Sådan finder du en fagjournalist – på rekordtid

De fleste der skal have fat i medier eller journalister, kender udfordringen med at finde de helt rette folk inden for det rette fagområde.

lego-ernst-poulsenHvis man ikke følger emnet fast, kan det være en monsteropgave, som tager timer før man har fundet de rette.

Twitterjournalister.dk – som Filip Wallberg og undertegnede driver sammen – har vi lavet en lille ændring – eller rettere Filip har knoklet med kode, design og opsætning. Resultatet er en simpel, men ret vigtig ændring:

Vi har samlet alle journalisternes Twitter-biografier på een side (forsiden).

Det lyder som en teknisk eller designmæssig detalje, at vi nu ikke blot har navnene – men også har fået profilteksterne frem på forsiden. Men den lille ændring gør, at du nu får et helt unik overblik over danske journalister, medier og kommunikationsfolk – samlet på een side.

Siden er uhyggeligt simpel at bruge: Du kan med en simpel sidesøgning (Ctrl+F i Windows eller Cmd+F på Mac) få overblik over de journalister, der beskæftiger sig med for eksempel dansk politik, teknologi eller sociale medier.

Det der gør det nemt er, at de mest erfarne Twitter-brugere benytter # (hashtags/emneord) til at beskrive deres fagområde. Søger man fx. på #dkpol får man mere end 250 resultater. Hurtigere overblik kan man næsten ikke forestille sig over branchen.

Skal man have fat i en lidt mere nørdet målgruppe – journalister der følger med i dansk teknologi, er det #dktech, man skal søge på. Her finder man 17 journalister – heriblandt undertegnede. Leder du efter folk som dækker Superligaen (#sldk) dukker der ca 45 op. Søger man efter folk, der skriver om sociale medier (#smdk) dukker der mere end 50 op.

Selv om #-tegnet er lidt specielt, så er det ganske udbredt. På vores overbliksside – det er bare forsiden – finder du mere end 7300 hashtags/emneord fra de ca. 4.900 journalister, medier og kommunikationsfolk, vi har med på Twitterjournalister.dk.

De lidt mindre hærdede Twitterbrugere, har måske blot skrevet om deres faginteresser i almindelig fritekst, og derfor kan det nogle gange betale sig at supplere med lidt alm. fritekst-søgning.

Her er nogle top-hashtags (Tallene skifter løbende, men viser ca. omfanget)
#dkpol – Dansk politik (279)
#dkmedier – Danske medier (188)
#dkbiz – Dansk erhvervsliv (71)
#sldk – Superligaen (61)
#smdk – Sociale medier (59)
#komdk – Kommunikation (33)
#pldk – Premiere League (27)
#dkgreen – Grøn omstilling / økologi, etc (25)
#sundpol – Sundhedspolitik (23)
#dkfinans – Finansverdene (18) (Se også #dkøko)
#dkaid – Bistandhjælp (18)
#dktech – Teknologi (17)
#skolechat – Undervisning (12)

Men fordelen ved at bruge hashtags er, at der i løbet af årene er opstået en vis konsensus omkring nogle udvalgte ord. Den simpleste måde at finde frem til de rette hashtags er ved at holde øje med, hvad dine foretrukne fagfolk bruger.

Husk at opdatere din egen biotekst
Hører du til de journalister, der ikke bruger hashtags (emneord) endnu, er rådet meget simpelt: Tilføj et par udvalgte emneord til din profiltekst, så det bliver nemmere for andre at finde frem til dig.

Er du i tvivl om, hvad der skal stå i din Twitter-bio-tekst, så skim denne artikel (jeg skrev for noget tid siden), men brug ikke for lang tid. Det vigtigste er, at du får skrevet bio-teksten.

Det tager i virkeligheden kun fem minutter, så gør det nu-og-her. Det er meget svært at få gang i din Twitterprofil, hvis du ikke får teksten på plads.

Også overblik over politikere og topchefer
Vi har ikke blot opdateret Twitterjournalister.dk. Det samme redesign er rullet ud på Twitterpolitikere.dk, hvor du kan få overblik over politikere, der er valgt til byråd, regionsråd, Folketing og EU-parlamentet.

På Twitterchefer.dk har vi lavet det samme overblik over organisationer og topfolk inden for dansk erhvervsliv, fagforeninger, interesseorganisationer eller offentlige organisationer. Her har vi både medtaget Twitter-konti fra både organisationer og topfolk, da det varierer om organisationerne satser mest på de personlige konti eller på en officiel organisationsprofil.

Husk også at du kan abonnere på vores mail eller Twitter-service, der også giver overblik. Abonnerer du på mail, får du hver aften en opsummerende mail med de vigtigste tweets fra dagen. Abonnerer du på Twitter får du besked i løbet af dagen, når et tweet er begyndt at blive liket eller delt ekstraordinært meget. Se instruktion på siden, og husk at man altid kan tilmelde/afmelde sig på få sekunder.

Langt flere top-tweets
Vi har også gjort plads til langt flere top-tweets på forsiden. Førhen nøjedes vi med 5-10 stykker, men der er tit langt flere interessante tweets derude, så vi har valgt at hente flere ind. Samtidigt har vi hentet lidt statistik over de mest omtalte emner ind på forsiden, så du kan holde øje med, hvilke emner, der bliver talt om i Danmark i dag.

Til gengæld har vi nedlagt vores statistik-side, de enkelte profil-sider og vores “om”-side fordi der var relativt få der brugte undersiderne. Alt det væsentlige indhold er hentet frem på forsiden, og hvert af de tre sites består nu reelt kun af een side.

Kan du lide det nye overblik, så må du gerne gøre os en lille tjeneste: Spred et link til denne artikel eller vores redesignede site.

Har du ideer til, hvordan vi gør indholdet endnu bedre, så send en mail eller et tweet. Vi lytter med store udslåede ører.

Ernst Poulsen
@ernstpoulsen
Mail: ernst.poulsen@gmail.com

Rigtige netmedier… er tilmeldt Pressenævnet

wrong_headline

Har du tilmeldt dit netmedie til Pressenævnet? Her får du en instruktion, oversigt over fordele og konsekvenser og forklaring på, hvorfor det er vigtigt for både dig og demokratiet.

Der er skrevet og sagt meget om annoncørflugten fra bloggen ”Den Korte Avis” i de seneste dage, så den del behøver jeg ikke at kommentere. Her er der argumenter nok på banen til, at hver især kan tage moralsk stilling.

Men som flere har bemærket, har Den Korte Avis ikke tilmeldt sig Pressenævnet, og dermed kan man ikke klage, hvis deres indhold ikke overholder de presseetiske regler. Det er særligt bemærkelsesværdigt, fordi de modtager mediestøtte som om de producerede nyhedsjournalistik.

Det er i en sådan situation, at det er vigtigt at andre netmedier sørger for at holde deres sti ren, og vise at de tager deres demokratiske rolle alvorligt.

Er du redaktør på et netmedie, så er det her, at du sørger for at få tingene på plads: Du tilmelder dit netmedie til Pressenævnet.

Er dit netmedie allerede tilmeldt skal du lige tjekke om du har husket at tilmelde alle de sociale medieplatforme, som du sikkert også har i luften.

Det er indviklet (Not!). Sådan gør du:
Alle trykte medier samt radio/tv-stationer er omfattet af de Presseetiske regler helt automatisk. Som netmedie skal du blot tilmelde dig.

Derfor får du her en tre-punkts-guide til at tilmelde dit netmedie:

  • Send en mail til sekr@pressenaevnet.dk med dette komplicerede indhold:

    ”Jeg vil gerne tilmelde mit netmedie (Indsæt mediets navn og webadresse) til Pressenævnet med (Indsæt navn) som ansvarshavende redaktør. Mediet findes også på følgende platforme (Indsæt navn/url på sociale medier, apps, etc.)”

    Pressenævnet har ikke nogen godkendelsesprocedure. Når du har sendt mailen, er du tilmeldt.

  • Læs de Presseetiske regler her. De er overskuelige og lette at forstå.
  • Hvad? Luk nu mailprogrammet og kom videre. Du kan evt. pudse din glorie, hvis du evt. vil gøre en stor sag ud af det.

 

Hvad får det af konsekvenser for dit netmedie?
Hvis du har skrevet noget, som overtræder de Presseetiske regler, kan dem det går ud over, klage over dig til Pressenævnet. Det er kun dem, som specifikt er nævnt i dine artikler, der kan klage.

Du vil få mulighed for at svare skriftligt på klagen.

Hvis du taber sagen, vil Pressenævnet udtale kritik, og i mange tilfælde forlange, at du trykker et genmæle med Pressenævnets kendelse. Det betyder ganske rigtigt, at du som redaktør må give køb på den ellers ret entydige ret, du har til at redigere dit eget medie.

Hvis du vinder sagen, falder den blot og der sker ikke mere.

Bemærk at Pressenævnet ikke kan udstede bøder, og der er ingen gebyrer forbundet med behandlingen af sagerne.

Fordele for dig, kilderne, læserne og samfundet
Når du driver et netmedie med en vis læserskare, har du en stor magt. Dine artikler kan have stor betydning for dem du interviewer og omtaler. Det kræver godt etisk håndværk fra din side.

Det kræver også at dem der bliver ”ofre” for dine artikler, har en mulighed for at komme til orde – og få en uvildig bedømmelse. Det er her Pressenævnet kommer ind i billedet.

Heldigvis har vi en institution, som behandler sagerne på under tre måneder og helt uden udgifter for netmedierne. (Alternativet har ingen råd til – og ingen lyst til: Langvarige og dyre retssager, som kan ruinere de involverede og træffe afgørelser, når sagen er glemt af alle andre.)

Skulle du have lavet fejl – og det kommer vi alle til, så består ansvaret blot i, at du retter tingene og at du tillader en uvildig instans at vurdere, om du har overholdt de presseetiske spilleregler.

Under det seneste amerikanske valg har vi set, hvor farligt det kan være, hvis medier begynder at sprede rygter og decideret falske historier. Man kan ikke tage stilling i en stemmeboks, hvis man ikke har et korrekt, faktuelt grundlag som udgangspunkt – uanset hvilken holdnings-hest man vælger at sadle.

Jeg gentager lige et lille suk
Jeg har nævnt det før, og gør det gerne igen: Dansk Journalistforbund og Danske Medier burde for længst have lavet et stykke informationsarbejde, hvor de hjalp netmedier med at få tingene på plads.

Det er åbenlyst, at når en del netmedier ikke er tilmeldt, så er det fordi de ikke helt har gennemskuet fordele, ulemper og konsekvenser.

Jeg så gerne, at Journalistforbundet og Danske Medier lavede en fokuseret kampagne rettet mod mindre netmedier. Det kunne følges op af et par offentlige informationsmøder, hvor man kunne få svar på spørgsmål og tilmelde sig på stedet. (Jeg hjælper gerne). Kampagnen kunne i øvrigt også have til formål at alm. medier fik tilmeldt deres soc.medier, hvilket mange har glemt, fordi de ikke er klar over, at de skal tilmeldes særskilt.

På den måde kan forbundet også være med til at understrege, at man ser en stor forskel på rigtige medier, som står ved deres demokratiske funktion og det tilhørende etiske ansvar – og så folk med et tastatur og en masse holdninger.

Jeg er sikker på, at en stribe mindre medier ville tilmelde sig – og så ville det sende et meget vigtigt signal i en tidsalder, hvor folk deler mangt og meget på nettet: Der er forskel på nyheder og journalistik – og så løse holdninger.

(Topfoto: President Elect Harry S. Truman fremviser en af de mest historiske avis-fejl: Chicago Daily Tribune udråbte Dewey til vinder af det amerikanske præsidentvalg i 1948. Foto: Wikimedia / Associated Press / Byron Rollins)

Erhvervs-lobbyisternes top-ti

Twitterchefer_i_dialog

For et par dage siden publicerede Børsen en oversigt over direktører i erhvervsinteresse-organisationer, som bruger Twitter. Den har chefredaktør Niels Lunde netop opdateret i et tweet.

I et tæt samarbejde med Filip Wallberg driver vi tre sites, der giver overblik over folk på Twitter: Twitterpolitikere.dk, Twitterjournalister.dk – og så det site, der er interessant i denne sammenhæng: Twitterchefer.dk.

Derfor kan vi supplere med en lidt dybere analyse, hvor vi kigger på, hvor stor gennemslagskraft de forskellige topfolk har. Man kan sige, at hvor Børsens oversigt viser, om lobbyisterne har en kanal (antal følgere), så viser vore tal, om de også har held til at udnytte kanalen til dialog. Ingen af de to oversigter viser dog, om lobbyisterne får reel indflydelse.

Konkret måler vi på, hvor mange retweets og likes de får og, hvor megen og dialog de skaber. De tal vægter vi (fordi et retweet giver større udbredelse end et like) og lægger sammen i det, vi kalder “Impact faktor”.

Det er ikke et videnskabeligt tal, men et hurtigt bud på at måle om topcheferne formår at få gang i dialog og interaktion på Twitter.

Erhvervs-lobbyisternes top-ti

Navn – interessegruppe – Twitterhandle Impact
-faktor
Følgere
1 Jesper Lund – @je5perl
IT Politisk Forening
28831 2193
2 Jakob Willer – @jakobwiller
Teleindustrien
9538 1536
3 Karen Hækkerup – @KarenHaek
Landbrug og Fødevarer
3773 2234
4 Christian Bason – @christianbason
Dansk Design Center
2451 4643
5 John Wagner – @johnwagnerdsk
De Samvirkende Købmænd
2131 948
6 Tine Roed – @RoedTmr
Dansk Industri
1758 1143
7 Rikke Hvilshøj – @hvilshj
Dansk IT
1215 1025
8 Anne H Steffensen – @AnneHSteffensen
Danmarks Rederiforening
875 254
9 Gitte Lillelund – @GitteLillelundB
Danske Havne
526 720
10 Thomas Rønnow – @throennow
Danske Mediers Arbejdsgiverforening
499 334

 

Erhvervsfolk er sent ude
I løbet af det seneste år er der sket en enorm stigning i antallet af erhvervs-topfolk på Twitter herhjemme. Men i forhold til mange andre grupper er erhvervsfolkene sent på den. Topfolk fra både fagforeninger og interesseorganisationer har langt større rækkevidde. Det gælder fx Anders Ladekarl fra Røde Kors (8415 følgere) og Bente Sorgenfrey fra FTF (5305 følgere), der har langt flere følgere og ikke mindst en stor erfaring med at sætte en mediedagsorden på 140 tegn.

 

Månedens Twitterslagsmål: Internet-logning
De største opgør i den forløbne måned, har været slagsmålet mellem Søren Pind og Teleindustrien. Justitsministerens forslag om internetlogning, har betydet, at der virkeligt at blevet gået til stålet på Twitter. To af de personer, der ligger højest i den seneste måned er Jesper Lund fra IT Politisk Forening samt Jakob Willer fra Teleindustrien, der begge har været kritiske over for justitsministerens udspil.

 

Man kan selvfølgelig diskutere om Jesper Lund repræsenterer en erhvervs-industri på samme måde som Jakob Willer fra Teleindustrien, men de har formået at omsætte deres Twitterkanal til en betydelig interaktion og synlighed omkring internet-logning. Spørgsmålet er, om synligheden også kan veksles til konkret indflydelse. Jesper Lund er således blevet blokeret af Søren Pind, der dog er kendt for at blokere folk, hvis han mener de går over stregen.

 

Indflydelse via møder og breve – eller via overskrifter?
Lene Espersen, der i dag har skiftet Christiansborg ud med jobbet som direktør i Danske Arkitektvirksomheder, har med 3.531 følgere en ganske god rækkevidde, og burde høre til i toppen. Men i den seneste måned er det kun blevet til et dusin tweets, og hovedparten har meget få retweets og likes. Det begrænser indflydelsen, og derfor når hun slet ikke med på toplisten. Det samme gælder flere andre kendte topchefer.

 

Erhvervslivet er måske mere tilbageholdende med den korte og kontante form på Twitter. Det kan i nogle tilfælde sikkert være en god ide, men ulempen er, at de går glip af den synlighed og direkte kontaktflade, der ligger på de sociale medier. I gamle dage var det måske nok at sende et velformuleret brev til ministeren eller få et kort møde, hvor man kunne fremlægge sin dag. Ulempen kan være, at ens modparter løber med med avisernes webforside, lige så snart de har sendt et skarpt tweet afsted.

 

FAKTA
Listen giver overblik over topledere fra danske erhvervs-interesseorganisationer.
Antallet af følgere er hentet 24. februar. Impact-faktoren er målt fra 23. januar – 23. februar. Impact-faktoren er et beregnet tal, hvor der indgår en vægtning af hhv. retweets, likes og dialog på Twitter.
Kendte fejlkilder: Der vil være folk, der får for lav score, hvis de først er sat på listen i løbet af optællingsperioden. På grund af udfald i Twitters API, kan der også være mangler i datagrundlaget. 

 

Kreditering
Du må gerne kopiere og selvfølgelig linke til denne oversigt. Da der ligger et betydeligt arbejde i at kuratere listerne, programmere databaserne og lave dataudtræk, regner vi med, at du laver en tydelig kreditering. (Kilde: Twitterchefer.dk / Ernst Poulsen / Filip Wallberg).

 

Opdateringer
Pernille Rosendahl fra Danske Filminstruktører er taget af listen, da foreningen er en fagforening. I stedet er Thomas Rønnow fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening rykket ind på listen.

Bemærk, at politikere og chefer i mediebranchen ikke er med på listen over twitterchefer, da de i stedet optræder på hhv. twitterpolitikere.dk og twitterjournalister.dk.

#SpørgDogOm – Kan et hashtag giver bedre journalistik?

Christians
Kan du ikke få politikerne på Christiansborg i tale, er Twitter en god genvej til at få mediernes opmærksomhed. (Foto: Ernst Poulsen)

Hvis vi bliver enige om et fælles hashtag, kunne Twitter åbne journalistikken for flere spørgsmål fra fagfolk og almindelige danskere til politikerne – inkl. dem på Christiansborg. Jeg har forsøgt at forklare ideen i et blogindlæg.

Selve indlægget er flyttet til Journalisten.dk for at nå ud til langt flere læsere.

Jeg håber du klikker videre, men husk, at hashtag’et kun virker, hvis det bliver brugt jævnligt. 🙂

 

Prauda – Ny forening for netmedier

De små uafhængige netmedier har fået en ny forening. ”Prauda” kom foreningen til at hedde – ved et tilfælde. Bag foreningen står en håndfuld små, men dog etablerede netmedier bag.

Prauda_Thomas_Noppen

Thomas Noppen blev valgt som den første formand i Prauda. (Fotos: Ernst Poulsen)

Det er fredag aften, sådan omkring fyraftens-tide. Lige bag Københavns Domkirke, i sidegaden Dyrkøb, har 20 mennesker samlet sig på et lille kontor på 1. sal.

Lokalet fyldes næsten helt ud af en stribe borde, der er samlet i midten af lokalet. Det flyder med flæskesvær, popcorn, småkager og enkelte dåseøl. Stolene er lidt vakkelvorne, køkkenet roder og køleskabet er fyldt med dåseøl.

En stor gruppe af de tilstedeværende er tilknyttet de små netmedier: Netudgaven.dk, AtlasMag.dk, Kongressen.com, Re-Cast.dk, BrainGainGroup.com, Limboland – og ikke mindst blogsyndikatet Den Fri, der lægger lokaler til.

Vi er til stiftende generalforsamling i ”Prauda”, en ny forening for netmedier. Generalforsamling har været varslet i en lukket Facebook-gruppe i en månedstid, og det er udvalgte folk, der er blevet inviteret. De to hovedfolk bag foreningen er Thomas Noppen fra Netudgaven.dk og tv-værten og bloggeren Michael Jeppesen fra DenFri.dk.

Prauda

Den stiftende generalforsamling i Prauda fandt sted hos blogsyndikatet “Den Fri” i indre København.

Og selv om de to har forberedt sig ved at have et sæt vedtægter og et par bestyrelseskandidater klar, er det ikke en stramt styret generalforsamling, der løber af stablen.

Hvad er formålet med foreningen?
”Hvad skal formålet være med foreningen? spørger Michael Jeppesen som det første, da klokken bliver 17 og mødet går i gang. Det åbne spørgsmål resulterer i en åben snak, hvor forskellige bud kommer på bordet.

De fleste forslag handler om at dele viden og om at udvikle journalistikken på nettet. Men også ønsket om at have en fælles repræsentation i fx. snakken om mediestøtte dukker op.

Der udspænder sig også en længere diskussion om, hvordan man skal definere medier i forhold til fx. enkelt-bloggere. De fleste af de små netmedier har indhold i den seriøse ende, og flere udtrykker ønske om, at man undgår at tiltrækker bloggere med en mission og en enkeltsag. Det ender med, at man konkluderer, at den stiftende generalforsamling opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig Pressenævnet og dermed overholde de presseetiske regler.

Thomas Noppen, der senere på aftenen bliver valgt til formand, opsummerer det sådan: “Vores mål er at skabe et forum, hvor medlemmerne kan genkende en lyst til at eksperimentere med nettets muligheder for at lave medier, og der er som sådan ikke andre fora, der i ligeså høj grad vægter innovation og lysten til at eksperimentere med journalistiske udtryk.”

En fest, en bowle, en lodtrækning
Selve foreningens navn opstod ved lodtrækning, fortæller Michael Jeppesen, der er ordstyrer på selve generalforsamlingen. Navnet er fundet ved et tidligere arrangement.

“Spørgsmålet er, hvordan man skaber et sagnomspundet navn med en historie så god, at alle fortæller den videre. Jeg synes vi løste det flot med en fest for 200 potentielle medlemmer og en bowle i baren, hvor man kunne skrive sit bud på et navn. Klokken midnat var bowlen fuld, og jeg fik i alles påsyn en tilfældigt udvalgt til at dykke hånden ned i den og vælge en seddel. På sedlen stod der ‘Prauda.’ Og det blev vores navn.”

Prauda_foerste_bestyrelse

Praudas første bestyrelse fik medlemmer fra fem forskellige netmdier. Bagerst fra venstre: Kristoffer Granov fra “Atlas”, Kasper Jacek fra “Baggrund”, Mirco Reimer fra “Kongressen” er med som stand-in for Kongressen-kollega Anders Agner Pedersen, Thomas Noppen fra “Netudgaven”. Nederst fra venstre: Michael Jeppesen fra “DenFri” og suppleanternet Mathias Schjøtz fra “Brain Gain Group” og Annette Max Hansen fra “Netudgaven”.

 

Generalforsamlingen sluttede i vanlig stil af med valg til bestyrelse og formandspost. Og selv om Thomas Noppen flere gange havde fortalt, at han ikke ønskede formandsposten, så belønnede forsamlingen ham for den hidtidige indsats med et massivt psykologisk pres. Det afgjorde emnet, og Thomas Noppen fra Netudgaven.dk blev uden modkandidat kåret til den første formand i Prauda.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer blev Michael Jeppesen fra DenFri.dk, Kristoffer Granov fra Atlas, Anders Agner Pedersen fra Kongressen.com og Kasper Jacek fra Baggrund.

På generalforsamlingen blev det også besluttet, at Prauda er en forening for netmedier og medlemsskab blev sat til 2.000 kr.  Enkeltpersoner (og medier) kan melde sig ind som støttemedlemmer (uden stemmeret) for 100 kr.

Foreningen kommer inden længe i luften på www.prauda.dk, hvor man kan læse mere og melde sig ind. Indtil da kan man kontakte Thomas Noppen via mail: tn@netudgaven.dk.

 

 

Journalistiske entreprenører: Eftersnakken i Publicistklubben

Geir Terje Ruud har netop udgivet bogen "Journalistiske Entreprenører" og præsenterede den hos Publicistklubben i Skindergade. Inden foredraget lykkedes det at lokke ham med til en hurtig foto-seance på toppen af Rundetårn. (Foto: Ernst Poulsen)

Geir Terje Ruud har netop udgivet bogen “Journalistiske Entreprenører” og præsenterede den hos Publicistklubben i Skindergade. Inden foredraget lykkedes det at lokke ham med til en hurtig foto-seance på toppen af Rundetårn. (Foto: Ernst Poulsen)

Tirsdag aften besøgte Ekstrabladets tidl. redaktør Geir Terje Ruud Publicistklubben (med fmd. Jacob Mollerup som vært) i København for at fortælle om sin nye bog “Journalistiske Entreprenører”.

Det skrev jeg om i en artikel på fagbladet “Journalistens” website tidligere i dag.

Selve foredraget var kun en lille del af aftenens arrangement. Efterfølgende satte Geir sig ned til en rundbordssamtale med publikum – og især med Rasmus Nielsen, redaktør på Altinget.dk. Det blev til tre kvarters snak om det at starte nyhedsmedier på nettet.

Lyt med, og hør om:

  • Geir: Nej, vi havde ikke et bedre mediebillede dengang vi havde 4-blads-systemet
  • Rasmus: Om at starte Altinget: Solo-nyheder er ikke noget værd. Man skal levere Need-to-know viden
  • Geir: Der har aldrig været flere medier og mere og bedre indhold i verden
  • Rasmus: Oprindeligt fik vi 200.000 kr for at levere indhold til Opasia. Siden skulle vi betale
  • Geir: Det havde ikke fungeret, hvis vi havde taget penge for indhold i 1999
  • Geir: Det er svært at komme ind i det danske marked fordi medierne er fondseje og branche-lobbyisme
  • Rasmus: Min virksomhed havde ikke overlevet, hvis den havde fået mediestøtte fra starten
  • Geir: Mediestøtten må ikke være sådan, at alle medier holdes i live. Det holder innovationskraften nede

– – – 0 – – –

Der var hverken en fast netforbindelse eller en stabil wifi-forbindelse på stedet, så optagelsen er i stedet lavet med streaming via en alm. 4G-mobilforbindelse. Det betyder, at især billedkvaliteten ikke er i top.

(Jep, jeg leder efter en løsning, så man kan streame evt. via bundlede 4G-forbindelser, når der ikke er Wifi. Send gerne et tip, hvis du kender til en billig løsning der kan medbringes i en rygsæk).

DR tilmelder alle deres sociale medier til Pressenævnet

Som det første store mediehus i landet, har DR tilmeldt alle deres sociale medie-kanaler til Pressenævnet. Spørgsmålet er nu, om de andre mediehuse følger efter.

Hvis man mener et medie har forbrudt sig mod de presseetiske regler, kan man klage til Pressenævnet. Som udgangspunkt er alle TV- og radiostationer og dagblade nemlig underlagt reglerne i Medieansvarloven.

Som udgangspunkt er webmedier ikke underlagt de samme regler, men rigtigt mange medier på nettet har tilmeldt sig selv. Man kan se listen her på Pressenævnets hjemmeside.

DR Debatten har 39000 følgere på Facebook. Nu er indholdet også underlagt Pressenævnet.

DR Debatten har 39000 følgere på Facebook. Nu er indholdet også underlagt Pressenævnet.

Men – som jeg tidligere har blogget om – så er der stort set ingen, der har tilmeldt alle deres sociale medier. Det betyder at alt det medierne skriver på Facebook, Twitter, Snapchat, Youtube, m.v. kan man som udgangspunkt ikke klage over.  Derfor vil en klage til Pressenævnet som standard blive afvist – uden at indholdet af klagen bliver vurderet.

Stort set hvert eneste medie har en eller flere facebook-sider. Ja, på de store tv-stationer har man som regel en facebook-side for hvert eneste radio- eller tv-program. Selv Twitter, der er en lille platform, har mere en 500 danske mediekonti.

DR tilmeldt på Facebook, Snapchat, Twitter, Youtube og Instagram
Men – helt uden at gøre det store ud af det, har DR tilmeldt deres indhold på Facebook, Twitter, Snapchat, Youtube og Instagram til Pressenævnet.

Hvis man kigger på kommentarfeltet under mit oprindelige blogindlæg vil man se, at Jacob Mollerup, der er Lytternes- og seernes redaktør hos DR, har kommenteret og selv undret sig over tilstanden.

“Det er bedre at gøre det, før det bliver et problem,” var hans begrundelse, da jeg spurgte ham i en mail-korrespondence om det var realtisk – og fornuftigt, at DR anmeldte alle deres social-medie platforme. Han fortalte også, at han havde foreslået internt, at man tilmeldte alle platforme til Pressenævnet. (Og så bad han mig vente med at blogge til de havde haft tid til at tale om det internt). Det er tilsyneladende det, der er sket nu.

Rent praktisk har man valgt en løsning, hvor man hos Pressenævnet blot lister DRs sider sådan her:
* youtube.com/[DRs sider]

Dermed slipper DR og Pressenævnet for konstant at skulle opdatere listerne, hvilket kan være ekstremt besværligt i et mediehus med et hav af radio- og tv-programmer, som hver især fungerer uafhængigt.

Grundlæggende tror jeg det er et fornuftigt skridt DR har foretaget. Det ville være mærkeligt, hvis man godt kunne klage over indhold i Radioavisen, men ikke over P3’s indhold på Facebook. Efterhånden bliver der nemlig produceret mere og mere selvstændigt indhold på de sociale medier.

Men samtidigt skal man huske, at de normale regler om at dække begge sider af en sag, kan være meget svære at få med i fx et tweet på 140 tegn. På andre platforme bruger man de sociale medier mere som oplæg til debat end til egentlig journalistik. Selv om tonen nogle gange er anderledes på de sociale medier, tror jeg det er vigtigt, at man holder fast i de normale grundværdier om en upartisk presse, der hører begge sider.

Hvad gør de andre medier – og er Pressenævnet klar
For en ordens skyld skal det nævnes, at fagbladet Journalisten har tilmeldt deres tilstedeværelse på Twitter, Youtube og Facebook.

Det spændende er nu, hvad TV2, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, BT og alle de andre medier – også de små vælger at gøre.

Der er som sagt stadig 500 Twitter-konti, der ikke er tilmeldt. Der er 1000-vis af facebook-sider. Der er et utal af Youtube-kanaler, iPad-magasiner, Instagram-konti, Flickr-konti og måske en del blogs uden for de normale domænenavne. Hvad vil medierne gøre – og er Pressenævnet klar til at håndtere de mange tilmeldinger?

Er enkeltpersoner massemedier
Hvis man kigger godt efter på Pressenævnets liste, kan man se, at journalist Bo Elkjær har tilmeldt sin Tumblr-blog,sin Facebook-side og sin Twitter-kanal.

Det udløser tillægsspørgsmålet: Hvornår er enkeltpersoner massemedier?

Hele medieansvarsloven er bygget op omkring Massemedier, der periodisk udgiver nyheder. Ideen er selvfølgelig, at de folk, der har adgang til at nå ud til en stor menneskemængde, og dermed også kan skade andre betydeligt, hvis de ikke udfører deres arbejde godt nok, også skal kunne stilles til ansvar.

Men netmedier er som udgangspunkt helt anderledes demokratiske. Man opretter en kanal på sekunder, og kan samle følgere på minutter.

Tag et blik på vores liste over journalister og medier på Twitter: http://www.twitterejournalister.dk.

Her bliver det hurtigt klart, at dem med flest følgere ofte er enkeltpersoner. Anders Breinholt er et større brand og et større massemedie end Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske. Men hans udtalelser er ikke omfattet at Medieansvarsloven – mens de andre er.

Jeg har ikke et klart svar på, hvad der er den bedste løsning, men lovens paragraffer og den nye medievirkeligheden stritter ganske ofte i hver sin retning.

Forude venter forhåbentligt nogle kloge debatter, som gør, at vi kan få tingene til at mødes igen.