtager vi folk, der er valgt til Europa-Parlamentet, Folketinget, Regionerne og de fem (snart ti) største kommuner. Stille og rolig tilføjer vi også byrådsmedlemmer fra resten af landet, men her er vi endnu ikke så systematiske. I de små kommuner har Twitter endnu ikke nogen reel betydning.

Grundlæggende er der altså tale om politikere, der er valgt – og som derfor har magt. Her op til Europa-Parlamentsvalget har vi også tilføjet kandidater til listen, så man kan følge deres politiske udmeldinger. Efter valget bliver listen renset – så det kun er de valgte politikere, der er på listen.

helveg_messerschmidt

 

Næste skridt?
Vi vil fortsætte med at forbedre de to sites med bedre datagrundlag og flere indgange til at følge politikere og journalister. Har du ideer til forbedringer – eller har du opdaget en person der burde være med, så send endelig en mail til os.

Vi har lanceret de to sites i et medie-samarbejde med hhv. Journalisten.dk og Ugebrevet A4, og vi vil fremover gerne arbejde sammen med andre sites.

Kunne I bruge vores indhold på jeres sitet – fx som et fast feed, så kontakt os blot for at fortælle hvad I kunne bruge – eller for at høre, hvad vi kunne udvikle sammen.

Ernst Poulsen
Twitter: @ernstpoulsen
Mail: ernst@ernstpoulsen.com
Mobil: 53 53 73 74

Filip Wallberg
Twitter: @fiwa
Mail: wallberg@gmail.com
Mobil: 24 40 15 22

 

 

 

 

Twitter i praksis: Sådan bruger du lister

Et hurtigt overblik: Hvad kan du bruge Twitter-lister til – og sådan gør du i praksis.

Sammen med Filip Wallberg har jeg netop launchet www.twitterjournalister.dk – en oversigt over 1500 danske journalister og tæt ved 400 medier på Twitter.

Sitet er baseret på min Twitter-liste over danske journalister. Men – hvad skal man med lister på Twitter – og hvordan bruger man dem helt konkret. Det får du svar på her.

Hvad skal jeg med lister
En af de større udfordringer på Twitter er at finde frem til de gode kilder at følge. Man må møjsommeligt trawle, søge og lede – og ganske langsomt få opbygget en god strøm.

Men der findes en genvej: Lister.

Twitter-lister er ganske simpelt navne samlet på én liste. Vælger man at abonnere på en liste, får man en strøm af tweets fra samtlige personer på listen.
I stedet for møjsommeligt at finde samtlige folketingsmedlemmer på Twitter kan du altså vælge at følge en liste. Dermed kan du også være heldig at slippe for opdateringsarbejdet, efterhånden som flere MF’ere kommer på.

Folketingsmedlemmer er i øvrigt et klassisk eksempel på en liste som det giver mening for især Christiansborg-journalister at følge. Ca. 50% af de folkevalgte har en konto en flere er ret aktive. Det giver jævnligt historier, når de fyrer en hurtig ord-fejde af fra deres mobiltelefoner.

Men – Twitterlister er brugbare uanset emne-område, så længe eksperter, ledere, organisationer eller medier inden for området bruger Twitter.

Lister kan også have midlertidig værdi. En liste over politi og beredskabsstyrelse kan man vælge at følge kortvarigt – fx. under en storm – og så afmelde sig umiddelbart efter.

Listerne giver især mening, hvis man kan få dem op på en stor skærm, så man på én gang kan se den almindelige strøm, direkte beskeder – og så en eller flere lister inden for ens fagområde.

Lad mig demonstrere:

Sådan gør du
Jeg bruger som hovedregel Tweetdeck på min computer, bl.a. fordi den giver et overblik. (På mobil/tablet plejer en del af listefunktionerne ikke at være i brug pga. skærmens størrelse, så her giver det mindre mening at bruge lister).

Hvis du gerne vil have en spalte på din skærm, hvor du kan følge med i, hvad danske journalister taler om, så skal du blot foretage disse tre klik i Tweetdeck.

listeabo300_1 1) Vælg en profil
(her @kaaresorensen)
2) Klik på lister (nederst)
listeabo300_2 3) Klik på den liste du er interesseret i
4) Klik på ”Add Column”-knappen (nederst til højre)
listeabo300_3 Slutresultatet er du nu har en spalte, hvor tweets fra Politikere strømmer ind. Ganske handy hvis dit arbejde går ud på at dække politik.

Bemærk, at Tweetdeck er sådan indrettet, så du ikke automatisk abonnerer på spalten på tværs af programmer.

Vil du abonnere ”rigtigt” skal du forbi personens side på twitter:

1) Vælg en profil
2) Klik på lister (øverst til venstre)
3) Vælg den liste du er interesseret i
4) Klik på ”Abonner”-knappen øverst til venstre

<hr>
Her er flere lister for journalister
Jeg har samlet en del lister, som kunne være interessante for dig, hvis du er interesseret i at følge:

Listen over danske journalister er i øvrigt ret lang (ca. 1500), og derfor kan det være du hellere vil følge journalister fra et enkelt mediehus. Her er nogle lister over medarbejdere hos de større mediehuse (som regel samlet af mediehusenes egne Twitter-hajer):


Kombiner lister med hashtags
Lister gør det altså nemt at følge en samling af Twitter-konti fra fx. enkeltpersoner eller organisationer/firmaer.

Hvis du gerne vil følge et aktuelt emne, skal du i stedet følge et emneord – et hashtag: #. Det kan enten være brede emneord som #dkpol, #dkmedier – eller aktuelle emner som #kv13 (Kommunalvalg 2013).

Det kan du læse mere om i en artikel jeg skrev til Kforum sidste år.

Twitter-kursus 1: Hvordan kommer jeg igang

Halvdelen af dem, der begynder på Twitter, kommer aldrig i gang. Det skyldes måske, at udgangspunktet er helt uvant for kommunikationsfolk: Det hele går meget bedre, hvis man starter med at holde kæft, og siden husker på, at det ikke er en broadcast-kanal men en dialog-kanal.Hele Twitter-oplevelsen starter med, at du hverken har publikum eller nogen at lytte til. Du skal selv investere en del tid på at finde nogle folk at følge, så dine spalter bliver fyldt med links til interessante artikler og skarpe kommentarer til dagens nyhedsstrøm. Hvor finder du så dem? Det er det, som Kforum bad mig om at hjælpe deres læsere med.

Der er tre steder du kan lægge ud med at finde gode folk:

* Find en håndfuld fornuftige kernefolk og følg dem. Herfra finder du nemt andre som indgår i samtalerne.* Find en god liste over dit fags bedste folk og pluk herfra – eller følg listen direkte. (Et værktøj som Tweetdeck egner sig godt til dette).

* Hav faste søgninger kørende på nogle af dit fagområdes hash-tags: (Politik: #dkpol; Medier: #dkmedier; Sociale medier: #smdk).

I selve artiklen på Kforum finder du mere end 40 folk, som du med fordel kan følge til at begynde med. Derudover finder du også et par gode hashtags, magasiner, mv.
God fornøjelse.

Her er 1000 danske journalister på Twitter

OPDATERING: Denne artikel er fra 2012. Her er to nye services:

* Her kan du abonnere på en liste med +1600 dk journalister
* Få overblik over journalister og medier på www.twitterjournalister.dk

– – – 0 – – –

Oprindelige artikel:
Vil du i kontakt med danske journalister på Twitter, så er her de første 1000. Og så lige 45 mere.

For mange kommunikationsfolk er det væsentligt at have kontakt til journalister på forskellige mediesites. Både i tilfælde af, at ens firma bliver omtalt eller hvis man gerne vil have en historie ud gennem medier.

Derfor har jeg flere gange fået spørgsmålet: Hvor mange journalister i Danmark bruger Twitter?

Det væsentlige er imidlertid ikke, hvor mange af Danmarks 10-15.000 journalister, der bruger Twitter, men om journalisterne inden for dit fagområde bruger Twitter. Det er ganske simpelt dem, du skal følge og gå i dialog med.

For at hjælpe lidt på vej, har jeg trawlet Twittersfæren, og har fundet de første 1000 som du kan gå igang med at følge eller gå i dialog med. (Se link nedenfor).

Her er 500 danske journalister på Twitter (1/3)
Her er 500 danske journalister på Twitter: (2/3)

og så lidt bonus:
* Her er 45 danske journalister på Twitter (3/3)

Twitter har en særlig begrænsning som gør, at man ikke kan tilføje mere end 500 til en liste. Derfor har jeg måtte dele listen op. Der er i øvrigt ingen forskel på liste 1/3, 2/3 og 3/3. Den tredje liste er jeg kun lige begyndt på, men det er her jeg tilføjer nye journalister som jeg falder over.

På tide af få opdateret kontakt-info hos mediehuse
Desværre hører det til sjældenhederne at finde opdaterede oversigter over medarbejdere der bruger Twitter hos de danske mediehuse. Jeg har ganske vist fundet flere lister – men de er ofte mangelfulde.

Kan I huske da vi omkring 1997 – 2005 havde diskussionen om vi skulle have mailadresser ved artikler. Well – jeg har stadigt til gode at se et mediehus der har gjort det til en fast gennemført praksis at reklamere for medarbejdernes Twitter-adresser – selv om nogle af dem har flere tusinde følgere.

Derudover har  en del journalister ikke udfyldt deres “bio”-oplysninger. Det går simpelthen ikke. #stramop. (For en ordens skyld: Journalist er ikke en beskyttet titel, og du vil finde alt fra gravende journalister til journaliststuderende og musik-værter på listen).

Hvad kan du så bruge listerne til?
Hvis du bruger et værktøj som f.eks. Tweetdeck kan du vælge at følge listerne i spalter for sig. Det giver et godt overblik over, hvad danske journalister beskæftiger sig med lige nu.

Normalt vil det være endnu mere relevant at trawle listerne for at finde journalister som beskæftiger sig med dit fagområde, og dermed kan du nemt følge dem og gå i direkte dialog.

Har du først fundet journalister inden for et bestemt fagområde vil de typisk følge eller være i dialog med andre folk inden for samme emneområde og måske også føre lister som du kan grave videre i.


Danske medier på Twitter
Hvis du leder efter mediernes Twitter-konti, har jeg samlet en liste her:

* Her er 244 danske medier på Twitter

Hvis du har særlig interesse i at følge journalister på bestemte medier er her lister som andre har lavet, der giver overblik over journalister på:
– JP
– Politiken
DR
Berlingske
Information
IDG

Hvilke journalister er mest populære på Twitter
Toppen af den danske Twitter-liste indtages af en blanding af sportsfolk, musikere, it-folk/entrepenører, politikere og journalister – krydret med en række mediekonti og enkelt profilerede firmaer som Lego, SAS og Saxo Bank. 

De journalister der har flest følgere på Twitter arbejder ofte på medier med et stort publikum som DR og TV2. Det gælder f.eks. flere radio- og tvværter som Anders Lund MadsenAnders Breinholt og Morten Resen.

Allerøverst på den generelle liste over populære Twitter-folk står en del sportsfolk: Caroline Wozniacki, Peter Schmeichel og Anders Lindegaard (og lige bagefter følger en stribe landsholdsspillere).

Herhjemme er det websitet Overskrift.dk, der leverer den bedste oversigt over toppen af Twitter-poppen.

Faglige lister
Rigtigt mange arbeder inden for et bestemt fag-område, og her vil jeg anbefale, at du laver lister over alle interessenter inden for det område – både journalister, kommunikatører, direktører, eksperter, mv.  og så overvåge sådan en liste løbende.

Jeg håber du på ovenstående lister kan finde et par journalister eller medier, der kan indgå i din liste.

   – – – 0 – – –

Mangler du på listerne, eller kender du en komplet liste over journalister på et bestemt medie eller et bestemt fagområe, så send en mail til mig på ernst@ernstpoulsen.com

(Denne artikel er en opdateret udgave af det oprindelige blogindlæg, hvor jeg havde fundet 728 danske journalister på Twitter)

#UK-riots giver os demokratiske og medieetiske udfordringer

Jeg medvirker i dag som en blanding af researcher/kilde i Jakob Elkjærs artikel i Politken om #UKriots og sociale medier (Politiken, 2. sek. s6):

“Sociale medier flytter magten ud på gaden”.

Kan lige nu kun finde link til en e-pages udgave:
http://www.e-pages.dk/politiken/7099/20

Det nye i London er ikke den massive blanding af Twitter, Facebook, Web, Flickr samt TV og papiraviser. Det nye er egentlig heller ikke, at vi nu har et mediebillede, hvor journalister ikke længere er gate-keepere, men nærmere en slags opsamlere/analytikere/ordstyrere på den videre debat.

Det har vi vidst siden 1999, selv om det i London er blevet tydeligere end nogensinde før.

Borgere (kriminelle eller ej), medier, politiet – alle benytter de sig af alle de nye platforme til massekommunikation. Nogle rapporterer fra gaden. Nogle organiserer plyndringer. Nogle organiserer oprydning. Andre efterlyser mistænkte/kriminelle. Nogle får titusindvis af nye Twitter-followers, andre kommer i fængsel. Men det er de samme platforme vi benytter os af, og det er der ikke noget overraskende i. Papir kan bruges til godt og skidt, og det samme kan sociale medier. Samlet set er det en styrkelse at vi har flere og flere kommunikationsværktøjer.

Vi har pænt observeret udviklingen – senest i de arabiske lande, og nu også her i Nordvesteuropa.

Hvad kan vi så lære?
Det der måske er den vigtigste lære er, at vi står over for nogle nye udfordringer både demokratisk og medieetisk.

– Demokratiske-principper: Den britiske statsminister overvejer at forbyde sociale medier for nogle folk – blot hvis de er mistænkt for at misbruge de platforme. Det overrasker mig, at en statsminister i et vestligt land overvejer et så kraftigt indgreb i de værktøjer, som er afgørende for vores kommunikation og ytringsfrihed. Vi (eller vore ledere) bliver stadig forvirret over de nye platforme, og derfor skal vi igennem flere fundamentale diskussion om nye medier. Kan samfundet f.eks. fradømme folk retten til at bruge nettet og til at ytre sig på bestemte platforme?

– Guardian har brugt Google Docs til at offentliggøre lister med navn, alder og stilling på en del af dem der er tiltalt – også for mindre forbrydelser. I den danske medieverden har vi været vant til, at man kun blev nævnt med navns nævnelse, når man var dømt. Jeg har ikke kunnet finde artikler om Guardians etiske overvejelser eller om sædvaner i britisk presse, men emnet er i hvert fald en diskussion værd.
Det kan godt være, at vi ender i en verden, hvor alt er offentligt fordi alle kan rapportere og gør det, hvis de har en egen-interesse i det. Det har blot omfattende konsekvenser for de folk der bliver omtalt (skyldige – eller uskyldige) fordi nettet nogle gange har en meget lang hukommelse.

– Endeligt mener jeg også, at medierne måske skal justere deres efterlysninger af borger-indhold og gøre de etiske overvejelser tydeligere. Vi kommer ikke uden om, at medierne står langt stærkere, hvis de kan inddrage indhold fra de tusindvis af borgere der var på gaden og som alle havde en mobil med kamera. Intet mediehus kan være så mange steder – og derfor er det oplagt at inddrage indhold fra borgerne. Men det var i London ganske farligt at tage billeder på gaden, og det bør medierne gøre klart, når de efterlyser indhold fra borgerne.

– Jeg tror medierne er nødt til at italesætte alle de medieetiske overvejelser de gør sig undervejs. Både fordi det er sundt med en debat om emnet, fordi transparent journalistik er bedre – og så fordi det måske kunne smitte af på det andre gør. Når private borgere opretter sites, hvor man kan uploade billeder af folk, der måske har medvirket til tyveri, hærværk, vold – så er der en risiko for at hænge uskyldige ud og – hvis situationen var eskaleret – for at borgerværn og selvtægt havde fået fatale konsekvenser.

Læg mærke til, at jeg stort set ikke taler om, at vi skal forsøge at begrænse værktøjerne. Det tror jeg ikke er muligt. (Hvilket David Cameron nok finder ud af på et tidspunkt, når han har fået lidt demokratisk medierådgivning fra Mellemøsten).
Men medierne har mange års erfaring i hvilket ansvar det er man står med, når man står med de muligheder et massemedie giver. De erfaringer skal vi dele ud af.

Nuvel – alt overnfor er et udkast til debat. Jeg trænger også til at blive klogere, så jeg håber I vil bruge kommentarfeltet eller sende en mail: ernst.poulsen@gmail.com

200 danske medier på Twitter

Det er snart et år siden, at Twitter fik sit mediegennembrud i Danmark. Platformen er blevet rost til skyerne som den perfekte samtale-platform og nedrakket som spild af tid. Hvad er sandheden for mediehusene? Hvad har de overhovedet sendt i luften, hvad virker – og hvad ligger dødt hen?

Jeg har samlet et overblik over 200 Twitter-konti fra mediehusene, opdelt dem i kategorier, og sorteret dem efter brugertal samt aktivitet. Dem jeg personligt synes bedst om, har fået en lille smiley  🙂

* OPDATERET: Læs her, hvis du vil have en opsummering af de vigtigste ting man kan lære af de andres erfaringer).

* Vil du følge nogle af medierne på din egen Twitter-konto. Det nemmeste er at få overblik via Twitter-lister

* Vil bearbejde listen, er det nemmere at hente denne udgave der ligger som Google-dokument i Excel-format.

Du kan selvfølgelig frit kopiere og bearbejde listerne.

Danske medier på Twitter
Type/Navn Indholdsbeskrivelse Followers Følger selv Antal tweets Top-tweets
Breaking News
DRBreaking Feed med breaking news fra mobil/web 1886 16 489 🙂
tv2breaking Feed med breaking news fra mobil/web 1745 0 1023 🙂
ebbreaking Feed med breaking news fra mobil/web 1007 3 310 🙂
BerlingskeBreak Feed med rubrikker fra nyhedsartikler 283 16 98 🙂
jpbreaking Feed med rubrikker fra nyhedsartikler 221 7 179 🙂
BorsenBreaking Feed m. rubrikker + autoforkortede indledninger 187 0 556 🙂
Webmedier
boelgendk Personlig skrevet med dialog 655 684 122 🙂
ugendk Personligt skrevet 645 1979 101
Kforum Personlig skrevet med dialog 292 304 92 🙂
DanskeNyheder Rubrikker fra DR (uden links) 69 1 37296
nyhederpaadansk Rubrikker fra forskellige danske medier 110 25 56682
Dagblade
informeren Personlig, dialog, udvalgte nyheder 2292 2116 3753 🙂
berlingske Udvalgte nyheder og dialog 1433 1307 22185 🙂
politiken Feed m. rubrikker + autoforkortede indledninger 1902 1320 4913
EkstraBladet Kun dialog 671 25 52
jpdk Feed m. rubrikker + autoforkortede indledninger 749 646 33462
EBkrimi Feed til EB på Facebook 18 0 129
btdebat Et dagligt spørgsmål 20 65 19
politikenblogs Feed med rubriker fra blogindlæg 187 92 2169
bt_dk Feed med mest læste 236 0 4335
politikennews Feed med manchetter (engelsk) 202 56 770
jpaarhuslive Event – Sidste tweet 18. nov. 2009 39 0 77
kristeligt Feed m. rubrikker og indledning 212 90 2418
aaretshelt Event – Sidste tweet 9. januar 2 0 29
BerlingskeKlima Event – Sidste tweet 18. dec. 2009 131 121 91
jpklimatrends Event – Sidste tweet 12. januar 15 1 287
Urbanlive Event – Sidste tweet 2. juli 2009 47 44 10
jpdklive Events – Sidste tweet 21. dec. 136 97 900
BerlingskeHaiti Event – ikke aktiv 12 23 3
EBGrandPrix Event – ikke opdateret siden 17. maj 2009 74 3 36
eb112 Feed (sektion). Sidste tweet 20. februar 22 0 461
MetroXpress Feed m. rubrikker – stoppet 6. okt, 2009 43 3 21
blogpolitiken Ikke opdateret siden 24. feb. 2008 59 1 1652
nationen Ikke opdateret siden 12. juni 2008 68 2 2
Nyhedsavisen Domænesquatter 0 0 1
Radio
Thevoicedk Feed til Facebook-nyheder 1010 1881 470 🙂
musikquizzen Personligt 623 625 263 🙂
drp3 Personlig, et par tweets pr. dag 1579 2 927 🙂
P3Nyheder Feed m. rubrikker og indledning 263 223 2390
NOVAmorgen Personligt 135 75 351
PodcastKU Personligt men ustabil 9 34 6
p4morgen Personligt men ustabil 125 1 9
P1radio Personligt. Sidste tweet 3. nov, 2009 270 11 40
radio100fm Stoppet 31. juli 2009 90 0 17
P4Kbh Ikke aktiveret 21 0 0
TV
tv2dk Personlig dialog 1721 1785 174 🙂
MyDenmarkTV Personligt m. henvisning til udsendelser 433 276 732
tv2newsdk Personligt med dialog 230 7 212
XFactorDK Uofficiel fansite. Personlig dialog 718 697 251
Gotv2dk Personligt med dialog 988 9 202
tv2sputnik Personligt m. henvisninger til udsendelser 148 0 128
MTV_Denmark Personligt 1770 22 331
PiratTV Personligt 41 0 92
DR2_Udland Personligt med Retweets 55 57 60
DRUPDATE Feed med manchetter 637 511 9355
DetNyeTalkshow Personligt m. henvisninger til udsendelser 542 1 10
MSNdkvideo Henvisninger til udsendelser 17 3 214
DRFriends Ikke opdateret siden 9. sep. 2009 30 18 17
DRNyheder Ikke aktiv 13 0 0
DR_Klima Ikke opdateret siden 19. dec. 2009 177 0 269
Dokumania Test-konto. Sidste tweet 28. maj 2009 22 0 1
drdkbrk Test-feed – ikke aktiv 66 0 21123
TV2_Nyheder Domænesquatter 231 0 1
Erhverv
businessdk Feed med rubrikker 716 4 16240
NJerhverv Feed med rubrikker 15 15 1013
dinepenge Feed med rubrikker 31 1 669
erhvervsbladet Feed m. rubrikker + dialog 207 83 7099 🙂
Borsenalle Feed m. rubrikker og indledninger 343 0 42041
BorsenVirk Feed m. rubrikker og indledninger 137 0 14638
borsendk Feed med rubrikker 317 3 17407
EPNBorsen Feed m. rubrikker og indledninger 89 0 13601
epndk Feed m. rubrikker og indledninger 1027 1020 12514
BNYDK Links til Facebook og web 88 10 60
IT/Tech
TV2Beep Rubrikker og dialog 688 126 1520 🙂
harddisken Personlig med dialog 570 0 82 🙂
version2dk Personlig med dialog 220 164 72 🙂
Computerworlddk Feed med rubrikker 172 0 1538 🙂
ipadbloggen Personlig med dialog 106 336 304
ingdk Personlig med nyhedsrubrikker 287 128 184
AltomDATA Feed m. rubrikker og indledninger 114 1 826
T3dk Feed m. rubrikker og indledninger 198 1 764
NJdigitalt Feed med rubrikker 8 11 97
pcwdk Feed m. rubrikker og indledninger 75 7 410
mobiltelefoner Personlig med link til artikler + dialog 71 23 22
itnyt Feed med rubrikker og indledning 284 18 7875
newzdk Feed med rubrikker 321 0 2348
ComONdk Personlig med dialog 110 73 86
Gadgetsdk Personlig 45 0 172
mobilbladet Personlig med link til artikler 34 23 116
Politik
DanskeKommuner Personligt med rubrikker 98 24 223
Altingetdk Feed med rubrikker til Facebook 241 95 179
ebpolitik Feed med rubrikker 6 1 207
Sport
TV2SportFodbold Feed m. rubrikker og indledninger 451 0 23729 🙂
EBSport Feed m. rubrikker og indledninger 420 0 39919 🙂
tv2sport_dk Feed m. rubrikker og indledninger 189 0 8864
MSNdksport Feed m. rubrikker og indledninger 14 5 397
bolddk Feed m. rubrikker 17 12 151
spndk Feed med artikel-indledninger 54 0 3114
DRSporten Feed med rubrikker 74 0 16000
ONSIDEdk Feed med rubrikker 125 2 10841
TV2Hutlihut Personligt 11 2 8
fodboldnu Feed m. rubrikker og indledninger 18 0 567
fodbold_nyheder Feed med rubrikker 59 46 411
NORDJYSKEsport Feed med artikel-indledninger 659 653 8706
tipsbladet Feed med artikel-indledninger 306 137 8563
eb_fodbold Feed med rubrikker 91 13 5325
eb_spilforslag Feed m. rubrikker og indledninger 119 0 406
bold_rfc Feed m. rubrikker 12 12 7
bold_se Feed m. rubrikker 13 12 8
bold_fcn Feed m. rubrikker 12 12 11
bold_fcm Feed m. rubrikker 12 12 9
bold_hbk Feed m. rubrikker 12 12 5
bold_sif Feed m. rubrikker 12 12 8
bold_efb Feed m. rubrikker 12 12 6
bold_bif Feed m. rubrikker 12 12 11
bold_ob Feed m. rubrikker 12 12 12
bold_agf Feed m. rubrikker 12 12 18
bold_aab Feed m. rubrikker 12 12 6
bold_fck Feed m. rubrikker 13 12 12
eb_aab Feed m. rubrikker og indledninger 45 1 90
eb_bif Feed m. rubrikker og indledninger 107 1 242
eb_fck Feed m. rubrikker og indledninger 100 1 259
eb_fcn Feed m. rubrikker og indledninger 14 1 91
eb_fcm Feed m. rubrikker og indledninger 13 1 137
eb_randersfc Feed m. rubrikker og indledninger 12 1 120
eb_esbjerg Feed m. rubrikker og indledninger 19 1 83
eb_silkeborg Feed m. rubrikker og indledninger 21 1 70
eb_hbkoge Feed m. rubrikker og indledninger 7 1 37
eb_sonderjyske Feed m. rubrikker og indledninger 8 1 43
eb_agf Feed m. rubrikker og indledninger 82 1 176
eb_ob Feed m. rubrikker og indledninger 26 1 137
onside_dk Feed – ustabilt 56 0 57
ebvm Tom test-konto 0 0 0
Kultur
GAFFA_DK Feed med rubrikker 1152 0 4811 🙂
kulturplakaten Feed med rubrikker 274 242 2772
kpndk Feed med rubrikker og indledninger 244 241 1642
NJkultur Feed med rubrikker 9 10 153
Livsstil / Forbrug / Gossip / mm
BerlingskeBuddy Personlige tweets fra en el-bil 201 361 212 🙂
dba_dk Personligt med dialog 100 4 82 🙂
Cover_Magazine Personlig 569 18 136
rejseliv_dk Personlig 64 21 170
aok_dk Feed med opdateringer på sitet 252 4 1339
VisitCopenhagen Personligt 133 98 139
fpndk Feed med rubrikker og indledning 201 195 2482
kinodk Personlig med dialog 89 3 40
Samvirke Personlig med dialog 273 361 188
MSNdkmand Feed med rubrikker 5 2 58
MSNdanmark Feed med rubrikker 76 64 489
MSNStarloungeDK Feed med rubrikker 177 80 747
dkbn Feed med link til Facebook 184 18 39
fri_dk Feed med rubrikker 37 0 670
iformdk Feed til Facebook 72 114 784
euromandk Personlig 78 8 327
ALTfordamerneDK Nye artikler på sitet 42 8 105
EurowomanDK Feed til Facebook 219 0 383
ELLEDK Personlig 364 157 122
ViUnge Feed med rubrikker 201 24 142
baadmagasinet Personlig 27 17 82
MSNdknyt Feed – ikke opdateret siden 3. marts 2010 42 43 1129
Oestrogendk Feed med rubrikker 4 0 3
NJfriii Feed med rubrikker 6 0 69
NJlivsstil Feed med rubrikker 9 9 158
TV2spil Feed med rubrikker til Facebook 9 0 150
seoghoerdk Ikke opdateret siden 28. sep. 2009 23 0 1
KIGIND Ikke opdateret siden 16. feb. 2009 59 41 3
ArtoNews Ikke opdateret siden 13. april 2009 248 631 3
Chilinetdk Ikke opdateret siden 25. feb. 2010 107 125 448
KIGIND Ikke opdateret siden 16. feb. 2009 59 41 3
Babydk Test 21 4 6
BAZAR Ikke aktiv 82 0 0
Regional
stiftendk Feed med indledninger 224 268 971
jpaarhusdk Feed med rubrikker og indledninger 195 123 3660
nordjyskedk Feed med rubrikker og indledninger 115 79 5903
DagbladetRS Personlig med dialog 44 66 23
Amtsavisendk Personlig 66 59 112
Netavisen Personlig 31 49 98
faadk_all Feed med rubrikker og indledninger 44 0 4017
tv2east Feed med indledninger 124 2 4671
folketidende Feed med rubrikker 99 1 7025
tvmidtvest Feed med rubrikker 71 3 4248
viborgfolkeblad Personlig 14 10 33
nordvestnyt Personlig 3 1 34
Corporate
NordiskFilmDK Personlig 702 1213 105
NordiskFilm Personlig 592 593 30
ZentropaNews Personlig 412 2 18
Infopaqdanmark Personlig med dialog 34 25 17
DRStillinger Ikke aktiv 2 0 0
nordjyskemedier Personlig 14 40 1
egmontdk Personlig 28 27 25
drpresse Personlig 65 0 30
DanmarksRadio Nye DR-værter og programmer 196 15 16
Serieforlaget Ikke aktiv 14 0 0
BerlingskeMedia Ikke aktiv 27 0 1
Medier om medier
NewMediaDays Personlig med dialog 1300 622 531 🙂
donaDK Personlig 67 2 66
dmjx Personlig 178 16 33
RadiodaysEurope Nyt om konferencen 93 0 4
medievaerk Personlig med dialog 183 80 404
journalistendk Personlig 138 0 8

Et glimt af Twitter i Danmark: #vognmagergade

Politiet afspærrer Vognmagergade i det indre København, mens de evakuerer VUC-centeret efter trusler mod skolens elever og lærere. Foto: Aaron Bateman.

Fredag, kl. 15.25: Politiet afspærrer Vognmagergade i det indre København, mens de evakuerer VUC-centeret efter trusler mod skolens elever og lærere. Foto: Aaron Bateman.

Fredag eftermiddag så vi et godt lille glimt på dansk jord af, hvad Twitter kan bruges til.

En ung mand havde, såvidt vides på nuværende tidspunkt, sendt mordtrusler til elever og lærerer på VUC-centeret i Vognmagergade mellem Rundetårn og Kongens Have i København.

Det resulterede i en evakuering af skolen, sandsynligvis grundet de uheldige erfaringer, der har været med skyderier på skoler i udlandet, senest i Tyskland.

I sig selv ændrede historien ikke ved den normale rollefordeling for medierne. Men, den viste noget af det potentiale der ligger i Twitter. Især hvis Twitter fortsætter den helt enorme vækstkurve servicen er inde i.

Hvordan blev historien dækket
To af de første til at reagere var Twitter-brugerne Aaron Bateman og Chris Calvert. Aaron Batemann er tekstforfatter, og han byggede ikke sine Tweets på, hvad andre fortalte, men blot på, hvad han selv så, forklarede han mig i en email: (Han har også skrevet et kort blog-indlæg)

No sources, I work in a nearby building and heard the police sirens and then watched the police set up their cordons. I then went down to the street and started tweeting.

Her går det så løs:

Kl. 14.53: @Aaron78 på Twitter: “Loads of police surrounding cinemateket building.”

Kl. 15.08: @chriscalvert på Twitter: “Apparently there is a gunman causing a ruckus in the school next to Cinemateket:police warning everyone to stay at least half a km back”.

Kl. 15.10: TV2 offentliggør historien på web. (4 minutter senere på Twitter).

Kl. 15.12: @chriscalvert på Twitter: “#Vognmagergade Just heard that there are hostages involved…”

Kl. 15.12: Ekstra Bladet offentliggør historien på web. (2 minutter senere på Twitter og 4 minutter senere på sms).

Kl. 15.24@chriscalvert lægger et foto op på Twitpic, der viser politiets afspærring af Vognmagergade.

Flere brugere havde bemærket @Aaran78 og @Chriscalvert og genbrugte #vognmagergade – opmærkningen. (Både @Marks og @nitoen brugte f.eks. opmærkningen). Den afgørende forskel er, at det gør det nemt for brugere at følge hinandens kommentarer: Klikker man på #vognmagergade henter Twitters søgefunktion alle indlæg med det ord. (Andre indlæg kunne dog kun findes ved at søge på VUC eller Cinemateket).

Kort efter sendte @DRBreaking og sendte også nyheden ud med et par håndholdte Twitterbeskeder, der inkluderede emneordet: #Vognmagergade.

Parallelt med det hele dækkede de forskellige internetmedier historien på vanlig vis. (Se et par eksempler nederst), og der kom flere beskeder på Twitter.

Brugernes bidrag
Både @Aaron78 og @ChrisCalvert uploadede hurtigt billeder til Twitpic.com, der viste politiafspærringen. En anden bruger sendte et link til et Google-kort, der viste hvor skolen lå.

Når man læser @chriscalvert’s Twitter-besked ovenfor, vil man også bemærke, at den indeholdt forkerte oplysninger om, at det var en bevæbnet mand, og at der var gidsler involveret. Det gjorde historien langt værre, end den reelt viste sig at være.

Både som journalist og almindelig læser skal man være opmærksom på, at hurtige mundtlige beskeder og hurtige 140 tegn på Twitter kan være lige så fejlfyldte som korrekte. Når man skal udtrykke sig kort, er der også en vis risiko for, at forbeholdene kan ryge i svinget. Men, der var flere forskellige kilder og billeder på historien som gjorde det klart, at der foregik noget væsentligt i Vognmagergade. Og historien rullede før de gængse medier begyndte at dække den.

Lyt til nu-og-her-samtalen
Brugerne havde nemlig en kanal at udkomme på – og en kanal, hvor de kunne høre hinanden med få minutters forsinkelse.

Det giver til gengæld medierne en helt ny mulighed for at følge med i, hvad der sker “derude”.

I det konkrete tilfælde blev mediernes dækning sandsynligvis ikke ændret af Twitter. Men, havde historien fundet sted længere væk fra redaktionerne eller været mere uoverskuelig, kunne det have været essentielt at lytte til, hvad danskerne skrev til hinanden nu-og-her.

Skal pressen tie – eller skal pressen oplyse
En interessant sidevinkel på historien er det rent presse-etiske.

Normalt nedtones historier om bombetrusler i pressen. Nogle gange ligger effekten for gerningsmanden simpelthen i at få pressen til at blæse historien op. Andre gange frygter man, at det kan inspirere andre til lignende trusler.

Men, hvis vi er på vej mod et medielandskab, hvor brugerne i forvejen er på sociale netværk, eller decideret åbner for Twitter for at få oplysninger, så virker grundforudsætningen om, at man kan tie denne slags historier ihjel ikke længere.

Rygterne – og de forkerte oplysninger – florerer og spredes vanvittigt hurtigt. I dette tilfælde var det rygter om, at der var taget gidsler.

Her kan pressen måske være med til at lægge en dæmper på rygtestrømmen. Det er nemlig typisk journalister der tager kontakt til politiet, og som igennem den kilde prøver at få verificeret, hvad der reelt er sket.

Det vil dog være forkert at konkludere, at en kilde som Twitter altid vil være mere forkert en de troværdige medier og institutioner. Hvem husker ikke en tyrkisk transportminister, der fastslog, at der ingen var omkommet ved Tyrkish Airlines-flystyrtet i Schiphol.

Men, det ændrer måske den tidligere ide om, at denne type af historie blot skal ties ihjel. I et samfund hvor alle har deres egne mediekanaler (Twitter, Facebook, Twitpic, Flickr, WordPress), og hvor søgemaskiner gør det muligt at følge med med få minutters forsinkelse, så er pressen ikke længere gatekeeper på en historie – højest guide. Og det er en markant anderledes rolle.

Mediernes dækning af VUC-evakueringen:
* TV2: Skole evakueret efter mord-trussel
* Ekstra Bladet: VUC evakueret grundet mordtrusler
* DR: Politiet har evakueret VUC-bygning i København
* Politiken: Mordtrussel lukker københavnsk skole

… … …

Berlingske Tidende: Skal vi Twitte? (artikel der bl.a. omhandler overfaldet på to betjente og drabet på en psykisk syg mand i Kronborggade – og den medfølgende Twitter-dækning.)
… … …

Denne historie er blevet opdateret, udvidet og rettet siden den første publicering fredag eftermiddag. Det inkluderer rettelser i, hvem der først satte #-tag på historien. (Se Stefan Bøghs kommentar nedenfor).