Har du tilmeldt dit netmedie til Pressenævnet? Her får du en instruktion, oversigt over fordele og konsekvenser og forklaring på, hvorfor det er vigtigt for både dig og demokratiet.
Der er skrevet og sagt meget om annoncørflugten fra bloggen ”Den Korte Avis” i de seneste dage, så den del behøver jeg ikke at kommentere. Her er der argumenter nok på banen til, at hver især kan tage moralsk stilling.
Men som flere har bemærket, har Den Korte Avis ikke tilmeldt sig Pressenævnet, og dermed kan man ikke klage, hvis deres indhold ikke overholder de presseetiske regler. Det er særligt bemærkelsesværdigt, fordi de modtager mediestøtte som om de producerede nyhedsjournalistik.
Det er i en sådan situation, at det er vigtigt at andre netmedier sørger for at holde deres sti ren, og vise at de tager deres demokratiske rolle alvorligt.
Er du redaktør på et netmedie, så er det her, at du sørger for at få tingene på plads: Du tilmelder dit netmedie til Pressenævnet.
Er dit netmedie allerede tilmeldt skal du lige tjekke om du har husket at tilmelde alle de sociale medieplatforme, som du sikkert også har i luften.
Det er indviklet (Not!). Sådan gør du:
Alle trykte medier samt radio/tv-stationer er omfattet af de Presseetiske regler helt automatisk. Som netmedie skal du blot tilmelde dig.
Derfor får du her en tre-punkts-guide til at tilmelde dit netmedie:
- Send en mail til sekr@pressenaevnet.dk med dette komplicerede indhold:
”Jeg vil gerne tilmelde mit netmedie (Indsæt mediets navn og webadresse) til Pressenævnet med (Indsæt navn) som ansvarshavende redaktør. Mediet findes også på følgende platforme (Indsæt navn/url på sociale medier, apps, etc.)”
Pressenævnet har ikke nogen godkendelsesprocedure. Når du har sendt mailen, er du tilmeldt.
- Læs de Presseetiske regler her. De er overskuelige og lette at forstå.
- Hvad? Luk nu mailprogrammet og kom videre. Du kan evt. pudse din glorie, hvis du evt. vil gøre en stor sag ud af det.
Hvad får det af konsekvenser for dit netmedie?
Hvis du har skrevet noget, som overtræder de Presseetiske regler, kan dem det går ud over, klage over dig til Pressenævnet. Det er kun dem, som specifikt er nævnt i dine artikler, der kan klage.
Du vil få mulighed for at svare skriftligt på klagen.
Hvis du taber sagen, vil Pressenævnet udtale kritik, og i mange tilfælde forlange, at du trykker et genmæle med Pressenævnets kendelse. Det betyder ganske rigtigt, at du som redaktør må give køb på den ellers ret entydige ret, du har til at redigere dit eget medie.
Hvis du vinder sagen, falder den blot og der sker ikke mere.
Bemærk at Pressenævnet ikke kan udstede bøder, og der er ingen gebyrer forbundet med behandlingen af sagerne.
Fordele for dig, kilderne, læserne og samfundet
Når du driver et netmedie med en vis læserskare, har du en stor magt. Dine artikler kan have stor betydning for dem du interviewer og omtaler. Det kræver godt etisk håndværk fra din side.
Det kræver også at dem der bliver ”ofre” for dine artikler, har en mulighed for at komme til orde – og få en uvildig bedømmelse. Det er her Pressenævnet kommer ind i billedet.
Heldigvis har vi en institution, som behandler sagerne på under tre måneder og helt uden udgifter for netmedierne. (Alternativet har ingen råd til – og ingen lyst til: Langvarige og dyre retssager, som kan ruinere de involverede og træffe afgørelser, når sagen er glemt af alle andre.)
Skulle du have lavet fejl – og det kommer vi alle til, så består ansvaret blot i, at du retter tingene og at du tillader en uvildig instans at vurdere, om du har overholdt de presseetiske spilleregler.
Under det seneste amerikanske valg har vi set, hvor farligt det kan være, hvis medier begynder at sprede rygter og decideret falske historier. Man kan ikke tage stilling i en stemmeboks, hvis man ikke har et korrekt, faktuelt grundlag som udgangspunkt – uanset hvilken holdnings-hest man vælger at sadle.
Jeg gentager lige et lille suk
Jeg har nævnt det før, og gør det gerne igen: Dansk Journalistforbund og Danske Medier burde for længst have lavet et stykke informationsarbejde, hvor de hjalp netmedier med at få tingene på plads.
Det er åbenlyst, at når en del netmedier ikke er tilmeldt, så er det fordi de ikke helt har gennemskuet fordele, ulemper og konsekvenser.
Jeg så gerne, at Journalistforbundet og Danske Medier lavede en fokuseret kampagne rettet mod mindre netmedier. Det kunne følges op af et par offentlige informationsmøder, hvor man kunne få svar på spørgsmål og tilmelde sig på stedet. (Jeg hjælper gerne). Kampagnen kunne i øvrigt også have til formål at alm. medier fik tilmeldt deres soc.medier, hvilket mange har glemt, fordi de ikke er klar over, at de skal tilmeldes særskilt.
På den måde kan forbundet også være med til at understrege, at man ser en stor forskel på rigtige medier, som står ved deres demokratiske funktion og det tilhørende etiske ansvar – og så folk med et tastatur og en masse holdninger.
Jeg er sikker på, at en stribe mindre medier ville tilmelde sig – og så ville det sende et meget vigtigt signal i en tidsalder, hvor folk deler mangt og meget på nettet: Der er forskel på nyheder og journalistik – og så løse holdninger.
(Topfoto: President Elect Harry S. Truman fremviser en af de mest historiske avis-fejl: Chicago Daily Tribune udråbte Dewey til vinder af det amerikanske præsidentvalg i 1948. Foto: Wikimedia / Associated Press / Byron Rollins)
Ernst Poulsens blog 